Så starter de i børnehave, og jeg fortryder allerede!

Jeg kan udmærke følge dine følser, din tanke gang, og hvordan du har det når dine børn skal skilles et par timer om dagen

Men tænker os, av  for den, når den store så skal starte skole, og den anden ikke skal. 

Tror hellere jeg ville lære dem i en børnehave alder, at man engang imellem er nød til at lave lidt  hver for sig, end jeg først ville begynde at lære dem det når den første starter skole, for så bliver der da nok først alvorlige problemer.

Mom2Two skriver:

jeg er så ked af det!! Jeg fortryder, og jeg har slet ikk lyst til at sende dem afsted alligevel.. Jeg har talt med den her børnehave, som sagde a vi ville tale om, om de sku gå sammen osv, hvilket jeg VIL ha a de skal. De skal ikke skilles, de er for tidligt fødte, sensitive, og har ALTID gået hjemme.. De er IKKE trætte af hinanden... Nu har jeg så li fået brev om a de ska på hver deres stue, hvilket SLET ikk var planen.. Jeg er SÅ ked af det!!! Det haster ikk med at få dem afsted, venter gerne længere tid på a få dem samme sted... 

Tror i a hvis jeg ringer imorgen og forklarer dem det, a de kan komme på samme stue? De har ALDRIG været adskilt, de er MEGET tætte... Tror faktisk slet ikk de ville kunne klare det, følsesmæssigt... Ikk nok med a de ska i instution, og "væk" fra mig, men også skilles. De ville blive så kede af det... 

Jeg synes bestemt ikke at det er forkert at du gerne vil have dem på samme stue (uanset hvilke pædagogiske grunde andre må.mener der er, det er jo ikke ligefrem et overgreb) og hvis du har aftalt med børnehaven at de skulle på samme stue, så kan jeg godt forstå du er vred/skuffet. Måske er det en fejl?

Uanset hvor meget du ønsker det, er det måske ikke hensigtsmæssigt at ønske dem sammen altid og hele tiden? Måske kan det være godt for særligt den store, at blive frigjort en smule fra lillebror - og for dem begge to at opleve, at de kan en helt masse selv, uden bror i hånden? Du har holdt dem hjemme helt til børnehaven, og de skal jo ikke adskilles - men blot på hver sin stue i samme hus. Det kunne måske være godt for dem at opleve, at det sker der ikke noget ved?

Når de har alle de udfordringer som du beskriver, er det måske en ekstra god idé at tale med det pædagogiske personale om, hvordan I bedst støtter deres udvikling hen mod lidt mere uafhængighed?

Jeg tænker det måske er et bevidst valg at de sætter dem på hver sin stue. De stopper jo ikke med at være tætte af den grund, men uden at ville støde dig er der noget bekymrende i dit syn på dem. De er jo ikke en enhed, de har brug for at udvikle hver sin identitet fremfor at blive set som pseudo tvillinger. Det kan være rigtigt usundt at bruge hinanden som krykke og ikke kunne udvikle sin egen identitet væk fra bror.

Jeg er ikke i tvivl om du mener det godt! Men giv dine børn muligheden for at udvikle sig og danne deres egen selvstændighed uden at vokse fra hinanden

Jeg har talt med lederen, og hun ku sagtens rykke dem sammen.. Så jeg er mere rolig ... Jeg har ingen planer om a skille dem, ligemeget de pædagogiske grunde ... Storebror er ikk træt a lillebror eller omvendt ... De kommer på samme stue, og kan så bevæge sig frit når lågerne er åbne 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Uanset hvor meget du ønsker det, er det måske ikke hensigtsmæssigt at ønske dem sammen altid og hele tiden? Måske kan det være godt for særligt den store, at blive frigjort en smule fra lillebror - og for dem begge to at opleve, at de kan en helt masse selv, uden bror i hånden? Du har holdt dem hjemme helt til børnehaven, og de skal jo ikke adskilles - men blot på hver sin stue i samme hus. Det kunne måske være godt for dem at opleve, at det sker der ikke noget ved?

Når de har alle de udfordringer som du beskriver, er det måske en ekstra god idé at tale med det pædagogiske personale om, hvordan I bedst støtter deres udvikling hen mod lidt mere uafhængighed?

Hun sagde a hun godt kunne forstå mig, og det var mit valg.. De satte nogle søskende/tvillinger sammen, og skilte andre ...

Mom2Two skriver:

Hun sagde a hun godt kunne forstå mig, og det var mit valg.. De satte nogle søskende/tvillinger sammen, og skilte andre ...

Jeg synes nu stadig du med tiden skal adskille dem, så de bliver vant til det , til skolestart

Jeg synes børnehaven er et perfekt sted at skille børnene. 

De er ikke ET barn, men to og skal udvikle sig i to retninger.

Nu du klistrer dem sammen til skolealderen kan du gøre dem en bjørnetjeneste da de så  har værettømret sammen i 6 år. Jeg tror det er dit behov du har valgt efter pt, ikke deres i længden.

Jeg hed at som forældre kan man ikke lade være med at pakke sine børn lidt ind i bobleplast, men, som med alt andet, kvæler man dem i stedet hvis du ruller det for stramt. 

I børnehaven gør de mange ting sammen, men spiser f.eks hver for sig. Lærer du dem det nu,vil de nok få de nemmere når de senere har 70% af tiden fra hinanden.

Det er dejligt de er glade for hinanden, det er en styrke for dem. Men du skal lade det.forblive en styrke, og allerede nu er det en svaghed fordi du ikke tror de kan gå i børnehaven og lege med andre og have det godt. 

Mom2Two skriver:

jeg er så ked af det!! Jeg fortryder, og jeg har slet ikk lyst til at sende dem afsted alligevel.. Jeg har talt med den her børnehave, som sagde a vi ville tale om, om de sku gå sammen osv, hvilket jeg VIL ha a de skal. De skal ikke skilles, de er for tidligt fødte, sensitive, og har ALTID gået hjemme.. De er IKKE trætte af hinanden... Nu har jeg så li fået brev om a de ska på hver deres stue, hvilket SLET ikk var planen.. Jeg er SÅ ked af det!!! Det haster ikk med at få dem afsted, venter gerne længere tid på a få dem samme sted... 

Tror i a hvis jeg ringer imorgen og forklarer dem det, a de kan komme på samme stue? De har ALDRIG været adskilt, de er MEGET tætte... Tror faktisk slet ikk de ville kunne klare det, følsesmæssigt... Ikk nok med a de ska i instution, og "væk" fra mig, men også skilles. De ville blive så kede af det... 

Jeg er lidt overrasket over hvor mange der taler om at det er mest hensigtsmæssigt at skille søskende ad. I min søns børnehave er det primært op til forældrene (selvfølgelig kan personalet komme med input hvis der er tale om en ekstraordinær situation). 

Da min søn var i vuggestuen, var der et søskendepar på hans stue, og på nabostuen. Og nu hvor han går i børnehave, er der et tvillingepar, og lige om lidt starter lillesøsteren til en dreng som går der i forvejen.

Jeg ser det som sundt og godt for børnene at de kan tilbringe mere tid med de primære personer i deres liv. Synes overhovedet ikke at det er bedst eller mere sundt eller whatever at skille søskende ad.

Jo tryggere børn kan være i så lang tid som muligt, jo mere tillid vil de også have til omverdenen, er min holdning.

Mom2Two skriver:

jeg er så ked af det!! Jeg fortryder, og jeg har slet ikk lyst til at sende dem afsted alligevel.. Jeg har talt med den her børnehave, som sagde a vi ville tale om, om de sku gå sammen osv, hvilket jeg VIL ha a de skal. De skal ikke skilles, de er for tidligt fødte, sensitive, og har ALTID gået hjemme.. De er IKKE trætte af hinanden... Nu har jeg så li fået brev om a de ska på hver deres stue, hvilket SLET ikk var planen.. Jeg er SÅ ked af det!!! Det haster ikk med at få dem afsted, venter gerne længere tid på a få dem samme sted... 

Tror i a hvis jeg ringer imorgen og forklarer dem det, a de kan komme på samme stue? De har ALDRIG været adskilt, de er MEGET tætte... Tror faktisk slet ikk de ville kunne klare det, følsesmæssigt... Ikk nok med a de ska i instution, og "væk" fra mig, men også skilles. De ville blive så kede af det... 

Jeg vil tage dem hver for sig, og se hvordan det går. 

Sikker på de æt ikke mere er dit behov end deres? 

Jeg synes det var træls at være på samme stue som min søster, fordi man netop vil få de samme venner