Vi ser heller ingen reklamer her (både på papir og på tv).
Jeg er sorter aldrig i legetøjsbutikker. Måske 4-5 gange Maks om året.
Vi arver også virkelig mange ting til vores.
4 = enig
5 hænger sammen med punkt et og to tænker jeg.
6 enig.
Men alt i alt kan jeg da godt se hvad min datter hygger sig mest med. Og se hvad hun ofte leger med i vuggestuen. Derfor forstår jeg ikke man ikke går ud fra sådanne ting i stedet for hvad alle andre forældre køber. For så ender man vel alligevel med af være legetøjsslave?
Måske jeg bare har dybt inspirerende bekendtskaber, men de har netop ideer hvor jeg tænker: vauw det havde jeg aldrig tænkt på eller set.
Så vokser ens barn også på færdigheder, så måske vuggestuens favorit legetøj ikke er udfordrende nok og man aner ikke hvad der hitter i næste aldersgrupper.
Jeg er i hvert fald ikke bleg for at modtage gode råd og tror heldigvis ingen omkring mig dømmer mig som en mor uden indsigt i mine egne børn eller at jeg ikke gider taler med dem, alene fordi jeg elsker at høre andres gode ideer. Det gælder jo ikke kun gaver, kan også handle om oplevelser, hvilke bøger skal vi læse, hvilke sko er gode, hvilken flyverdragt holder varmen osv.
Og hvad med bøger, mine børn får hvert år en bog og jeg kender da ikke alle bogtitler til børn og har fået stor hjælp fra min omgangskreds (de i boghandler ved sjældent meget mere for de er "alene" uddannet sælgere og ikke boghandlere).
Og så et lille ps jeg aner ikke hvad mine børn skal have til jul! Ville helst lade være med gaver - for de har virkelig alt for meget, og nej de får ikke gaver hele tiden, men der er legetøj fra 12 år her hjemme plus lidt i overskud fra min mands store dreng og mig selv. Og yndlingstingene nu er: balloner, perleplader, bolde og den store røvfyld LEGO de allerede har og som de ikke vil samle på den officielle måde men ud fra egen fantasi så de har rigeligt. Men de bliver nok slemt skuffede over tøj (hvilket de også har for meget af) eller oplevelser alene....
Anmeld
Citér