Julegaver, kender man da ikke sit barn?!

Jo for det kan godt virke meget farvet af at være kort. 

Jeg dømmer Ingen. Men man har vel som ts lov til at undre sig? 

Det utroligt så meget det her forum har ændret sig. Men må ikke sige sin mening. Og når man endelig gør tør man ikke stå ved det (vælger at være anonym). 

Jeg er af den holdning, at man altid må undre sig og altid må spørge, når man er uvidende  Der er bare forskellige måder at gøre det på. " jeg undre mig over folk ikke ved hva de skal give deres børn, så de kender ikke, og snakker ikke med deres forkælede børn" Det er lidt det, der kommer til udtryk, og DET er dømmende og snæversynet. Og selvfølgelig må man sige sin mening, det jo netop det man gør i et debatforum, men man får jo så også svar tilbage fra de med andre holdninger. Det er vel egentlig ligemeget om folk er anonyme. En holdning er en holdning, og du kender mig alligevel ikke. Men kan da skrive hilsen E, hvis det hjælper. 

Anonym skriver:

Åh jeg må indrømme, at jeg bliver en smuuuule frustreret over at se de tusindvis af opslag på facebook hvor forældre beder om idéer til julegaver, til deres egne børn. Jeg må indrømme jeg forstår det ikke. Jeg ved udmærket hvad mit barn vil lege med og synes er sjovt og ellers snakker jeg med ham?! Ofte er undskyldningen at "de har alt", og det bliver jeg ærlig også lidt forarget over. Kan det virkelig være rigtigt at man giver og giver og giver sit barn, på et sådan niveau at man ikke kan købe gave til dem til jul/fødselsdag? Jeg synes det er ærgerligt, og lidt pinligt faktisk. Jeg har arbejdet i institution i mange år og jeg ville ærligt kunne finde en gave til hver af 'mine' børn, hvis jeg skulle, som jeg er sikker på de ville blive glade for, fordi jeg mener jeg kender dem, bruger jo en masse tid på dem.

Er det mig der er helt gal på den og bare ikke giver mit eget barn nok gaver til hverdag? 

Ej, jeg kunne ærligt godt tænke mig at høre lidt om det, og hver gang jeg spørger på en statusopdatering bliver vedkommende fornærmet, så nu spørger jeg her, anonymt, oog med mulighed for at svare anonymt; hvordan kan man ikke selv vide hvad man skal give sit barn i gave?

Jeg kender også udmærket mit barn. Han er 4 år, og jeg køber stort set aldrig legetøj til ham. Alligevel har han masser, og han gider ikke lege med det.

Jeg ved godt hvad han elsker at lege med: En plasticskål (som hjelm), en pind og en guitar! Dag ud og dag ind.

Hans familie (fætre, kusiner, bedsteforældre etc.) har givet ham masser af Lego, biler, playmobil, værktøj, køkkensager etc. i gaver. Alle de ting som en 4 årig dreng vil elske at lege med. Han leger bare aldrig med det.

Han ønsker sig ikke noget og mangler ikke noget, og JEG kan ved gud ikke komme i tanke om noget som helst legetøj han vil gide at lege med. Og det på trods af at jeg virkelig kender mit barn og på trods af at jeg ikke køber alt muligt til ham.

Så når folk spørger efter hans ønsker, så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal svare og det ender med at han får mere Lego. Og han bliver da glad for det, men leger altså ikke med det. Og hans mor og far giver ham (endnu) en guitar.

Pindene finder han selv, og plasticskåle til hovedet har vi masser af

Så jeg kan sagtens forstå at folk søger inspiration. Jeg gad også godt kunne finde på noget andet at give ham, som han ville gide at lege med.  

lineog4 skriver:

Du mener sådan helt ærligt at det er undrende og slet ikke dømmende at gå ud fra at grunden til folk skriver om inspiration til gaver på face er enten; de overforkæler deres børn eller de er så optaget af egne behov så de ikke ved hvad deres børn interesserer sig for. 

Det er måske mig der har en anden opfattelse af at undre sig, men for mig er dit punkt 1 og 2 da enormt forudfattet og dømmende, skrevet kort eller langt

Som jeg skrev tidligere var det meget kortfattet og min umiddelbare opfattelse. 

Jo mere jeg tænker over det var jeg måske lidt hurtig på aftrækkeren. 

Men syntes måske trådene kan opfattes på to måder.  Enten som jeg først antog eller som inspiration. 

Anonym skriver:

Jeg er af den holdning, at man altid må undre sig og altid må spørge, når man er uvidende  Der er bare forskellige måder at gøre det på. " jeg undre mig over folk ikke ved hva de skal give deres børn, så de kender ikke, og snakker ikke med deres forkælede børn" Det er lidt det, der kommer til udtryk, og DET er dømmende og snæversynet. Og selvfølgelig må man sige sin mening, det jo netop det man gør i et debatforum, men man får jo så også svar tilbage fra de med andre holdninger. Det er vel egentlig ligemeget om folk er anonyme. En holdning er en holdning, og du kender mig alligevel ikke. Men kan da skrive hilsen E, hvis det hjælper. 

Se evt mit svar ovenfor  

Det er helt ok. Men tænker måsje lidt at folk gemmer sig rigtig meget af anonym knappen Der er jo intet farligt i denne debat  

alenemor42 skriver:

Eeeeej  hvor er det for dårligt hun ikke får en hest 

Jeps. Jeg er verdens dårligste mor

drabo skriver:

Det er lidt sjovt, som at "jeg undres over" lidt er blevet den nye "ikke for at støde nogen". Synes nemlig altid folk der undres, skriver nogle meget forargede indlæg omkring det de undres over.

 

men som svar på,dit spørgsmål. Mange forældre vil gerne finde GAVEN til deres barn, vi dømmes jo tydeligvis også på det af vores omverden kan man jo se på dit opslag også. Og ja min pige ønsker sig mange ting, men måske synes jeg at fem udklædningskjoler er rigeligt selvom hun ønsker sig mange flere og selvom hun elsker at lægge puslespil har vi også rigeligt af dem. Hun ville blive overlykkelig for både prinsessekjoler og puslespil, men måske var der noget legetøj derude, som ingen af os lige havde tænkt på eller set, som ville være endnu bedre, og så skader det vel ikke at spørge sine venner og bekendte om hjælp.

det er lidt som at konkludere, at folk ikke kan lave mad og slet ikke kender deres familie, når der dukker endnu en " hvad skal vi spise til aften?" Opdatering op. 

 

Der er vel intet galt i at søge lidt inspiration og hjælp fra sine venner uden at de skal dømme en som en dårlig forældre, der ikke kender sit barn og/eller overforkælet det.

Spot on! Tak!! 

Dig, mig og vores lille prinsesse <3 skriver:

Vi ser heller ingen reklamer her (både på papir og på tv). 

Jeg er sorter aldrig i legetøjsbutikker. Måske 4-5 gange Maks om året. 

Vi arver også virkelig mange ting til vores. 

4 = enig

5 hænger sammen med punkt et og to tænker jeg. 

6 enig. 

 

 

Men alt i alt kan jeg da godt se hvad min datter hygger sig mest med.  Og se hvad hun ofte leger med i vuggestuen. Derfor forstår jeg ikke man ikke går ud fra sådanne ting i stedet for hvad alle andre forældre køber. For så ender man vel alligevel med af være legetøjsslave? 

Det er faktisk tit at det børn elsker og lege med i børnehaven/vuggestue og dagplejer faktisk ikke er lige så sjovt derhjemme :) Jeg gjorde det et år at jeg fandt en af de ting mine unger elskede at lege med i institutionen .. men det var faktisk slet ikke sjovt hjemme som det var når de var afsted :)