Julegaver, kender man da ikke sit barn?!

Dig, mig og vores lille prinsesse <3 skriver:

Vi ser heller ingen reklamer her (både på papir og på tv). 

Jeg er sorter aldrig i legetøjsbutikker. Måske 4-5 gange Maks om året. 

Vi arver også virkelig mange ting til vores. 

4 = enig

5 hænger sammen med punkt et og to tænker jeg. 

6 enig. 

 

 

Men alt i alt kan jeg da godt se hvad min datter hygger sig mest med.  Og se hvad hun ofte leger med i vuggestuen. Derfor forstår jeg ikke man ikke går ud fra sådanne ting i stedet for hvad alle andre forældre køber. For så ender man vel alligevel med af være legetøjsslave? 

Hvis man nu er så heldig, at ens omgangskreds/FB-venner er kreative og idérige og gode til at tænke helt ud af boksen (og BR-kataloget) - så er det da fuldstændigt oplagt at spørge dér. 

Min mor bliver 70 snart, og jeg vil gerne give hende en særlig oplevelse. Jeg skulle mene, jeg kender hende ret godt - alligevel har jeg spurgt gud og hvermand i min omgangskreds til teater- og koncertoplevelser, de kunne anbefale. 

For mig er anbefalinger fra venner langt mere brugbare end kataloger og anmeldelser. 

Hvis du bliver forarget over det, så skal der satme ikke meget til. 

Hvis du dømmer folk ud fra de ikke kender deres børn, så skal der heller ikke meget til? 

Kunne det være forældrene ville give GAVEN og ønsker at blive inspireret? 

Min datter bliver 1 år den 16. December og så er der jul. Helt ærligt. Jeg ved ikke, hvad jeg skal give hende lige pt. Men jeg ved, jeg finder gaven. 

Jeg har ikke spurgt om ønskelister på Fb så føler mig overhovedet ikke ramt, men gal hvor er jeg træt af folk skal dømme SÅ hurtigt ud fra et opslag! 

Prøv at brug din energi på noget helt andet. Hvis du bliver træt af opslagene så scrol videre, det gør jeg, hvis det er noget jeg ikke gider læse... 

Det er helt i orden at undre sig, men det gør du jo ikke. Du dømmer helt vildt...

Anonym skriver:

Åh jeg må indrømme, at jeg bliver en smuuuule frustreret over at se de tusindvis af opslag på facebook hvor forældre beder om idéer til julegaver, til deres egne børn. Jeg må indrømme jeg forstår det ikke. Jeg ved udmærket hvad mit barn vil lege med og synes er sjovt og ellers snakker jeg med ham?! Ofte er undskyldningen at "de har alt", og det bliver jeg ærlig også lidt forarget over. Kan det virkelig være rigtigt at man giver og giver og giver sit barn, på et sådan niveau at man ikke kan købe gave til dem til jul/fødselsdag? Jeg synes det er ærgerligt, og lidt pinligt faktisk. Jeg har arbejdet i institution i mange år og jeg ville ærligt kunne finde en gave til hver af 'mine' børn, hvis jeg skulle, som jeg er sikker på de ville blive glade for, fordi jeg mener jeg kender dem, bruger jo en masse tid på dem.

Er det mig der er helt gal på den og bare ikke giver mit eget barn nok gaver til hverdag? 

Ej, jeg kunne ærligt godt tænke mig at høre lidt om det, og hver gang jeg spørger på en statusopdatering bliver vedkommende fornærmet, så nu spørger jeg her, anonymt, oog med mulighed for at svare anonymt; hvordan kan man ikke selv vide hvad man skal give sit barn i gave?

Da mine børn var i legetøjsalderen, spurgte jeg ofte forældre til meget ældre børn, hvad der hittede, da deres unger var 3 eller 5 eller 8. På den måde undgik jeg at falde i BR's "Årets julegavehit"-fælde, som ofte viste sig at være noget plasticbras, der tabte nyhedsværdien efter få timers leg. 

Det er jo ikke kun et spørgsmål om at finde gavEN selv - hvis man skal skrive en ønskeseddel til ti familiemedlemmer, er det da alletiders at søge inspiration i omgangskredsen i stedet for at skrive 17 ønsker fra BR-kataloget. 

Har du det også stramt med, når folk efterlyser gaveideer til deres mands eller mors runde fødselsdag? 

Anonym skriver:

Åh jeg må indrømme, at jeg bliver en smuuuule frustreret over at se de tusindvis af opslag på facebook hvor forældre beder om idéer til julegaver, til deres egne børn. Jeg må indrømme jeg forstår det ikke. Jeg ved udmærket hvad mit barn vil lege med og synes er sjovt og ellers snakker jeg med ham?! Ofte er undskyldningen at "de har alt", og det bliver jeg ærlig også lidt forarget over. Kan det virkelig være rigtigt at man giver og giver og giver sit barn, på et sådan niveau at man ikke kan købe gave til dem til jul/fødselsdag? Jeg synes det er ærgerligt, og lidt pinligt faktisk. Jeg har arbejdet i institution i mange år og jeg ville ærligt kunne finde en gave til hver af 'mine' børn, hvis jeg skulle, som jeg er sikker på de ville blive glade for, fordi jeg mener jeg kender dem, bruger jo en masse tid på dem.

Er det mig der er helt gal på den og bare ikke giver mit eget barn nok gaver til hverdag? 

Ej, jeg kunne ærligt godt tænke mig at høre lidt om det, og hver gang jeg spørger på en statusopdatering bliver vedkommende fornærmet, så nu spørger jeg her, anonymt, oog med mulighed for at svare anonymt; hvordan kan man ikke selv vide hvad man skal give sit barn i gave?

Da min søn var lille spurgte jeg gerne dagpkejemoren/en pædagog i børnehaven og/eller min tante og søstre om de havde ideer til hans ønskeseddel, for han er født i januar, så det var jo både jule- og fødselsdagsgave jeg skulle finde på - og hvis man spurgte/lod ham sidde med fætter BR's katalog, så satte han kryds ved alt.

Anonym skriver:

Åh jeg må indrømme, at jeg bliver en smuuuule frustreret over at se de tusindvis af opslag på facebook hvor forældre beder om idéer til julegaver, til deres egne børn. Jeg må indrømme jeg forstår det ikke. Jeg ved udmærket hvad mit barn vil lege med og synes er sjovt og ellers snakker jeg med ham?! Ofte er undskyldningen at "de har alt", og det bliver jeg ærlig også lidt forarget over. Kan det virkelig være rigtigt at man giver og giver og giver sit barn, på et sådan niveau at man ikke kan købe gave til dem til jul/fødselsdag? Jeg synes det er ærgerligt, og lidt pinligt faktisk. Jeg har arbejdet i institution i mange år og jeg ville ærligt kunne finde en gave til hver af 'mine' børn, hvis jeg skulle, som jeg er sikker på de ville blive glade for, fordi jeg mener jeg kender dem, bruger jo en masse tid på dem.

Er det mig der er helt gal på den og bare ikke giver mit eget barn nok gaver til hverdag? 

Ej, jeg kunne ærligt godt tænke mig at høre lidt om det, og hver gang jeg spørger på en statusopdatering bliver vedkommende fornærmet, så nu spørger jeg her, anonymt, oog med mulighed for at svare anonymt; hvordan kan man ikke selv vide hvad man skal give sit barn i gave?

Hvorfor bliver DU frustreret?

Hvorfor påtager du dig den rolle og ansvar ?

Jeg er en af dem der gerne spørger om inspiration til den slags. 

jeg ved godt hvad min datter kan lide at lege med herhjemme -og har som sådan masser af ideer.

når jeg spørger er det altså på ingen måde fordi jeg ikke kender hende (men indrømmet hun er ret forkælet).

jeg spørger for at lære nyt -der findes garanteret masser af fedt legetøj jeg ikke kender til. Jeg spørger også for at høre andres anbefalinger fx til gode spil -hvad passer til en 4-årig hvad ligger over/under niveau, hvordan er kvaliteten osv.

for mig er det en helt naturlig ting at lytte til andres erfaringer på godt og ondt og tage det med i mine videre overvejelser -det gør jeg fx også hver eneste dag på mit arbejde/studie -der bliver det faktisk forventet af mig (læser medicin) 

det er jo ikke det samme som at bede en anden om at ordne mine julegaveindkøb fordi jeg ikke selv gider interessere mig for mit barn.

Jeg har personligt ikke selv lavet sådan et opslag, men jeg synes det var svært at finde ønsker til min datter. Hun er lige blevet 2 år gammel og når hun kigger i et legetøjs katalog ønsker hun sig det hele. Hun er ellevild med frost, men hun fik både en masse sidste år, i fødselsdagsgave og får også lidt i kalendergaver, så synes jo ikke det hele bare skal være frost frost frost. 

Jeg havde dog ikke selv svært ved at købe noget til hende.

Jeg "undre" mig så over hvorfor du undres og hvorfor du er forarget, kan du ikke være ligeglad? 

Anonym skriver:

Åh jeg må indrømme, at jeg bliver en smuuuule frustreret over at se de tusindvis af opslag på facebook hvor forældre beder om idéer til julegaver, til deres egne børn. Jeg må indrømme jeg forstår det ikke. Jeg ved udmærket hvad mit barn vil lege med og synes er sjovt og ellers snakker jeg med ham?! Ofte er undskyldningen at "de har alt", og det bliver jeg ærlig også lidt forarget over. Kan det virkelig være rigtigt at man giver og giver og giver sit barn, på et sådan niveau at man ikke kan købe gave til dem til jul/fødselsdag? Jeg synes det er ærgerligt, og lidt pinligt faktisk. Jeg har arbejdet i institution i mange år og jeg ville ærligt kunne finde en gave til hver af 'mine' børn, hvis jeg skulle, som jeg er sikker på de ville blive glade for, fordi jeg mener jeg kender dem, bruger jo en masse tid på dem.

Er det mig der er helt gal på den og bare ikke giver mit eget barn nok gaver til hverdag? 

Ej, jeg kunne ærligt godt tænke mig at høre lidt om det, og hver gang jeg spørger på en statusopdatering bliver vedkommende fornærmet, så nu spørger jeg her, anonymt, oog med mulighed for at svare anonymt; hvordan kan man ikke selv vide hvad man skal give sit barn i gave?

Jeg er absolut heller ikke tilhænger af forbrugsræs og kan godt blive chokket over at høre hvor mange gaver folk giver til deres børn. Dog vil jeg også sige, at jeg sagtens kan mangle inspiration til gave. Ved selvfølgelig godt hvad han allermest ønsker sig, men han har faktisk ikke overdrevet meget legetøj. Derfor kan der jo sagtens være nogle produkter som ville være fantastiske til ham, men som han og jeg bare ikke er blevet præsenteret for

Roselil skriver:

Jeg er absolut heller ikke tilhænger af forbrugsræs og kan godt blive chokket over at høre hvor mange gaver folk giver til deres børn. Dog vil jeg også sige, at jeg sagtens kan mangle inspiration til gave. Ved selvfølgelig godt hvad han allermest ønsker sig, men han har faktisk ikke overdrevet meget legetøj. Derfor kan der jo sagtens være nogle produkter som ville være fantastiske til ham, men som han og jeg bare ikke er blevet præsenteret for

Mine børn får 2 ting hver, pakket ind i samme gave. Men det var udelukkende fordi der var 30% på legetøj i Bilka, så tingene blev så billige. Ingen af deres gaver er oversteget 250,-

lineog4 skriver:

Kunne det ikke også være:

1. Man ser ikke mange reklamer

2. Man er ikke ofte i legetøjsbutikker eller på nettet og kigge legetøj

3. Man genbruger fra det ene barn til det andet

4. Man er nysgerrig på hvad andre har af gode ideer

5. Man har et barn som ikke er slave af BR og rent faktisk ikke ønsker sig noget fra BR

6. Man ved man ikke ved alt

��enig 

Vi ser ikke reklamer, kommer sjældent i br osv så ungerne her ønsker ikke meget selvom de ikke får en masse resten af året 

men med 4 unger der arver efter hinanden er det godt nok svært da de alligevel drukner i legetøj da de har 3 sæt bedster, oldeforældre og vi har fået en masse til dåb 

mine unger er det meget forskelligt hvad lige fanger og er også trels at bruge feks 500kr på noget de ikke gider efter 2 uger. Men dilemmaet i at de får fra så mange til jul og fødselsdag er det meget svært at finde på noget. Vi har nogle gange fået penge så vi kunne købe noget om sommeren feks gyngestativ, eller legesager til haven, når de har fødselsdag tæt på jul kan være langt imellem for hvad de ønsker sig når de er 3 er måske ikke så relevant når de er 3.5 jeg hadede selv som barn at have fødselsdag til jul, for man løb hurtigt tør for ideer og stod så om sommeren og ville måske gerne ønske sig en vandpistol