10-årig slår

Det kan også føles for meget, hvis der bliver gjort for meget ud af det.. Ja, du kommer en gang om ugen(14dag), lad os gøre helt vildt meget ud af det.

Har I spurgt hende, hvad hun godt kunne tænke sig at lave?
Laver hendes far noget alene med hende? Gør du?

Har I spurgt om I kan have hende mere, end den enkle dag(har aldrig hørt samværd, der er på den måde), så hun også kan føle sig mere end del af jeres familie.

Hun kan også have noget "had" til de mindre søskende, fordi de har mor/far hele tiden, mens hun skal frem og tilbage, og så er der en lillebrøster ved begge familier, som er så meget mindre end hende. Og det er ikke fordi hun faktisk hader dem, men det er fordi de har hvad hun ikke har, en familie under samme tag.
En dag hos sin far(nogen gange ikke engang 24timer), er ikke nok til at falde ned, danne et forhold til sin lillebror(Som han gerne vil) Og det vil hun sikkert også gerne, men bare ikke hele tiden hun er der.

Du kan snakke med hendes mor, så sæt jer alle tre ned og få en god snak, måske også en snak med hende, hvad det er for nogle tanker der løber rundt i hovedet på hende, hvorfor hun reagere så voldsomt.

ADHD bliver smidt rundt som slik ud til dag, det bliver brugt som undskyldning, når man ikke kan finde ud af hvad der er galt med børnene. Man kan starte med at prøve at snakke med dem. Hun er 10år gammel, hun kan sætte ord på sine følelser. Så snak med hende.

Er hun på samme måde i skolen? Sammen med veninder.. Hos bedsteforældre? Eller er det kun hos jer og hendes mor?

Og nej, ingen må slå, bide, sparke, eller andet der volder smerte mod andre, ligemeget om man er 3, 10 eller 30.
Ja, hvad hun gør er forkert, men din dreng er ikke uskyldig. Hun rykker sig væk(tegn; Jeg vil ikke have det), og han rykker med, så bliver hun irriteret(hvor han gjorde noget forkert)..
Du er nød til at lære ham, at hvis hun rykker sig væk, skal han enten spørge eller lade vær med at rykke efter hende, for hun vil ikke have det.

Og måske i det hele taget spørge, før han sætter sig helt op af hende. Ikke alle kan li at ligge og putte på sofaen, nogen vil bare gerne sidde for sig selv, og det skal de have lov til, og det skal andre lære at respektere.
Han bliver udsat for de ting, fordi han ikke kender tegnene.

Hun skal have at vide at man slår ikke, man må bruge ord ellers må man kalde på en voksen.
Og han skal lære at spørge og hvis folk flytter sig, er det fordi de siger nej.

Og jeg kan love dig for at jeg også har hamret til min søster en del gange..

Uhh det blev langt.

 

Du har ret, jeg må gøre mere ud af at lære ham hun ikke gider. Så han kan forstå hendes signaler.

hvad gør jeg ved at hun ignorere ham, ikke svare osv? For det synes jeg heller ikke er ok. Og det giver jo heller ikke den lille en chance for at forstå hende.

Hun fortæller ikke hvad hun vil eller hvordan hun har det, hun er meget lukket i det hele taget, også hjemme hos sin mor. Og hos bedsteforældre. I skolen betagnes hun som genert og indadvendt stille og umoden pige.

hun leger ikke med veninder i fritiden fortæller hendes mor. De er holdt op med at ringe på døren fordi hun altid siger nej. Hos os har hun er par veninder og dem opsøger hun selv når hun er her.

Anonym skriver:

Du har ret, jeg må gøre mere ud af at lære ham hun ikke gider. Så han kan forstå hendes signaler.

hvad gør jeg ved at hun ignorere ham, ikke svare osv? For det synes jeg heller ikke er ok. Og det giver jo heller ikke den lille en chance for at forstå hende.

Hun fortæller ikke hvad hun vil eller hvordan hun har det, hun er meget lukket i det hele taget, også hjemme hos sin mor. Og hos bedsteforældre. I skolen betagnes hun som genert og indadvendt stille og umoden pige.

hun leger ikke med veninder i fritiden fortæller hendes mor. De er holdt op med at ringe på døren fordi hun altid siger nej. Hos os har hun er par veninder og dem opsøger hun selv når hun er her.

Nej i teorien er det ikke ok, men man kan heller ikke tvinge hende. Hun er et stille og indelukket barn, der bare gerne vil være alene. Hun er anderledes end din søn, og det skal respekteres. Sig til hende at hun godt li må sige hej, og forklar din dreng at søster har brug for ro. For det vil også påvirker ham, hvis han kun oplever dårlige ting med hende.

Hun er måske bange/nervøs for at sige noget, og hun vil måske bare gerne sidde derhjemme, læse en bog.. Men nogen gange uden andre børn..

Måske kan hun ikke med børnene i skolen, siden opsøger pigerne der bor ved jer. Ikke har det rart i skolen, er ensom(kan man godt være selvom at der er folk omkring hende)... Måske mobning.  Det er svært at svare på hendes tanker, men jeg ville prøve at få en snak med hende.

Måske er hun sensitiv.. At hun bare har det dårligt, nogle tanker der gør hende ked af det. Forklar hende at hun kan sige alt til jer.

Næst gang hun kom, så sørg for at lillebror giver hende plads, få hende til at hente en bog i kan læse sammen.

Anonym skriver:

Hun vil ikke have mere tid her.

da hun var helt lille var hun her meget, fast hveranden weekend men ofte længere, ferier, helligdage osv. De andre weekender var hun i aflastning.

men hendes mor fik en kæreste og så ændrede det sig, og så startede hun jo også i skole og så var der ikke mulighed for forlængede weekender.

I et par år har hun ikke ville sove her mere end en nat. Og det har vi imødekommet i håb om hun fik lyst når det ikke var tvang. Selvom jeg i virkeligheden ikke synes det var et valg hun selv skulle have, men jeg er ikke bio og har derfor ingen vetoret.

og jeg er sikker på du har ret i hun savner alenetid. Men så få timer har vi følt det var vigtigt vi alle sammen var sammen som familie.

Ja så kan jeg godt se det er lidt svært....

jeg ville, os selvom i sikkert vil savne hende, se om hende og far ikke kunne få noget alene tid... jeg tror virkelig det vil gavne jer alle... 

jeg har selv en pige på samme alder der er ved sin far hver anden weekend.. og hun siger tit at hun virkelig savner far alene uden hans kæreste, og hendes kusine der er yngre og som altid er der.....

det sker især efter weekender hvor der er sket en masse, eller der netop er blevet lavet en del for at de skal hygge sig sammen som en familie....

og så er der os tider hvor hun ganske enkelt ikke "gider" derhen fordi at hun netop gerne vil noget med dem fra skolen, med sport eller andet

vi har her indført mor/datter hygge dag en gang i månden... uden lillebror og min kæreste.. for hun har behov for at være sammen med mig og har virkelig erfaret at hun åbner op når vi er alene...

Anonym skriver:

Jeg mistænker hende ikke for noget. Det har hendes mor styr på. Og jo jeg guider dem skam, alt det jeg kan, synes bare det er svært at irrettesætte hende når jeg har fået at vide og selv ser hun ikke tåler det. Har læst søskende bliver tættere hvis de også selv for lov at løse deres konflikter uden indblanding fra de vokse (med måde selvf) men hun regere med at slå forholdsvis hurtigt. Altså konflikten har måske max været 30 sek til er minut før hun slår. Og så hurtigt når han hverken at fange afvisningen eller reagere på den før han får en på hovedet. Han bliver ked og forskrækket hver gang. 

Jeg tænker skam over hvordan det kan være og er skide frustreret på begge børns vegne, derfor denne tråd. Ville gerne høre nogle erfaringer hvad gør man, er det normalt osv.

Okay havde bare fået det til at i alle mistænkte hende for ADHD det må du undskylde.

Jeg kan godt forstå at du synes det er svært at irettesætte hende når hun reagere voldsomt men hun er jo nød til stille og roligt først at få mulighed for at forklare hvorfor hun reagere som hun gør og føle sig lyttet til og så få en rolig "irettesættelse" om at hun skal gå til jer eller sige højt at han skal stoppe, for hun ved jo godt at det er forket at slå men hun virker ikke rigtig til selv at have styr på sine følelser/begyndende hormoner og kommer til at slå alligevel fordi hun ikke kan rumme det i øjeblikket det sker og så selv bliver ked af det og oven i det for hun "skældt ud". Det selvfølgelig svært at nå og reagere på et så kort tidsrum både for voksne og lillebror, jeg troede det foregik over et længere tidsrum. Selvfølgelig bliver lillebror ked af det og forskrækket han elsker jo sin storsøster og pludselig giver hun ham én på hovedet og han forstår ikke helt hvorfor.

Er hun generelt også blevet afvisende over for jer? eller vil hun gerne putte/trøstes/snakke/hygge etc. med jer?

Prøve evt. næste gang det sker så se om far ikke kan tage lillebror væk og trøster ham eller du tager storesøster væk og sætter dig og putter lidt om hende evt. hvor hun sider på skødet af dig og med roligt blød stemme spørger hende mens du krammer hende kærligt ind til dig f.eks. "Jeg vil meget gerne vide hvad der gør dig ked af det/sur lige nu, vil du ikke fortælle mig det?". Jeg har selv på en måde været i din bonusdatters sted (dog ikke med mindre søskende) som barn med at reager hurtigt og ty til afvisende kropssprog og vold i stedet for at sige noget og kan huske jeg ville ønske at nogen havde gjort det ved mig i stedet for bare at skælde mig ud på stedet for det førte bare til endnu en frustration som gav mig en endnu kortere lunte.

Jeg håber i snart finde ud af hvad i kan gøre for at hjælpe hende og for at hjælpe dem som søskende til at få et bedre forhold

Anonym skriver:

Hun vil ikke have mere tid her.

da hun var helt lille var hun her meget, fast hveranden weekend men ofte længere, ferier, helligdage osv. De andre weekender var hun i aflastning.

men hendes mor fik en kæreste og så ændrede det sig, og så startede hun jo også i skole og så var der ikke mulighed for forlængede weekender.

I et par år har hun ikke ville sove her mere end en nat. Og det har vi imødekommet i håb om hun fik lyst når det ikke var tvang. Selvom jeg i virkeligheden ikke synes det var et valg hun selv skulle have, men jeg er ikke bio og har derfor ingen vetoret.

og jeg er sikker på du har ret i hun savner alenetid. Men så få timer har vi følt det var vigtigt vi alle sammen var sammen som familie.

Jeg studser lidt over det at det har vendt efter hendes mor fik en kæreste.

Tænk på hvordan hun var før han kom til og om det måske er noget han kan have gjort eller sagt til hende eller noget der er sket hjemme hos hendes mor der kan have udløst den reaktion hos hende. For vis hun var en mere åben og glad pige inden han kom til og nu er vendt 180 kan det jo være der ligger noget der eller at der er noget som sker i skolen (mobning?) der trykker hende og gør hende ked af det.

Husk på vis hun er en stille pige kan det godt være for overvældende vis hele huset er på den anden ende og der bare er gang i den når hun kommer og bare gerne vil slappe af og hygge stille og roligt med en bog eller familien for an fjernsynet eller bare være alene og hygge med sin far en lørdag.

Nu ved jeg ikke lige hvor du kommer fra men evt. lave en hyggelig udflugt en lørdag f.eks. til zoo, hvor hun vælger om hun vil:

1. Af sted alene med far

2. Blive hjemme hos far mens du og lillebror tager af sted

3. I alle tager af sted

4. I alle bliver hjemme og slapper af

PUHK skriver:

De lærer, at nogle ting er fuldstændig uacceptable og udenfor enhver diskussion - som fx vold. At nogle handlinger afføder en direkte reaktion. Hvis hun om et par år slår en jævnaldrende, så tror jeg ikke, du skal regne med at den jævnaldrende begynder at samtale sig ud af problemerne. Som jeg skrev, så kan vi bagefter snakke om, hvorfor barnet reagerede, som det gjorde, men som udgangspunkt så er der ingen undskyldning for at slå. Og "at slå med ord"..... Åh..... -.-

Kan man ikke stoppe det og fortæl hende at det er forkert uden at skælde ud? 

Anonym skriver:

Jeg tror helt sikkert hun vil have godt af noget alenetid med os. Synes bare det er svært at nå når hun er her så lidt (fredag kl 15:30 til lørdag mellem 13-16) men ja, vi må jo finde tiden, det er et forsøg værd.

 

Hvorfor er hun hos Jer så lidt? 

Anonym skriver:

Synes sgu det er lidt sjovt at det er mere i orden at en 10-årig slår og ignorere en lille tumling på 3 år som bare er kærlig, når der så er en anden tråd med en der er yngre slår igen fordi han bliver bidt (altså selvforsvar) skal have at vide promte at han ikke må slå.

er det sådan noget tabu agtig fordi den her er en bonus eller hvordan? For det er sgu da en mærkelig berøringsangst indstilling som i virkeligheden giver forskelsbehandling.

 

Næ - men hvordan kan du forvente hun vil knytte sig til Jeres lille tumling når hun er der så lidt. Selvfølgelig skal du fortæle hende hun ikke må slå, men det er jo ikke sikkert det stopper hvis du ikke finder problemets kerne.

Og at din dreng er kærlig overfor hende betyder jo ikke at hun SKAL være kærlig overfor ham. (Og nej hun må stadig ikke slå) 

jeg undrer mig over far ikke har noget alenetid med hende, at I har hende så kort tid og den korte tid ikke bliver prioriteret 

jeg fornemmer din skuffelse mest går på din frygt for din drengs sårede følelser? 

mor:) skriver:

Kan man ikke stoppe det og fortæl hende at det er forkert uden at skælde ud? 

Jeg ved ikke, hvad du definerer som skæld ud.

Jeg ville fjerne parterne fysisk fra hinanden og sige "det vil jeg ikke have, du gør" i en bestemt tone. Er det skæld ud? Er det "at slå med ord"?

PUHK skriver:

Jeg ved ikke, hvad du definerer som skæld ud.

Jeg ville fjerne parterne fysisk fra hinanden og sige "det vil jeg ikke have, du gør" i en bestemt tone. Er det skæld ud? Er det "at slå med ord"?

Nej - men det kommer an på hvor højt man siger det haha 

Men så er du vel heller ikke uenig, som du skrev at du er. For de fleste mener jo at barnet skal have at vide at det er forkert, men ikke nødvendigvis have skæld ud