10-årig slår

Anonym skriver:

Synes sgu det er lidt sjovt at det er mere i orden at en 10-årig slår og ignorere en lille tumling på 3 år som bare er kærlig, når der så er en anden tråd med en der er yngre slår igen fordi han bliver bidt (altså selvforsvar) skal have at vide promte at han ikke må slå.

er det sådan noget tabu agtig fordi den her er en bonus eller hvordan? For det er sgu da en mærkelig berøringsangst indstilling som i virkeligheden giver forskelsbehandling.

 

Vil sige det samme i begge situationer. De skal have vide man ikke må slå/bide/sparke hvad ved. Men jeg ville til hver en tid spørge ind til grunden, ikke fordi der er nogen undskyldning. Men fordi ellers kan jeg ikke guide til mere hensigtsmæssig opførsel?

og i denne her situation, har lillebror også provokeret lige som i den anden, så han skal også have at vide at hans opførsel var forkert.

Og i begge tilfælde holdt jeg på jeg ville forsøge ikke at skælde ud. Så helt samme procedure i din situation som i den anden for mig.

dog ville jeg i det du beskriver også gerne forstå hvorfor den store pige ignorerer og ikke ønsker lillebror (det er jo ikke gældende i den anden histoire) og hvad de voksne kunne gøre for at afhjælpe.

så nej ingen berøringsangst. Bare at der lyder til at være mere i din historie end blot det pigen slog, mens der i den anden ikke er mere end storebror slog en møgirriterende lillebror som først havde bidt.

lineog4 skriver:

Vil sige det samme i begge situationer. De skal have vide man ikke må slå/bide/sparke hvad ved. Men jeg ville til hver en tid spørge ind til grunden, ikke fordi der er nogen undskyldning. Men fordi ellers kan jeg ikke guide til mere hensigtsmæssig opførsel?

og i denne her situation, har lillebror også provokeret lige som i den anden, så han skal også have at vide at hans opførsel var forkert.

Og i begge tilfælde holdt jeg på jeg ville forsøge ikke at skælde ud. Så helt samme procedure i din situation som i den anden for mig.

dog ville jeg i det du beskriver også gerne forstå hvorfor den store pige ignorerer og ikke ønsker lillebror (det er jo ikke gældende i den anden histoire) og hvad de voksne kunne gøre for at afhjælpe.

så nej ingen berøringsangst. Bare at der lyder til at være mere i din historie end blot det pigen slog, mens der i den anden ikke er mere end storebror slog en møgirriterende lillebror som først havde bidt.

Okay, det virkede nok bare provokerende på mig fordi jeg ikke ser det som min dreng søger grænser, han ser oprigtigt op til sin søster og vil gøre alt for at være sammen med hende og for at hun skal synes om ham. Så synes ikke i han har gjort noget galt. Han bliver så ked af det så han hulker når han får en flad fordi han ville sidde ved siden af sin elskede søster.

men ja, tror også der er mere i det, for hun har nogle problemer og har også gang i forskellige udredninger med børnepsyk og har været igennem en masse hos skolepsyk og egen læge osv. Men det glemmer jeg (eller jeg har ikke erfaring og føling med det i hverdagen) og så bliver jeg ked af det på børnenes vejne at det bare bliver til sure miner og ulykkelige tumlinger.

men der er jo også som du siger noget naturligt i det pga hendes alder. Og tak for bogen, vil jeg prøve at læse.

Anonym skriver:

Synes sgu det er lidt sjovt at det er mere i orden at en 10-årig slår og ignorere en lille tumling på 3 år som bare er kærlig, når der så er en anden tråd med en der er yngre slår igen fordi han bliver bidt (altså selvforsvar) skal have at vide promte at han ikke må slå.

er det sådan noget tabu agtig fordi den her er en bonus eller hvordan? For det er sgu da en mærkelig berøringsangst indstilling som i virkeligheden giver forskelsbehandling.

 

For at bruge dine egne ord:

Synes sgu også det er sjovt at din bonus datter måske kæmper psykisk med nogle svære ting som gør at hun reagere som hun gør og i mistænker hende for ADHD fordi hun er en følsom pige men det lyder ikke til at i har fået det tjekket/udredt, men til gengæld virker du til kun at fokusere på at hun slår og ignorere DIN stakkels lille dreng på 3 år som jo bare gerne vil være kærlig og putte i stedet for at tænke over hvorfor din bonusdatter reagere som hun gør.

Den anden tråd kan ikke sammenlines med din situation på den måde du gør, for der ligger mere bag din bonusdatters opførelse end der gør i den situation med de 2 brødre, deres er "søskendekampe" ind i mellem men ellers har det godt sammen og leger sammen, hvor din situation er altid og hele tiden at hun ikke gider hverken lillebror eller lillesøster.

For jo din bonusdatter skal have af vide det er forkert at slå (er der også flere der skriver) men lillebror skal også lærer at respekter storesøsters grænser også selv om hun med ord ikke for sagt fra men er meget tydelig i sit kropssprog at hun vil være alene. Det lyder lidt til at du ikke synes lillebror gør noget galt "for han er jo bare kærlig" men det gør han jo, han respektere ikke hendes grænser og så kan jeg godt forstå hun bliver sur og vis søster ikke kommunikere hvorfor lader i det så bare ske i stedet for at hjælpe storesøster og sige til lillebror at "Søster gider ikke, du skal lade hende være", det lyder jo til du har set hele optakten men ikke har grebet ind selv om du godt ved hvad udfaldet bliver.

Så nej vi har ikke berøringsangst men tænker over hvad der for din bonusdatter til et opføre sig som hun gør.

For at bruge dine egne ord:

 

Synes sgu også det er sjovt at din bonus datter måske kæmper psykisk med nogle svære ting som gør at hun reagere som hun gør og i mistænker hende for ADHD fordi hun er en følsom pige men det lyder ikke til at i har fået det tjekket/udredt, men til gengæld virker du til kun at fokusere på at hun slår og ignorere DIN stakkels lille dreng på 3 år som jo bare gerne vil være kærlig og putte i stedet for at tænke over hvorfor din bonusdatter reagere som hun gør.

 

Den anden tråd kan ikke sammenlines med din situation på den måde du gør, for der ligger mere bag din bonusdatters opførelse end der gør i den situation med de 2 brødre, deres er "søskendekampe" ind i mellem men ellers har det godt sammen og leger sammen, hvor din situation er altid og hele tiden at hun ikke gider hverken lillebror eller lillesøster.

For jo din bonusdatter skal have af vide det er forkert at slå (er der også flere der skriver) men lillebror skal også lærer at respekter storesøsters grænser også selv om hun med ord ikke for sagt fra men er meget tydelig i sit kropssprog at hun vil være alene. Det lyder lidt til at du ikke synes lillebror gør noget galt "for han er jo bare kærlig" men det gør han jo, han respektere ikke hendes grænser og så kan jeg godt forstå hun bliver sur og vis søster ikke kommunikere hvorfor lader i det så bare ske i stedet for at hjælpe storesøster og sige til lillebror at "Søster gider ikke, du skal lade hende være", det lyder jo til du har set hele optakten men ikke har grebet ind selv om du godt ved hvad udfaldet bliver.

 

Så nej vi har ikke berøringsangst men tænker over hvad der for din bonusdatter til et opføre sig som hun gør.

Jeg mistænker hende ikke for noget. Det har hendes mor styr på. Og jo jeg guider dem skam, alt det jeg kan, synes bare det er svært at irrettesætte hende når jeg har fået at vide og selv ser hun ikke tåler det. Har læst søskende bliver tættere hvis de også selv for lov at løse deres konflikter uden indblanding fra de vokse (med måde selvf) men hun regere med at slå forholdsvis hurtigt. Altså konflikten har måske max været 30 sek til er minut før hun slår. Og så hurtigt når han hverken at fange afvisningen eller reagere på den før han får en på hovedet. Han bliver ked og forskrækket hver gang. 

Jeg tænker skam over hvordan det kan være og er skide frustreret på begge børns vegne, derfor denne tråd. Ville gerne høre nogle erfaringer hvad gør man, er det normalt osv.

Måske vil hun bare gerne være den der skal have opmærksomhed og ikke den der skal give den, når hun kommer på besøg i et døgn. Måske skulle hun også have noget alene tid med sin far... Men nej hun skal ikke slå, det er ikke ok og hvis hun ikke retter sig ind ved den søde måde, må man sige på den hårde eller også er det far der skal sige det

Åse skriver:

Måske vil hun bare gerne være den der skal have opmærksomhed og ikke den der skal give den, når hun kommer på besøg i et døgn. Måske skulle hun også have noget alene tid med sin far... Men nej hun skal ikke slå, det er ikke ok og hvis hun ikke retter sig ind ved den søde måde, må man sige på den hårde eller også er det far der skal sige det

Hun får opmærksomhed. Alle glæder sig til at se hende, huset står på dem anden ende der er købt snoller osv osv alt sammen for at hun skal føle sig forkælet og velkommen har får fuld opmærksomhed fra os alle netop fordi vi glæder os så meget til hendes besøg. 

Jeg ved ikke, det er nok en kompleks situation, må nok hellere få en snak med hendes mor igen om hvordan vi hjælper hende bedst muligt.

Anonymbebs skriver:

For at bruge dine egne ord:

 

Synes sgu også det er sjovt at din bonus datter måske kæmper psykisk med nogle svære ting som gør at hun reagere som hun gør og i mistænker hende for ADHD fordi hun er en følsom pige men det lyder ikke til at i har fået det tjekket/udredt, men til gengæld virker du til kun at fokusere på at hun slår og ignorere DIN stakkels lille dreng på 3 år som jo bare gerne vil være kærlig og putte i stedet for at tænke over hvorfor din bonusdatter reagere som hun gør.

 

Den anden tråd kan ikke sammenlines med din situation på den måde du gør, for der ligger mere bag din bonusdatters opførelse end der gør i den situation med de 2 brødre, deres er "søskendekampe" ind i mellem men ellers har det godt sammen og leger sammen, hvor din situation er altid og hele tiden at hun ikke gider hverken lillebror eller lillesøster.

For jo din bonusdatter skal have af vide det er forkert at slå (er der også flere der skriver) men lillebror skal også lærer at respekter storesøsters grænser også selv om hun med ord ikke for sagt fra men er meget tydelig i sit kropssprog at hun vil være alene. Det lyder lidt til at du ikke synes lillebror gør noget galt "for han er jo bare kærlig" men det gør han jo, han respektere ikke hendes grænser og så kan jeg godt forstå hun bliver sur og vis søster ikke kommunikere hvorfor lader i det så bare ske i stedet for at hjælpe storesøster og sige til lillebror at "Søster gider ikke, du skal lade hende være", det lyder jo til du har set hele optakten men ikke har grebet ind selv om du godt ved hvad udfaldet bliver.

 

Så nej vi har ikke berøringsangst men tænker over hvad der for din bonusdatter til et opføre sig som hun gør.

Iøvrigt var situationen en yd af mange eksempler, pg bliver da nød til at give dem en chance og ikke gribe ind med det samme, vil jo ikke dømme hende til at slå før hun har gjort det, det jo heller ikke fair.

Anonym skriver:

Hun får opmærksomhed. Alle glæder sig til at se hende, huset står på dem anden ende der er købt snoller osv osv alt sammen for at hun skal føle sig forkælet og velkommen har får fuld opmærksomhed fra os alle netop fordi vi glæder os så meget til hendes besøg. 

Jeg ved ikke, det er nok en kompleks situation, må nok hellere få en snak med hendes mor igen om hvordan vi hjælper hende bedst muligt.

Jeg tror faktisk bare hun gerne vil have lidt alene tid med si. Far....

Ikke fordi det kommer mig ved, men hvordan kan det være at hun ikke har mere tid ved jer? For jeg tænker der for hende må være et stort savn 

sscm skriver:

Jeg tror faktisk bare hun gerne vil have lidt alene tid med si. Far....

 

Ikke fordi det kommer mig ved, men hvordan kan det være at hun ikke har mere tid ved jer? For jeg tænker der for hende må være et stort savn 

Hun vil ikke have mere tid her.

da hun var helt lille var hun her meget, fast hveranden weekend men ofte længere, ferier, helligdage osv. De andre weekender var hun i aflastning.

men hendes mor fik en kæreste og så ændrede det sig, og så startede hun jo også i skole og så var der ikke mulighed for forlængede weekender.

I et par år har hun ikke ville sove her mere end en nat. Og det har vi imødekommet i håb om hun fik lyst når det ikke var tvang. Selvom jeg i virkeligheden ikke synes det var et valg hun selv skulle have, men jeg er ikke bio og har derfor ingen vetoret.

og jeg er sikker på du har ret i hun savner alenetid. Men så få timer har vi følt det var vigtigt vi alle sammen var sammen som familie.

Anonym skriver:

Hun får opmærksomhed. Alle glæder sig til at se hende, huset står på dem anden ende der er købt snoller osv osv alt sammen for at hun skal føle sig forkælet og velkommen har får fuld opmærksomhed fra os alle netop fordi vi glæder os så meget til hendes besøg. 

Jeg ved ikke, det er nok en kompleks situation, må nok hellere få en snak med hendes mor igen om hvordan vi hjælper hende bedst muligt.

Det kan også føles for meget, hvis der bliver gjort for meget ud af det.. Ja, du kommer en gang om ugen(14dag), lad os gøre helt vildt meget ud af det.

Har I spurgt hende, hvad hun godt kunne tænke sig at lave?
Laver hendes far noget alene med hende? Gør du?

Har I spurgt om I kan have hende mere, end den enkle dag(har aldrig hørt samværd, der er på den måde), så hun også kan føle sig mere end del af jeres familie.

Hun kan også have noget "had" til de mindre søskende, fordi de har mor/far hele tiden, mens hun skal frem og tilbage, og så er der en lillebrøster ved begge familier, som er så meget mindre end hende. Og det er ikke fordi hun faktisk hader dem, men det er fordi de har hvad hun ikke har, en familie under samme tag.
En dag hos sin far(nogen gange ikke engang 24timer), er ikke nok til at falde ned, danne et forhold til sin lillebror(Som han gerne vil) Og det vil hun sikkert også gerne, men bare ikke hele tiden hun er der.

Du kan snakke med hendes mor, så sæt jer alle tre ned og få en god snak, måske også en snak med hende, hvad det er for nogle tanker der løber rundt i hovedet på hende, hvorfor hun reagere så voldsomt.

ADHD bliver smidt rundt som slik ud til dag, det bliver brugt som undskyldning, når man ikke kan finde ud af hvad der er galt med børnene. Man kan starte med at prøve at snakke med dem. Hun er 10år gammel, hun kan sætte ord på sine følelser. Så snak med hende.

Er hun på samme måde i skolen? Sammen med veninder.. Hos bedsteforældre? Eller er det kun hos jer og hendes mor?

Og nej, ingen må slå, bide, sparke, eller andet der volder smerte mod andre, ligemeget om man er 3, 10 eller 30.
Ja, hvad hun gør er forkert, men din dreng er ikke uskyldig. Hun rykker sig væk(tegn; Jeg vil ikke have det), og han rykker med, så bliver hun irriteret(hvor han gjorde noget forkert)..
Du er nød til at lære ham, at hvis hun rykker sig væk, skal han enten spørge eller lade vær med at rykke efter hende, for hun vil ikke have det.

Og måske i det hele taget spørge, før han sætter sig helt op af hende. Ikke alle kan li at ligge og putte på sofaen, nogen vil bare gerne sidde for sig selv, og det skal de have lov til, og det skal andre lære at respektere.
Han bliver udsat for de ting, fordi han ikke kender tegnene.

Hun skal have at vide at man slår ikke, man må bruge ord ellers må man kalde på en voksen.
Og han skal lære at spørge og hvis folk flytter sig, er det fordi de siger nej.

Og jeg kan love dig for at jeg også har hamret til min søster en del gange..

Uhh det blev langt.