Jeg har en lille spire i maven!

Så er jordemor besøget overstået for denne gang!

SF målet var rigtig fint, det lå på 28, og hun var godt tilfreds.... BT lå ppå 99/66, så heller ikke der var der noget at komme efter, og intet i urinen heller!

Vi snakkede lidt om de operationer, og heldigvis var hun en af dem jeg havde kontakt med mens jeg var indlagt, og hun medgav, at det var en lidt voldsom oplevelse for både mig og babyen... 

Hun spurgte mig, om lægerne havde foreslået mig et planlagt KS nu hvor jeg havde været de her operationer igennem, og det har de ikke. Jeg er dog heller ikke ivld med tanken, for helt ærligt, så orker jeg ikke at skulle igennem endnu en operation. Jeg kan jo ikke vide om det ender med et akut KS, men så må det jo være sådan. 

Hun mente heller ikke, at der ville være noget problem i at jeg føder normalt, hun tænkte mere på at jeg jo er GBY opereret, men ved ikke om det har nogen betydning.

Jeg fortalte hende, at jeg de sidste gange til scanning havde fået at vide, at han ligger 17% under det han 'skal', og at det bekymrer mig lidt, og i og med jeg har tabt mig 6 kg siden de to operationer, så er det da noget der påvirker mig. Hun sagde så til mig, at jeg ikke skulle hænge mig i det, det er jo ikke alle der føder børn på 4 kg siger hun, og gav mig ret i, at det kan have en betydning, at de har rykket min termin en uge frem, så han reelt ikke er så lille som de gør ham til..... 

Det har jeg så bestemt mig for at jeg vil lade være med at spekulere mere på, for det er jo i bund og grund ikke noget jeg kan gøre noget ved. Jeg kan jo ikke fylde mere mad på ham end han selv vil tage, og da der er fint flow i navlestrengen, så er der ikke nogen fare på færde

Nogle gange kan man måske også vide for meget, og da jeg jo bliver scannet hver anden uge nu, så kommer det hele til at gå lidt op i hvad computeren siger, istedet for at se på om han vokser i det hele taget!!

 

Så jeg føler mig lidt lettere idag, og har bestemt mig for at lade være med at lade det fylde for mig i mine tanker

Endnu en scanning idag er overstået. Jeg er 30+6, og lillemanden har det godt inde i maven min.

Men han vil sku ikke rigtig tage på, han vejer ca. 1374 g, og det er noget under det han bør gøre, men der er stadig god flow i navlestrengen, og moderkagen virker som den skal siger fødselslægen der scannede mig idag. 

Men.... idag sagde hun så, at det kan komme på tale at forløse mig før tid , men at de indtil videre vil holde øje med mig hver anden uge, og så længe jeg mærker liv så er det gode tegn. 

Måske er han bare en rigtig lang baby, han er estimeret til at være ca. 32 cm nu, og det er lidt mere end hans gestations alder siger han skal være.......

Kan sku ikke lade være med at bekymre mig, der er 9 uger til termin, og hvis han kun tager ca 220 g på på to uger, så er det godt nok en lille baby jeg får..... 

Jeg spurgte om der er noget jeg kan gøre for at han tager mere på, og der er intet jeg kan gøre, udover at spise mange gange, og det synes jeg jo at jeg gør. Men nu giver jeg det alligevel en skalle, og ser om jeg kan klemme mere mad ned. 

Er et par gange vågnet ved 4 tiden om morgenen på det sidste og har været oppe og spise en skål youghurt, fordi jeg var hundesulten.....

Forvirret kan man da altid blive, har lige prøvet at google gestationsalder, og iflg. det så skal han være omkring 38-40 cm og veje omkring 15oo g... så jeg ved sku da ikke lige hvad jeg skal tro og regne med...... hmm... må søge videre

Jeg har netop i weekenden modtaget og læst det nye vores børn. 

Og det skulle jeg nok ikke have gjort.........

Jeg læste artiklen om den mor, der har fået en datter med DS, på trods af at double testen viste 1:2003 ...

Jeg har hele vejen gennem min graviditet, været rigtig bange for at der, trods min double test på 1:1784, skulle vise sig, at jeg bærer en lille DS dreng. Vi har altid været enige om, at vi ikke ønskede os et barn med DS, og ville få det fjernet.. Men lægerne ville ikke lave en forstervandsprøve, fordi mit tal var så højt.

Jeg bærer jo en lille dreng, der ikke rigtig vil tage på i vægt, og jeg må sige, at når jeg læser om DS så kan jeg jo finde mening i det hele. Børn der fødes med DS har en lavere fødselsvægt, og er ikke helt så lange som andre børn. De fødes også oftest for tidligt.

Jeg bliver bare så skide bange, og og kan ikke slå det ud af mit hovede.... 

Jeg kan jo ikke ændre noget nu, og kan slet ikke overskue at der stadig er 8 uger til min termin, og at jeg må leve med angsten indtil jeg har født, og se om mine værste anelser er rigtige....

Puh hvor er det ikke sjovt 

Åh nej, det er bare sådan noget man ønskede man ikke havde læst... Tror alle ville blive ramt af den bekymring.

Jeg undlod simpelthen at læse om noget som helst og bare mærke istedet for. Min ville heller ikke tage på, ingen tegn på DS men derimod en masse huller i hjernen (som så viste sig at være dårlig scannet, efter 2 dages angst) - Men da han meldte sin ankomst skulle alt da også tjekkes, tæer, fingre osv osv.. Nu er han blevet ældre, er sund og rask, og min bekymring er så bare rykket over til alle de 'farlige og onde ting' der er i verdenen. 

Jeg tror altid man vil være bekymret, små angst når der er for mange ubekendte faktorer. Det er jo vores små kyllinger. 

Jeg har simpelthen også valgt ikke at læse eller se udsendelser om sådan nogle ting. Synes også det fylder i forvejen meget, om det nu er sundt og rask og har fingrer tæer hovede osv.. De gange vi har været til scanning fik jeg aldrig mulighed for at se min søns ansigt. Heller ej til 3d. Han lå simpelthen med ansigtret skjult hver gang. Det er bekymret mig rigtig meget og synes faktisk også at det har psykisk gjort graviditeten ubehageligt. Jeg vil anbefalde dig at du bare tænker positivt og nyder resten af graviditeten. Du kan jo ikke rigtig gøre noget nu. Og helt ærligt.. Som Jaime siger.. Der vil være bekymringer de næste mange mange år.. Man skal også huske at nyde nuet i stedet for at bekymre sig hele tiden. Seriøst jeg er 27 og min mor skan stadig være overbeskyttende overfor mig. Sådan er det vel at være forældre..

Jeg kan næsten ikke få armene ned efter dagens scanning.........

Den lille spire har taget for sig af sagerne, og har på 14 dage taget næsten 600 g på!!!

Så nu vejer han 1956 g og er igen kun -8%, hvilket ikke er unormalt..... Wiiiii, der faldt bare en stor tung sten fra hejrtet ved os begge da vi hørte det, og smilet kom frem på læberne!

Skal dog fortsat gå til kontrol, og det er vi trygge ved. Alle andre ting var helt fine, så nu er det bare med at nyde det!

 

FEDT!!!

Det er simpelthen dejligt nyt! Godt at bebsen har fundet appetiten frem derinde. :)

Og der er stadig en god portion tid tilbage før termin hvor han/hun kan spise sig stor og stærk inden han/hun kommer ud og hilser på :)

Er rigtig glad på dine vegne!

Hvor er det dejligt Titte.

Husk på at ved vægtskanninger er der 10 % usikkerhed. Det vil sige 10 % + -

Gav det mening?

Idag har jeg været afsted til fødselsforberedelse, et tilbud på et par timer ved jordemoderen, egentlig ok, men lidt for langtrukket efter min mening. Men ud af omkring 20 var der kun en der havde født før, dog ved ks, så hun var jo egentlig førstegangsfødene også!

 

Er begyndt på graviditets svømning i vores svømmehal, det er godt for kroppen, og så går der et par formiddag med det, synes tiden kan blive lidt lang indimellem. 

Der er nu 5,5 uge til termin, og imorgen skal jeg endnu engang afsed og scannes, så jeg er lidt spændt på om han har fulgt trop fra sidste gang, hvor han havde taget godt på... Det har han bare at have gjort!!

Jeg sover ad h til om natten, kan kun ligge på siden, og efter de to operationer har jeg ikke et gram fedt på mine hofter mere, og det bevirker at jeg vågner ved at de sover og derfor må vende mig, indtil den anden hofte også sover, osv.... godt der ikke er så lang tid igen, håber ikke jeg kommer til at vente alt for længe....