Umuligt barn til fødselsdag

Du havde tøser, du legede med - det gælder jo ikke for alle. Nogle børn ville aldrig komme med til fødselsdage, hvis det afhang af, om man 'havde nogen'. Og nogle børn ville komme med hver eneste gang, mens andre kun kom hvert andet år, når de var inde i varmen hos en enkelt. Jeg tror BESTEMT ikke, at 'reglerne' laves af forældre, der er bange for, at deres eget barn fravælges. De fleste forældre - oplever jeg da - har et stort ønske om, at ikke bare deres eget barn, men at alle børnene i klassen trives - og kommer til fødselsdage. Det er absolut ikke fedt at være forælder til et barn i en klasse, hvor en eller to eller tre holdes uden for fællesskabet. Det gør altid ondt, når man - tæt på eller lidt på afstand - har berøring med børn, der ikke 'er med'. På sin vis er det to sider af samme sag, du og jeg problematiserer. Dit hjerte bløder for dem, der aldrig kan invitere - mit for dem, der aldrig inviteres. Jeg kan fuldstændigt følge din omsorg for de økonomisk svage - og er helt enig i, at det er en reel problemstilling. Det er bare et større tabu for en forældregruppe at sætte det på 'dagsordenen', hvad man gør i tilfælde af, at enkelte ikke har ressourcer til at holde fødselsdag, end at tale om, at ingen må holdes udenfor. Altså, så længe der ikke er navne på sidstnævnte - for selvfølgelig kan man ikke drøfte i plenum, at 'Vi laver nogle regler, så Sofie og Anton også kommer med til fødselsdagene'. I tilfældet økonomi/ressourcer vil alle jo straks vide, at det kan være et problem for Sørens og Emmas forældre at have råd til en fest. Jeg tror ikke, den ultimative løsning findes. Heller ikke den, der tager højde for risikoen for, at Sofie skal gå rundt for sig selv til fødselsdagen og føle sig tvangsinviteret - eller at de andre i klassen hurtigt gennemskuer, at Sørens forældre er for fattige til at holde fødselsdag for alle.

Åh det er sgu en svær diskussion. For på den ene side er jeg så sk*** træt af at vi altid i DK tror at alle skal være lige. Alle er ikke lige rige, overskudsagtige, smukke, kloge eller populære. På den anden side synes jeg jo at vi skal beskytte børnene mod alt for store knæk - men også lære dem at håndtere nederlag. En af grundene til at jeg har mine børn i folkeskole og ikke privatskole er netop, at jeg synes de skal møde en bred vifte af forskellige børn. Vi har en del snakke derhjemme om hvorfor nogen har pool i haven og fladskærmsfjernsyn i hvert rum og andre ikke har fået nyt tøj i årevis og ikke ejer en mobiltelefon. Og hvad gør man så med de der fødselsdage? Hmm jeg vakler lidt i troen nu. Måske er 'alle eller ingen' ikke den rigtige model. Jeg har jo også oplevet at et barn har meldt fra på fødselsdage og andre arrangementer hos de andre fra klassen fordi han følte sig udenfor (iflg moderen til drengen) og så er der jo ikke løst noget ved at han skal inviteres. Måske skulle man i højere grad forsøge at påvirke forældrene til at tage lidt socialt ansvar i klassen og af den vej få en større forståelse for hinanden. Og ja - der vil altid være nogen der er ligeglade og kun ser deres egen unge og deres behov, men sådan er livet jo også. Hvis der er nok forældre, der gider gøre en indsats for at få alle med, så må man bære over med de forældre som ikke gider (og her snakker jeg ikke om dem som ikke kan men dem som ikke vil være med til at inddrage alle).

Synes der er MEGA forskel på privatskolen og kommuneskolen. På privatskolen var fødselsdage aldrig noget problem, for alle have råd til det. Og der blev heller aldrig talt om penge. På kommuneskolen er penge et RET stort emne har jeg erfaret. Der er gratis koloni, og der kan søges friplads til koloni der koster penge, der er julekurv man kan søge, og penge til tøj, og der er også Lørdagsskole engang i mellem....det har jeg ALDRIG hørt om før - har i? Det er HELT nye toner... Bare det med klassekasserne er noget HELT andet. Jeg er vant til at betale flere hundrede kroner om måneden, nu er vi røget ned på 15 kr om måneden og man må gerne springe over de måneder hvor det er hårdt :laugh: Der er MEGET jeg liiige skal sætte mig ind i og vænne mig til - og jeg har heller ikke været til forældremøde endnu i nogle af klasserne. Og som du skriver, Kongster, er det en enormt bred vifte af børn der går der, med meget forskellige udgangspunkter, og med meget forskellige økonomiske rammer og ressourcer. Men mon ikke legegrupper og fødselesdage mm ebber ud med årene, jeg kan ikke rigtig forestille mig at det er noget der vil overleve helt til 9-10'ende klasse. Og indtil da, må jeg bare melde ud, at weekenderne IKKE er mulige hverken til det ene, eller til det andet, i vores familie. På hverdage er vi så til gengæld til det hele.

Nu går tøsen i skole i Vanløse og der er de fleste forældre vist ret godt stillet økonomisk. Jeg har dog hørt spæde pip fra nogle (enlige) forældre, som fx syntes det blev til mange penge med fødselsdagsgaver og gerne ville have at vi købte noget fælles i stedet for - det blev så skudt i sænk af de bedre stillede forældre, der mente at 'det betyder SÅ meget for Victoria selv at gå ud og købe netop den gave som fødselsdagsbarnet bliver glad for' uden at bekymre sig om at Peter ikke kan gøre det samme fordi hans mor ikke har pengene. Knægtens skole ligger op og ned af Bellahøj-husene og her kan man godt mærke at der er større forskel på familierne. Der er dem fra de dyre villaveje i Brønshøj og så er der dem fra de billige lejligheder i kanten af Nordvest. Der er sjovt nok også en del mere rummelighed. Kan stadig huske (endnu en) sukkerdiskussion vi havde i datterens klasse. En dreng har ADHD eller noget der minder om og bliver helt bims (iflg moderen) når han får sukker. En pige er ret overvægtig og kæmper en hård kamp for at holde vægten nede. Forældrene til disse to bad om vi ikke kunne lade være med at sende kage med når der er klassens tid og måske ikke have helt så store slikposer med til uddeling ved fødselsdag. Det fik de fleste andre forældre helt op i det røde felt for INGEN skulle fortælle dem hvad de skulle sende med i skole! Og ingen tog da skade af et stykke kage og skulle der være hygge så lad der være hygge osv osv. Nu er jeg personligt ret ligeglad med om de får et stykke kage eller ej, men det var mere tonen. Da de to forældre bad om lidt opbakning og støtte til deres ungers problemer, blev de hånet og ingen ville deltage. De kunne squ da bare selv lære deres unger ikke at spise sukker.

På privatskolen havde den store en dreng i klassen der havde sukkersyge, og der var det lige omvendt, alle forældre bagte enten sukkerfrit, eller kom med guf specielt til ham med sukkersygen UDEN det nogen sinde havde været et issue fra forældrenes side - det var en fantastisk oplevelse. Jeg kan godt følge de andre forældres tanker omkring, at børn med visse problemstillinger bør have forældre der må lære dem at fx omgåes sukker. Og lære dem at sige nej tak. Men hey, børn er børn, og de fleste børn vil gerne være og gøre præcis som alle andre. Og hvis forældrene melder ud at de har brug for opbakning, så synes jeg bestemt man bør tage det med i sine overvejelser. For så ligger der jo et lille hint om, at forældrene IKKE kan styre børnene og ikke stoler på at børnene selv kan sige nej. Og det er jo ærlig snak! Og jeg kan godt lide den der ærlige snak, istedet for at give et billede af, at man har alt under kontrol....og så reelt ikke have det. Forældrene kunne jo have spurgt de to forældre (til den tykke og Adhd barnet) om hvilke alternativer de SÅ kunne komme med. Eller hvilket guf der ville være acceptabelt osv. Det kræver så uendelig lidt at være deltagende og række en arm til dem der har brug for det. Men igen, det stærke flertal får somregel altid ret, og får fucket det op for dem der er svage eller som reelt har brug for hjælp. Synes det er en genganger.

Jeg tror også at opbakningen havde været enorm, hvis det havde været sukkersyge det handlede om. Det er mere acceptabelt i de pæne hjem. Ligesom knægten, der er vegetar, altid får serveret alternativer til kød ved diverse fester. Men adhd og overvægt? Det er man lidt selv ude om ikke? Og iøvrigt er det jo ikke bevist at sukker indvirker på adhd og det tykke barn kan jo lære at sige nej.... Det lyder grimt, men jeg har en klar fornemmelse af at lysten til at hjælpe afhænger af om det er et 'acceptabelt problem'. Når pigen med den enlige mor ikke kan holde fødselsdag eller kommer til fællesarrangementer, bliver der heller ikke taget hensyn eller bakket op, men blot snakket i krogene om at 'de har nok meldt sig helt ud af klassen, hva?' Mens der bliver iværksat mægling og særmøder og fanden og hans pumpestok når to privilligerede finker i klassen ikke kan finde ud af hvem der skal være dronning.

Lige præcis, klasseforskel! Uanset hvordan man end vender og drejer det, så er livet - helt fra skolestart, et udmærket billede på hvordan resten af livet kommer til at se ud. Dem der har, får, og får det som de vil have det. Og dem der intet har må bare hutle sig gennem tilværelsen på bedste beskub. Allerede i børnehaveklassen er tendensen sat. (Kunstig) ligestilling, men uha hvor lyder det flot. Der er dem der kan invitere til dejlige fester for alle kammeraterne og få lov at være midtpunktet. Og så er der dem der aldrig får muligheden. :laugh:

Og så er det, at jeg gerne vil opdrage lidt mere på forældrene og få dem til at træde i karakter og tage socialt ansvar. .... og så kammer det bare rigtig nemt over, for skolen er et offentligt tilbud, som alle betaler til via skatten og skal derfor ikke være talerør for denne eller hint politiske holdning. Folk skal i princippet kunne få uddannet deres unger og ikke være forpligtet til en skid andet. Hvis jeg vil det sociale ansvar kunne jeg jo smide mine børn i en privatskole hvor vi allesammen rigtig gerne vil være gode ved hinanden - men så er vi jo også dejligt fri for de børn som faktisk har det svært, da det jo så er en privatskole :-)

Jeg tager det også bare som det kommer, der er jo ikke andet for. Gider heller ikke komme ind i nye klasser og lege totalt kloge Åge og sidde belærende om hint og did. Vi tager det hele som det kommer hen af vejen, og jeg har jo haft 3 børn på folkeskole før, omend der var markant anderledes regler (netop fordi der ikke var nogen) og alle passede sit eget og gjorde det til UG uden hverken mobning eller traumatiserende oplevelser pga fødselsdagsinvitationerne - eller mangel på samme :laugh: Jeg skal bare lige lære, at skolen år 2011 er et projekt der omhandler alt andet end skolegang, fniiis. Weekenderne skal bruges på legegrupper og selskabslokalerne skal lejes når der er fødslesdag. Ak ja, så er der plads til alle (dem der kan).

Det sjove er, at min datter havde 4 klassekammerater på besøg i onsdag og 3 af dem var nogen hun normalt ikke leger med. Hun og en ven havde bare fået en ide om at tage hjem og lave 'zombie-film' og så var der nogle andre der synes det lød sjovt og spurgte om de måtte komme med og selvfølgelig måtte de da det. Men dér ringede forældrene til mig og var meget forundrede over at jeg kunne magte så mange børn og var det nu ok og skulle de virkelig blive og spise. De var dybt undrende over at jeg havde det fint med 6 unger (inkl mine egne) og syntes det var så overskudsagtigt. Men det var jo ikke spor anderledes end legegruppe og jeg skulle i virkeligheden bare købe noget mere mad. Så dét at datteren faktisk havde lyst til at invitere børn hun normalt ikke leger med og at jeg faktisk syntes det var hyggeligt med huset fuld af unger UDEN jeg behøvede at få fortalt at det skulle jeg fordi der var legegruppe i den og den uge - det var mærkeligt!! :-)