Umuligt barn til fødselsdag

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

24. februar 2011

Charlotte d. 17.-vb

kongster skrev:
Jeg vil nu også mene at hensynet til fællesskabet i klassen bør vægte tungere end at ens barn måske ikke er helt vild med alle klassekammeraterne. Og så er der jo forskel på om der er børn i klassen som ens barn ellers ikke bryder sig så meget og så om der er børn der decideret ødelægger fødselsdagen. Sidstnævnte er ret ekstremt og dér kan man måske tage affære, men i de fleste tilfælde kan jeg ikke se at det kan ødelægge dagen for fødselsdagsbarnet at der er nogle med som ikke lige er bedstevenner
Det ville være ret besynderligt, hvis barnet var vild med samtlige klassekammerater og opfattede dem alle som nære venner. For mig er der to fødselsdags'afdelinger': Den for familie og den/de allerbedst(e) venner og den for klassen. Hvis barnet overhovedet ikke har lyst til at se sin klasse - eller drenge/pigegruppen - til fødselsdag, er vi vel ovre i en tredje variant, hvor der inviteres en håndfuld venner fra hhv. klassen og andre sammenhænge. Bare ikke 'drengene fra klassen minus X og Y og Z' - det er udelukkelse af enkelte fra fællesskabet, og det kan man ikke være bekendt.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

24. februar 2011

Opus-specialist-vb

Se, Charlotte må gerne sige det og gøre det, men jeg kan ikke??? Det er jo præcis det jeg hele tiden har skrevet! Og jo, jeg ville ALDRIG invitere nogle, jeg bare ikke gad. Det er livet fame for kort til.

Anmeld

24. februar 2011

Opus-specialist-vb

Og jeg nægter at have børn her, som jeg ved, min(e) søn(ner) ikke gider. De vil hellere vælge ud og så er det fantastisk sjovt og fedt. Fremfor en tvang, at man skal se og høre på en oginok, som bare ikke passer i gængen med dem. Derudover ER der bare børn, som ikke kan gebærde sig. Og det er mine børn og mit hjem altså for værdifuldt til.

Anmeld

24. februar 2011

Charlotte d. 17.-vb

Smartgirl ? skrev:
Se, Charlotte må gerne sige det og gøre det, men jeg kan ikke??? Det er jo præcis det jeg hele tiden har skrevet! Og jo, jeg ville ALDRIG invitere nogle, jeg bare ikke gad. Det er livet fame for kort til.
Hvem har skrevet, at jeg må? Og hvem har skrevet, at du ikke kan? Jeg tror, det har været uklart i dine indlæg - i hvert fald har jeg ikke helt forstået det - om du mente, det var ok at sige 'Gider du at have X og Y med?' og invitere alle andre drenge fra klassen - eller om det drejede sig om at sige 'Fortæl mig de fem kammerater, du helst vil have med' og så kun invitere dem. Der er STOR forskel på at FRAvælge ganske få og at TILvælge en håndfuld.

Anmeld

24. februar 2011

Charlotte d. 17.-vb

Spørg din søn, om han vitterlig gider dem alle sammen eller om han hellere vil melde ud, hvem der skal med.
Det er den melding, jeg er i tvivl om - for det første pga. ordvalget ('GIDER du VITTERLIG...') - for det andet, fordi det er svært at greje, om han må tilvælge alle drenge i klassen undtagen X og Y, eller om det er en lille, håndplukket gruppe.

Anmeld

24. februar 2011

Det er stadig mig-vb

Synes også der er en anden problemstilling forbundet med denne fødselsdagspolitik, som ingen taler ret meget om.... Hvad med alle de børn hvis forældre IKKE har råd til at inviterer 12-15 stks af gangen?? Der MÅ sidde forældre derude der tænker,,det har vi hverken plads eller råd til. Hvorfor deres børn så aldrig kan holde en fødselsdagsfest for deres kammerater i skolen. Er DET acceptabelt for de børn?? Eller er 'lidt men godt' blevet fuldstændig forbudt...... Sådan som JEG ser det, så er det kun alle de børn med ressourcestærke forældre der får en dejlig fødselsdag, mens alle de andre ikke kan holde en fest fordi forældrene måske er arbejdsløse og/eller på overførselsindkomst.... Blot en tanke. Og mine tanker går som altid, til de svageste i samfundet.....

Anmeld

24. februar 2011

Charlotte d. 17.-vb

HeleneK Mor til 6 skrev:
Synes også der er en anden problemstilling forbundet med denne fødselsdagspolitik, som ingen taler ret meget om.... Hvad med alle de børn hvis forældre IKKE har råd til at inviterer 12-15 stks af gangen?? Der MÅ sidde forældre derude der tænker,,det har vi hverken plads eller råd til. Hvorfor deres børn så aldrig kan holde en fødselsdagsfest for deres kammerater i skolen. Er DET acceptabelt for de børn?? Eller er 'lidt men godt' blevet fuldstændig forbudt...... Sådan som JEG ser det, så er det kun alle de børn med ressourcestærke forældre der får en dejlig fødselsdag, mens alle de andre ikke kan holde en fest fordi forældrene måske er arbejdsløse og/eller på overførselsindkomst.... Blot en tanke. Og mine tanker går som altid, til de svageste i samfundet.....
Og det er en helt rigtig tanke - men er det ikke ok med de fleste, at der inviteres fx 5 stykker fra klassen? Bare ikke alle piger undtagen Sofie og Karla. I øvrigt er det en skam, at når flere børn fra en klasse slår sig sammen om at holde fødselsdag - hvilket jo burde give mindre bemidlede råd til at være med - så bliver der, i hvert fald på mine børns skole, ligesom skruet op for niveauet. Så skal det være i svømmehal eller bowlinghal eller med lejet DJ - hvilket er fint, hvis alle er enige om det, men jeg har da selv oplevet, at det kan være svært at sige fra over for to-tre hold 'medforældre', der vil spendere en formue på festen.

Anmeld

24. februar 2011

Det er stadig mig-vb

I mine drenges klasser er der ca 12 drenge og 12 piger, og jeg tør æde min gamle hat på, at der er nogle drenge og piger i mellem som ALDRIG kan holde en fødslsdagsfest for deres venner på skolen pga fødslsdagspolitiken :( SELVFØLGELIG er jeg enig i at alle skal med. Men jeg ved ikke hvor enig jeg er, hvis det er de svageste der skal betale prisen ved at aldrig kunne inviterer.... Nu overhørte jeg tilfældigvis en af drengene fra klassen sige, at han ikke holdt fest fordi hans Mor ikke havde råd til det, og at han først kunne dele ud på Tirsdag (selvom han havde fødselsdag i går). Og i morges på vejen hjem, gik jeg faktisk og tænke MEGET over det og fik følelsen af, at det altid er de ressourcestærke og de bedre bemidlede der har en tendens til at sætte dagsordenen og indirekte ekskludere dem der ikke har så meget og derfor heller ikke kan være med på lige fod med de andre..........og det var jo et sted stik mod hensigten, men ikke desto mindre virkeligheden for visse familier. Det sårer mig bare og gør mig ked af det på de børns vegne. Der ville invitationer til 5 stks jo nok have reddet dagen for drengen. Men reglerne siger jo 12 stk, sååååå........ :( Synes ALTSÅ det er et dilemma.

Anmeld

24. februar 2011

kongster-vb

Ja, det er præcis problemet, når de ressourcestærke forældre sætter dagsordenen! Jeg ved ikke hvordan man kommer det til livs, udover måske lidt mere rummelighed? Det kunne jeg faktisk godt tænke mig generelt i samfundet. Fx at man i en forældregruppe kunne acceptere at Peter kun har inviteret 5 med fordi hans mor ikke har økonomisk eller generelt overskud til mere. Og i øvrigt at de andre børn stadig inviterer Peter til DERES fødselsdage selvom de ikke var en af de 5 udvalgte. Reglen om at alle skal med er jo kun lavet fordi forældrene ikke af sig selv kan finde ud af at holde fødselsdage så ingen bliver kede af det. Lidt mere tolerance og lidt større sko, så går det nok alt sammen

Anmeld

24. februar 2011

Det er stadig mig-vb

Når jeg tænker på min egen barndom og de der fødselsdagsinvitationer, jamen så fik jeg altid invitationer fra de tøser jeg legede sammen med, men fik aldrig af dem jeg ikke legede sammen med. Altså sådan var dét jo bare. Jeg var da aldrig ked af det eller noget... Istedet havde vi så klassefester 1-2 gange om året hvor alle var inviteret. Husker hvert barn måske betalte en 20'er og så blev det holdt der hvor der var mest plads, eller i et lokale på skolen..... Synes bare det er blevet så besværligt i dag. Mottoet er at alle børn skal være lige, men det er jo langt fra muligt, når de svageste ikke kan være med alligevel. Eller er det i virkeligheden forældrene der ikke kan rumme at deres barn måske bliver fravalgt, og derfor har så travlt med at føre en politik der får deres eget barn ind i varmen, så det er de svageste der står udenfor.....eller hvad dælen er det??? Uanset hvordan jeg end blander kortene, så kan jeg ikke få kabalen til at gå op! Og jeg synes ikke der er megen lighed over modellen. Jeg kunne da SAGTENS SE at drengen hvis Mor ikke havde penge, var lidt flov, og det hjalp måske heller ikke på situationen at den anden dreng BLEV VED med at træde i det ved at ytre sin skuffelse over, at de ikke skulle til fødselsdag og gentagende gange fortalte, at hans forældre havde massere af penge og skulle holde en STOR fest for HELE klassen efter sommerferien. Jeg ved ikke, men det rørte mig på en eller anden måde. Jeg har faktisk aldrig før tænkt over det, og nu kan jeg simpelthen ikke få det ud af hovedet..... Synes bare der kommer en klasseforskel. Dem der har råd til at invitere og holde fest. Og så er der dem der aldrig får lov at prøve det pga manglende økonomi. - Er det ikke meget rart også at kunne gøre gengæld?? (også at kunne holde fest) - Og giver det ikke en grim følelse når man kun kan modtage?? (ved kun at være deltager i de andres fest) Ved ikke helt om børn har de følelser. Men som voksen ville man da grave sig ned X 100. Synes bare det er nogle grimme signaler at sende til sine børn lidt som ''vi må alle accepterer at nogle er fattige og at os der er rige må sørge for de kommer lidt ud at morer sig......også selvom de aldrig inviterer OS'' Og så kan ungerne gå og tænke lidt over, om de er inviteret fordi de er værdsat, eller om de er inviteret fordi man ikke må lade være med at inviterer dem. ;)

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.