Umuligt barn til fødselsdag

Så har vi holdt første fødselsdagsfest for knægtens klasse og hold da kæft hvor sådan en samling 6-7 årige drenge larmer!!! Men det var en herlig dag og de var søde. Næste alle sammen. Én knægt var simpelthen mandsopdækket af enten min mand eller jeg hele dagen. Konstant modsat, ekstremt flabet, sad og sang meget højlydte lorte-prutte-pisse-pikke-sange under måltidet, ville ikke være med til noget som helst, gjorde intet af hvad vi sagde, ville ikke blive sammen med de andre da vi var udenfor, kort sagt en møgunge hele dagen. Han var sådan ok sød nok ved de andre børn men aldrig har jeg da mødt et barn med en så fuck-you-agtig attitude - specielt når man tænker på at han aldrig har været i vores hjem før og stort set ikke kender os. Nå, men her kommer så problemet. Da hans mor hentede ham hørte jeg mig selv stå og sige til hende (som til alle de andre) 'Jo, det har været så hyggelig en dag. De har været så søde og sjove' og gu havde han da ej! Egentlig skulle hun jo have at vide at hendes yndige knægt er en plage når han er ude, men jeg syntes ikke lige det var tiden og stedet dér mellem alle forældrene og børnene. Og jeg aner jo ikke om hun har 7000 udfordringer derhjemme som gør at hun ikke kan få opdraget ham ordentligt. Men hvad pokker gør man? Jeg har ikke lyst til at stå der og smile sødt igen, men vil gerne sige til hende - på en ordentlig måde - at han altså er p**** irriterende at være sammen med

Jeg forstår dig godt, men jeg ville ikke sige noget til moren. Havde han smadret noget, ødelagt dagen for de andre eller været led ved nogle af dem, havde det været en anden sag - men at han er uopdragen, flabet og grim i kæften er med garanti noget, hun har hørt før og vil høre mange gange igen. Den opførsel har han også i skolen og andre sammenhænge, og det er der afgjort nogen, der 'arbejder på' og fortæller hende om. Enten ved hun godt, at den er gal, og så blev der lige føjet endnu et 'træls' kapitel til historien om hendes søn. I så fald ligger hun ned i forvejen. Eller også har hele verden misforstået hendes dejlige søn, som bare er lidt 'frisk i munden' og har krudt bagi, og så bliver du endnu en dum og åh, så bedrevidende snerpe, der ikke har øje for hans kvaliteter. Måske er det slet ikke et spørgsmål om manglende/dårlig opdragelse - under alle omstændigheder er det ikke en kamp, du får noget godt ud af tage med en 'med-forælder'. Slet ikke til første fødselsdagsfest. Måske, når I lærer hinanden bedre at kende, og hans opførsel gentager sig, kan du nærme dig emnet. Men hey - der er et helt år til næste fødselsdagsfest!

Han skal da bare ikke inviteres igen. Spørg din søn, om han vitterlig gider dem alle sammen eller om han hellere vil melde ud, hvem der skal med.

Charlotte d. 17. skrev:

Måske er det slet ikke et spørgsmål om manglende/dårlig opdragelse - under alle omstændigheder er det ikke en kamp, du får noget godt ud af tage med en 'med-forælder'. Slet ikke til første fødselsdagsfest. Måske, når I lærer hinanden bedre at kende, og hans opførsel gentager sig, kan du nærme dig emnet. Men hey - der er et helt år til næste fødselsdagsfest!

True. Det er måske ikke en af de kampe man skal vælge at tage. Specielt ikke, fordi knægten stod og skød skumgummikugler efter hende hele tiden mens jeg talte med hende og overhovedet ikke reagerede på at hun sagde, at han skulle lade være. Det er nok bedre at lade det ligge og vænne sig til at alle unger ikke er lige så søde og velopdragne og fabelagtige som ens egen ;) Iøvrigt sjovt at prøve at holde drengefødselsdag. Observationer: De larmer MEGET mere end til pigefødselsdage. Gaverne er sjovere. Alt hvad der kan bruges som sværd, spyd, kasteskyts mm skal fjernes. De er langt bedre til at underholde sig selv og ingen bliver fornærmede og låser sig inde på toilettet. De er med på alting og går op i skattejagt med liv og sjæl. Som bonus blev nogle forældre og drak kaffe en times tid da de hentede ungerne og dagen efter blev min knægt inviteret hjem til én af de drenge han ikke har leget så meget med, så hele det der fødselsdagskoncept er egentlig godt nok. Det var i hvert fald rart at få lært ungerne lidt bedre at kende.

KH Bibi skrev:

Han skal da bare ikke inviteres igen. Spørg din søn, om han vitterlig gider dem alle sammen eller om han hellere vil melde ud, hvem der skal med.

Seriøst???? Vil du allerede i de helt små klasser begynde at sortere ud i hvem der skal med og ikke skal med?? Det er da 100 % et voksent ansvar at det sociale i en klasse fungere. Nicklas går i en VILD drenge klasse, og især de 2 har jeg i den grad markeret mig overfor. SImpelthen, mit hjem, min regler og her er det sådan at skaber man sig sidder man på trappen palle alene og køler ned. Hvor i Athenas er drengene simpelthen søde. Ufattelig forskel når der kun er en årgang imellem dem. Her kommer hele klassen med til fødselsdage

Ditto her. Eller alle drenge eller alle piger. Egentlig tænkte jeg at hvis min knægt havde været så umulig ude, så ville jeg gerne have det at vide. Men Charlotte har nok ret i, at det så ikke ville være første gang den mor hørte det, så det enten er at sparke til en der ligger ned eller vil være som at tale for døve ører. Men selvfølgelig skal man da kunne rumme alle de unger der er i klassen. Også de umulige og de mærkelige. Eller lade være med at holde fødselsdag (og så kan man dårligt lade sin egen unge tage til fødselsdag andre steder, hvis man ikke gider holde noget selv)

Okay, det er så omkring hér jeg bliver hægtet af. Hvorfor tage handskerne på og stryge problemet med hårene, dén forstår jeg simpelthen ikke....?? Ved ikke at fortælle Moren om drengens opførsel, giver vel en form for falsk tryghed. Måske tror Moren at han endelig kan opføre sig ordenligt - eller at han ikke er så slem, og drengen tror at hans opførsel er fuldstændig acceptabel - hvorfor dog bakken op om det? I den situation havde jeg altså fortalt Moren om drengens opførsel, på en pæn måde selvfølgelig, for jeg mener ærlig talt, at det på sigt kan gavne drengen. Hvis Moren ikke helt kan magte ham, så er det måske godt at de andre forældre kan hjælpe til og at man kan stå sammen om problemet. Som udenforstående, kan man jo netop fortælle Moren HVOR det er problemet opstår, hvordan man har forsøgt at tackle det, og hvordan det virkede i praksis....altså at samarbejde lidt omkring ham. Iøvrigt er det en meget ukarakteristisk måde for en dreng i den alder at opføre sig på. Det ligger ikke inde for normalen. Normalt er børn meget nemme og søde når de er ude, så det er meget atypisk med sådan en opførsel, hvorfor man kommer til at tænke alverdens tanker om hvorfor han reagerer som han gør. Selvom vores børn er det vigtigste vi har og man eller helst KUN vil høre om alle deres gode sider, og hvor nemme og dejlige de er. Så mener jeg jo stadig, at man også bør kunne rumme kritik. Hvis nogle af mine børn ikke opføre sig ordenligt, jamen så er jeg den første der gerne vil vide det.

Jeg har det på samme måde - jeg ville gerne vide hvis min unge ikke kunne opføre sig ordentligt ude. Det var også derfor jeg var lidt øv over at jeg ikke fik sagt noget. Jeg undrede mig i den grad over hans opførsel. Det virkede som om han helt havde givet op i forhold til at få positiv opmærksomhed og fra første sekund forsøgte at provokere og udfordre de voksne. Det mener jeg altså heller ikke er normalt for en 6-årig der er i et hjem han ikke kender med helt fremmede voksne. Specielt fordi vi jo sagde klart fra overfor ham og især min mand (som er en stor og bestemt fyr) var ret klar i spyttet omkring hvilke regler der gælder her. Men så gik der altså lige 'høflig mor' i den da ungen blev hentet. Nok fordi jeg ikke kender moren overhovedet og hun slet ikke sagde fra overfor drengen og der var fyldt op med andre forældre. Jeg lovede mig selv at sige noget næste gang, men jeg må være enig med Charlotte i, at det ikke lige var tiden og stedet. Der _må_ jo have været andre der har sagt det før. Og så igen - måske er alle bare høflige og siger 'ih det har været så hyggeligt' og det holder jo heller ikke. Hmm ærger mig lidt over det nu, men jeg har jo de næste 10 år til at få snakket med hende, så mon ikke der bliver en lejlighed igen. Måske skal man heller ikke dømme knægten for hurtigt. Der var trods alt 10 unger der hujede rundt og han kan jo have haft en dårlig dag :-)

Jeg er lidt dobbelt i denne her sag. Vi har haft det samme problem i vores klasse i de første år. Moren ville her ikke indse, at hendes søn (og han var rigtig sød til tider) lavede så meget ballade. Men vi tog det op i klassen - altså ikke udelukkende ham men mere problemet med opførsel - og blev enige om, at man gerne måtte sige det til hinanden. På den måde fik hun jo også besked om at denne gang havde han slet ikke kastet med lagkage. Jeg tror faktisk, hun kunne bruge det til noget. Det kunne vi andre jo også. Samtidig er jeg også lidt enig med Charlotte i, at der sikkert er personer 'på' familien allerede og det er så ikke sikkert, at de orker flere kommentarer om sønnens opførsel. Som Helene skriver er det jo ikke helt normal opførsel i den alder, så måske er man opmærksom på det i skolen. Hos os hedder det også alle drengene eller ingen. Ikke nogen udvælgelse her - heldigvis for det!

Altså nu aner jeg jo intet om hverken moderen eller barnet. Jeg ved ikke hvordan han opfører sig i skolen eller om hun er modtagelig for kritik. Det var stort set første gang jeg så dem (har selvfølgelig nok set dem til klassearrangementer, men ikke lagt specielt mærke til dem). Jeg undrede mig bare over hans opførsel. I datterens klasse har vi også en aftale om at snakke sammen om ungerne, men igen - vi kender ikke forældrene i sønnikes børnehaveklasse så godt endnu. Iøvrigt synes jeg det er lidt vildt hvis man _skal_ tage alle fra klassen med. Det kan da nemt betyde at nogen børn ikke kan holde fødselsdag hvis de ikke har plads til 25 børn, hvis de har enlige forældre der ikke kan magte så mange eller hvis overskuddet (også det økonomiske) bare ikke er der. Jeg synes fx at 10 drenge var rigeligt!