Jeg forstår dig godt, men jeg ville ikke sige noget til moren. Havde han smadret noget, ødelagt dagen for de andre eller været led ved nogle af dem, havde det været en anden sag - men at han er uopdragen, flabet og grim i kæften er med garanti noget, hun har hørt før og vil høre mange gange igen. Den opførsel har han også i skolen og andre sammenhænge, og det er der afgjort nogen, der 'arbejder på' og fortæller hende om.
Enten ved hun godt, at den er gal, og så blev der lige føjet endnu et 'træls' kapitel til historien om hendes søn. I så fald ligger hun ned i forvejen.
Eller også har hele verden misforstået hendes dejlige søn, som bare er lidt 'frisk i munden' og har krudt bagi, og så bliver du endnu en dum og åh, så bedrevidende snerpe, der ikke har øje for hans kvaliteter.
Måske er det slet ikke et spørgsmål om manglende/dårlig opdragelse - under alle omstændigheder er det ikke en kamp, du får noget godt ud af tage med en 'med-forælder'. Slet ikke til første fødselsdagsfest. Måske, når I lærer hinanden bedre at kende, og hans opførsel gentager sig, kan du nærme dig emnet. Men hey - der er et helt år til næste fødselsdagsfest!
Anmeld