Umuligt barn til fødselsdag

Update på det umulige barn: Idag da jeg hentede sønnike spurgte han om ikke 'Oliver' kunne komme med hjem. Jooooo, det kunne han vel. Og tænk engang - alt er roligt og rart og de leger sødt sammen. Og da vi gik fra fritten sagde Oliver 'Yes! Endelig skal jeg med en af mine venner hjem'. Så bliver jeg altså lidt blød om hjertet. Mon ikke der er håb for ham endnu? Nu har vi været hjemme et par timer og bortset fra 'Jeg vil ha mere smoothie' og manglende tak for mad (som trods alt er ret normal opførsel for en 6-årig) så kan jeg ærligt sige til moderen når hun kommer at det har været hyggeligt at have ham her. Lige nu spiller de nintendo og han har et grimt sprog overfor spillet ('Din latterlige abe' og den slags) men pointerer hele tiden 'Jeg siger det ikke til dig, Johan, jeg siger det kun til spillet'. At han så lyver og fortæller historier om at han har en beyblade der har flækket en bil og et hus og at han har bygget en nintendo af glas er pudsigt, men også lidt sjovt :-)

jeg ville direkte sige min mening og ville ikke spare moren for noget. Hun skal være klar over hvordan hendes dreng opfører sig. Det ville jeg også selv vide hvis det var min søn. Jeg mener overhoved ikke at alle børn er de samme og alle opfører sig lige som forældrene har lært dem. Derfor ville jeg jeg ikke kalde sådan et barn uopdragen. Han er mest sandsynligt opdragen på den samme måde som alle andre. Han er bare mere fræk, respektløs eller hellere ret modig, ligeglad eller snarere indser ikke hvad han faktisk laver, provokerende natur osv. ting som ligger i generne eller udviklings fasen og moren kan ikke gøre meget ved det. Men jeg synes at måske ville det hjælpe ham at lære nyttige ting for livet, hvis næste gang bliver han ikke inviteret til fødselsdagen. Men han skal vide præcis hvorfor han ikke bliver inviteret. Det bliver synd for ham men jeg kan ikke finde på en anden måde at lære ham at opføre sig lidt pænere. Jeg selv har lagt mærke til at hvis jeg er slem ved min søn (efter han har været slem ved mig uden nogen som helst grund) bliver han meget sødt efter det. Sidste gang gik han ud, stjal fra sin farmors blomster og kom med dem til mig. Det er helt uventet noget at lave efter jeg har skæld ham ud, stoppet hans spil og sendt på sit værelse. Han bliver altid sødt når jeg er rigtigt slem ved ham. Måske er det det han har brug for og måske det er det samme drengen du snakker om har brug for. (Btw. nu lærer jeg Java på Københavns erhvervs akademi ;)

kongster skrev:

Update på det umulige barn: Idag da jeg hentede sønnike spurgte han om ikke 'Oliver' kunne komme med hjem. Jooooo, det kunne han vel. Og tænk engang - alt er roligt og rart og de leger sødt sammen. Og da vi gik fra fritten sagde Oliver 'Yes! Endelig skal jeg med en af mine venner hjem'. Så bliver jeg altså lidt blød om hjertet. Mon ikke der er håb for ham endnu?

Sikke en dejlig 'afslutning' :)

Ja, det var rart at se den side også. Cool at du lærer noget Java, Nikifin. Det går man aldrig galt i byen med :-)