Umuligt barn til fødselsdag

Den model har jeg det også HELT KLART bedst med. Jeg skal have lyst til de der ting, og det skal være på mine egne præmisser, og skal HELST ikke være alt for fastsat og planlagt. Også fordi jeg simpelthen aldrig rigigt kan afsætte sådan nogle 100% sikkert tider. Der kan lynhurtigt komme en uforudset opgave. Nogen gange har jeg et humør hvor ét ekstra barn synes som en stor belastning, og tiltider har jeg et humør hvor det ikke er et problem at have fuldt hus. Jeg skal bare SELV kunne have lov at styre det, og have lov til at vælge mine kampe. Så er jeg mest effektiv :) Men jeg kan bare ikke få øje på den større forskel på at inviterer 4-5 udvalgte kammerater hjem til mad og hygge, helt spontant (eller legegruppen), det går da fint. Også selvom legegrupperne ikke er på samme dage, og det er de samme børn der kommer i legegruppen. Der vil jo også være nogen der bliver fravalgt når man pludselig vælger at tage et par stykker med hjem. Det er helt legalt, men en fødselsdag er ikke?? Hvis vi har legegruppe her, så vil jeg da tro det bliver som en fødselsdag med guf, hygge, lækker mad og sjov og spas. Men så er det tilladt (har 'nogen' dikteret')......så kunne det måske også være tilladt at holde en fødslesdag kun for legegruppen???? Stemningen er jo præcis den samme. Og der er forudbestemt særligt udvalgte børn til gruppen.... Måske er det bare mig der fjabber lidt rundt i principperne, men jeg kan altså ikke få øje på den der røde tråd....synes ikke det giver mening. Jeg ved ikke med jer, men her behøver vi altså ikke en fødselsdag for at spise slik, spise lune boller og drikke cacao, få lækker mad, lege og tee os, præcis som var det en fest. Nu læste jeg lige på forældreintra, at legegrupperne er sat sammen på den måde, at dem der ikke leger så meget sammen, kan få mulighed for at knytte bånd via lege/madgruppen. For mig er det det samme som at sige, sålænge børnene ikke elsker hinanden ubetinget, så er det fint at de er sammen uden alle de andre. Men holder de af hinanden og er bedste venner, så går den altså ikke! Okay, sådan sat lidt på spidsen. Ham i 0 klasse har endnu ikke legegruppe på programmet. Og jeg kan se på forældreintra at legegruppen i 1 klasse kun har været aktuel én gang - sidste gang i Oktober, så der skal nok arbejdes lidt for sagen.

Jeg har faktisk droppet legegrupperne i datterens klasse. Det er så svært at finde en dag hvor alle børnene kan og når så forældrene siger 'jamen bare find en dag og hvis der så er nogen der ikke kan komme, så gør det ikke så meget' - jamen så er der jo slet ingen ide med det! Parallel til fødselsdage: Jeg inviterer alle kollegaer (eller 1-2 og meget diskret) til min fødselsdag hvis jeg holder åbent hus, men hvis chefen dikterede middags-grupper hvor vi på skift skulle have bestemte kollegaer hjem til middag så ville jeg altså sige fra!

kongster skrev:

men hvis chefen dikterede middags-grupper hvor vi på skift skulle have bestemte kollegaer hjem til middag så ville jeg altså sige fra!

Og hvad er så forskellen???

At jeg godt kan kapere en enkelt eller to til en stor fest, som ikke lige er min kop the for høfligheds skyld, men at det ikke betyder at jeg ville bruge en aften med dem i et mindre selskab.

??? Det var ikke det jeg spurgte om.

Okay, men så må du forklare hvad du spørger om. Jeg vil jo nødigt tolke noget som helst, som ikke står der eksplicit :P

Når chefen dikterer, at du skal tage de to til bords, du nægter - hvor er forskellen, når din søn siger, at han ikke vil holde fødselsdag, fordi Sigurd skal med? Du må godt, for du er vooooksen, men han må ikke, for han skal lære livet genvordigheder at føle på egen krop?

Ah jamen så havde jeg ikke misforstået. Når min søn holder fødselsdag er det en større fest. Når jeg holder fødselsdag er det en større fest. Når jeg inviterer fra arbejdet inviterer jeg alle. Når min søn inviterer fra klassen inviterer han alle. Ingen af os tager skade af at have 1 eller 2 med, som vi ikke er vilde med. HVIS min chef dikterede at jeg skulle invitere min hade-kollega med hjem til middag (bare ham og mig) ville jeg stejle. NÅR skolen dikterer at jeg skal invitere 3 bestemte børn hjem til middag stejler jeg også. Er det klarere nu?

Nej, for det er det JEG hele tiden har sagt. Du må gerne, det er ok, men når jeg siger det, så er det ikke ok? Jeg gider fame ikke glo på en unge, som bare ikke passer i mine drenges kram. Der er så mange andre at tage af i klassen, så de har masser af legekammerater. JEG skal ikke stå til regnskab for det ene utilpassede barn og især ikke dikteres, at han skal inden for mine døre, hvis mine drenge ikke gider ham. Det må være hans forældre, som gør noget ved sagen. Fame ikke mig! Og siges det, at han ikke skal med, så skal han ikke med. Det skal de andre 12 drenge heller ikke. For der er kun 2-3 stykker, som falder i hak. Og ingen skal diktere mig eller mine drenge, hvem de skal kunne lide. Hverken dig, mig, deres lærer eller drengens forældre.

Okay