Umuligt barn til fødselsdag

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

22. februar 2011

Det er stadig mig-vb

Jeg er også enig i at alle bør have en invitation, og skulle det komme så vidt, at der SKULLE inviteres, jamen så blev alle budt velkommen....den regel kan jeg godt godtage. Sådan er det også mht til mit arbejde, er der fx åben hus, jamen så får ALLE lov at komme, også dem jeg ikke er så begejstret for - man er vel velopdragen. Så kan man jo altid håbe de melder afbud :laugh: Som jeg har skrevet før herinde, så er mine unger ikke rigtigt til fødslelsdage, de orker det meget meget sjældent. Og de orker SLET IKKE noget med mange unger. Så når vi holder fødslelsdag på den måde de selv har lyst til, så bliver det et par stykker fra gården (som ikke går på skolen), og så er det noget med valgfri restaurant, biograf og overnatning. Alt det andet siger dem ikke en brik.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

22. februar 2011

kongster-vb

HeleneK Mor til 6 skrev:
Sådan er det også mht til mit arbejde, er der fx åben hus, jamen så får ALLE lov at komme, også dem jeg ikke er så begejstret for - man er vel velopdragen. Så kan man jo altid håbe de melder afbud :laugh:
Ja linjen mellem frit at vælge til og fra og så at være velopdragen er svær at balancere på. Man finder jo sig selv i situationer hvor man ikke kan være bekendt ikke at invitere en eller anden onkel eller kollega og det er vel det samme i en klasse.

Anmeld

22. februar 2011

Kirle-vb

f*ck hvor en spændende diskussion! Den skal jeg lige læse et par gange og lade suge ind! For sjældent har jeg læst så mange og forskelligrettet argumenter omkring et dødspændende emne har jeg da sjældent set! Hmmm... men umiddelbart så hopper jeg på ingen udelukkelse af enkelt personer. Synes det er lidt grænseoverskridende at blive påtvunget børn til spisning og ELSKER argumentet med at at rummelig/ressourcestærk! Vender frygteligt tilbavs!

Anmeld

22. februar 2011

Johannamor-vb

Jeg synes faktisk, at det er meget rart med 'regler', så man slipper for de store overvejelser m.h.t. hvem man kan vælge fra eller til. Min datters 5-års fødselsdag til april bliver et puslespil - uden indlysende afgrænsninger. Og det synes jeg er svært. Min datter er den eneste pige i børnehaven, der skal i skole til næste år. Hun leger meget med et par piger, der er et år ældre end hende - dem er der vist ialt 7 af (også nogen, hun ikke taler særlig pænt om), og nogen har hun været til fødselsdag hos. Også én af de store drenge har hun været til fødselsdag hos (vistnok mest som påhæng, fordi hendes storebror var inviteret). Så leger hun med et par drenge, der er på hendes alder - og også her er der nogen, hun ikke er vild med. Nu er 'hendes' gruppe blevet fyldt op med to børn, der er årgangen yngre. Med andre ord: Der er ingen nem snitflade - 22 børn! Så mange inviterer vi ikke - det kan hun slet ikke håndtere! Men hvor skærer vi? Derudover plejer vi at invitere børnene på vejen, og så har pigen en veninde, der er flyttet til en ny børnehave, men som selvfølgelig skal inviteres... Skal de med til samme fødselsdag, eller skal vi holde to, eller??? Jeg forventer ikke, at I har svar til mig på, hvem vi skal invitere - det er bare en illustration af, at regler faktisk kan gøre tingene nemmere.

Anmeld

22. februar 2011

Charlotte d. 17.-vb

Titte skrev:
Alle eller ingen, det andet er starten til mobning og holden udenfor!
Helt enig. Og man straffer ikke 6-årige ved at ekskludere dem fra fællesskabet, og man lærer ikke sine børn at anvende fødselsdagsinvitationer som et pressionsmiddel over for andre, hvilket ligger lige for, når man først har åbnet for, at det er ok ikke at invitere Anton og Sigurd. Ingen 6-årig sætter sig for med fuldt overlæg at være en møgunge, de andre ikke gider. Vi andre kan MÅSKE være nødt til at vælge onkel Kurt fra, når han for 14. gang har opført sig upassende til en familiefest, men at udelukke, at en 6-årig kan udvikle sig i positiv retning, og at videregive den opfattelse til sit barn, er både tanke- og hjerteløst.

Anmeld

22. februar 2011

kongster-vb

Jeg synes også det var noget rod i børnehaven og satte gerne en max på 5-6 børn, men det resulterede desværre i, at nogle børn blev kede af ikke at blive inviteret med. Nogle af dem var bare ikke nogen, som mine unger gad. Egentlig har det altid undret mig at man i børnehaven må gøre som man vil men i skolen skal det være alle. Ungerne bliver da lige så kede af at blive valgt fra i børnehaven, men der er jo så det ekstra twist med at nogen på stuen er 2-3 år yngre og nærmest ikke kender de store børn, så det er naturligt at de ikke skal med. Det er rigtig svært at lægge et snit og der er børn som bliver kede af det. Mht at invitere børn fra vejen eller andre venner sammen med børnehavebørnene, så ville jeg afholde mig fra det. Det kan være svært for fødselsdagsbarnet at håndtere både børnehave-vennerne og de andre venner sammen. Men så kan det godt blive RIGTIG mange fødselsdage, når man også lige skal holde for familien. Vi har brugt følgende modeller i børnehaven: én fødselsdag for familie og én for børnehave-venner og så ikke mere. Eller én for familie + gode venner (har faktisk fungeret fint, for så havde ungerne nogen at lege med når forældre og bedsteforældre snakkede) og én for børnehave-venner. Eller én for familie og én for gode venner, fx 1-2 venner med i biffen eller svømmehallen eller lignende og så ikke noget for børnehaven. Jeg synes hurtigt man kommer ud i at skulle holde alt for mange fødselsdagsarrangementer for de kære små. Og så har vi iøvrigt også med succes slået os sammen med andre forældre i klassen og lavet kæmpefødselsdag for 4-5 børn med hele klassen. Så er man jo pludselig 10 voksne om 25 børn og kan tage dem med et sted hen og skal hverken planlægge eller betale det hele selv.

Anmeld

22. februar 2011

kongster-vb

Charlotte d. 17. skrev:
Ingen 6-årig sætter sig for med fuldt overlæg at være en møgunge, de andre ikke gider. Vi andre kan MÅSKE være nødt til at vælge onkel Kurt fra, når han for 14. gang har opført sig upassende til en familiefest, men at udelukke, at en 6-årig kan udvikle sig i positiv retning, og at videregive den opfattelse til sit barn, er både tanke- og hjerteløst.
Nu var det faktisk heller ikke børnene, men os voksne der ikke gad ham. Sønnike har ikke sagt noget grimt om ham og de andre virkede til at være ok med at han var der. Han var ikke irriterende overfor dem (ret meget). Det var næsten udelukkende overfor os forældre. Og nej - argumentet 'så kommer du ikke med til min fødselsdag' behøver vi nok ikke lære dem...

Anmeld

22. februar 2011

Charlotte d. 17.-vb

kongster skrev:
Charlotte d. 17. skrev:
Ingen 6-årig sætter sig for med fuldt overlæg at være en møgunge, de andre ikke gider. Vi andre kan MÅSKE være nødt til at vælge onkel Kurt fra, når han for 14. gang har opført sig upassende til en familiefest, men at udelukke, at en 6-årig kan udvikle sig i positiv retning, og at videregive den opfattelse til sit barn, er både tanke- og hjerteløst.
Nu var det faktisk heller ikke børnene, men os voksne der ikke gad ham. Sønnike har ikke sagt noget grimt om ham og de andre virkede til at være ok med at han var der. Han var ikke irriterende overfor dem (ret meget). Det var næsten udelukkende overfor os forældre.
Jep, sådan læste jeg også dit indlæg - og så ville det da slet ingen mening give at lukke ham ude.

Anmeld

22. februar 2011

kongster-vb

Og så tror jeg også det er fint at lære sine unger at man må sluge nogle kameler ind imellem, når man skal invitere til fest. Hvem af os har ikke følt os forpligtet til at invitere en onkel, en venindes kæreste eller en kusine til bryllup, fødselsdag, juleaften? Vi kan da som voksne heller ikke udelukke alle dem vi ikke gider. Vi behøver ikke invitere dem alene en mandag aften, men i større sammenhænge er der nogle sociale spilleregler, som vi gør klogt i også at lære vores børn

Anmeld

22. februar 2011

Opus-specialist-vb

Hvem taler om at fravælge eet barn? Det kan jeg ikke se nogle steder... Og at de får lov at vælge ud giver ret til at få andre end den samme irriterende bunke larmende børn med, som de går med til daglig.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.