Umuligt barn til fødselsdag

Kun her i huset at det 'skal' være alle, Nicklas bedste ven er en pige og kun tage pigerne med da han gik i 0 klasse ville nok ikke gøre det lettere at være eneste stille dreng i en drengegruppe for fuld knald. Nicklas klasse kan jeg ikke overskue alene, men Athenas havde jeg uden problemer. De var kun 14 med og den klasse er bare så rolig.

Jeg synes, det er et meget følsomt emne. 'Din søn er en møgunge' ville jeg aldrig kunne få mig selv til at sige (med diplomatisk sprogbrug) til en mor i en situation, hvor jeg kun havde haft oplevelsen én gang og uden at kende hverken mor eller søn eller omstændighederne i familien. Selvfølgelig skal problemet tages op - det skal bare ske på den rigtige måde, og den kunne du jo ikke kende her. M.h.t. fødselsdagsinvitationer, så har vi i drengens klasse en regel om at enten inviteres hele klassen eller bare drenge / piger. Det bliver til nogle ret store fødselsdage, hvor en hel del afholdes udenfor hjemmet, også hvor to børn holder fest sammen. Selv er jeg glad for tanken om at vi skal holde 'sommerfest', hvor man kan gøre noget udendørs. Det er selvfølgelig en udfordring, at festerne kan blive for store for nogen, men jeg synes, at det er vigtigt, at der er plads til alle, og at der skabes kontakt på kryds og tværs i klassen. Jo senere man åbner for kliker og grupper, jo bedre...

Nu bliver det lidt off-topic men da det jo er min tråd håber jeg ikke det gør noget :-) Plads til alle ja. Men hvad med de børn som ikke kan holde fødselsdag for alle? Jeg synes også det er vigtigt at alle er med og der ikke er klikedannelse men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at mange af de aftaler der bliver lavet i klassen om fødselsdage, legegrupper, fællesspisning, hytteture osv bliver lavet af de ressourcestærke kontaktforældre og at man måske taber de børn på gulvet, hvis forældre ikke har overskud til den slags. Der er en pige i min datters klasse som ikke har holdt fødselsdag i de 4 år de har gået i skole og som sjældent kommer til fællesarrangementer. Hun kommer kun hvis man ringer mange gange til moderen (hun er ret svær at få fat i) og lover at komme og hente ungen og bringe hende tilbage igen når der fx er skolefest eller fødselsdag. Det synes jeg det er vigtigt som forholdsvis ressourcestærk forælder at huske at få hende med og lige sørge for at pakke lidt ekstra mad i kurven og hente hende når der er dragebyggedag eller fællesspisning og så se gennem fingre med det, hvis hun undtagelsesvist får lov at tage 2-3 piger med hjem til sin fødselsdag. Det er fint med aftaler, men man skal også passe på med at dømme andre efter sine egne standarder

Det samme her, enten alle piger, alle drenge eller hele klassen, og tænk, det orker jeg bare ikke!! Dog har skolen lavet den undtagelse, at HVIS man nu ikke lige kan rumme at have 12 drenge, så må man godt inviterer nogle stykker, men pr post - ikke noget med invitationer på skolen. Og det synes jeg er fair nok. HELDIGVIS gider mine drenge heller ikke, så jeg er sluppet nådigt. HVIS de havde været typerne der gerne ville inviterer, så måtte vi ordne det nede i selskabslokalerne.... Legegrupper, har jeg også enormt svært ved, for det første fordi de har sammensat grupperne sådan, at dem der aldrig leger sammen, så bliver tvunget til det. Og lige der står mine unger altså TOTALT af! Som den ældste sagde her forleden, så er der en grund til han ikke leger med dem, og at han derfor ikke vil ødelægge en Lørdag eftermiddag på at få dem presset ned i halsen. Og her er jeg nok lidt enig med mine drenge, for jeg har det på PRÆCIS samme måde. Der er kollegaer jeg tåler fordi vi er kollegaer, og vi samarbejder til UG, men jeg kunne ALDRIG drømme om at bruge min fritid på dem. Omvendt er der andre jeg bare ikke kan få nok af. Jeg vil mægtig gerne SELV udvælge min omgangskreds, derfor kan jeg godt forstå at mine drenge har det på samme måde. Så når der er legegruppe med 7 drenge min søn bare ikke har lyst til, så har vi balladen! Vi har ikke prøvet det endnu, men det skal NOK komme. Samtidig synes jeg også det er irriterende sådan rent personligt. Legegruppe i weekenden er bare et 'no go' her hjemme, det er der vi flader ud, slapper af, hygger med hinanden og gør alt det vi ikke når i løbet af ugen. Så giv fanden i der skal komme 7 unger + mine 3 egne. Synes også det er bygget op omkring noget vås, alt skal efterhånden rystes så godt sammen at det bliver en ensartet masse, hvilket jeg ikke bryder mig om. Lad dog ungerne vælge til og vælge fra - hele livet, og det er vel det vi skal ruste dem til, handler om til og fravalg, både i venner, men også i meninger. Da de ældste var små, var der ikke legegrupper, og jeg sværger! De havde det perfekt gennem hele skolegangen og fandt selv ud af det hele, HELT uden forældrenes indblanding. Og nej, de bankede ikke hinanden, de mobbede heller ikke hinanden 'og hvad det ellers er de forsøger at undgå med legegrupper' synes bare ALT er blevet så skide poppet og pædagogisk. Ungerne skal guides i hoved og røv, hvilket jeg synes er eeeenormt trættende. Lad dem dog stå lidt alene, lad dem have deres meninger, lad dem selv have lov at vælge til og fra. Giv ungerne modstand, istedet for det der guiden rundt konstant. :)

Bare vent, Helene. Det sidste nye jeg har hørt om er 'spisegrupper' hvor man skal have ungerne til middag også. Jeg har før syntes at det var en fin omend noget besværlig idé med de der legegrupper, men jeg er ikke så sikker mere. Mest fordi jeg bare ikke gider påtvinges besøg. Fødselsdage har jeg det anderledes med, for det er squ ikke rart at være den der aldrig bliver inviteret. Derfor er det som hovedregel fint at man opfordrer til at alle inviteres. Der hvor jeg står af, er når det bliver til regler og ikke opfordringer. Jeg kan godt se fornuften i at alle skal med, men jeg gider ikke have dikteret hvad jeg skal gøre

Jamen de her legegrupper er PRÆCIS MED MIDDAG/aftensmad. Og selvom jeg ELLERS er ressourcestærk, så orker jeg det bare ikke. Og slet ikke når det i forvejen er noget der er i mod mine egne ungers interesser.. Det er også lidt som om, at dem der går mest ind for legegrupperne er forældre til enebørn - og så er det altså LIDT lettere at få enderne til at mødes. Med kun et enkelt barn, så er det 100 gange lettere at komme frem og tilbage, at have børn på besøg osv. For os der har flere eller direkte MANGE børn, så bliver det noget rod. Og jeg kan direkte SE at forældrene til enebørn er meget oppe på beatet og klar, hvor os med flere børn, nøler lidt ved hele situationen. Og så har os med flere børn - og nu mig med voksne børn, jo også været hele møllen igennem før, og har ikke den der angst for 'om alt nu går som det skal' og jeg hviler enormt godt med mine erfaringer om, at gu' kommer det hele til at gå. Det vigtigste i skolen er sgu ikke legegrupper i fritiden. Det vigtigste når man har børn i skolen, er de fællesarrangementer der ER PÅ SKOLEN (og at man deltager!), og de fælles aktiviteter der KAN være efter skole. Ikke i grupper, men i samlet flok! Børnene skal ikke bare parkeres hos nogen i en lille gruppe en Lørdag eftermiddag og så er sagen i vinkel. Børnene skal SE at forældrene er interesseret i skolen, ungerne bliver bedre kammerater af at se at forældrene har det godt sammen osv. Alt det der isolerede fis med legegrupper er jo kun en dråbe i havet, men uhada hvor er det blæst stort op som værende midlet mod alle sorger.

Madgrupper er ikke nyt hos os. Vi har haft det siden 0. og nu går han i 4. Hos os er det en stor succes og alle detlager uanset om folk har 5 eller 1 barn. De hygger sig rigtig godt sammen og spiser bagefter. Nogle gange laver de selv maden, andre gange består det af købepizza og andre gange orker man ikke mad og så bliver de bare hentet det før! Men jeg er meget enig i at det er arrangementerne på skolen som er de vigtigste. Ville hade hvis min søn blev bortvalgt til fødselsdag. Kan godt selv huske hvordan det føles at stå der uden at have deltaget. Uanset om invitationen er delt ud i skolen eller sendt med posten.

Ja! Helst seriøst. Jeg gider fame ikke have unger på besøg, mine drenge ikke gider. De skal have lov at vælge. Og jeg ser sørme, at jeg ikke er den eneste. Så heller ikke her, falder jeg udenfor ;)

Jeg synes stadig der er forskel på at være imod legegrupper og så at udelukke nogen fra fødselsdage. Det sidste ville jeg altså aldrig gøre, selvom jeg generelt ikke gider have legegrupper på besøg. Men den diskussion har vi jo taget 100 gange. Sjovt nok stod jeg i samme dilemma for et par år siden, da jeg inviterede til åbent hus på min fødselsdag. Det var for venner og familie og altså også kollegaer. De fleste kollegaer ville jeg gerne have med, nogle var sådan 'ja okay hvis de kommer' og en enkelt gad jeg helt ærligt ikke have besøg af. Men der inviterede jeg så alle, fordi jeg ikke syntes jeg kunne invitere alle undtagen ham. Det ville ikke ligefrem bidrage til den gode stemning på jobbet og iøvrigt være ret uforskammet.

Ville hade hvis min søn blev bortvalgt til fødselsdag. Kan godt selv huske hvordan det føles at stå der uden at have deltaget. Uanset om invitationen er delt ud i skolen eller sendt med posten.

Jeg er totalt enig. Alle eller ingen, det andet er starten til mobning og holden udenfor!