Jamen der er jo nogen der er bedste venner på endnu højere niveau end tvillinger er tvillinger. Skal de så også skilles ad, fordi de skal lære at klare sig selv?
Det er ligesom om det er lidt tabu at mene at mange tvillinger har rigtig god gavn af hinanden, og får det gjort til noget grimt og småsygt, at de ikke kan undvære hinanden..
Dvs man gennem tvillinge barndommen skal lære at leve væk fra hinanden, mens alle andre børn næsten ikke kan blive rystet godt nok sammen?
Alle forældre begejstres når sønnen eller datteren får en bedste ven at dele glæder og sorger med, men venskabet må ikke være mellem tvillinger?
Jeg kender voksne mennesker der fortæller med stolthed - når de præsenterer vennen, at de har gået i børnehave sammen, skole sammen og universitetet sammen, næsten blev gift samtidig, har jævnaldrende børn osv.
WOOW det er flot, men det må bare ikke gælde tvillinger, de SKAL nemlig gå hver deres vej, støttet godt op af pædagoger og lærerere der vil børnene det så godt......
Nu er der garanteret heller ikke nogen tvillinger der ikke kan lege med andre end deres tvilling. Det hele er jo sat på spidsen.
De leger garanteret også med andre børn, dyrker helt andre interesser, går glade i skole selvom tvillingen er syg osv....
Fordommene må være, at tvillinger INTET kan uden den anden og at de skal lære at gå ind i et andet rum uden den anden osv
Sådan foregår det jo ikke i praktis. Den ene leger måske med Lego når man henter, og den anden er taget på tur.
Eller den ene leger med Palle og den anden med Poul. De er bare glade for at have hinanden i baghånden, og kærlighed og bånd til andre, mener jeg jo bare ikke kan blive forkert....selvom det er mellem tvillinger.
Anmeld