Hvorfor tvillinger må ikke være sammen?

Er der ikke andre, der har læst 'Le grand Cahier' af Agota Kristof - ungarsk eksilforfatter? Fortællerne er et drengetvillingepar, som er totalt symbiotiske, og i et af kapitlerne beskriver de, hvordan de bliver skilt ad i skolen - og reagerer med direkte fysisk ubehag og lidelse. Meget skræmmende læsning, faktisk - og så vidt, jeg husker, bliver de meget hurtigt 'sat sammen' igen. Læs den, læs den! Læs hele trilogien! Den er formidabel.

NikiFin, jeg synes da du skal spørge pædagogerne i børnehaven om, hvorfor de har delt dine tvillinger. Du kan jo bare sige, at du har brug for at få en logisk forklaring, da du slet ikke kan se logikken i det. De må jo have gjort deres tanker...

Kirle skrev:

Jeg har ikke skrevet noget om det var fra tvillingernes side af, deres legekammerater eller de voksne :) Jeg skriver hvad jeg mener er fordelene ved at skille søskende ad. :)

jeg er enig med dig og fordelene du navner. Man kan finde fordele og ulemper i alt og man kan faktisk finde så meget som man vil. Men i tilfældet med tvillinger har de bare været mere heldige end de andre så at de kan være sammen. Hvorfor skal de miste frivilligt det som skæbnen har givet dem. Det er et slags gift som de skulle have lov til at bruge i livet lige som alle andre bruger hver sin talent eller held som livet har givet en. Det er altid stressende for et barn at begynde på en ny skole med helt fremmede børn og hvis nogle børn kan nedsætte det stress ved at være sammen med nogen de kender ... hvorfor ikke at bruge chancen... Jeg selv kan ikke beslutte hvad er bedst. Jeg ved kun at jeg er inderligt ked af det at de ikke er sammen. Men der er faktisk OK fordi de ikke er samme kun når de spiser og i andre særlige tilfælde. Men det er OK for mig fordi jeg behøver ikke at lave de samme madpakker selv om jeg ved at de ikke kan lide det samme mad men hvis de ikke har det samme i madpakken risikerer at de bliver vrede. Jeg nægter ikke at der kan findes fordele i deres adskillelse. Jeg ville slet ikke acceptere det hvis det var så slemt og derfor siger jeg ikke noget mere om sagen i børnehaven. Men vil gerne have muligheden at næste gang vi forældrene og børnene bestemmer hvordan de skal være i skolen.

kongster skrev:

Måske lidt off topic - sorry NikFin - men jeg synes nogle gange børnehaven og skolen laver problemer hvor de ikke eksisterer. Fx legede min datter med både drenge og piger da hun gik i børnehave og skelnede slet ikke. Så startede hun i skole hvor de skulle sidde pige-dreng ved siden af hinanden, skulle have garderobe pige-dreng ved siden af hinanden, skulle gå pige-dreng når de var på tur etc etc. Der gik præcis 14 dage så var hun helt med på at der var forskel på piger og drenge og så gik der næsten to år før hun legede med drenge igen. Det var sikkert pædagogisk ment fra lærerens side men al den opmærksomhed på piger og drenge havde altså modsat effekt på hende. Kan forestille mig at det kunne blive det samme for tvillinger. For meget opmærksomhed på at de ikke må være sammen og ikke må ligne hinanden for meget og hver gang de vælger noget bliver det analyseret ud fra at de 'jo er tvillinger' - det kan da sikkert have en negativ effekt på individualitetsfølelse. Hvis de nu ikke har noget problem?

præcis. Pædagogerne tager sig selv for seriøst, de overspiler deres roller som pædagoger. De leder efter en kalv under oksen.

kongster skrev:

Næ, måske ikke. Men kriteriet skal vel være at det er noget som de får stor fordel af og ikke blot at de ikke bliver skadet?

alle får fordel af hvad de kan. Nogen får fordel af fordi de er naturligt klogere, andre - fordi de er flotere, tredje - fordi de er dygtige til at tegne, fjerde - fordi de løber hurtigst, femte - fordi de er fysisk stærkere, sjette - fordi deres forældre kan altid købe den sidste model Nintendo, syvende - at de har noget andet de fleste ikke har.... det har altid været sådan og det kan ikke være anderledes lige meget hvor ivrigt prøver de danske kommunister ligestille folk. :angry:

Jeg synes helt klart, at det er bedst at skille tvillinger ad i skolen. I de klasser, jeg har, og hvor hver sin tvilling går i hver sin klasse, trives tvillingerne klart bedst og det gælder både tvillingerne af samme og modsat køn. Hos de tvillingepar, der består af en pige og en dreng, er pigen ofte den mest fremmelige af de to. Hun bliver hurtigt storesøsteren, der kvæler drengen med sin omsorg og støttepædagogik. Fagligt giver hun ofte drengen baghjul, fordi hun er bedre til at gå i skole - sidde på sin bagdel og høre efter -, og det lider drengen tit under. Hos de tvillingepar, hvor begge er af samme køn, kører der en konkurrence uden lige. Det hele går op i, hvem der er bedst og mest populær, og det er sjældent, at begge børn er lige. Den ene tvilling kommer gerne til at ligge under for den anden. Vi har selv nogle venner med tvillinger, og forældrene har hele tiden bedt om, at de kom på samme stue i børnehaven og i samme klasse i skolen, og det fejltrin tror jeg nok, at de har fortrudt mange gange, men de ville desværre ikke høre på de kloge dengang, og det er godt nok ærgerligt. I stedet for to børn i trivsel, har de nu ikke andet en ballade og tvister at fylde hverdagen ud med, fordi børnene skændes, konkurrerer og lever i et had/klærlighedsforhold til hinanden. De har ikke mange venner, for der er ikke nogen, der holde børnene ud. Dér havde det helt klart været bedst, hvis de professionelle havde stået på sit.

Det er så nok hér, jeg synes den skrider totalt, for hvorfor SKAL tvillinger med vold og pine være lige?? Bare tag to almindelige kammerater og problemstillingen vil være nøjagtig den samme! Den ene er måske mere ressourcestærk og ligger over niveau end den anden, måske konkurrerer de, måske er den ene lidt bedre end den anden til at få venner, måske er den ene ven dårligere til at få hverdagen til at fungerer hvis den anden er syg osv. JEG synes at det er en underlig tendens, at fordi nogen er tvillinger, og ganske naturligt ér forskellige, skal skånes helt ud i ekstremerne og at en institution som folkeskolen ikke ejer den rummelighed der skal til, for at kunne tackle ganske almindelige søskende/tvillinger. Jeg tror da nok tvillinger bliver endnu bedre til at tackle dem selv op gennem livet, hvis de fra start har haft mulighed for, at kunne indgå på lige fod, frem for at skulle skilles ad. Og de erfaringer jeg selv har med tvillinger er, at de faktisk befinder sig yderst vel i de roller de har. Det er jo ikke en tvillinge ting, specielt for tvillinger, for alle venskaber og kammeratskaber har nøjagtigt de samme elementer med den stærke og den svage, den umulige og den rolige, den beskyttende og den frembrusende. Men fordi det nu er tvillinger, tja så er det forhold i hvertfald IKKE noget at satse på og så skiller man dem næsten pr automatik??? Hvad er det dog for noget vrøvl!!! Det er jo ganske almindelige børn/søskende, nogen mere forskellige end andre. Præcis som med alle andre venskaber. :huh:

Du har så evig ret Helene :laugh: For de er IKKE ens, de er IKKE lieg, de kan IKKE det samme. Herhjemme har vi nu én i 1. klasse og én i 0.klasse og jeg kan da se, at ham den lille, sikkert vil give storebror baghjul, for han er bare mere boglig og sådan er det jo. Og nej, de er ikke i samme klasse, men det er faktisk lærens opgave, at fokusere på at de er forskellige og har deres egne styrker. Og støtte op omkring dem, istedet for at dele dem, for en hver pris. Eks. Et tvillingepar, babyer, bliver delt da den ene skal indlægges. Baby der er hjemme græder og græder og græder, selvom far/mor er der og nusser og gør ved. Indtil far sætter et spejl ved siden af bay i sengen= RO. Fordi de faktisk har brug for hinanden og har et behov for hinanden og det behøver der ikke være noget galt i. Det er rigtigt, nogen tvillinger kan ikke sammen, men det er de færreste der lider under det også selvom de er sammen.

Jamen ingen er lige eller ens. Men derfor skal man stadig have lov til at være sig selv ind imellem eller alene for den sags skyld også i andre sociale sammenhænge også selvom man har fået tvilling i fødselsgave eller ej. Vi reagerer udfra de forventninger og forestillinger om hvad andre forventer af os i en social sammenhæng. Jeg synes personligt at det vil være synd hvis et af mine børn kom ind i en uheldig socialt defineret rolle og ikke få en chance for at komme ud af det 'bare' fordi det aldrig fik lov til selv alene så man selv kan bestemme hvad man vil fremhæve eller hvad man ønsker at fremhæve om sig selv. Dette vil selvfølgelig blive mere og mere udtalt jo ældre de er. Jeg siger ikke at alle tvillinger SKAL skilles ad, men jeg mener helt alvorligt at alle børn skal have muligheden for at være alene i sociale sammenhænge ind i mellem.

Jeg synes det allermest bekymrende er, at børnehaven bare har delt jeres børn uden forudgående afklaring med jer - forlang en god forklaring (som meget vel kan være at give dem frihed fra nogle fastkørte roller) eller at de laver det om igen. Jeg voksede op med et sæt enæggede tvillinger som veninder - og jeg var en af de eneste der kaldte dem ved navn og kunne se forskel - for alle andre var de bare tvillingerne - eller hvis der kun var en, så 'tvil' - de delte sig selv efter folkeskolen for så senere at finde mere sammen igen, da deres livssituationer atter nærmede sig hinanden med mænd og børn