Hvorfor tvillinger må ikke være sammen?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

10.716 visninger
59 svar
0 synes godt om
27. september 2010

NikiFin-vb

Mine tvillinger var i det samme gruppe i børnehaven i begyndelsen. Men pludselig en klog pædagog besluttede at de skal deles. Ingen har spurgt mig, de meddelte bare mig til sidst. Jeg sagde straks at jeg ikke vil have det men hun skar: Vi beslutter. Det er det bedste for børnene, de skal lære at live uden hinanden og finde nye venner. Hun sagte også at mest sandsynligt deler de dem også i skolen. Jeg var helt knust men var ikke klar over reglerne i Danmark er og sagte: OK. Men indtil nu har jeg ikke fundet ud af at der er specielle regler om det. Jeg er også en person der tænker over alt, prøver at forstå og finde meningen og det bedste løsning af alle problemerne men kan stadig ikke virkelig forstå hvad meningen er med at splitte søskende. Hun sagte at mine børn aldrig har haft problemer med at lege hver for sig selv og med andre børn. Det eneste var at Eva passer på Theodor og jeg kan slet ikke se noget galt eller skadeligt med det. Præcis det modsatte - det skal være sådan, det er kun godt at folk passer på og bekymrer sig om hinanden og det er lige meget om det drejer sig om familie, søskende venner eller bare fremmede folk. Og eftersom de ikke har nogen af den slags problemer med mine børn kunne jeg ikke forstå hvorfor skal de splittes og troede at der er nogle specielle regler om det i Danmark som jeg skal bare følge. I Bulgarien f.eks. tvillinger er altid sammen. Selv hvis de ansøger i universitet f.eks. og den ene består eksamenen og bliver optaget bliver den anden også automatisk optaget selv om den ikke har bestået. Alligevel om nogen tid fik jeg at vide fra den anden pædagog hvor Eva var flyttet til at Theodors pædagog havde selv besluttet at de skal deles. Jeg vil gerne vide om der er regler om tvillinger og også forklaring af de regler fordi jeg virkelig ikke kan indse meningen. Hvis de er bekymret at værende sammen kan de ikke finde nye venner skal det også betyde at hvis der er en venskab skabet i børnehaven skal børnene også deles så at de kan finde nye venner. Og hvorfor skal de det? Hvorfor skal man hele tiden føle sig ensom og være i stres med at finde nye venner hvis man allerede har nogle? Hvad er meningen at familier splittes? Alle forældre gerne vil have at deres børn har venner og føler sig trygge når deres børn er sammen med deres venner fordi de passer på hinanden. Men samtidig nogen har besluttet at venner ikke må være søskende og søskende ikke må være bedste venner. Jeg føler mig mere tryg når mine børn er sammen. Jeg har født flere børn præcis fordi jeg ville være sikker at mine børn ikke er alene og har nogen at lege med. Og det er det eneste grund på at jeg har flere en kun 1 barn, fordi jeg ville have at det har venner. Jeg har selv søster og vi har altid været der for hinanden og vil give det samme til mine børn. Men nu kommer der kloge mennesker der insisterer at splitte vores familie og de gode vaner vi har skabt, at passe på hinanden. Vil I ikke selv have at jeres børn lære at holde på hinanden og ville I ikke inderligt være ulykkelige når nogen splitter dem uden at de vil have det? Lad os diskutere lidt de her problemer.

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

27. september 2010

Det er stadig mig-vb

Åh, jeg ved det ærligtalt ikke. Mine drenges alders forskel ligger på ca 17 mdr og de er meget som tvillinger på en masse områder. I børnehaven gik de på hver sin stue, og nu i skolen går den ene i 1 og den anden i 0 klasse, men den lille har meget med at hænge i rumpen af den store og dele venner med den store, derfor har han ikke rigtigt nogen venner selv fra sin egen klasse, hvilket er lidt problematisk. Men jo, det er dejligt når søskende holder sammen, det er slet ikke det! Men jeg kan se at det engang i mellem bliver for meget for den store, at den lille altid render i rumpen af ham, og den lille bliver lynhurtigt lost og lidt ensom, hvis den store feks er på tur med klassen og ikke er på skolen. Mit problem ville feks kunne løses mere tilfredsstillende, hvis de havde gået i samme klasse. For så ville den lille ikke føle sig så ensom, når den store er ude af huset, men omvendt er jeg ikke sikker på, at den store ville synes det var en god ide. Så jeg har ret blandede følelser og aner faktisk ikke hvad jeg skal gøre og går pt og venter på en skole-hjem samtale for at høre hvordan de synes det går med den lille....og med den store. Jeg vil heller ikke lægge skjul på, at jeg i korte øjeblikke har tænkt på at flytte den lille hen på en hel anden skole, hvis de alligevel ikke kan gå i samme klasse. Men så kommer jeg frem til, at det heller ikke er løsningen :S Havde der så været 3-4 år mellem dem, så tror jeg faktisk det havde været lettere, for så havde de udviklingsmæssigt haft større afstand til hinanden. På hjemmefronten har de også samme venner og leger på kryds og tværs, og fordi den store jo har gået i skole længere, så har den lille jo været vant til den stores kammerater har sovet her og været på weekender - så nu føler den lille jo, at alle hans venner går i den stores klasse. :S Underligt dilemma.

Anmeld

27. september 2010

Charlotte d. 17.-vb

Der findes ikke nogen nedskreven regel, som påbyder, at tvillinger skilles ad i børnehaven eller skolen. Jeg synes heller ikke, det er rimeligt, at man har gjort det i børnehaven uden at tale med jer om det. Men - det er udbredt praksis, at tvillinger går på hver deres stue og i hver deres klasse i DK. Man lægger vægt på, at der er tale om to individer, som skal have lov at udvikle sig hver for sig den tid af dagen, de ikke er derhjemme. Have lov at finde nye venner uden at føle sig 'klemt' og komme i loyalitetskonflikter, fordi den ene tvilling måske ikke bryder sig om det nye venskab. Have lov at være andet end 'den ene tvilling' nogle af døgnets timer. Ofte er den ene tvilling jo mere dominerende end den anden - eller fungerer som den andens 'beskytter' - og de roller skal de have lov at slippe, så de kan udvikle alt det andet, de er, ud over lige at være tvilling. Dine børn er jo stadig tvillinger og fysisk sammen det meste af døgnet. Det er der ingen, der har taget fra dem - eller fra dig. Men de skal også lære at være sig selv. Det fungerer jo ikke sådan, at de skal følges ad resten af livet - jeg får det helt skidt ved at læse om, at man i Bulgarien lader dem studere sammen, selv om den ene ikke er kvalificeret. Sikke et pres, det kan lægge på den tvilling, som måske slet ikke brænder for studiet, men er 'dømt til' tvillingerollen nonstop. Jeg har to gange haft tvillinger i samme klasse i skolen, fordi forældrene ønskede det - og det har ikke været nogen gevinst for børnene. Dels har det været svært, når tvilling A fik venner, og tvilling B var med 'på slæb' - dels har de haft prædikatet 'tvillingerne' og er ikke altid blevet behandlet/opfattet som to individer. Jeg har selv to pseudotvillinger, som jeg bad om at få placeret på hver deres stue i børnehaven, netop fordi, de også er alt muligt andet end storebror og lillebror. Og med hensyn til, at du har fået børn, fordi de ikke skal være alene, så er de der jo for hinanden derhjemme og er stadig søskende 'indeni', når de er hver for sig - men vi kan ikke som forældre bestemme, at vores børn SKAL have et tæt bånd resten af livet eller for den sags skyld holde meget af hinanden, mens de er børn. Vi skal give dem de bedste chancer for at udvikle deres egen identitet som individer - selv om du har et tæt forhold til din søster, så er du jo meget andet og mere end din søsters søster.

Anmeld

27. september 2010

Bellis-vb

Jeg har også tvillinger. Her gik de sammen i dagpleje og da de skulle i børnehave, valgte vi at de skulle på hver deres stue. Men i samme kube - så de er kun delt ved måltider, fødselsdage og lign. Når de skal i skole, skal de i samme klasse, andre muligheder er der ikke på landet :laugh: Det er rigtigt, at man i mange år, har skilt tvillinger ad, fordi man mente det gavnede dem. MEN det kan ligeså godt gå den anden vej, for de de ofte er hinandens bedste venner - og hvad er der galt i det ?? Her ville jeg ikke lade dem gå i hver deres kube, fordi de leger super sammen men også med andre. Selvfølgelig skal de være sammen, hvorfor ikke??? Det er kun et problem, hvis den ene er meget dominerende - ligeså vel som det er et problem i andre venskaber. Men hvis de fungere fint sammen og endda leger med andre, så skulle de fandme ikke skille mine drenge ad. Nyere forskning viser, at der intet er i vejen for, at de bliver sammen og at lange de fleste tvillinger trives bedst med dette. Man kan altså ikke helt sammenligne tvillinger med pseudotvillinger. Og så vil jeg stærkt anbefale dig, at købe bogen 'Bogen Om Tvillinger' Af Joan Grønning, den er super god og der er lige kommet en ny udgave.

Anmeld

27. september 2010

Johannamor-vb

Min datter går i børnehave / på stue med to sæt tvillinger. Det ene sæt - piger - omtaler hun konsekvent som 'Linnea-Mathilda'; selvom hun faktisk leger en del med dem, og selvom hun godt kan se forskel på dem (det kan jeg ikke), omtaler hun dem simpelthen ikke som to adskilte personer. Hvis det er den måde, omverdenen generelt møder dem på, og det tror jeg, så kan jeg godt se, at det kan udvikle sig problematisk for pigerne, fordi de aldrig får plads til at være bare sig selv. Det andet sæt - drenge - er helt tydeligvis meget forskellige både fysisk og psykisk. Derudover har de en storebror, der er kun 13 måneder ældre end dem. Og forholdene hjemme hos dem er ikke nemme, fordi rollefordelingen mellem de tre drenge er kompliceret. De drenge ville også have rigtig godt af 'plads' til at kunne udvikle sig hver for sig. Når du fortæller om dine børn, får man et indtryk af mange konflikter og børn, der opleves som problematiske. Måske er det, at pædagogerne skiller dine tvillinger ad, et forsøg på at løse op for nogle af de konflikter og problemer? Helt generelt synes jeg selvfølgelig, at vi som forældre har den bedst mulige forståelse af vores børn og derfor altid skal tages med på råd. Jeg har dog selv ofte oplevet en tryghed i at pædagogerne er professionelle og ser mine børn udefra - og derfor forholder sig anderledes til de sitautioner, der opstår, og bruger deres professionelle redskaber til at hjælpe børnene videre. Måske kan du også tænke sådan?

Anmeld

27. september 2010

NikiFin-vb

Charlotte d. 17. skrev:
jeg får det helt skidt ved at læse om, at man i Bulgarien lader dem studere sammen, selv om den ene ikke er kvalificeret. Sikke et pres, det kan lægge på den tvilling, som måske slet ikke brænder for studiet, men er 'dømt til' tvillingerollen nonstop.
ingen bliver presset. Jeg mener at hvis den anden har lyst så får han lov til at studere sammen sin bror/søster.
Og med hensyn til, at du har fået børn, fordi de ikke skal være alene, så er de der jo for hinanden derhjemme og er stadig søskende 'indeni', når de er hver for sig - men vi kan ikke som forældre bestemme, at vores børn SKAL have et tæt bånd resten af livet eller for den sags skyld holde meget af hinanden, mens de er børn. Vi skal give dem de bedste chancer for at udvikle deres egen identitet som individer - selv om du har et tæt forhold til din søster, så er du jo meget andet og mere end din søsters søster.
præcis. Jeg vil ikke bestemme over dem om de skal have et tæt bånd resten af livet. At de går i det samme stue eller klasse betyder slet ikke at de skal være sammen hele tiden. Jeg vil kun give dem chance så at hvis de vil de må gør det. De er ikke sådan nogle børn som er stikket til hinanden hele tiden bare fordi de er tvillinger. Men de føler sig bedre hvis de ved at anden er nogen sted omkring og de har nogen at regne med. De leger hver for sig selv men hvis f.eks. den ene bliver skældt ud eller ked af det og har brug for en skulder at græde over så finder de hinanden. Man føler sig bedre hvis man ved at man ikke er alene, vi er sådan alle sammen, vi har brug for det. Derfor finder vi venner og bla bla. Jeg synes at forældrene og børnene skal bestemme selv om børnene skal være sammen eller ej. Ingen må overtage deres ret til det. Det er heller ikke sund. Og det er noget af det samme som at tage barnet fra mor og far, fordi barnet er vant til at være med de mennesker og selvfølgelig er det hård for det. Hvad den pædagog gjorde er for mig et slags vold over børn og forældre. Der er søskende der vil selv hellere være hver for sig selv - min mand og hans bror f.eks. Man skal reagere efter situationen og ikke at sætte alle sammen under kniven.

Anmeld

27. september 2010

Det er stadig mig-vb

Er dine tvillinger ikke også dreng og pige, Nikifin? Hvis jo, så er sagen jo oplagt at de burde være sammen, specielt når de når skolealderen. Jeg mener drenge og piger finder jo ud af det på helt andre måder, end to drenge eller to piger idet der så er en naturlig rollefordeling... Jeg har ofte tænkt på, at det må være omverdenen der 'dømmer' tvillinger, at det er omgivelserne der gør det til et problem ved at tro, at de ikke kan behandle dem individuelt. At kalde dem 'tvillingerne' er jo et eller andet sted, lidt grimt, for de har jo navne og er individuelle mennesker, med individuelle krav og er ret ofte slet ikke ens på nogen måder, med mindre de er enæggede..... Min søn som går i 1 klasse, går også i klasse med 1 tvilling - den anden går i paralelklassen. Så der har vi adskillelsen igen! Grunden til jeg går op i det der med tvillinger er, at mine børnebørn også er tvillinger. Så det er meget interessant at høre lidt mere om de problemer man kan komme udfor.

Anmeld

27. september 2010

Kirle-vb

Jeg vil også mene at det er bedst at tvillinger og søskende går i forskellig stue eller klasse. 1. give dem mulighed for i ro og mag at lege med sin identitet - og det kan de altså ikke hvis der er en til stede som minder dem om hvordan det er ved sin tilstedeværelse. 2. undgå etiketten 'brødrene', 'tvillingerne' eller lignende. Det er meget hæmmende for individet at blive betegnet som i fælleskøn. Andre eksempler kunne være hvis vi blev kaldt de kristne eller danskerne konstant bare for at sætte i relief hvad de små skal op imod hele tiden. 3. Undgå at konflikter hjemmefra kommer med i institutionen og omvendt. Der er ingen grund til at børn skal fastholdes i en potentiel dårlig situation i forskellige sociale sammenhæng. De har ligesom vi også brug for en pause ind imellem også fra dem de elsker :) Jeg kan sikkert komme på flere men tror at de tre er de vigtigste :)

Anmeld

27. september 2010

Bellis-vb

Helene, så må du også købe den bog til hende, den er rigtig god (og der er et lille pic af mig og mine drenge i den :laugh: ) Hvad med dine børnebørn, er de enægget eller tveægget, dreng/pige ?? Ofte er det omverden, der gør det til et problem. I vores børnehave er der 5 sæt tvillinger, de 2 sæt er enægget. Børnene kan sagtens se forskel, og det kan man altså lære - også når de er ens. Fold siger også ofte til mig 'ajjj jeg lære aldrig at kende forskel på dine drenge' øhh, så er det sgu fordi du ikke gider, for de ligner slet ikke hinanden - men fordi de er tvillinger,forventer folk de er ens. :blink:

Anmeld

27. september 2010

Bellis-vb

Kirle skrev:
Jeg vil også mene at det er bedst at tvillinger og søskende går i forskellig stue eller klasse. 1. give dem mulighed for i ro og mag at lege med sin identitet - og det kan de altså ikke hvis der er en til stede som minder dem om hvordan det er ved sin tilstedeværelse. 2. undgå etiketten 'brødrene', 'tvillingerne' eller lignende. Det er meget hæmmende for individet at blive betegnet som i fælleskøn. Andre eksempler kunne være hvis vi blev kaldt de kristne eller danskerne konstant bare for at sætte i relief hvad de små skal op imod hele tiden. 3. Undgå at konflikter hjemmefra kommer med i institutionen og omvendt. Der er ingen grund til at børn skal fastholdes i en potentiel dårlig situation i forskellige sociale sammenhæng. De har ligesom vi også brug for en pause ind imellem også fra dem de elsker :) Jeg kan sikkert komme på flere men tror at de tre er de vigtigste :)
Men sådan ser verden ikke ud, for langt de fleste tvillinger. De kan sagtens finde ud af, hvem der er hvem og lege og alt det der, men omverden har en forventning om, at de ikke kan udvikle sig, hvis de er sammen. Nogen kan holde hinanden tilbage og holde fast, men langt de fleste tvillinger der har det bedst sammen, fordi de har noget særligt sammen.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.