Hvorfor tvillinger må ikke være sammen?

Problemet er at staten vil kontrollere personlige sager som sådan nogle der sker i en familie. Det er et slags diktatur hvis I tilfældigvis ikke kan mærke. Danskerne siger at alle folk er lige. Men folk er faktisk lige kun foran Gud. Ellers er alle forskellige. Men her er det forbudt folk at være sig selv, forbudt at være bedre end andre og at vise at man er bedre end de andre. Konkurrencen er forbudt og stemplet som noget meget dårligt. Janteloven virker i fuld fart stadigvæk.

Ork Gud, tvillinger skal NOK få forskellige socialevenskaber gennem livet - i en klasse på 25, er jeg helt sikker på, at de finder hver deres venner ret hurtigt. Og hvis den ene går til fodbold og den anden går til karate i fritiden, så får de også forkellige socialekompetancer dér... Uanset hvordan man end vender og drejer den, så får man skabt en lidt forkrøblet situation ved at skille dem. For de følges sikker hjem efter skole, hvis ikke den ene skal lege med alle de venner han har i sin klasse, modsat den lille svage, som måske mangler den stærke tvillings hjælp til at finde sine egne venner i SIN klasse - den er før set. Og på hjemmefronten kører hele det sjow jo alligevel, som man vil 'forbyde' dem i skolen. Den ene har måske flere på besøg en anden anden, og istedet for at ryste sammen, skiller man yderligere og gør dem endnu mere ulige!! Jeg kan jo se det her, scenariet udspiller sig her i mine egne stuer, med de to hvor der er 17 mdr imellem. Den lille er totalt afhængig af den store, og fordi de ikke går i samme klasse, går den lille faktisk og er rigtig ked af det. Jeg sludrede med drengene igår - efter denne lille debat her, og de fortalte faktisk begge to, at deres største drøm var at de kunne gå i samme klasse. Og det sjove er jo, at den store også er afhængig af den lille (virker sjovt når jeg skriver den lille - han er nemlig større end den store!). For den store stresser faktisk når han ikke kan være der for den lille, og omvendt. Og de to er jo skilt ad ''som skulle være så godt'' men som altså i praksis er rigtig skidt for dem begge..... :( Så det der med at skille tvillinger synes jeg bestemt IKKE bør være alm skolepraksis, men burde være op til forældrene og børnene at vurdere - de kender jo trods alt hinanden bedst.

NikiFin skrev:

Charlotte d. 17. skrev: præcis. Jeg vil ikke bestemme over dem om de skal have et tæt bånd resten af livet. At de går i det samme stue eller klasse betyder slet ikke at de skal være sammen hele tiden. Jeg vil kun give dem chance så at hvis de vil de må gør det. De er ikke sådan nogle børn som er stikket til hinanden hele tiden bare fordi de er tvillinger. Men de føler sig bedre hvis de ved at anden er nogen sted omkring og de har nogen at regne med. De leger hver for sig selv men hvis f.eks. den ene bliver skældt ud eller ked af det og har brug for en skulder at græde over så finder de hinanden. Man føler sig bedre hvis man ved at man ikke er alene, vi er sådan alle sammen, vi har brug for det. Derfor finder vi venner og bla bla. Jeg synes at forældrene og børnene skal bestemme selv om børnene skal være sammen eller ej. Ingen må overtage deres ret til det. Det er heller ikke sund. Og det er noget af det samme som at tage barnet fra mor og far, fordi barnet er vant til at være med de mennesker og selvfølgelig er det hård for det. Hvad den pædagog gjorde er for mig et slags vold over børn og forældre. Der er søskende der vil selv hellere være hver for sig selv - min mand og hans bror f.eks. Man skal reagere efter situationen og ikke at sætte alle sammen under kniven.

Netop det er måske en af grundene til at de bliver delt. Selvfølgelig skal de beskytte hinanden og hjælpe hinanden, men ikke være afhængige af hinanden, således at de ikke kan finde ro til at lege selv, uden hele tiden at bekymre sig om den anden. Mine piger er på samme stue, men det er kun ture og spisning hvor de er samlet. Dog sidder de ikke sammen og spiser, da de hele tiden driller hinanden, dvs forstyrrer. Men andre der forstyrrer ved maden bliver også delt, også selv om det er deres bedste ven. Hvis der er 2 meget ens tvillinger kan jeg godt forstå at de blever delt, da det må være virkeligt irriterende hele tiden at blive forvekslet med sin søskend. Og man kommer let til at bytte om på navnene, og det er ret frustrerende, hvis man komemr til at irettesætte den ene hvis det er den anden der er årsagen. I 'vores' skole bliver tvillinger altid delt, men der kan være undtagelser, men det er især hvis det er forskelligt køn. Det ville da irritere mig, hvis jeg skulle gå til 2 forældremøder, fordi pigerne skulle gå i hver sin klasse. Men ved ikke om det bliver aktuelt, da de er MEGET forskellige, både i udseende og psyke.

Caidas skrev:

I 'vores' skole bliver tvillinger altid delt, men der kan være undtagelser, men det er især hvis det er forskelligt køn.

jeg er ikke sikker på at jeg forstår hvad du mener. mener du at hvis tvillingerne er forskelligt køn bliver de altid delt? Hvem bestemmer at de skal blive delt? Og jeg forstår stadig ikke hvorfor de bliver delt?

NikiFin skrev:

Caidas skrev:

I 'vores' skole bliver tvillinger altid delt, men der kan være undtagelser, men det er især hvis det er forskelligt køn.

jeg er ikke sikker på at jeg forstår hvad du mener. mener du at hvis tvillingerne er forskelligt køn bliver de altid delt? Hvem bestemmer at de skal blive delt? Og jeg forstår stadig ikke hvorfor de bliver delt?

Nej, modsat. Man har mere tendens til at sammenligne tvillinger af samme køn. Om de er på samme niveau, altså kan den ene mere end den anden. Hvor imod man jo ved at der er forskel på pigers og drenges udvikling. Jeg ved ikke præcis hvem der bestemmer det, men det er en politik de har på den skole. Og det er af hensyn til børnene og bestemt ikke forældrene. I børnehaven vil vi meget gerne tage hensyn til at søskende kommer sammen. Også pga forældrene, så ikke de skal fare rundt i hele huset for at finde tøj i begge grupper. Jeg er så 'heldig' at mine piger ikke er bedste-venner i børnehaven. De har hver deres kammerater, men kan dog lege sammen. Lige som andre kan finde på at lege sammen, hvis ikke deres bedsteven er der.

Skil tvillingerne ad, hvis det er muligt. Hinandens bedste venner og legekammerater har de da masser af tid til at være uden for institutionen. Hvis de er så symbiotiske, at de ikke kan klare at opholde sig i to forskellige rum i en børnehave eller skole, har man så ikke et problem? Det er godt at kunne møde nye ting uden at mor eller tvillingen skal holde i hånd. At få sit eget liv. Og ja, jeg har tvillinger i familien og vennekredsen. Jeg har set hvordan det er faldet ud med både sammen og hver for sig.

De bliver delt fordi det som regel er bedst for dem.

k11923 skrev:

Hvis de er så symbiotiske, at de ikke kan klare at opholde sig i to forskellige rum i en børnehave eller skole, har man så ikke et problem?

PRÆCIS, så har man et problem. Og hvorfor skal børnene med vold og pine have det problem, hvis de har det bedre på den anden måde? Gælder det ikke om at give børnene rolige liv, liv hvor man støtter op om deres svagheder og stærke sider og accepterer, at de nu engang ér sådan som forskellige individer? Skolen er jo ikke så mange timer om dagen, og hvis det glæder ens børn at være sammen, hvorfor så ødelægge det bevidst og få skabt et problem som reelt ikke er der....det er dét jeg ikke kan forstå. Med de søskende/tvillinger hvor forældrene véd at de ikke gavner hinanden og hvor børnene selv er ligeglade, så er løsningen jo genial. Men jeg synes bestemt IKKE man kan skærer alle tvillinger over én kam, og straks konkludere, at DE skal skilles ad blot fordi de tilfældigvis er tvillinger. Ude på landet hvor der somregl kun er 1 klasse, så er der slet ikke den mulighed at skille dem ad, og det går somregl gnidningsløst - muligvis fordi klasserne er mindre og lærerene er bedre til at tackle børnene generelt. Og der er absolut INTET der tyder på, at de tvillinger ikke kan få normale liv som voksne, langt være fra deres tvilling. De havde måske bare en bedre og mere tryg barndom!

HeleneK Mor til 6 skrev:

k11923 skrev:

Hvis de er så symbiotiske, at de ikke kan klare at opholde sig i to forskellige rum i en børnehave eller skole, har man så ikke et problem?

PRÆCIS, så har man et problem. Og hvorfor skal børnene med vold og pine have det problem, hvis de har det bedre på den anden måde? Gælder det ikke om at give børnene rolige liv, liv hvor man støtter op om deres svagheder og stærke sider og accepterer, at de nu engang ér sådan som forskellige individer? Skolen er jo ikke så mange timer om dagen, og hvis det glæder ens børn at være sammen, hvorfor så ødelægge det bevidst og få skabt et problem som reelt ikke er der....det er dét jeg ikke kan forstå. Med de søskende/tvillinger hvor forældrene véd at de ikke gavner hinanden og hvor børnene selv er ligeglade, så er løsningen jo genial. Men jeg synes bestemt IKKE man kan skærer alle tvillinger over én kam, og straks konkludere, at DE skal skilles ad blot fordi de tilfældigvis er tvillinger. Ude på landet hvor der somregl kun er 1 klasse, så er der slet ikke den mulighed at skille dem ad, og det går somregl gnidningsløst - muligvis fordi klasserne er mindre og lærerene er bedre til at tackle børnene generelt. Og der er absolut INTET der tyder på, at de tvillinger ikke kan få normale liv som voksne, langt være fra deres tvilling. De havde måske bare en bedre og mere tryg barndom!

Jeg kan bare ikke se, hvorfor tryghed skal handle om, at man skal være konstant overvåget og uden bakker i livet. Skolen skal også udvikle børnene, og en adskillelse bidrager til, at barnet lærer at klare sig selv. Jeg synes jo, det må være ekstremt utrykt ikke at turde være sammen med andre end dem man kender godt. Det er trygt at vide, at man har sin familie bag sig, hvor man altid kan komme hjem og få støtte, når man har været ude i den store verden. Til gengæld mener jeg også, at det er bedst i længden at møde utrygheden og finde ud af, at det går jo helt fint alligevel. De fleste børn klarer sig da udmærket i en ny børnehave inden der er gået 14 dage. Den oplevelse skal børn have en gang imellem. At der er noget, man faktisk godt kan klare uden hjælp. Det kan da godt være utrygt at starte et nyt sted uden den tvilling, man er vant til altid står lige ved siden af, men er det i virkeligheden så galt? Hvor længe går der før barnet tilpasser sig nye betingelser og bliver trygge ved dem? De mister jo ikke den anden for altid. Efter skoletid vender man tilbage til trygheden i sin familie og har masser af lejlighed til at være sammen, hvis man har behov for det. Der er for mange 'curlingbørn'. Dem der bliver teenagere uden nogen form for modgang, fordi forældrene fejer alle former for udfordring og problemer af vejen for deres lille pode. De bliver til forkælede unge mennesker, der ikke kan forstå hvis nogen synes, de ikke er en guds gave. Selvfølgelig får de da et normalt liv som voksne uanset om det er sammen eller hver for sig. Jeg mener bare det er forkert at afskære dem fra den udfordring der ligger i at klare sig selv. Det er nemlig også trygt at vide, at ens forældre har tillid til, at man godt selv kan klare sig selv, men at der er hjælp og støtte at hente, hvis de skulle vise sig, at man ikke kan. Men lad dog barnet prøve. Det var en lang historie :lol:

Igen igen igen: Selvom tvillinger er sammen i skoletiden - går de deres egne veje, når de bliver teens og finder så (for det meste) atter sammen som voksne. Tvillinger har et bånd, der ikke behøver at blive delt (kun hvis der er problemer) At man beskytter hinanden er IKKE et problem. Hell, min store slog en med en pind, da denne var ude efter hans bedste ven. Men fordi ens bedsteven er ens tvilling - så skal man deles ?? Jeg fatter ikke logikken og det gør de fleste tvillinger heller ikke. Og ige igen, undersøgelser viser, at tvillinger ofte har det bedst sammen og det er værre at dele dem. Men hvis man ikke har tvillinger, så tror jeg det er enormt svært at sætte sig ind i. Og jeg har læst en hel del om der, netop fordi jeg vil gøre det, der er bedst for mine drenge. Det kan være fint at dele dem, men rigig mange har ikke glæde ved det.