Med hensyn til snakken om voldsomme film, og følsomme børn:
Jeg synes min datter skelner klart imellem, om det er fantasy, som hun holder meget af, hvor begivenhederne helt åbenlyst ikke ville kunne udspille sig i virkeligheden, eller om det er film med et potentielt realistisk handlingsforløb.
For eksempel har hun set 'Ringenes Herre' adskillige gange; men jeg kunne aldrig drømme om at lade hende se for eksempel 'Titanic' på nuværende tidspunkt, da jeg synes det er alt for voldsomt og dramatisk til at jeg vil risikere, at hun går og forestiller sig, at det kunne ske for hende selv.
Hun bliver ikke 'pakket ind i vat' i forhold til livets barske vilkår af dén grund, for vi ser da af og til børnefilm, hvor noget ulykkeligt indtræffer, og snakker så sammen om det bagefter.
Forskellen er, om man får det smækket op i hovedet og er med 'live' i de voldsomme hændelser med mange barske detaljer, eller om det kun nævnes, at det er sket. -Eller vises på en nænsom måde, så man nok ser, at der sker noget, men man stopper før det bliver til splatter eller langvarig pine!
Anmeld