Og så tager vi lige filmene også

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

3.328 visninger
57 svar
0 synes godt om
28. april 2010

kongster-vb

Nu har min datter jo fået den vidunderlige alder hvor jeg kan se film med hende, som jeg også gider at se. Misforstå mig ikke, jeg har holdt meget af at se Brødrende Løvehjerte, Gummitarzan, Disney-film, Hayao Miyazaki-tegnefilm osv, men det er nu noget andet at kunne se 'voksenfilm'. Hun havde ønsket sig Titanic til jul, hvilket ikke lige var min kop the, men vi så den da og det var hyggeligt. Og så har vi set Grease (min beskedne modreaktion på High School Musical), Dirty Dancing (oh nostalgi - nobody puts baby in the corner), Sound of Music (på opfordring af hendes klaverlærer) og nogle Dirch Passer film som blev vist i fjernsynet. Nu har jeg købt Tilbage til Fremtiden 1, 2 og 3, Anne fra Grønnebakken, E.T. og Labyrinth (eventyrfilmen med David Bowie) som jeg regner med vi skal se sammen. Andre forslag? Vi har set Harry Potter osv (men kun de to første) Hun er absolut ikke god til uhyggelige film og Titanic var lige i overkanten for hende. Hun har frygtelig levende fantasi og kan ikke klare alt for stærke film. Jeg ved at nogle fra hendes klasse har set Mænd der hader kvinder, hvilket jeg synes er helt vildt for en flok 9-årige. Der er da en rimelig grum voldtægtsscene i?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

28. april 2010

Signe1704-vb

Nu er det jo nok noget lidt andet med drenge, men min søn elsker karate kid (jeg syntes også den var god som barn) og blå mænd. Kan ikke lige komme i tanke om flere, men skal nok skrive hvis jeg husker andre.

Anmeld

28. april 2010

kongster-vb

Uh jeg elskede også Karate Kid som barn. Den er på listen. Hun er ikke så tøset, så den vil hun nok kunne lide. Og så har jeg også lige købt Kundskabens Træ som jeg også elskede. Sidder lige nu og ser portræt af Bjarne Reuter, hvor de viser klip fra Busters Verden og Zappa. Sidstnævnte er måske for grum endnu.. Den er ellers også god.

Anmeld

28. april 2010

Leah-vb

Ja, Zappa er som jeg husker det faktisk en hård film .... Hvad med den uendelige historie? Og har I set Nanny McPhee - eller er det for meget ovre i børnefilm-kategorien? Ellers er jeg blank lige nu, men skal også nok skrive hvis jeg kommer i tanke om noget :)

Anmeld

28. april 2010

kongster-vb

Den Uendelige Historie er en god idé. Jeg vil bare helst læse den højt for hende først (jf den anden tråd om at indoktrinere med gode bøger ;-) ) Nanny McPhee ved jeg slet ikke hvad er? Jeg tror også vi skal have fat i noget Spielberg, som Goonierne eller Hook.

Anmeld

28. april 2010

Leah-vb

Nanny McPhee er en engelsk film med Emma Thompson og Colin Firth (mums!). Den er fra 2005 og handler om en barnepige der kan lidt ud over det sædvanlige og som skal tage sig af en bunke umulige børn, der har mistet sin mor. Den er aldeles underholdende og finurlig. Jeg glæder mig bare SÅ meget til vi får tid til at se Anne fra Grønnebakken. Jeg har lige købt 3 DVDere med alle afsnittene, så det er bare at komme igang :)

Anmeld

28. april 2010

kongster-vb

Jamen den må jeg have fat i så. Håber hun kan lide Anne fra Grønnebakken. Jeg købte alle afsnit af Vinden i Piletræerne til mine unger og de gad den slet ikke :(

Anmeld

28. april 2010

Leah-vb

Ja, der har jeg også været - samme resultat her :)

Anmeld

28. april 2010

Signe1704-vb

Hvad med alene hjemme filmene? De er da ret søde og sjove. De har også været et hit her. Og sådan noget som Turner og hund eller Mrs Doubtfire (tror nok det er sådan det staves).

Anmeld

28. april 2010

Spunk-vb

Hvad med 'Little women' (pigebørn på dansk)? Den er filmatiseret med bl.a. Winona Ryder. Men nu jeg tænker efter, så vil jeg måske hellere anbefale den som bog. Forfatteren er Louise May Alcott. Der er nogle efterfølgere - mener at det er 3.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.