Barn og mobiltelefon

Det beskriver vist meget godt min barndom - heldigt at man overlevede :) Minder mig om dengang jeg fortalte min datter om min 'kummerlige opvækst' uden alle disse herlige ting - det lyser ud af hende, at det er ufatteligt.

MAMMARAZZI skrev:

Det beskriver vist meget godt min barndom - heldigt at man overlevede :) Minder mig om dengang jeg fortalte min datter om min 'kummerlige opvækst' uden alle disse herlige ting - det lyser ud af hende, at det er ufatteligt.

:laugh: :laugh: Ja, skræmmende at børn ikke kan forestille sig et liv uden diverse goder/gadgets ;) ... og igen synes jeg bestemt heller ikke der er nogen grund til IKKE at udnytte de fordele der er ved de 'nymoderne' ting, som i mine øjne gør mit liv nemmere!

Ja nemmere og sjovere. Jeg har købt et redigeringsprogram til mit videocamera, så nu sidder jeg og 'leger' med det - men hvor går der hurtigt nogle timer med det. Mange af de der sjove ting, er de rene tidsrøvere.

MAMMARAZZI skrev:

Ja nemmere og sjovere. Jeg har købt et redigeringsprogram til mit videocamera, så nu sidder jeg og 'leger' med det - men hvor går der hurtigt nogle timer med det. Mange af de der sjove ting, er de rene tidsrøvere.

Lige præcis - skulle bare lige tænde computeren, for at betale regninger... det er 2 timer siden nu :blush:

:laugh: :laugh: Ja, skræmmende at børn ikke kan forestille sig et liv uden diverse goder/gadgets ;)

Er det? Den teknologiske og økonomiske udvikling har forandret verden i en grad der næsten ikke er til at begribe. Ville du som barn ha' kunnet forestille dig en verden, hvor man var afhængig af godt vejr for at krydse Storebælt og det ikke var usædvanligt at man måtte vente en dag eller to, eller at en bonde fra Viborgkanten for at sælge sin ting brugte to dage på at køre i hestevogn ind til marked i Randers. Det er svært at forestille sig hvordan det var før 'moderne' biler, tog, fly, broer, osv. Man kan naturligvis leve uden alle de ting - det er bare meget anderledes. Det sammen gælder mobiltelefoner og internet osv. Og hvorfor skulle man leve i fortiden, bare fordi man kan? Jeg har ihvertfald ingen ambition om at blive Amish ;-)

Lars F skrev:

:laugh: :laugh: Ja, skræmmende at børn ikke kan forestille sig et liv uden diverse goder/gadgets ;)

Og hvorfor skulle man leve i fortiden, bare fordi man kan? Jeg har ihvertfald ingen ambition om at blive Amish ;-)

Synes bestemt heller ikke man skal leve i fortiden, tænker blot, at det ind imellem er godt at sætte tinge e lidt i perspektiv - og at børn lærer, at alting ikke altid er/var lige nemt for alle ;)

Jo jo - mine forældre har sikkert tænkt det samme. De klarede sig fint med radio, regnestok i stedet for lommeregner, fyldepen i stedet for kuglepen, sporvogne i stedet for metro, 28 specialbutikker i stedet for supermarked, rulleskøjter med metalhjul (se, der var min mor hård. Hun lod mig arve dem, for 'der var da ingen grund til at købe nye med plastikhjul'. Er I klar over hvor meget metalhjul LARMER og hvor mega-kikset det var i 80'erne??? .-) ) Og Platon, den kloge græker, skrev et essay hvor han beklagede sig over 'ungdommen nu til dags' der ville have det hele og ikke kunne klare sig med det samme som deres forældre. Forældre på Bali klagede over at deres børn ikke ville spise ris, men krævede grøntsager og sågar kød. Ja de unge ville endda spise Chap Cai - som er blancherede grøntsager som blomkål og gulerødder - til risen. Suk, de gamle dyder står for fald når ungdommen vil have blomkål ;-) Så det er langt fra en ny diskussion, selvom Lars har ret i at den teknologiske udvikling er eksploderet de seneste 30-40 år

I mange klasser er det jo heller ikke spørgsmålet om hvorvidt man har en mobil men om man har MOBIL. Det giver jo ikke ligefrem så meget streetcredit i klassen at være den, der har en brevdue i snor, mens de andre sidder med det sidste skrig. Når det så når dertil at der begynder at komme social udelukkelse alene af den grund at man ikke har det samme som alle andre, så kan jeg nok godt forstå hvorfor mange vælger at lave klasseaftaler om det.

Helt enig i, at social udelukkelse pga mobil-telefoner slet ikke er acceptabelt. Jeg kan bare ikke se, at regler for, hvilke telefoner man må ha' løser noget problem. Det lærer jo bare ungerne, at alle skal være ens - i stedet for at lære at acceptere forskellighed. Skal der så osse være regler for farvet hår, tøj, sko, hvor man må rejse hen på ferie, etc., så ingen bliver drillet? Jeg er selv vokset op i et hjem med ca. ingen penge, men gik på en skole med overvejende overklasse. Det var ikke altid rart - men det er altså en illusion, at man kan sminke sig ud af, at alle ikke har samme muligheder eller vælger det sammme.

Synes bestemt heller ikke man skal leve i fortiden, tænker blot, at det ind imellem er godt at sætte tinge e lidt i perspektiv - og at børn lærer, at alting ikke altid er/var lige nemt for alle ;)

Jo - enig. Det er altid godt at have en fornemmelse af historien. Ungerne skulle jo helst kommer til at værdsætte den udvikling de er en del af, helst så meget at de uddanner sig og hjælper med at flytte udviklingen videre. Jeg kan huske at min morfar fortalte mig om, hvordan han i sin barndom på Als hver søndag gik 7km til kirken sammen med sin og sine brødre, og 7km hjem igen. Det udstyrede ham med en sund afsky for kirken og al dens væsen :-) Og det har for mig været en reference for, hvor vigtig kristendommen var for den jævne befolkning op til for ikke så mange år siden.

Er meget enig. Vi kan ikke forhindre social udelukkelse og drillerier ved at aftale os ud af det. Hvad så når 'alle de andre' drikker guldøl eller tager ectasy - så skal min datter følge trop, for ellers er det synd for hende? Tværtimod skal man lære ungerne at det er totalt uacceptabelt at udelukke dem uden mobil/guccitøj/guldøl eller hvad det måtte være. I min datters klasse har det været til diskussion hvor dyre telefoner man 'måtte' købe. Jamen, jamen, så vil jeg godt have at de andre holder op med at købe fladskærmsfjernsyn til deres børn, trampoliner i forhaven (nej, vent, hold helt op med at bo i hus), tager på dyre ferier etc. for det gør vi ikke og det vil min datter gerne. Jeg vil ikke lære min datter at hun skal have det de andre har for at blive accepteret og jeg vil ikke lære hende at andre, der ikke har hvad hun har, dem behøver man ikke lege med. Men jeg vil gerne give hende en mobil. Og ja - jeg ved godt at ønsket er påvirket af at de andre har mobiler. Ligesom øreringe var det. Og sko der blinker for 4 år siden. Og barbiedukker for 6 år siden. Sådan er verden, men det er op til os som forældre at hjælpe ungerne med at navigere og opfylde deres ønsker når vi vil og hjælpe dem til at leve med det, når de må undvære