Barn og mobiltelefon

Ingen har reelle behov. Men jeg har et behov for at kunne være nogenlunde sikker på at kunne få fat i mine børn, fordi det er en mulighed. Og derudover, så skal andre forældre i klassen ikke diktere mig, hvad mine børn skal ;O)

Og hvis man giver sit barn mobil for sjov, så synes jeg, at man er for langt ude, for så er det kun fordi de andre har... Og det der med at glæde børnene. Hvorfor vente med at glæde dem med den slags til de bliver ældre? En spøgsmål om glæde er da når chancen byder sig. Og da ligegyldig om det er legetøj, gadgets, tøj eller andet.

Nu er min datter godt nok kun 6 mdr og det kan jo være jeg ændrer holding i årenes løb, men lige nu er min klare holding at hun som minimum skal kunne læse og skrive ordentligt før jeg kan se en pointe med at hun får en mobiltlf. og helt ærligt. Vi er vokset op uden mobil, så kan ikke se hvorfor vores børn ikke kan gøre det samme?

Jeg synes det er svært at sætte alder på 'behov', for nogen kan det være 8 år, for nogen 15 - synes ikke man skal have mobiltelefon (eller andet for den sags skyld), bare fordi 'man kan'!!! Som flere skriver, kan det være relevant hvis barnet selv skal fra A til B, eller rejse eller lign. - så kan man sige 'Jamen hvad gjorde man så da vi var børn, hvor der ikke var mobiler' - ja, så fandt vi en anden løsning! Tingene ændrer sig, og i min verden, synes jeg det er tåbeligt ikke, at udnytte de muligheder man har, for at gøre tingene nemmere!! Ift. tillid tror jeg på, vejen frem er at tale MED hinanden og ikke TIL hinanden... er helt enig i, at det er bedre at lave rod i den som 10-årig end som 17-19 årig... Tænker det er forældrene som kender sine børn bedst, og ved hvad de er i stand til og hvad de ikke magter p.t.!

lib1982 skrev:

Tingene ændrer sig, og i min verden, synes jeg det er tåbeligt ikke, at udnytte de muligheder man har, for at gøre tingene nemmere!!

Derfor 151009

KH Bibi skrev:

Ingen har reelle behov. Men jeg har et behov for at kunne være nogenlunde sikker på at kunne få fat i mine børn, fordi det er en mulighed.

Min søn på snart 10 er den eneste i klassen der ikke har en mobiltelefon - han mener selv ikke at han har noget behov for at have en, og da jeg altid ved hvor han er, hvem han er sammen med så er der i vores tilfælde ikke nogen grund til at han skal påtvinges en. Omvendt er der heldigvis langt flere fordele i at han ikke har en mobil, de dumme sms'er der fræser frem og tilbage mellem kammeraterne, de dumme billeder og alt sladderen ;)

KH Bibi skrev:

Og derudover, så skal andre forældre i klassen ikke diktere mig, hvad mine børn skal ;O)

Det kan jeg godt følge dig i, når det drejer sig om sådan noget som mobiltelefon, men når de bliver ældre og det drejer sig om alkohol og fester, så må man jo nogengange æde en kamel.

Det er ikke sikkert jeg vil det. For jeg mener jo, at ingen skal pådutte mig holdninger. Og mener jeg, at mit barn er klar til en øl når han er 15, så holder jeg mig til det og ikke til en anden fra klassen, som først mener de er klar, når vedkommenede er 18. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal påtage mig andres problemer. Jeg har ikke problemer med mit barn og alkohol (hyptetisk), så hvis han kan tage ansvaret, så skal han have lov. Jeg vil ikke underlægge mig andre, fordi deres børn ikke kan bære et ansvar eller er fornuftige.

Mine to store drenge på 9 og 8 år har hver deres mobil. Jeg havde egentlig helst ventet, men de var begge den sidste i klassen til at få mobil og eftersom de går på privatskole et stykke væk, er mobilerne simpelthen måden at lave legeaftaler på, så det ville være synd at udelukke dem fra det sociale bare pga min forstokkede holdning :P Det er nu også meget rart at de kan ringe hjem når de tager bussen hjem fra skole - hvis nu de kommer til at stå af et forkert sted eller der sker noget uventet. Der findes jo praktisk talt ikke mønttelefoner mere, så de ville være lidt på dybt vand uden en mobil :)

KH Bibi skrev:

Det er ikke sikkert jeg vil det. For jeg mener jo, at ingen skal pådutte mig holdninger. Og mener jeg, at mit barn er klar til en øl når han er 15, så holder jeg mig til det og ikke til en anden fra klassen, som først mener de er klar, når vedkommenede er 18. Jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal påtage mig andres problemer. Jeg har ikke problemer med mit barn og alkohol (hyptetisk), så hvis han kan tage ansvaret, så skal han have lov. Jeg vil ikke underlægge mig andre, fordi deres børn ikke kan bære et ansvar eller er fornuftige.

Nej, men så er du jo også klar til at tage konsekvensen, og det er så den kamel man må æde. Jeg forstår udemærket at man ikke vil lade sig underlægge af andre i fx. sådan noget som de først må få en mobiltelefon når de bliver 10 - der kan jo være mange årsager til at det ER nødvendigt for børnene. Nu taler vi så hypotetisk, men hvis vi siger at det emne om alkohol og privatfester kommer op i ..ja.. typisk er det 6-7. klasse og der ud af 10 forældrepar er 7 der mener at der ikke skal serveres eller indtages alkohol til privatfester, så dukker der jo en kamel op. Hvis du/I synes det er ok, så er det så udelukende noget I kan gøre hvis I holder privatfest - din søn kommer (såfremt vores 'gik i klasse sammen') ikke til at drikke alkohol til en privatfest her i hjemmet - heller ikke om han så tog det med selv :P Omvendt så ville jeg som forældre forvente at du når I holdt privatfest sørgede for at min søn ikke indtog alkohol i og med at du var bekendt med 'reglerne'. Hvis ikke den tillid er tilstede så ville min søn ikke deltage og jeg ville ikke kunne tage dig alvorligt som forældre i forhold til holdninger, regler etc. der blev truffet i fællesregi fremover. :P