Hørt i nyhederne ADHD

Habermas skrev:

Så den nye udvikling er rigtig god for de børn, der faktisk HAR ADHD, og nu har nemmere ved at få en diagnose, medicin og relevant hjælp, men jeg tror, at for mange andre er udviklingen en katastrofe.

Jeg er interesseret i emnet fordi mit ældste barn er beskyldt i ADHD (ikke diagnose bare det er hvad de mener i børnehaven. Han er på 4) og måske forventer det samme beskyldning de små som begynder i det samme institution om 1 måned. Jeg har læst meget på forumer om det og her vil jeg oversætte noget som en psykolog skriver i en bulgarsk forum: 'ADHD må IKKE undertrykkes. I puberteten vil barnet begynde at udvikle en meget stærk intellekt. ADHD er tit forbundet med koncentration problemer som er faktisk ikke tegn på dårlig hjerne men på manglende interesse. Med alderen koncentrationen forstærker sig så meget at den bliver til hyperkoncentration som forbedrer ekstremt meget evnen til at løse meget komplicerede opgaver. At give børnene medikamenter er mild sagt meget risikabelt, medicin gør børnene til zombier. Hyperaktivitet er ikke mangel men plus, overskud. Det anbefales sport til at kanalisere usædvanlig stor energi. Sport beroliger og hjælper koncentrationen.'

Jeg tror ikke på den stigning af ADHD børn Jeg tror på der er en stigning i forældre som ikke gider eller kan finde ud af at opdrage deres børn og dermed bruge ADHD som undskyldning for samme

Har en spunk i maven skrev:

men der er nok også en tendens til at være lidt hurtige på aftrækkeren, fordi det er dejligt at have en forklaring på det 'besværlige' barn.

det tror eg også. Hvis man ikke kan klare et fræk barn med stærk personlighed og vilje... den nemmeste er at konkludere: Det har ADHD. En vigtig grund til det efter min mening er fordi ingen ved hvad er normalt og unormalt. For at beslutte folk det sammenligner de børnene f.eks. og hvis de fleste reagerer lignende så er de de normalle og alle andre har en eller anden diagnose. Og eftersom genetisk er de danske børn generelt rolige og lydige hvis de pludselig møder noget anderledes så konkluderer de at det er unormalt. F.eks der er ikke så mange børn med ADHD i Bulgarien fordi folk der genetisk er temperamentsfulde. De besværlige børn kaldes bare besværlige. Folk bruger den nemme diagnose ADHD til væske deres hånde og at undskylde deres uduelighed for at klare nogle 'normale' børn som vil ikke acceptere så let som nogle andre, at de skal fungere som gå robotter.

Soap skrev:

Jeg tror ikke på den stigning af ADHD børn Jeg tror på der er en stigning i forældre eller pædagoger som ikke gider eller kan finde ud af at opdrage deres børn og dermed bruge ADHD som undskyldning for samme

Hvis jeg var et skolebarn nu tror jeg at jeg ville blive ADHD diagnosticeret fordi jeg godt kan huske hvor mange problemer skaffede jeg i skolen da noget var ikke interessant for mig (og det var ikke interessant fordi jeg vidste det allerede i forvejen). Lægerne klagede altid over mig da de mødte min mor at de ikke kan læse deres lektioner på grund af mig og at jeg forstyrrer de andre børn. Min mor gik til min klasse leder for at spørge hvad hun skulle gøre med mig. Og lederen havde sagt til hende at hun kunne godt lide mig, jeg var anderledes og interessant og derudover var jeg meget dygtig og at jeg var 'brand' i matematiks, den bedste af alle sammen. B)

Webredaktøren skrev:

Ja, det har du selvfølgelig ret i, Habermas. Men forhåbentligt er det endnu ikke sådan, at folk søger en diagnose for at få penge til at købe mad for...

Det er pædagogerne der udfordrer os til at diagnosticere vores barn så at det kan få støtte fra kommunen. Vi vil ikke have at han får en diagnose men jeg er bare bange for at de siger at vi er IKKE gode forældre og ikke vil hjælpe vores barn derfor hvis de insisterer accepter vi diagnosen. Det eneste vi sikkert ikke accepter er at give ham medicin og vi har fortalt det til dem.

Ajna skrev:

Jeg hælder til Charlotte d. 17's indlæg, og vælger at tro på, at der ligger en grundig udredning bag, før børn bliver diagnosticeret ADHD. Selv har jeg berørt det meget let, da vi har haft en samtale med PPR vedr. vores ældste søn, som netop har utrolig meget krudt bagi og lidt koncentrationsproblemer. Psykologen, vi talte med, lyttede grundigt til os, stillede uddybende spørgsmål og konkluderede, at vi har en søn med træk som i ADHD, men at han bestemt ikke har det. Så jeg har ikke haft oplevelsen af, at man er ivrig efter at sætte en diagnose på børn. Men det er den oplevelse jeg har og den er selvfølgelig ikke entydig for hele landet....

Hvad betyder at Drengen har koncentrations problemer? Kan han overhoved ikke koncentreres på hvad som helst eller bare han ikke kan(vil) koncentreres på hvad lærerne gerne vil? Jeg har set at mit barn kan koncentreres meget dybt på hvad han er interesseret i. Men han er meget hidsig og hvis han ikke kan klare noget den første gang giver han op. Derfor forventer jeg mange problemer i skolen med ham. Men jeg har fornemmelse for at som voksen bliver han meget dygtig i noget. Det er alligevel ikke muligt og slet ikke nødvendigt at man er god til alt og ved alt. Det er ikke meningen at han tjener sine penge i Hvem vil være millioner og lignende :lol:

Soap skrev:

Jeg tror ikke på den stigning af ADHD børn Jeg tror på der er en stigning i forældre som ikke gider eller kan finde ud af at opdrage deres børn og dermed bruge ADHD som undskyldning for samme

Tak for den. Min datter på 16 fik diagnosen for et halvt års tid siden. Vi havde aldrig tænkt i de baner, da hun ikke har været 'vild og voldsom', men depressiv og rastløs, og jeg var skeptisk, da den diagnose kom på banen. Hun får nu et ritalin-lignende præparat - som på alle os andre ville virke som speed og få os til at blive 'hyper' - men som på mennesker med ADHD virker præcist ommvendt. Deraf kan man se, om der er tale om en fejldiagnosticering eller ej. Min datter har ikke længere selvmordstanker, hun cutter ikke sig selv, har fået styr på sin skolegang og sit sociale liv og er med egne ord 'helt lykkelig' meget af tiden. Jeg har bestemt ikke ønsket, at hun skulle diagnosticeres, og jeg mener ikke, vores opdragelse har været præget af ugidelighed eller manglende evner - og hendes historie har jeg nu læst beskrevet af masser af andre forældre i ADHD-foreningens samtalefora, hvor netop omgivelsernes fordømmelse eller hurtige affærdigelse af diagnosen hører til det allermest smertelige for forældrene at fortælle om. Efter min mening kræver det et MEGET dybtgående kendskab til diagnosen og til udredningsforløb, medicinering osv., at så tvivl om dens udbredelse - selv ville jeg aldrig drømme om at sætte spørgsmålstegn ved antallet af diagnosticerede med skizofreni, bipolar lidelse eller øvrige psykiske lidelser, da jeg har tillid til psykiaternes kompetencer og oplevet den meget grundige arbejdsgang, der går forud for en diagnosticering. Diagnoser som denne fås ikke pr. bestilling eller alene på mistanken! I øvrigt mener jeg stadig, det er en tvivlsom påstand, at der er kommet så mange flere eksempler på mennesker med ADHD. Flere har fået diagnosen, ja, men hvor mange stofmisbrugere, hashrygere, kriminelle eller 'bare' depressive personer ville have fået et helt andet liv, hvis man i deres barndom eller ungdom havde overvejet diagnosen og givet dem behandling? Når en relativt ny diagnose kommer på banen, vil der selvfølgelig ske en stigning i antallet af diagnosticerede - også 10-15 år frem i tiden - fordi lægerne og øvrige professionelle bliver dygtigere og dygtigere til at 'fange' symptomerne hos mennesker, som ellers ville få lov at sejle deres egen sø og blot opfattes som umulige, uopdragne eller 'bare' med problemer i forhold til at 'få styr' på deres liv.

NikiFin skrev:

At give børnene medikamenter er mild sagt meget risikabelt, medicin gør børnene til zombier.

Har du nogensinde mødt et velmedicineret barn eller ungt menneske med ADHD? Der er ikke meget 'zombie' over dem!! - det er simpelthen en tåbelig påstand, baseret på uvidenhed.

Charlotte d. 17. skrev:

Soap skrev:

Jeg tror ikke på den stigning af ADHD børn Jeg tror på der er en stigning i forældre som ikke gider eller kan finde ud af at opdrage deres børn og dermed bruge ADHD som undskyldning for samme

Tak for den. Min datter på 16 fik diagnosen for et halvt års tid siden. Vi havde aldrig tænkt i de baner, da hun ikke har været 'vild og voldsom', men depressiv og rastløs, og jeg var skeptisk, da den diagnose kom på banen. Hun får nu et ritalin-lignende præparat - som på alle os andre ville virke som speed og få os til at blive 'hyper' - men som på mennesker med ADHD virker præcist ommvendt. Deraf kan man se, om der er tale om en fejldiagnosticering eller ej. Min datter har ikke længere selvmordstanker, hun cutter ikke sig selv, har fået styr på sin skolegang og sit sociale liv og er med egne ord 'helt lykkelig' meget af tiden. Jeg har bestemt ikke ønsket, at hun skulle diagnosticeres, og jeg mener ikke, vores opdragelse har været præget af ugidelighed eller manglende evner - og hendes historie har jeg nu læst beskrevet af masser af andre forældre i ADHD-foreningens samtalefora, hvor netop omgivelsernes fordømmelse eller hurtige affærdigelse af diagnosen hører til det allermest smertelige for forældrene at fortælle om. Efter min mening kræver det et MEGET dybtgående kendskab til diagnosen og til udredningsforløb, medicinering osv., at så tvivl om dens udbredelse - selv ville jeg aldrig drømme om at sætte spørgsmålstegn ved antallet af diagnosticerede med skizofreni, bipolar lidelse eller øvrige psykiske lidelser, da jeg har tillid til psykiaternes kompetencer og oplevet den meget grundige arbejdsgang, der går forud for en diagnosticering. Diagnoser som denne fås ikke pr. bestilling eller alene på mistanken! I øvrigt mener jeg stadig, det er en tvivlsom påstand, at der er kommet så mange flere eksempler på mennesker med ADHD. Flere har fået diagnosen, ja, men hvor mange stofmisbrugere, hashrygere, kriminelle eller 'bare' depressive personer ville have fået et helt andet liv, hvis man i deres barndom eller ungdom havde overvejet diagnosen og givet dem behandling? Når en relativt ny diagnose kommer på banen, vil der selvfølgelig ske en stigning i antallet af diagnosticerede - også 10-15 år frem i tiden - fordi lægerne og øvrige professionelle bliver dygtigere og dygtigere til at 'fange' symptomerne hos mennesker, som ellers ville få lov at sejle deres egen sø og blot opfattes som umulige, uopdragne eller 'bare' med problemer i forhold til at 'få styr' på deres liv.

Det er simpelthen noget fis Charlotte at skrive tak for det for både du og jeg ved at der er børn derude som har oprigtig ADHD og hvor medicinen virker og denne debat er IKKE personlig OVERHOVEDET Men det er jo desværre sådan at mange forældre bare hiver børnene med til egen læge som så stiller diagnosen og udskriver ritalin lign produkter som overhovedet ikke virker efter hensigten og det er de børn og de børn jeg taler om For det skal jo netop for at stille en rigtig diagnose en rigtig udredning til som en praktiserende læge ikke er i stand til alene