Ferie dilemma; med eller uden papbarn...

Jeg er bonusmor til en teenager... Og her kan jeg sige, at far ALDRIG ville tage afsted uden ALLE sine børn... Samtidig ved jeg fra min bonusdatter, at hun ville føle sig udenfor... Vi snakker meget ferie pt, om hvad vi skal til sommer... Og vi skal på ferie, men hvor og hvornår og hun starter efterskole, så hun er meget Obs på, at hun sikre at hun kommer med... Self gør hun det... Derfor ved jeg hendes tanker... Hun bor her fast... Men hendes mor er tit taget til ferie forlystelser, imens hun har boet her og bonus har været så knust hvergang... Følt hun blev straffet...

Jeg er selv af den mening, at vi er en familie i helhed og kunne ikke drømme om at foretage mig noget uden vi alle deltager... Os selvom bonus får dobbelt op på fornøjelser... Hun skal tilgengæld dele sig og flytte rundt og være følelsesmæssig splittet.. Hun har det ikke nemt... Og det har bonus børn ikke... Og jeg vil som omsorgsperson ikke gøre det værre ved at udelukke hende.. Kunne aldrig finde mig ind... Men jeg har så os været en del af hendes i 13 år.. Men man gør bare ting sammen som familie og på den måde forbliver familie harmonisk... 

Uha. Jeg er nok i gruppen der hælder til at det er synd Ikke at invitere bonusbarnet med. Er selv ud af en skilsmissefamilie og selvom det skete sent (jeg var 19 og min søster 24) var det (og er det stadig) hårdt. Jeg kunne godt forstå min far dog og selvom jeg nogle gange blev inviteret med på ferier var det ikke altid. Senest har han været i Malaysia til bryllup hos hans kones ældste søn og jeg må indrømme at det har været så hårdt at sidde tilbage og se billeder fra deres tur mens han var afsted med sin "nye" familie, at jeg ikke længere ønsker kontakt med ham ( der ligger selvfølgelig også en masse andre ting til grund for den beslutning!). Men din situation er jo selvfølgelig også anderledes i og med at i har fælles børn. Jeg troede bare selv jeg var afklaret med det i mange år, men her 11 år efter synes jeg faktisk det er smertefuldt. Men igen- folk er forskellige og situationer og familiekonstellationer ligeså. 

Selvfølgelig har du lyst at gøre noget bare med jeres fælles børn en gang i mellem - problemet er bare at familien ikke kun er jer to og jeres fælles børn. Det er jer to og jeres tre børn.

En sådan stor ting som dette vil blive et meget tydeligt og potentielt meget sårende skille mellem "Mine ægte børn" og "Bonusbarnet". Du kan nok lettere slippe afsted med den slags når det er lidt mindre turer. Noget så spektakulært som en lang tur til New York vil fylde meget i alle børnenes bevidsthed.

Min anbefaling vil være at tage alle børnene med.

Det er ikke fordi jeg ikke er enig, men det er jo en del af skilsmissens præmisser at børnene går glip af tid i den ene eller den anden af deres familier. Man har ikke sine børn hos sig alle dage og livet går ikke i stå når børnene er hos deres anden familie og de skal lære der er noget de går glip af - ved det lyder hårdt, men det er jo realiteten. På samme måde som når min skønsak vælger at overnatte hos en veninde i weekenden så går hun glip ad det vi andre laver i den weekend.

Når I ikke har andre børn er det nemmere at planlægge uden om det som børn gerne vil, men er der andre børn så kan man ikke sige: nej den her uge og weekend er Ib hos sin far så derfor laver vi ikke noget Ib gerne ville - ergo i halvdelen af weekenderne må vi ikke opleve noget som Ib kan blive misundelig over, tilgengæld kommer Ib tilbage og fortæller om cirkustur med sin far, men det er jo fordi....

Jeg ville nok ikke vælge en tur til præcis NY hvis det var mig, men havde vi som familie et år 5 ugers ferie og vi havde 3 skønne ferie uger med er bonus barn fx til Italien, og vi også havde pengene og lysten til oplevelser/rejser de 2 andre uger, så ville jeg da ikke have dårlig samvittighed, for bonus skulle da forhåbentlig også have yderligere oplevelser/rejser med sin anden familie.

Man skal have tungen lige i munden i en sammenbragt familie, men man skal nok smide milimeter demokratiet væk, for det er ikke længere muligt. For det barn som har to familier får bare alt gange to, og det barn som har en familie får tiden med mor/far gange 2 osv. Og lige som jeg med 3 børn bevidst vælger oplevelser alene med et eller flere børn, at vi laver pige og drenge ture osv. Så må man også gerne udnytte man har tid alene med børnene i en sammenbragt familie og man må gerne lave noget med et barn af gangen også ferier - jeg går da med en kæmpe drøm om London alene med min datter, men også en London/Harry Potter tur alene med de to store. Og nej jeg ville ikke have sort samvittighed over jeg gjorde det uden alle børnene (ikke sammenbragte)

Det handler jo ikke om at man skal sætte livet på hold når bonus ikke er der, men om at TS bevidst vil lægge ferien udenom bonus fordi hun ikke vil have bonus med. På den måde hun beskriver at hun har sparet op på, lyder det ikke som om det er hverdag for den her familie at tage en tur til New York. Det er en speciel ting og en stor oplevelse, og i mine øjne bestemt ikke det samme som en forlænget weekend eller en uge i en europæisk storby.

Jeg tænker egentlig her, om der overhovedet er et dilemma, for faren, hvis han da er den gode kærlige slags, vil da ikke drømme om at rejse uden sin datter. ? Det ved jeg da mine børns far ikke kunne finde på ihvertfald. Og han ville blive decideret sur hvis jeg forslog lige at lade ældste datter blive hjemme og bare tage mine to små med ud og rejse. 

Jeg synes godt du kan tillade dig det, jeg havde haft lyst til det samme hvis det var mig..  Der er fordele og ulemper ved at være delebarn/børn. jeg går udfra bonus til tider selv er på ferie med sin bio mor ( og jer ) så jeg synes ikke det er et problem i rejser alene.. Man kan jo vende den om og sige at dine børn vel også hører på når bonus fortæller om ferier med sin anden familie. 

og han hører vel også på hendes børns ferier med biofar

Anonym skriver:

Hej.

Jeg drømmer om at bruge min opsparing på at tage mine børn (2 styks) og kæreste på ferie til new York.

Mit dilemma går i mellemtiden på, at min kæreste har et barn i de tidlige teenage år, fra et tidligere forhold. SKAL dette papbarn til mig med når familien tager på ferie, for mine opsparede penge, eller kan man tillade sig at tage på ferie; far, mor og fælles børn, når nu papmor betaler hele gildet selv, og det jo altså ikke er mit barn?

 

Ekstra info:

Det er tale om en ferie på 7-14 dage (den er ikke købt endnu så intet er sikkert)

Papbarn bor primært hos moren men er hos os mellem 3-5 dage hver anden uge

 

Der er ikke tale om et forsøg på at holde papbarnet ude af sin fars liv, blot et inderligt ønske fra min side om måske at kunne invitere mine egne børn og deres far med på ferie. Jeg øsnker ikke at skabe en følelse af ikke at høre til i familien eller at være mere udenforstående end et delebarn allerede er. Jeg vil bare gerne kunne nyde MINE børn og MIN kæreste for en kort stund på en ferie.

Du har en helt forkert holdning til dine og mine børn. Du har valgt en mand med et barn, og det må du tage med som var det din egen! Hvor ville jeg bliver ked af det, hvis det var mit barn som ikke blev inviteret med på ferie, fordi papmor betaler. Så skal det barn gå og se på at i andre glæder jer og er glade, alt imens barnet ikke selv er inviteret. Nej det er dårlig stil. 

Jeg synes ikke i kan tage afsted uden papdatteren.

Her i min lille familie, er vi mig, min kæreste, min søn og hans to drenge. Vi har ikke fælles børn og får det heller ikke. Men spørger folk mig hvor mange børn vi har, så siger jeg 3 og også selvom hans drenge kun er her hver anden weekend. Når vi har sommerferie, planlægger vi det altid sådan at den ferie vi skal på, om det så er sommerhus eller camping eller hvad nu, at så bliver det den uge, hvor alle tre børn er samlet, der hvor jeg har ferie. Hans drenge kommer så op en uge mere lidt senere på sommeren. Men der er min ferie slut og der handler det mere om at de drenge skal have god samvær med deres far.

Vi kunne sådan set godt rejse ud uden drengene og gøre ting. Men det ville vi så alligevel ligge på tidspunkter, hvor de ikke skal være hos os eller de alligevel er på ferie sammen med deres mor.

Her er ingen børn mere eller mindre nogens. Vi er en familie og så er man sammen.

Havde det været en uge på camping her i Danmark eller et eller andet i den dur så havde jeg godt synes i kunne tage afsted uden bonus. Det ville en teenager sikkert slet ikke med til alligevel. Jeg gad i hvert fald ikke med på camping i den alder  Men når det er noget så stort som en tur til New York(!), det er jo ikke hver dag man får mulighed for at opleve det, hvis man overhoved får mulighed for det nogensinde. Her tror jeg altså bonus vil føle sig pænt meget udenfor  Og når i så kommer hjem skal hun sidde og høre sine søskende fortælle hvor fedt de havde det og alle de fede ting de oplevet med mor og far, og så vil hun sidde tilbage og tænke, hvorfor måtte jeg ikke kommer med, det lyder da som en helt uforglemmelig oplevelse. 
Men jeg tænker, hvad siger din kæreste? Vil han overhoved afsted uden sit ældste barn? Jeg ville i hvert fald aldrig udelukke nogle af mine børn på den måde. Det ville da føles vildt unaturligt at tage afsted med 2 børn og lade den 3. blive hjemme. 

Men nu har jeg også oplevet på egen krop følelsen når mor tager ud og oplever fede ting med sin nye kæreste og deres børn, uden mig. Og det er sgu ikke helt fedt. Så føler man sig ret så udenfor, og ikke rigtig en del af den "nye familie".  

Jeg synes ikke det ville være ok 

det er noget af en tur og oplevelse, hvor man virkelig vil vise barnet at det bare ikke er en del af familien og er valgt fra. 

Vælger man at stifte familie eller finde sammen med en som i forvejen har børn, er alt hvad det indebærer. Det er et valgman træffer hvor egne lyster og behov må tilsidesættes for børnenes på samme måde som ved egne børn. 

Jeg har selv prøvet at stå på den front hvor jeg ikke var i tvivl om at jeg bare var irriterende påhæng og har ødelagt meget fremad. Det gjorde ondt. Selvfølgelig kan det være barnet er ligeglad, men tror virkelig chancerne er yderst små for at det ikke vil påvirke på et eller andet plan 

så det korte svar er at Nej det synes jeg ikke du kan tillade dig. Det må være alle eller ingen