Ferie dilemma; med eller uden papbarn...

Selvfølgelig kan i tage afsted uden at invitere teenageren med, moderen til teenageren tager forhåbentlig også på ferier med teenageren. God fornøjelse med ferien 

Babyklokke skriver:

Ja når du nu siger det, er det måske en anden sag når det drejer sig om én. 

Men igen, så tænker jeg også, at hun måske oplever ting sammen med sin mor, som ts børn ikke oplever. Men ja, den er svær syntes jeg  

Jeg er enig med dig i at hun oplever ferie med sin mor, men en tur til NY er ikke lige noget der sker ofte, og det er jo en fed oplevelse, og når det er sådan en tur, synes jeg at bonus skal med...

Lilotte87 skriver:

Av av jeg får en lille knude i maven her. I dine sko ville min RIGTIGE familie være MED bonusbarn, da dette barn jo er en ligeså stor del af faderen som fællesbørnene. 

Jeg kan ærligt slet ikke sætte mig ind i lysten til ikke at have bonus med. 

 

Må erklærer mig 100% enig her

Tror mit svar afhænger af hvilke andre ferier I tager, og hvornår turen til NY skal tages. Er det fx i sommerferien mens den store pige er på ferie med sin mor og I fx også tager på en skøn ferie med den store pige, men måske vælge en mulighed hvor der er mere fleksibilitet i forhold til børn i mange aldre - ja så synes jeg da sagtens man kan.

Men er det i stedet 14 dage hvor den store pige ikke skal noget særligt andet end klub eller hvad hun nu laver og det så er ferien for I år i jeres familie - så er mit svar helt klart, nej så skal hun med.

i sammenbragte familier, er det jo ikke sådan at familien stopper med at leve og opleve når et eller flere af børnene er hos deres anden forældre/familie. Men samtidig skal det jo heller ikke være sådan at alt det sjovekun sker når et af børnene ikke er der. Det må være den der fine balancegang, hvir man navigerer i den familietype som lige gør det et tak sværere.

For ja som nogen skriver så er familien jo inklusiv alle, men samtidig er der også bare dage som skal være skønne, hverdage med lykke, dage hvor man også oplever hvor familien ikke er hel. Og man kan ikke sætte en familie på stand by fordi en også har et liv i en anden familie. 

Min kæreste og jeg har 4 drenge tilsammen... Han har 3 med ind i forholdet og jeg har en enkel. 

Jeg kunne ikke forestille mig ikke at have hans drenge med på ferie, på lige vilkår som min egen søn. 

Jeg er selv skilsmissebarn, og det gør hamrende ondt at vide at den anden forældre har haft/fået en del oplevelse sammen, som man ikke er en del af. 

Den følelse af at være tilsidesat skal hverken min egen søn, kommende fællesbørn eller min kærestes drenge føle. 

Jeg er gået 110 % ind i forholdet, og jeg vidste fra starten hvad pakken indholdte. 

Tag bonus med, og i får en dejlig familie tur.. 

Hejsa.

Jeg har selv to dejlige børn fra et tidligere forhold. Jeg har en fantastisk kæreste, som holder ufattelig meget af mine børn og omvendt. Det er så dejligt at se. 

Forholdet til børnenes far er ligeså godt og der er intet at sætte en finger på. Men rent økonomisk ved jeg at min kæreste og jeg er bedre stillet end min eksmand og derved ved jeg også at det er os der har økonomi til at tage børnene med på ferie. 

Hos os bliver der ikke gjort op i hvis penge der er hvis. Vi bruger de penge vi har, selvom det er mine børn at mange af pengene går til. Dette er ikke noget jeg forventede af min kæreste, men han tager det som en selvfølge og det viser også mig, hvilken kærlighed han har til børnene og mig. 

Når det er sagt, så ville jeg virkelig blive ked af det indeni, hvis min kæreste meddelte at han ikke ville have mine børn med på ferie. Vi planlægger også at vi gerne vil have et fælles barn på et tidspunkt og der skal ALDRIG laves nogen forskel på børnene. De vil alle sammen være LIGE i familien, uanset om det er min kærestes biologiske eller ej. 

Du skriver også også klokkeklart at du ikke ønsker at lave nogen former for "ballade," men det ville det være i mine øjne, hvis dette bonusbarn(pap???)ikke som en selvfølge skulle med på ferie. 

Som en anden skriver, hvordan ville du så selv have det, hvis situationen var omvendt? - Altså hvis det var dit barn fra tidligere forhold, som din kæreste ikke ville invitere med?

Jeg bliver trist ved tanken om, hvor meget skilsmissebørn skal opleve og skal igennem, uden de selv har valgt det. Jeg skal ikke spille hellig. Mine børn er desværre også skilsmissebørn. Ikke min valg, men ikke noget jeg kan ændre på, andet end at sørge for at alle er så glade og så tilfredse som muligt.

Jeg håber du vil forstå det positivt. Det er ikke for at høvle dig eller andre ned, men blot min tankegang.

Babyklar87 skriver:

Hejsa.

 

Jeg har selv to dejlige børn fra et tidligere forhold. Jeg har en fantastisk kæreste, som holder ufattelig meget af mine børn og omvendt. Det er så dejligt at se. 

Forholdet til børnenes far er ligeså godt og der er intet at sætte en finger på. Men rent økonomisk ved jeg at min kæreste og jeg er bedre stillet end min eksmand og derved ved jeg også at det er os der har økonomi til at tage børnene med på ferie. 

Hos os bliver der ikke gjort op i hvis penge der er hvis. Vi bruger de penge vi har, selvom det er mine børn at mange af pengene går til. Dette er ikke noget jeg forventede af min kæreste, men han tager det som en selvfølge og det viser også mig, hvilken kærlighed han har til børnene og mig. 

 

Når det er sagt, så ville jeg virkelig blive ked af det indeni, hvis min kæreste meddelte at han ikke ville have mine børn med på ferie. Vi planlægger også at vi gerne vil have et fælles barn på et tidspunkt og der skal ALDRIG laves nogen forskel på børnene. De vil alle sammen være LIGE i familien, uanset om det er min kærestes biologiske eller ej. 

 

Du skriver også også klokkeklart at du ikke ønsker at lave nogen former for "ballade," men det ville det være i mine øjne, hvis dette bonusbarn(pap???)ikke som en selvfølge skulle med på ferie. 

Som en anden skriver, hvordan ville du så selv have det, hvis situationen var omvendt? - Altså hvis det var dit barn fra tidligere forhold, som din kæreste ikke ville invitere med?

 

Jeg bliver trist ved tanken om, hvor meget skilsmissebørn skal opleve og skal igennem, uden de selv har valgt det. Jeg skal ikke spille hellig. Mine børn er desværre også skilsmissebørn. Ikke min valg, men ikke noget jeg kan ændre på, andet end at sørge for at alle er så glade og så tilfredse som muligt.

 

Jeg håber du vil forstå det positivt. Det er ikke for at høvle dig eller andre ned, men blot min tankegang.

Det er ikke fordi jeg ikke er enig, men det er jo en del af skilsmissens præmisser at børnene går glip af tid i den ene eller den anden af deres familier. Man har ikke sine børn hos sig alle dage og livet går ikke i stå når børnene er hos deres anden familie og de skal lære der er noget de går glip af - ved det lyder hårdt, men det er jo realiteten. På samme måde som når min skønsak vælger at overnatte hos en veninde i weekenden så går hun glip ad det vi andre laver i den weekend.

Når I ikke har andre børn er det nemmere at planlægge uden om det som børn gerne vil, men er der andre børn så kan man ikke sige: nej den her uge og weekend er Ib hos sin far så derfor laver vi ikke noget Ib gerne ville - ergo i halvdelen af weekenderne må vi ikke opleve noget som Ib kan blive misundelig over, tilgengæld kommer Ib tilbage og fortæller om cirkustur med sin far, men det er jo fordi....

Jeg ville nok ikke vælge en tur til præcis NY hvis det var mig, men havde vi som familie et år 5 ugers ferie og vi havde 3 skønne ferie uger med er bonus barn fx til Italien, og vi også havde pengene og lysten til oplevelser/rejser de 2 andre uger, så ville jeg da ikke have dårlig samvittighed, for bonus skulle da forhåbentlig også have yderligere oplevelser/rejser med sin anden familie.

Man skal have tungen lige i munden i en sammenbragt familie, men man skal nok smide milimeter demokratiet væk, for det er ikke længere muligt. For det barn som har to familier får bare alt gange to, og det barn som har en familie får tiden med mor/far gange 2 osv. Og lige som jeg med 3 børn bevidst vælger oplevelser alene med et eller flere børn, at vi laver pige og drenge ture osv. Så må man også gerne udnytte man har tid alene med børnene i en sammenbragt familie og man må gerne lave noget med et barn af gangen også ferier - jeg går da med en kæmpe drøm om London alene med min datter, men også en London/Harry Potter tur alene med de to store. Og nej jeg ville ikke have sort samvittighed over jeg gjorde det uden alle børnene (ikke sammenbragte)

lineog4 skriver:

Det er ikke fordi jeg ikke er enig, men det er jo en del af skilsmissens præmisser at børnene går glip af tid i den ene eller den anden af deres familier. Man har ikke sine børn hos sig alle dage og livet går ikke i stå når børnene er hos deres anden familie og de skal lære der er noget de går glip af - ved det lyder hårdt, men det er jo realiteten. På samme måde som når min skønsak vælger at overnatte hos en veninde i weekenden så går hun glip ad det vi andre laver i den weekend.

Når I ikke har andre børn er det nemmere at planlægge uden om det som børn gerne vil, men er der andre børn så kan man ikke sige: nej den her uge og weekend er Ib hos sin far så derfor laver vi ikke noget Ib gerne ville - ergo i halvdelen af weekenderne må vi ikke opleve noget som Ib kan blive misundelig over, tilgengæld kommer Ib tilbage og fortæller om cirkustur med sin far, men det er jo fordi....

Jeg ville nok ikke vælge en tur til præcis NY hvis det var mig, men havde vi som familie et år 5 ugers ferie og vi havde 3 skønne ferie uger med er bonus barn fx til Italien, og vi også havde pengene og lysten til oplevelser/rejser de 2 andre uger, så ville jeg da ikke have dårlig samvittighed, for bonus skulle da forhåbentlig også have yderligere oplevelser/rejser med sin anden familie.

Man skal have tungen lige i munden i en sammenbragt familie, men man skal nok smide milimeter demokratiet væk, for det er ikke længere muligt. For det barn som har to familier får bare alt gange to, og det barn som har en familie får tiden med mor/far gange 2 osv. Og lige som jeg med 3 børn bevidst vælger oplevelser alene med et eller flere børn, at vi laver pige og drenge ture osv. Så må man også gerne udnytte man har tid alene med børnene i en sammenbragt familie og man må gerne lave noget med et barn af gangen også ferier - jeg går da med en kæmpe drøm om London alene med min datter, men også en London/Harry Potter tur alene med de to store. Og nej jeg ville ikke have sort samvittighed over jeg gjorde det uden alle børnene (ikke sammenbragte)

Jeg er er heller ikke uenig i alt det du skriver. Men som jeg skrev er det blot mine tanker. Ingen siger at jeg gør det rigtige.  

Jeg ved godt at der selvfølgelig følger en masse med når man er skilsmissebarn. Men jeg mener også at man som forældre, må forsøge at minimere de ting, som kunne gå udover barnet. 

Selvfølgelig kan jeg også finde på at tage på tøsehygge med min datter, hvor vi shopper, tager på cafe osv. Men jeg gør det faktisk også med min søn, hvor vi gør noget han synes er hyggeligt. 

Jeg ved godt at man aldrig vil kunne gøre alt ens og gøre alt 100% lige. Men en tur til NY, ville for mig, kunne være en engangsforestilling, da det ikke ville være sikkert at vi nogensinde kunne skrabe penge til sådan en tur igen - derfor ville jeg, hvis det var mit barn der var blevet "fravalgt" blive ked af at han/hun ikke skulle opleve sådan en tur med familien. - Jeg ved godt at der er en familie mere, hvor de også oplever ting. Men ingen ved jo hvordan den økonomiske situation ser ud i den anden familie og om de har penge og ressourcer til en rejse. 

Men som du skriver, så ved jeg jo ikke hvordan det er, når der er flere børn involveret, da jeg ikke selv er bonusmor. Og derfor kan jeg kun tale ud fra mine egene følelser og tanker omkring det. Og som jeg skrev tidligere, så kunne jeg ikke lade være at vende situationen til, hvis det var mit eget barn der ikke var inviteret med på ferie, men "kun" vores fælles børn.

Det kan i da sagtens.. Kan slet ikke se problemet

jeg er selv skilsmissebarn og har aldrig været med min far og hans kone og deres fælles børn(dvs mine søskende) på ferie.. 

Ligeledes har mine halvsøstre (stedfars børn) heller ikke været med os på ferie.. 

Sådan har det altid været i min familie og mange af min veninders  For mig er det normalt

Det ville jeg ikke gøre. Nu har jeg selv en papfar, og av for satan hvor ville jeg blive såret da jeg var barn hvis han havde inviterede på ferie, velogmærket uden mig fordi jeg ikke lige er hans men kun min mors. Han valgte min mor og dermed også mig. Du valgte din kæreste og dermed også hans barn, og det barn er nu en del af familien, i mine øjne skal det barn deltage i ferier på ligefod med familiens andre børn. Så nej, det kan du ved Gud ikke tillade dig. Det er min mening. Det er svært nok at være delebarn uden at blive udelukket fra ferier med ens far og søskende.