Er det fair?

Overordnet set synes jeg godt nok din kæreste virker smålig og nærig. Det virker meget skarpt dit og mit, og slet ikke vores. 
I et forhold vil der jo gennem livet være perioder, fyring, barsel osv. hvor indtjeningerne vil være ulige og skæve, og her mener jeg altså at man skal støtte og hjælpe hinanden. Istedet for hele den der "det må du sgu selv finde ud af" mentalitet. Har du ikke råd? Jamen det er bare ærgerligt min skat. Jeg siger ikke at man SKAL have fælles økonomi hvor alt bliver til vores. Men er der en periode hvor den ene tjener mere, så er det kun far at vedkommende også betaler mere. Det er jo slet ikke fair at du bare er overladt til dig selv og skal leve på en sten, mens han lever det fede liv. Det ville jeg slet ikke finde mig i.
Han skal simpelthen pakke hans mentalitet om at du tager hans penge, og nærmest berøver ham, væk. Tror han virkelig at det er det du vil? Kan han slet ikke se at det er unfair. DU har jo slet ikke mulighed for at spare det samme op som han har. 

Mulle0802 skriver:

Men hvad vil han bruge sin opsparing til - for du vil jo aldrig få den sum af penge så i kan blive 50/50 op noget?

I skal da have en madkonto, det andet ville drive mig til vanvid, lige som du står til regnskab for hvad du bruger. 

Hans tanke er jo, at jeg skal låne f.eks 100.000 af ham, oveni de 20.000 Jeg har lånt i forvejen.

så lægger vi 200.000 i udbetaling.

så det er 120.000 jeg skal afdrage på til ham, sammen med banklån, realkreditten og faste udgifter, hvis vi gør det sådan. 

Jo mere jeg skriver, jo mindre har jeg lyst til at købe noget nu.

migxher skriver:

Overordnet set synes jeg godt nok din kæreste virker smålig og nærig. Det virker meget skarpt dit og mit, og slet ikke vores. 
I et forhold vil der jo gennem livet være perioder, fyring, barsel osv. hvor indtjeningerne vil være ulige og skæve, og her mener jeg altså at man skal støtte og hjælpe hinanden. Istedet for hele den der "det må du sgu selv finde ud af" mentalitet. Har du ikke råd? Jamen det er bare ærgerligt min skat. Jeg siger ikke at man SKAL have fælles økonomi hvor alt bliver til vores. Men er der en periode hvor den ene tjener mere, så er det kun far at vedkommende også betaler mere. Det er jo slet ikke fair at du bare er overladt til dig selv og skal leve på en sten, mens han lever det fede liv. Det ville jeg slet ikke finde mig i.
Han skal simpelthen pakke hans mentalitet om at du tager hans penge, og nærmest berøver ham, væk. Tror han virkelig at det er det du vil? Kan han slet ikke se at det er unfair. DU har jo slet ikke mulighed for at spare det samme op som han har. 

Jeg synes ikke jeg lever på en sten. 

Ser jo stadig mine veninder og drikker en kop kaffe på en café, køber lidt tøj og sådan - Ellers kunne jeg lige så godt lægge mig til at dø. 

Jeg ville blive idiot hvis jeg skulle vende hver 25øre.

Men en det er jo heller ikke hans skyld, at jeg ikke var højt lønnet inden jeg gik på barsel. 

Det er jo min egen skyld, at jeg ikke har mere udbetalt. Det skal han vel ikke straffes for.

men du har ret i, at det er rigtig ubehageligt at han føler, at jeg tager hans penge. Faktisk er jeg rigtig ked af, at det i hans øjne er "hans" penge, og ikke vores. Vi har jo et barn sammen, så jeg formoder da, at han mener vi har en fremtid sammen.

Anonym skriver:

Hans tanke er jo, at jeg skal låne f.eks 100.000 af ham, oveni de 20.000 Jeg har lånt i forvejen.

så lægger vi 200.000 i udbetaling.

så det er 120.000 jeg skal afdrage på til ham, sammen med banklån, realkreditten og faste udgifter, hvis vi gør det sådan. 

 

Jo mere jeg skriver, jo mindre har jeg lyst til at købe noget nu.

Det forstår jeg godt, det har du jo ikke råd til. 

Formoder at lånet til dig er uden nogen form for renter? 

Mulle0802 skriver:

Det forstår jeg godt, det har du jo ikke råd til. 

Formoder at lånet til dig er uden nogen form for renter? 

Hah! Det skal du ikke være så sikker på.. 

De 20.000 jeg har lånt af ham, der ville han vide hvad jeg sparede i renter ved at betale lånet ud nu  

Der sagde jeg altså, at nu stopper festen. Så kunne jeg jo lige så godt beholde banklånet.

Anonym skriver:

Jeg synes ikke jeg lever på en sten. 

Ser jo stadig mine veninder og drikker en kop kaffe på en café, køber lidt tøj og sådan - Ellers kunne jeg lige så godt lægge mig til at dø. 

Jeg ville blive idiot hvis jeg skulle vende hver 25øre.

 

Men en det er jo heller ikke hans skyld, at jeg ikke var højt lønnet inden jeg gik på barsel. 

Det er jo min egen skyld, at jeg ikke har mere udbetalt. Det skal han vel ikke straffes for.

 

men du har ret i, at det er rigtig ubehageligt at han føler, at jeg tager hans penge. Faktisk er jeg rigtig ked af, at det i hans øjne er "hans" penge, og ikke vores. Vi har jo et barn sammen, så jeg formoder da, at han mener vi har en fremtid sammen.

Men sådan er det jo når man har valgt et liv sammen med en som ikke har samme uddannelses niveau som en selv. Så skulle han måske have valgt en anden kæreste (:

Men i forhold til hans formue og huskøb.
Måske du skal prøve at få ham til at se det som en indvistering fra hans side, i jeres fælles liv og frem tid?

Alternativt kan i jo gå så langt som at lave en skriftlig aftale. At skulle det frygtelige ske at i går fra hinanden, så har i på skrift at han har smidt xxxxxxx kr i hus købet, og dem skal du så betale tilbage til ham den dag i går fra hinanden. Går i ikke fra hinanden, jamen så må han jo leve med at han har indvisteret flere penge i forholdet end du har.

Puha hvor må det være træls at det hele skal gå så meget op i dit og mit 

Anonym skriver:

Hah! Det skal du ikke være så sikker på.. 

De 20.000 jeg har lånt af ham, der ville han vide hvad jeg sparede i renter ved at betale lånet ud nu  

Der sagde jeg altså, at nu stopper festen. Så kunne jeg jo lige så godt beholde banklånet.

Ej okay, troede det var som en tjeneste og for du slap hurtigere ud af det. 

Så hellere slippe for det og så låne af banken.

Kunne muligheden være at han lagde hele indskuddet men I fælles betaler husleje og så får lavet et dokument på at hvis I en dag skulle gå hver til sit så skulle han havde udbetalingen tilbage før i deler gæld/overskud?

Inspireret af en anden tråd vil jeg høre jeres tanker omkring vores økonomi her i huset.

Min kæreste har ca 30.000 kr udbetalt, og her under min barsel har jeg ca 10.000 kr. Udbetalt. (Normalt ca 13.000 udbetalt)
Vi deler fælles udgifter 50/50.
Vi har et fælles barn på under 6 måneder.
Jeg vil gerne have fælles økonomi, og det vil min kæreste ikke. Han tror, at jeg vil bruge alle hans penge.

Min kæreste har solgt sin lejlighed, og har tjent ca. 300.000 kr. På salget.
Nu går vi og kigger på at købe lejlighed (bor pt. Til leje). Jeg har hele tiden tænkt, at vi skulle købe den, og smide en god sjat penge i udbetalingen.. Netop fordi min kæreste har tjent på salget.

Forleden siger min kæreste så, at jeg kan låne penge af ham til udbetalingen, og så må jeg betale ham tilbage hver måned fremover.
Ellers kan han købe lejligheden, og så kan jeg betale ham husleje hver måned.

Derudover har jeg også lånt 20.000 kr af ham til at betale noget gammel gæld ud, så jeg nu betaler ham 1500 kr. Om måneden.

Jeg føler mig lidt som et barn i det her forhold. Føler ihvertfald ikke at han satser helt på det her, og at vi er ligeværdige.
Er jeg helt gal på den, eller er det fair nok det han siger?

Hmm..

Herhjemme foregår det sådan her:

Min mand tjener væsentligt mere end mig (cirka samme forhold som jer). Vi deler faste udgifter nogenlunde 50/50 (jeg betaler institution og lån på kolonihave, han betaler husleje).

Han betaler dog meget mere end mig til madbudget (næsten kun hans udgift), restaurantbesøg, rejser, alt det sjove som vi foretager os sammen. Alt hvad der udelukkende er mit forbrug (tøj, bifture med veninder o.s.v.) betaler jeg helt selv.

Vi har ikke fælleskonto. Ingen af os har lyst til at den anden skal kunne følge minutiøst med i hvad man bruger sine penge på.

Han ejer vores andelslejlighed, som har en friværdi på cirka 1.2 mil (han har et lån på 800.000 i den). Jeg ejer vores kolonihave, hvor jeg lagde et indskud på 400.000.

Hvis vi gik fra hinanden, ville jeg ikke bede ham om halvdelen af friværdien af hans lejlighed. Det er HANS lejlighed. Ligesom han heller ikke ville bede mig om halvdelen af det indskud jeg har smidt i vores kolonihave.

Vi snakkede på et tidspunkt om at købe et hus. Her ville han så kunne smide 1,2 mil. i indskud, og jeg ville kunne smide 400.000. Hvis vi skulle gå fra hinanden, ville vi gøre det sådan at vi hver især fik de penge tilbage som vi havde skudt ind, og delte et eventuelt overskud(/underskud) 50/50 imellem os.

Intet af det her har vi papir på - det er aftaler baseret på tillid (fra hans side, må man sige, da jeg jo faktisk har krav på mere end jeg har skudt ind i forholdet).

Jeg ville aldrig gå med til at skulle låne penge af ham hvis vi købte noget sammen. Jeg har det meget bedre med vores model, at han så ville få en tilsvarende større bid af kagen i tilfælde af et salg hvis vi skulle gå fra hinanden. Måske du kan foreslå ham sådan en løsning?

M.h.t. låneudgifter på huset, der må du jo bare sige hvad dit månedlige udgiftsloft er, og at du ikke kan betale mere end det. Og så må han gøre op med sig selv om han vil betale mere, eller købe et billigere hus så jeres udgifter ender på 50/50, eller droppe at købe hus.

Ej ej søde sådan kan du ik leve. Jeg synes du skal tage en alvorlig snak med ham��

hvorfor sparar din kæreste så mange penge sammen hver måned?? Hvis man i et parforhold ik kan tage det hele som "vores" istedet for dit og mit så kan det blive svært. 

her hos os har vi ikki fælles økonomi men vi har delt det op i at han betaler hus og bil og jeg betaler mad og tøj + andet. Det gjorde vi fordi jeg har svingende løn. Han har 30.000 udbetalt om måneden. Det er ik fair at når den anden tjener så meget mere så skal der stadig være 50/50. Så må man hellere gå efter 30/75

Ganske enkelt - jeg ville hverken købe bolig eller få barn med en mand der havde den holdning. 

Nu har vi så også haft fælles økonomi siden vi flyttede sammen. I en periode tjente jeg mest og nu er det min mand der tjener mest. Men vi deles om det. Jeg ville synes at det var underligt at leve i et forhold hvor den ene har r.... fuld at penge og den anden ikke har ret meget. Specielt ikke når din løn nu er lavere fordi du er på barsel med JERES barn.