Inspireret af en anden tråd vil jeg høre jeres tanker omkring vores økonomi her i huset.
Min kæreste har ca 30.000 kr udbetalt, og her under min barsel har jeg ca 10.000 kr. Udbetalt. (Normalt ca 13.000 udbetalt)
Vi deler fælles udgifter 50/50.
Vi har et fælles barn på under 6 måneder.
Jeg vil gerne have fælles økonomi, og det vil min kæreste ikke. Han tror, at jeg vil bruge alle hans penge.
Min kæreste har solgt sin lejlighed, og har tjent ca. 300.000 kr. På salget.
Nu går vi og kigger på at købe lejlighed (bor pt. Til leje). Jeg har hele tiden tænkt, at vi skulle købe den, og smide en god sjat penge i udbetalingen.. Netop fordi min kæreste har tjent på salget.
Forleden siger min kæreste så, at jeg kan låne penge af ham til udbetalingen, og så må jeg betale ham tilbage hver måned fremover.
Ellers kan han købe lejligheden, og så kan jeg betale ham husleje hver måned.
Derudover har jeg også lånt 20.000 kr af ham til at betale noget gammel gæld ud, så jeg nu betaler ham 1500 kr. Om måneden.
Jeg føler mig lidt som et barn i det her forhold. Føler ihvertfald ikke at han satser helt på det her, og at vi er ligeværdige.
Er jeg helt gal på den, eller er det fair nok det han siger?
Hmm..
Herhjemme foregår det sådan her:
Min mand tjener væsentligt mere end mig (cirka samme forhold som jer). Vi deler faste udgifter nogenlunde 50/50 (jeg betaler institution og lån på kolonihave, han betaler husleje).
Han betaler dog meget mere end mig til madbudget (næsten kun hans udgift), restaurantbesøg, rejser, alt det sjove som vi foretager os sammen. Alt hvad der udelukkende er mit forbrug (tøj, bifture med veninder o.s.v.) betaler jeg helt selv.
Vi har ikke fælleskonto. Ingen af os har lyst til at den anden skal kunne følge minutiøst med i hvad man bruger sine penge på.
Han ejer vores andelslejlighed, som har en friværdi på cirka 1.2 mil (han har et lån på 800.000 i den). Jeg ejer vores kolonihave, hvor jeg lagde et indskud på 400.000.
Hvis vi gik fra hinanden, ville jeg ikke bede ham om halvdelen af friværdien af hans lejlighed. Det er HANS lejlighed. Ligesom han heller ikke ville bede mig om halvdelen af det indskud jeg har smidt i vores kolonihave.
Vi snakkede på et tidspunkt om at købe et hus. Her ville han så kunne smide 1,2 mil. i indskud, og jeg ville kunne smide 400.000. Hvis vi skulle gå fra hinanden, ville vi gøre det sådan at vi hver især fik de penge tilbage som vi havde skudt ind, og delte et eventuelt overskud(/underskud) 50/50 imellem os.
Intet af det her har vi papir på - det er aftaler baseret på tillid (fra hans side, må man sige, da jeg jo faktisk har krav på mere end jeg har skudt ind i forholdet).
Jeg ville aldrig gå med til at skulle låne penge af ham hvis vi købte noget sammen. Jeg har det meget bedre med vores model, at han så ville få en tilsvarende større bid af kagen i tilfælde af et salg hvis vi skulle gå fra hinanden. Måske du kan foreslå ham sådan en løsning?
M.h.t. låneudgifter på huset, der må du jo bare sige hvad dit månedlige udgiftsloft er, og at du ikke kan betale mere end det. Og så må han gøre op med sig selv om han vil betale mere, eller købe et billigere hus så jeres udgifter ender på 50/50, eller droppe at købe hus.