Særskilt økonomi eller fælles? Før og efter børn?

Siden vi flyttede sammen har vi haft fællesøkonomi, syntes alt andet virker som om man egentlig ikke satser 100% på hinanden.

Monica 

Mom skriver:

Altså hvis den fungere godt, som I har det nu, hvorfor så ændre det?

Vi andre kan jo godt sige hvad der giver mening for os, men derfor behøves det jo ik give mening for jer.

Nu HAR vi jo fælles økonomi, og derfor ville en enhver arv, gevinster og olign. derfor også være VORES...

Du kan jo i tilfælde af at I beslutter jer for fælles økonomi, bare slette gælden.

Og hvis I beslutter jer for at bibeholde økonomien som den er, så husk særeje for din formue hvis I en dag skulle finde på at gifte jer..

Ja lige nu fungere det fint - da ingen af os mangler noget. Men i forhold til fremtiden med udgifter til barn/børn vil min kæreste ikke have meget til sig selv og så vil det blive mere tydeligt skævt. 

Dette ønsker jeg jo ikke - at min kæreste skal spare og jeg blot kan bruge penge som jeg plejer (uden at spare så meget op) 

Anonym skriver:

Ja lige nu fungere det fint - da ingen af os mangler noget. Men i forhold til fremtiden med udgifter til barn/børn vil min kæreste ikke have meget til sig selv og så vil det blive mere tydeligt skævt. 

Dette ønsker jeg jo ikke - at min kæreste skal spare og jeg blot kan bruge penge som jeg plejer (uden at spare så meget op) 

Men så har du jo selv svaret på dit eget spørgsmål

Troldemommi skriver:

Siden vi flyttede sammen har vi haft fællesøkonomi, syntes alt andet virker som om man egentlig ikke satser 100% på hinanden.

Monica 

Kan godt følge dig - sådan har jeg måske også haft det i starten (hvad nu hvis)

Men ikke nu og fremadrettet pga. PB.

Mom skriver:

Men så har du jo selv svaret på dit eget spørgsmål

Ja måske ved bare ikke om det skal være at jeg betaler mere til budgettet eller at min løn er hans og omvendt. 

Anonym skriver:

Stod din far og mor ikke fælles med udgifterne til børnene?

Jeg ville aldrig spare op for ikke at forkæle mine børn.

Men ja jeg synes også det er skævt. Hvordan er du kommet ud af den "onde spiral" 

Det var primært mor som betalte til os unger, af hendes egne penge... 

Jeg har skam bare taget et aktivt valg om at jeg aldrig ville ende med at stå og blive bitter over penge...

Så min mand og jeg gik i banken og fik lavet alle pengesager fælles. Sådan at alle lån er fælles. Vi fik bare samlet vores økonomi, det giver en dejlig ro -for os 

Vi har helt fælles økonomi og har altid haft det og det har fungeret upåklageligt. Nu tjener vi næsten det samme men tidligere har først min mand tjent mest og så mig, men det har ikke haft nogen betydning.

Anonym skriver:

Hej Alle,

Er lidt nysgerrig omkring hvordan andre par kører deres økonomi.

Har i hver jeres økonomi eller deler i alt 50/50

Da i fik børn (hvis I har) forsatte I så på samme måde eller ændrede i fordelingen?

Jeg får udbetalt 17.000 kr. hver måned (stiger yderligere i år) og har ingen personlige lån. (Vi har begge huslån)

Min kæreste får udbetalt 14.000 kr. og har et lån (til mig) som han afdrager med 1000 kr. om måneden.

Jeg har ca. 7500 kr. til sjov og spas og han 3.500 kr. (De 1000 kr. han afdrager til mig ryger på min opsparing.

Jeg sparer op til 5000 kr. op hver måned, han 500-1000 kr. Vi har ikke fælles økonomi men deler alt 50/50.

Jeg har sagt at den dag vi er så heldige at få en barn vil jeg gerne forsætte med særskilt økonomi men vil gerne betale lidt mere til budgettet. Lyder det ikke fair nok - vi har altid kørt det sådan at alt er lige da vi egentlig ønsker det.

Vi har ikke fælles økonomi, jeg ville faktisk synes at det var mega grænseoverskridende at dele konto med min mand.

Vi deler faste udgifter 50/50. Han bidrager dog mere til madbudgettet end jeg gør, men han har også dyre vaner. 

Her har vi været sammen i 12 1/2 år, har 2 børn, hus og 2 biler. Vi betaler 1/2 om 1/2 til alt vores fælles, men har ellers hver vores kontoer, hvor vores løn går ind på. Det der er tilbage efter de faste udgifter på min konto, er mine "lommepenge" om man vil.

Når jeg har været på barsel, har han betalt mere til de faste udgifter.

Kærsten tjener næsten dobbelt så meget som mig nu, men feks var det mig der havde pengene til vores første lejlighed, så der lånte han pengene af mig, netop for ik at sku låne i banken. 

Selvom vi har købt hus, biler og har 2 børn sammen, ka jeg godt li at jeg har mine egne penge, som jeg ka bruge uden at sku spørge om "lov" Dette betyder på ingen måde at jeg ik tror på vores forholde.

Ka slet ik forstå at man ka sætte fælles økonomi op som at, så tror man mere på ens forhold, end folk der ik har fælles økonomi. For mig hænger kærlighed og penge slet ik sammen. Vh stine

Vi har fælles økonomi og på trods af at jeg er gift med en økonom, er det mig der styrer den med hård hånd (Fordi min mand er selvstændig og hans løn er dermed afhængig af hans indtjening, og jeg finder den usikkerhed stressende, hvis jeg ikke føler at jeg har overblik, så derfor bl.a. derfor styrer jeg økonomien.. Og så tror jeg faktisk at det passer min mand fint at han kun behøver at beskæftige sin med økonomien i firmaet og ikke også i privaten).

Vi har hver sin lønkonto og hver måned overfører vi et fast beløb til budgettet, han noget mere end mig, men hans løn er også for det meste højere. Derudover går jeg ind i starten af hver måned og overfører penge til vores madkonto, bilkontoen og ungernes udgifter konto. Pengene tager jeg fra begge konti (jeg har fuldmagt til hans konto). Jeg efterlader et fast beløb på hans konto til diesel og lommepenge og et fast beløb på min konto til lommepenge. Resten bliver overført til vores fælles opsparingskonto.

Vi bruger så vores lommepenge på hvad vi har lyst til, evt. sparer op, hvis der er noget vi gerne vil have. Hvis vi skal bruge penge fra opsparingen, skal vi som hovedregel være enige, men det er nu heller ikke noget problem. Hvis han kommer og mangler sko eller en ny vinterjakke eller lign., aftaler vi bare det, og det samme for mig. 

Madkontoen har vi begge to et særskilt dankort til.

Jeg tror måske at vi har været uvenner over økonomi 1 eller 2 gange i de snart 15 år vi har været sammen. Vi snakker sammen og tager hensyn til hinanden og opfatter generelt økonomien som et fælles ansvar på linje med børneopdragelse osv.