Særskilt økonomi eller fælles? Før og efter børn?

M (: skriver:

Jeg synes i hvert fald det er rart, at jeg kan bruge mine penge som jeg vil og han hans som han vil - vi er slet ikke enige om, hvad der er spild af penge  

Det er også sådan jeg har det, så står man ikke til ansvar.

Samtidig med kan min kæreste ikke lide tanken om jeg skulle give ham penge til hans forbrug så hellere til husleje og så dele om (fremtidige børns udgifter) Pt. Giver jeg ham en gang imellem en rejse eller et par sko som gaver (indpakket tilskud)

Fælles og nærmest fra dag 1-

Og heldigt for mig i mange år hvor det var su eller ingen penge og han tjente godt-

Nu tjener jeg mest ( og bruger stadig mest) men vi er ligeglade med hvem der bruger hvad så længe der ikke kommer minus på kontoen.

Synes det er besynderligt at man kan dele alt andet ,men penge det vil man ikke så for mig ( os) vil det altid være fælles økonomi. 

Mom skriver:

Aldrig! Da det jo handler om kommunikation

Forstår ikke man vil dele sit liv og få børn sammen (som jo kæder en sammen for resten af livet), men at man ikke vil dele sine penge.. For mig virker det så lidt nærrighedsagtigt. Men det er jo bare min mening, folk må gøre som det passer dem bedst.

Kan godt følge dig, jeg tænker også lidt om det ikke burde være sådan. Jeg har blot en lille formue, plus jeg synes det er mærkeligt at give ham noget af min løn til at betale mig af med (hans lån på 55.000 kr) 

Anonym skriver:

Kan godt følge dig, jeg tænker også lidt om det ikke burde være sådan. Jeg har blot en lille formue, plus jeg synes det er mærkeligt at give ham noget af min løn til at betale mig af med (hans lån på 55.000 kr) 

 

For det første giver man ikke den anden noget, når man har fælles - netop fordi det jo er fælles

Dernæst forstår jeg ikke låneprincippet, medmindre det er penge du har lånt ham lige da I fandt sammen?

Jeg skal ik stille mig til dommer, men forstår det som sagt ikke, det med særskilt økonomi når man har børn og lever sammen, set med mine briller er det lidt det samme som at sige at man ikke tror 100% på forholdet, eller man ikke syntes den anden fortjener en del af ens penge..

Mom skriver:

For det første giver man ikke den anden noget, når man har fælles - netop fordi det jo er fælles

Dernæst forstår jeg ikke låneprincippet, medmindre det er penge du har lånt ham lige da I fandt sammen?

Jeg skal ik stille mig til dommer, men forstår det som sagt ikke, det med særskilt økonomi når man har børn og lever sammen, set med mine briller er det lidt det samme som at sige at man ikke tror 100% på forholdet, eller man ikke syntes den anden fortjener en del af ens penge..

Vi har købt en bil samme, hvor jeg havde min andel og han skulle låne sin. Vi ønsker at alt skal være 50/50 og derfor tilbød jeg ham at han kunne låne dem af mig i stedet for at betale dyre renter i banken.

Selvom du skriver man ikke giver den anden noget når det er fælles - så er det med mine øjne netop det man gør når man har været vant til at holde det særskilt. 

Herhjemme har vi to fælleskontoer, en til mad, bleer, personlig pleje ting osv, og en konto til alle vores fælles udgifter, til vores hus, forsikringer osv. Så har vi hver vores lønkontoer og opsparinger. Det fungere godt for os vi deler så op på den måde, at jeg i en periode, mens min kæreste var under uddannelse, betalte jeg mest og nu hvor han tjener mere end jeg, betaler han så lidt mere til fælleskontoerne end jeg gør vi har hvert vores dankort til fælleskontoen så er der ikke uenigheder når en af os vil købe noget til os selv

Vi betaler en procentdel af vores løn til budgetkontoen. Det er super lækkert, så når jeg tjener meget så har jeg også ekstra til sjov og når jeg, som nu, er på barselsdagpenge så er det min mand der betaler mest, så jeg stadig har lidt til mig selv. 

Legetøj mv. Køber vi som det kommer af vores egne penge. 

Anonym skriver:

Vi har købt en bil samme, hvor jeg havde min andel og han skulle låne sin. Vi ønsker at alt skal være 50/50 og derfor tilbød jeg ham at han kunne låne dem af mig i stedet for at betale dyre renter i banken.

Selvom du skriver man ikke giver den anden noget når det er fælles - så er det med mine øjne netop det man gør når man har været vant til at holde det særskilt. 

Men det handler vel i bund og grund om du vil dele dine penge med ham? Og på den måde smide pengene i en fælles kasse...

Og ja når man er vant til at have særskilt økonomi, så vil det sikkert følelse som om man giver til den anden i en periode. Men det handler om hvilke øjne der ser, her tales der aldrig om HVEM der tjener hvor meget, men om hvor meget VI tjener

Princippet i at vi deler alt, og ikke blot lever sammen.

Anonym skriver:

Hej Alle,

Er lidt nysgerrig omkring hvordan andre par kører deres økonomi.

Har i hver jeres økonomi eller deler i alt 50/50

Da i fik børn (hvis I har) forsatte I så på samme måde eller ændrede i fordelingen?

Jeg får udbetalt 17.000 kr. hver måned (stiger yderligere i år) og har ingen personlige lån. (Vi har begge huslån)

Min kæreste får udbetalt 14.000 kr. og har et lån (til mig) som han afdrager med 1000 kr. om måneden.

Jeg har ca. 7500 kr. til sjov og spas og han 3.500 kr. (De 1000 kr. han afdrager til mig ryger på min opsparing.

Jeg sparer op til 5000 kr. op hver måned, han 500-1000 kr. Vi har ikke fælles økonomi men deler alt 50/50.

Jeg har sagt at den dag vi er så heldige at få en barn vil jeg gerne forsætte med særskilt økonomi men vil gerne betale lidt mere til budgettet. Lyder det ikke fair nok - vi har altid kørt det sådan at alt er lige da vi egentlig ønsker det.

Vi kører fælles økonomi og har gjort det siden dag 1. Han har en sindssyg god løn, hvor jeg har fx dødelig løn, så ville da synes det var surt at vi var stringent opdelte omkring økonomi.

Anonym skriver:

Som jeg ser det er der fordele og ulemper vil begge dele.

Vi har valgt at 50/50 pga. min kærestes lån og at vi vil undgå at "få lommepenge" hvis jeg vil bruge 3000 kr. på tøj den ene måned så vil jeg kunne det uden at skulle forklare/forsvare det.

For mig er økonomi lidt roden til alt ondt. Frygten for det skulle blive sådan at så køber han tøj for 1000 kr. så skal/må jeg også. Har I ikke nogle episoder hvor I synes den anden hat fråset med pengene? 

Min mand og jeg har haft fælles økonomi siden vi flyttede sammen for ca. 11 år siden. Jeg kan ikke mindes at vi én eneste gang har haft skænderier / diskussioner om vores økonomi. 

Da vi startede var vi begge studerende og tjente nogenlunde det samme. Jeg blev færdig før ham og fik job og tjente der mere end ham. Nu tjener han mest. Og der har aldrig været de overvejelser at den ene giver mere end den anden.

Efter vi har fået lidt flere penge mellem hænderne har vi valgt at vi hver får 1000 kr. om måneden på hver vores opsparing. Den bruges også til hvis man får nogle penge i gave, så man kan bruge dem på sig selv. På den måde kan min mand sagtens gå ud og købe en dims til sin crosser eller computer eller jeg kan ligge en kæmpe bestilling ved zalando uden at man behøver have den anden med på råd. Dog er det ikke sådan at vi ikke kan købe noget til os selv fra fælleskontoen. Det er mere sådan til de lidt dyrere ting.