Herhjemme har vi hver især to efternavne. Min mand har to, da hans forældre er skilt og jeg har to, fordi mine forældre "kun" er kærester 
Nu skal vi så have døbt vores datter Katrine og er i tvivl om efternavne.
Vi er enige om, at det klinger bedst med to efternavne. Men jeg har svært ved at vælge mellem min "mors" eller min "fars" og min mand har det på samme måde.
Derfor har vi talt om at give hende alle fire efternavne og så kun bruge de to - det første og det sidste. Så det kun er "på papiret", at hun har fire.
Når jeg fortæller dette til folk, bliver det modtaget med enten grin eller et "ej, det er da synd"...
Hvorfor er det synd?
Hvad har i andre gjort?
Herhjemme har vores søn fået et navn fra hver. Vi har begge almindelige -sen efternavne, men jeg har også et sjældent mellemnavn, som kun bliver brugt i min slægt på fars side. Derfor var det meget nærliggende, at vores søn skulle hedde fornavn mit mellemnavn fars efternavn - og det også selvom jeg sjældent bruger mit mellemnavn og altid er blevet kaldt ved efternavn.. Vi syntes bare han skulle have er navn fra hver, og -sen -sen var ikke en mulighed. Derfor valgte vi den kombination, som vi alle tre ville komme til at hedde ved et evt. bryllup. Lillebrøster kommer naturligvis til at hedde samme navnekombination
Eneste problem med kombinationen af vores navne er, at de begge begynder med det samme bogstav og dermed udelukkes alle fornavne startene hermed. Dette, da vi alligevel synes det er synd, hvis barnets initialer XXX og derudover ville man brække tungen i forsøget på at sige det
Anmeld