Julegave fra x'kæresten

OMG det bliver det sidste i hører fra mig.. Det kan tælles på en hånd, hvor mange der har forstået problematikken her.. Ingen forskelsbehandling.. 

Bonus barnet er fire og min egen knægt er to.. I kalenderen er der i hvert fald et billede af biomor, men også af lillebroren og bonusbarnet.. Hun har det liv hjemme hos hendes mor og her et andet.. Hun må snakke lige så meget om hendes liv derhjemme som hun lyster, trods jeg bliver træt i hovedet af at høre min mor gør sådan og sådan, min mor siger, jeg må det og det med min lillebror - men sådan er det..  Jeg kan sætte tusindvis af billeder op af bonus og min søn - men jeg er noget træt af at sku se på biomoderens happy/pround moments - vi har jo vores egne her i vores lille familie.. 

At jeg ikke udstiller børnenes kreationer, betyder ikke de ikke bliver rost og anerkendt for deres indsats og udviser taknemlighed for gaven..  Men igen når hjemmet ikke eroverpyntet  i forvejen og de fra start af har deres ting udstillet på deres værelse - så oplever de altså ingen nederlag ved det.. Men er stolte af at have det på deres værelse - os en kalender de kan bladre i.. 

Kalenderen passer ikke ind, kan ikke stå i køkkenet, ingen reoler i stuen og det er grim i mine øjne - bare fordi det er biomoderens stil behøver det jo ikke være min eller vores.. Heldigvis føler faren også at det er lettere invaderende i vores liv at biomoderens vælger denne typegave gave - men ville aldrig i tale sætte der for roensskyld.. En tegning havde givet mere lykke og kunne med lidt god vilje have kunnet blive proppet i en ramme og blevet formet til at passe ind.. 

Ja, jeg har valgt at leve med en mand med barn - men han har os valgt at leve med mig og min ocd.. Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg ikke kan tåle at se på børnekreationer og måske Max kan acceptere et par tegninger der kan udskiftes efter ønske på køleskabet.. 

Heldigvis er han mere forstående end størstedelen her.. Ville ønske han havde et arbejde hvor det kunne stå - jeg er ikke uden at fratage ham noget - men det er os mit hjem hvor jeg er medbestemmende om hvad står hvor.. Havde jeg fået en designer vase eller kalender for den sagsskyld jeg ikke brød mig om udseendet på - var den jo blevet byttet.. Så det er en blanding her.. 

Nogle af jer, kunne have gavn af at læse om de nye syn på børneopdragelse.. Hvor børn skal kende deres plads i hierarkiet og ikke opleve gudestatus.. Mine 'børn' skal ikke gemmes væk - værelsernecer deres resten af huset er vores og der er plads til fælles hygge og leg - men legetøj skal altid tilbage på dets plads på værelset.. Værelset er et dejligt sted, ikke et grumt hjørne.. 

Plus jeg altså ikke har taget skade af ikke at få udstillet mine kreationer som barn og at det faktisk os prydede mit værelse - særligt det hjemmelavede julepynt.. 

Dårlig mor.. Måske mine'børn' får noget med i bagagen andre ikke gør.. En ting er sikkert kærlighed mangler de ikke og det finder du ikke i ting uanset hvor de står.. 

Ms.Sunshine skriver:

Jeg fik desværre ikke mange billeder med da jeg flyttede (eller blev smidt ud) så det drejede sig reelt set måske kun om to eller tre billeder...

Jeg tror til gengæld at jeg ville blive ked af det hvis han havde sagt at jeg ikke måtte have Victors fodaftryk/håndaftryk, dåbsophæng eller lignende oppe, for det er noget jeg selv har lavet eller Victor selv har lavet til mig...

Tak for svar. Øv du ikke fik billeder og vel formodentlig heller ikke har fået dem efterfølgende... Og så er der måske også en forklaring i det på din nuværende kæreste har svært ved at blive mindet om din x, hvis han føler du er blevet behandlet dårligt.

DET Poulsen skriver:

OMG det bliver det sidste i hører fra mig.. Det kan tælles på en hånd, hvor mange der har forstået problematikken her.. Ingen forskelsbehandling.. 

Bonus barnet er fire og min egen knægt er to.. I kalenderen er der i hvert fald et billede af biomor, men også af lillebroren og bonusbarnet.. Hun har det liv hjemme hos hendes mor og her et andet.. Hun må snakke lige så meget om hendes liv derhjemme som hun lyster, trods jeg bliver træt i hovedet af at høre min mor gør sådan og sådan, min mor siger, jeg må det og det med min lillebror - men sådan er det..  Jeg kan sætte tusindvis af billeder op af bonus og min søn - men jeg er noget træt af at sku se på biomoderens happy/pround moments - vi har jo vores egne her i vores lille familie.. 

At jeg ikke udstiller børnenes kreationer, betyder ikke de ikke bliver rost og anerkendt for deres indsats og udviser taknemlighed for gaven..  Men igen når hjemmet ikke eroverpyntet  i forvejen og de fra start af har deres ting udstillet på deres værelse - så oplever de altså ingen nederlag ved det.. Men er stolte af at have det på deres værelse - os en kalender de kan bladre i.. 

Kalenderen passer ikke ind, kan ikke stå i køkkenet, ingen reoler i stuen og det er grim i mine øjne - bare fordi det er biomoderens stil behøver det jo ikke være min eller vores.. Heldigvis føler faren også at det er lettere invaderende i vores liv at biomoderens vælger denne typegave gave - men ville aldrig i tale sætte der for roensskyld.. En tegning havde givet mere lykke og kunne med lidt god vilje have kunnet blive proppet i en ramme og blevet formet til at passe ind.. 

Ja, jeg har valgt at leve med en mand med barn - men han har os valgt at leve med mig og min ocd.. Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg ikke kan tåle at se på børnekreationer og måske Max kan acceptere et par tegninger der kan udskiftes efter ønske på køleskabet.. 

Heldigvis er han mere forstående end størstedelen her.. Ville ønske han havde et arbejde hvor det kunne stå - jeg er ikke uden at fratage ham noget - men det er os mit hjem hvor jeg er medbestemmende om hvad står hvor.. Havde jeg fået en designer vase eller kalender for den sagsskyld jeg ikke brød mig om udseendet på - var den jo blevet byttet.. Så det er en blanding her.. 

Nogle af jer, kunne have gavn af at læse om de nye syn på børneopdragelse.. Hvor børn skal kende deres plads i hierarkiet og ikke opleve gudestatus.. Mine 'børn' skal ikke gemmes væk - værelsernecer deres resten af huset er vores og der er plads til fælles hygge og leg - men legetøj skal altid tilbage på dets plads på værelset.. Værelset er et dejligt sted, ikke et grumt hjørne.. 

Plus jeg altså ikke har taget skade af ikke at få udstillet mine kreationer som barn og at det faktisk os prydede mit værelse - særligt det hjemmelavede julepynt.. 

Dårlig mor.. Måske mine'børn' får noget med i bagagen andre ikke gør.. En ting er sikkert kærlighed mangler de ikke og det finder du ikke i ting uanset hvor de står.. 

Så længe farmand heller ikke føler for kalenderen skal stå fremme, så er der vel ikke nogen ko på isen? Og bliver pigen glad for den står på hendes værelse, så er den vel heller ikke længere. Det er vigtigste er vel at I som familie er enige, og de ikke blot skal gøre som en siger (og det betyder også hvis de 3 andre rotter sig sammen mod dig må du også bøje dig en gang imellem ).

At glædes over det man får af sine børn, er ikke at give dem gudestatus, det er bare at glæde sig. Jeg kan da godt se nogen af de ting mine børn laver ikke er verdens 8. Vidunder, men jeg kan se de har tænkt på mig da de lavede det, jeg kan se de har gjort sig umage, og jeg kan se de ønsker at give mig det. Har de pakket det ind til mig, lagt det under juletræet, så var det en gave til mig og så kan jeg ikke sætte det på deres værelse og hjemmegjorte gaver kan ikke byttes. Man behøver jo ikke have det fremme tim evig tid (nu er en kalender så en lang forteelse), for heldigvis glemmer de små hurtigt.

men vi er enige, børn skal være en dem af familien og ikke guder, men som en del af familien har man også ret til de fælles rum, man har også en en stil, en forståelse af æstetik og det er ikke sikkert man har den samme  Tro mig især min datter har jeg måtte lukke øjne over for når hun valgte tøj til en fin aften, eller når hun flyttede rundt på alt julepyntet. Det handler ikke om hun er gud, det handler om også at lytte til hende....

Men til slut, hvis I alle er enige om hvor kalenderen skal være, hvor i består så problemet?

Kald mig skør hippie mor. 

Men jeg har tegninger, sjove figurer og malerier i hele hytten min søn har lavet.

hvorfor skulle jeg ikke have det? Det er jo også han hjem og han har gjort sig meget umage  

elsker at gå og mindes de sjove stunder og hans koncentrerede ansigt når han laver ting 

Syntes du virker meget skrap, jeg ville som barn blive rigtig ked af min mor satte alle de gaver jeg gav hende ind på mit værelse.

jeg fik nogle tegninger igen jeg havde givet min far, og det gjorde sgu ondt! Og det var enda som voksen. 

Så den skal hænge fremme ligesom din søns ting burde  

DET Poulsen skriver:

Helt ærligt, men jeg ville sku os hænge den kalender, hvis det var MIN søn Som han havde lavet med hans far, inde på hans værelse.. 

 

 

Jeg tror sgu du skulle ha haft et par jubilæums kahler vaser i stedet for børn........ -de ville nok passe bedre ind i dit hjem, sådan visuelt 

DET Poulsen skriver:

OMG det bliver det sidste i hører fra mig.. Det kan tælles på en hånd, hvor mange der har forstået problematikken her.. Ingen forskelsbehandling.. 

Bonus barnet er fire og min egen knægt er to.. I kalenderen er der i hvert fald et billede af biomor, men også af lillebroren og bonusbarnet.. Hun har det liv hjemme hos hendes mor og her et andet.. Hun må snakke lige så meget om hendes liv derhjemme som hun lyster, trods jeg bliver træt i hovedet af at høre min mor gør sådan og sådan, min mor siger, jeg må det og det med min lillebror - men sådan er det..  Jeg kan sætte tusindvis af billeder op af bonus og min søn - men jeg er noget træt af at sku se på biomoderens happy/pround moments - vi har jo vores egne her i vores lille familie.. 

At jeg ikke udstiller børnenes kreationer, betyder ikke de ikke bliver rost og anerkendt for deres indsats og udviser taknemlighed for gaven..  Men igen når hjemmet ikke eroverpyntet  i forvejen og de fra start af har deres ting udstillet på deres værelse - så oplever de altså ingen nederlag ved det.. Men er stolte af at have det på deres værelse - os en kalender de kan bladre i.. 

Kalenderen passer ikke ind, kan ikke stå i køkkenet, ingen reoler i stuen og det er grim i mine øjne - bare fordi det er biomoderens stil behøver det jo ikke være min eller vores.. Heldigvis føler faren også at det er lettere invaderende i vores liv at biomoderens vælger denne typegave gave - men ville aldrig i tale sætte der for roensskyld.. En tegning havde givet mere lykke og kunne med lidt god vilje have kunnet blive proppet i en ramme og blevet formet til at passe ind.. 

Ja, jeg har valgt at leve med en mand med barn - men han har os valgt at leve med mig og min ocd.. Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg ikke kan tåle at se på børnekreationer og måske Max kan acceptere et par tegninger der kan udskiftes efter ønske på køleskabet.. 

Heldigvis er han mere forstående end størstedelen her.. Ville ønske han havde et arbejde hvor det kunne stå - jeg er ikke uden at fratage ham noget - men det er os mit hjem hvor jeg er medbestemmende om hvad står hvor.. Havde jeg fået en designer vase eller kalender for den sagsskyld jeg ikke brød mig om udseendet på - var den jo blevet byttet.. Så det er en blanding her.. 

Nogle af jer, kunne have gavn af at læse om de nye syn på børneopdragelse.. Hvor børn skal kende deres plads i hierarkiet og ikke opleve gudestatus.. Mine 'børn' skal ikke gemmes væk - værelsernecer deres resten af huset er vores og der er plads til fælles hygge og leg - men legetøj skal altid tilbage på dets plads på værelset.. Værelset er et dejligt sted, ikke et grumt hjørne.. 

Plus jeg altså ikke har taget skade af ikke at få udstillet mine kreationer som barn og at det faktisk os prydede mit værelse - særligt det hjemmelavede julepynt.. 

Dårlig mor.. Måske mine'børn' får noget med i bagagen andre ikke gør.. En ting er sikkert kærlighed mangler de ikke og det finder du ikke i ting uanset hvor de står.. 

Hvis man får gudestatus af at have tegninger og andre "værker" hængende hist og pist i stue og køkken, så er mine børn guder, ja. Det er nu nok ikke det, der ligger i det, du kalder "de nye syn på børneopdragelse" og "at kende sin plads i hierarkiet". 

At føle sig værdsat, når man bruger tid på at lave en tegning eller en anden kreation til dem, man holder af, er en basal følelse både for børn og voksne. Når jeg den dag i dag forærer min mor en ting, jeg har brugt tid eller penge på, forventer og håber jeg da, at hun ikke sender den med mig hjem igen, så den kan stå hos mig. 

DET Poulsen skriver:

OMG det bliver det sidste i hører fra mig.. Det kan tælles på en hånd, hvor mange der har forstået problematikken her.. Ingen forskelsbehandling.. 

Bonus barnet er fire og min egen knægt er to.. I kalenderen er der i hvert fald et billede af biomor, men også af lillebroren og bonusbarnet.. Hun har det liv hjemme hos hendes mor og her et andet.. Hun må snakke lige så meget om hendes liv derhjemme som hun lyster, trods jeg bliver træt i hovedet af at høre min mor gør sådan og sådan, min mor siger, jeg må det og det med min lillebror - men sådan er det..  Jeg kan sætte tusindvis af billeder op af bonus og min søn - men jeg er noget træt af at sku se på biomoderens happy/pround moments - vi har jo vores egne her i vores lille familie.. 

At jeg ikke udstiller børnenes kreationer, betyder ikke de ikke bliver rost og anerkendt for deres indsats og udviser taknemlighed for gaven..  Men igen når hjemmet ikke eroverpyntet  i forvejen og de fra start af har deres ting udstillet på deres værelse - så oplever de altså ingen nederlag ved det.. Men er stolte af at have det på deres værelse - os en kalender de kan bladre i.. 

Kalenderen passer ikke ind, kan ikke stå i køkkenet, ingen reoler i stuen og det er grim i mine øjne - bare fordi det er biomoderens stil behøver det jo ikke være min eller vores.. Heldigvis føler faren også at det er lettere invaderende i vores liv at biomoderens vælger denne typegave gave - men ville aldrig i tale sætte der for roensskyld.. En tegning havde givet mere lykke og kunne med lidt god vilje have kunnet blive proppet i en ramme og blevet formet til at passe ind.. 

Ja, jeg har valgt at leve med en mand med barn - men han har os valgt at leve med mig og min ocd.. Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg ikke kan tåle at se på børnekreationer og måske Max kan acceptere et par tegninger der kan udskiftes efter ønske på køleskabet.. 

Heldigvis er han mere forstående end størstedelen her.. Ville ønske han havde et arbejde hvor det kunne stå - jeg er ikke uden at fratage ham noget - men det er os mit hjem hvor jeg er medbestemmende om hvad står hvor.. Havde jeg fået en designer vase eller kalender for den sagsskyld jeg ikke brød mig om udseendet på - var den jo blevet byttet.. Så det er en blanding her.. 

Nogle af jer, kunne have gavn af at læse om de nye syn på børneopdragelse.. Hvor børn skal kende deres plads i hierarkiet og ikke opleve gudestatus.. Mine 'børn' skal ikke gemmes væk - værelsernecer deres resten af huset er vores og der er plads til fælles hygge og leg - men legetøj skal altid tilbage på dets plads på værelset.. Værelset er et dejligt sted, ikke et grumt hjørne.. 

Plus jeg altså ikke har taget skade af ikke at få udstillet mine kreationer som barn og at det faktisk os prydede mit værelse - særligt det hjemmelavede julepynt.. 

Dårlig mor.. Måske mine'børn' får noget med i bagagen andre ikke gør.. En ting er sikkert kærlighed mangler de ikke og det finder du ikke i ting uanset hvor de står.. 

Jeg tror faktisk at når dine egne kreationer som barn ikke er blevet udstillet og anerkendt på den måde, så har du ingen forståelse for hvad det giver et barn- og dermed også din søn og papdatter. Jeg bliver helt ked af på dine vegne hvis du vitterligt mener at børn får gudestatus når de bliver anerkendt på den måde, så må jeg bide det i sure æble, og indse at mine unger bliver til forskruede psykopater, sådan som jeg går og anerkender dem- eller giver dem gudestatus! 

Mht. Til at der er billeder af biomor og lillebror i kalenderen, så må I leve med de få billeder der må være, for biomor og lillebror er altså bare en stor del af pigens liv, uanset hvor meget I fornægter det! Og igen, hun har en mor, som hun formodentlig tilbringer det meste af tiden med, bliver anerkendt af og føler sig tryg ved, stoler på, og du, er blot fars kæreste, derfor må du som et værende voksent menneske, finde dig i at din kærestes pige har et godt liv med hendes mor, hvor der plads til hende og lykkelige øjeblikke som biomor gerne vil dele med jer i form af billeder, et liv som I skal respektere og forholde jer til- alt andet er respektløst! 

lineog4 skriver:

Selvsagt skal ingen køres over osv...

Men du siger egentlig det som for mig er det essentielle: du har lige så meget ret til din mening som din mand har. Og det gælder jo så også den anden vej, så ønsker TSs mand at have kalenderen fremme så gælder hans mening jo også og så må man tage en generel snak om hvordan og hvorledes med børns produktioner, hjemmet og det æstetiske udtryk er jo ikke kun kvindens domæne. 

Der skal også lyttes til følelser, men der skal lyttes til begges følelser. Og når de voksne så tager den snak, skal de huske børnene også bor i hjemmet og måske også har noget at skulle have sagt om det æstetiske udtryk og måske også har følelser.

Jeg synes det er fair du har meldt klart ud om gaver som biomor haf været involveret i og du har så valgt at hjælpe barnet med at lave gave som du kan rumme - skønt, og du har taget din kamp som rummer barnet også, fantastisk. Endnu mere fantastisk havde det jo selvsagt været om du og bio kunne have et godt forhold, men når nu det ikke kunne være,..

jeg læstd egentlig mest ts som, den er for grim og jeg vil have ret ti, at bestemme over MIT hjem (måske mest fordi hun fik flettet ind hun selv tog billeder), og der står jeg ved: det er også mandens hjem, og børnenes og måske de skulle tage en snak om balance gangen mellem den fine indretning og det at det er et hjem med børn og mand - i et forhold både med og uden børn må man gå på kompromis også med sin indretningsstil

Lige præcis  

Ja det er også derfor jeg siger at de skal snakke om det, de skal komme frem til et kompromis af en art og så skal de sætte sig ned og snakke om hvad de forventer af hinanden. Nu kan jeg se at ts's barn kun er 2 og så vidt jeg har forstået er det med en anden mand, så de har måske ikke været sammen så længe, og det jeg især kunne frygte er at de ikke har fået sat spille regler op. 

Og her gælder fx også hvad hun synes der er i orden der kommer fra hans ex og hvad han synes der er i orden der kommer fra hendes ex. 

Nogle har en ide om hvordan hjemmet skal indrettes både kernefamilier og sammensatte familier. Ved fx min mor og far havde det på den måde og så længe man forklare et barn at man er rigtig glad for gaven men at man gerne vil have den pynter inde på deres værelse så bliver børnene ikke nødvendigvis kede af det det er værre hvis man bare tager gaven og den pludselig forsvinder ud i den blå luft og barnet flere år senere finder den på loftet  

At hun selv tager billeder er måske endnu en ting der viser hun virkelig har en ide om hvordan hendes hus skal se ud. Og så skal hende og hendes mand blot blive enige, på lige fod som i et hvert andet forhold, det fantastiske ved en sammenbragt familie er at der er det enten at bonusforælderen bliver kørt over eller at begge er lige og har lige stor del i alt der sker i hjemmet. Den sidste er sådan som alle familier skulle være, det er ikke kun kvinden der skal bestemme hvordan hjemmet er indrettet, manden har også noget at sige. Men det skal heller ikke være sådan at man bliver fysisk eller psykisk dårlig af at have nogle ting i sit hjem. Og så kunne hendes kompromis evt være at hun frem over laver gaver med barnet for at være mere tilpas med det Alle børn er børn af huset, det der dine og mine høre ingen steder hjemme hvis man vil være en familie  

mpr skriver:

Lige præcis  

Ja det er også derfor jeg siger at de skal snakke om det, de skal komme frem til et kompromis af en art og så skal de sætte sig ned og snakke om hvad de forventer af hinanden. Nu kan jeg se at ts's barn kun er 2 og så vidt jeg har forstået er det med en anden mand, så de har måske ikke været sammen så længe, og det jeg især kunne frygte er at de ikke har fået sat spille regler op. 

Og her gælder fx også hvad hun synes der er i orden der kommer fra hans ex og hvad han synes der er i orden der kommer fra hendes ex. 

Nogle har en ide om hvordan hjemmet skal indrettes både kernefamilier og sammensatte familier. Ved fx min mor og far havde det på den måde og så længe man forklare et barn at man er rigtig glad for gaven men at man gerne vil have den pynter inde på deres værelse så bliver børnene ikke nødvendigvis kede af det det er værre hvis man bare tager gaven og den pludselig forsvinder ud i den blå luft og barnet flere år senere finder den på loftet  

At hun selv tager billeder er måske endnu en ting der viser hun virkelig har en ide om hvordan hendes hus skal se ud. Og så skal hende og hendes mand blot blive enige, på lige fod som i et hvert andet forhold, det fantastiske ved en sammenbragt familie er at der er det enten at bonusforælderen bliver kørt over eller at begge er lige og har lige stor del i alt der sker i hjemmet. Den sidste er sådan som alle familier skulle være, det er ikke kun kvinden der skal bestemme hvordan hjemmet er indrettet, manden har også noget at sige. Men det skal heller ikke være sådan at man bliver fysisk eller psykisk dårlig af at have nogle ting i sit hjem. Og så kunne hendes kompromis evt være at hun frem over laver gaver med barnet for at være mere tilpas med det Alle børn er børn af huset, det der dine og mine høre ingen steder hjemme hvis man vil være en familie  

Eneste er bare med børn bliver man måske nød til at gå mere på kompromis end hvis man havde mødt hinanden uden børn. Og ja at kompromis jo så går begge veje.

Tænker også at kompromiser, og snakke jo ikke sker over natten, men vælger man at flytte hurtigt sammen og der er børn involveret, så gælder det om at tage dem hurtigt og måske at man også ender med at gå endnu mere på kompromis end hvis man havde flyttet sammen senere, eller der ikke var børn. Og ja så er der også lige der kan være følelser i klemme, hvis x er en forholdavis ny x...

jeg er selv en af dem der langsom i optrækket, så vi flyttede først rigtig sammen da vi havde kendt hinanden i 10 år, dvs. Jeg var der hver weekend og gerne oftere, og det var altid hos dem, for han havde barnet og ingen weekend mor, kun feriemor. Jeg havde derfor mit eget æstetiske rum, mit helle og vi kunne langsomt lære at finde kompromiser, og de fleste kanter var slebet af da vi flyttede sammen - gjorde det nok en del nemmere 

For man kan bare ikke være lige så stejl når der er børn, for ligesom bonus ikke skal køres over så skal barnet heller ikke... Og gik mine fx fra alt de kom med som gaver stod fremme til intet stod fremme på kort tid så ville de nok tænke deres om deres rolle i familien. 

DET Poulsen skriver:

OMG det bliver det sidste i hører fra mig.. Det kan tælles på en hånd, hvor mange der har forstået problematikken her.. Ingen forskelsbehandling.. 

Bonus barnet er fire og min egen knægt er to.. I kalenderen er der i hvert fald et billede af biomor, men også af lillebroren og bonusbarnet.. Hun har det liv hjemme hos hendes mor og her et andet.. Hun må snakke lige så meget om hendes liv derhjemme som hun lyster, trods jeg bliver træt i hovedet af at høre min mor gør sådan og sådan, min mor siger, jeg må det og det med min lillebror - men sådan er det..  Jeg kan sætte tusindvis af billeder op af bonus og min søn - men jeg er noget træt af at sku se på biomoderens happy/pround moments - vi har jo vores egne her i vores lille familie.. 

At jeg ikke udstiller børnenes kreationer, betyder ikke de ikke bliver rost og anerkendt for deres indsats og udviser taknemlighed for gaven..  Men igen når hjemmet ikke eroverpyntet  i forvejen og de fra start af har deres ting udstillet på deres værelse - så oplever de altså ingen nederlag ved det.. Men er stolte af at have det på deres værelse - os en kalender de kan bladre i.. 

Kalenderen passer ikke ind, kan ikke stå i køkkenet, ingen reoler i stuen og det er grim i mine øjne - bare fordi det er biomoderens stil behøver det jo ikke være min eller vores.. Heldigvis føler faren også at det er lettere invaderende i vores liv at biomoderens vælger denne typegave gave - men ville aldrig i tale sætte der for roensskyld.. En tegning havde givet mere lykke og kunne med lidt god vilje have kunnet blive proppet i en ramme og blevet formet til at passe ind.. 

Ja, jeg har valgt at leve med en mand med barn - men han har os valgt at leve med mig og min ocd.. Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg ikke kan tåle at se på børnekreationer og måske Max kan acceptere et par tegninger der kan udskiftes efter ønske på køleskabet.. 

Heldigvis er han mere forstående end størstedelen her.. Ville ønske han havde et arbejde hvor det kunne stå - jeg er ikke uden at fratage ham noget - men det er os mit hjem hvor jeg er medbestemmende om hvad står hvor.. Havde jeg fået en designer vase eller kalender for den sagsskyld jeg ikke brød mig om udseendet på - var den jo blevet byttet.. Så det er en blanding her.. 

Nogle af jer, kunne have gavn af at læse om de nye syn på børneopdragelse.. Hvor børn skal kende deres plads i hierarkiet og ikke opleve gudestatus.. Mine 'børn' skal ikke gemmes væk - værelsernecer deres resten af huset er vores og der er plads til fælles hygge og leg - men legetøj skal altid tilbage på dets plads på værelset.. Værelset er et dejligt sted, ikke et grumt hjørne.. 

Plus jeg altså ikke har taget skade af ikke at få udstillet mine kreationer som barn og at det faktisk os prydede mit værelse - særligt det hjemmelavede julepynt.. 

Dårlig mor.. Måske mine'børn' får noget med i bagagen andre ikke gør.. En ting er sikkert kærlighed mangler de ikke og det finder du ikke i ting uanset hvor de står.. 

Så synes jeg du er i din gode ret til at sige du ikke vil have den ude i stuen. Bonus lillebror har jo intet med jeres familie at gøre, og bio skulle i hvert fald ikke pynte hjemme på min væg.

Jeg er ked af at se du er blevet trynet på den måde du er, du lyder som en god mor til begge børn, at du har ocd kan du ikke gøre for, og det er ikke noget du kan fjerne, og som du selv siger det vidste din mand også. Og er da glad for at din mand også føler ubehag ved at få en gave med billeder bio og hendes nye barn, synes ikke det høre nogen steder hjemme at indvadere på den måde, hun er jo ikke en del af din mands liv, hun er en del af bonus liv og skal kun snakke med din mand/kæreste når det omhandler bonus. og det kan hun vise bonus når bonus er hos hende. 

Og desuden synes jeg også det er tarveligt af hende at hun giver sådan en gave med uden at informere om at hun har planer om at putte sådan noget i en gave, at hun udsætter et barn for at gaven måske ikke bliver taget godt imod er ikke i orden. 

Er man skilt så kan man ikke bare give gaver som førhen, så informere man om at vi har tænkt os at lave det her, er det i orden med dig? Så kan farmand sige ja eller nej, og ikke først stå med lorten når barnet står der forventnings fuld. Man skaber situationer der er unødvendige, for barnet vil for altid ønske mor og far er sammen og vil derfor elske at mor eller far laver en gave til den anden forælder, for så kan det jo være de stadig kan lide hinanden som kærester.. 

Jeg håber det ender godt ud for dig, det er rigtig trist at det skal være på den måde. Men du og din kæreste skal sætte jer ned og være enige om hvad der kommer ud og ind af huset og hvordan det er når der så kommer noget alligevel, hvordan i reagere hvis det sker. Planlæg planlæg planlæg