mpr skriver:
Jeg vælger at komme med en lidt mildere og mere venlig besked end største delen af dem der har skrevet 
Hvis kalenderen kun er af pigen så ville jeg måske overveje at lade den hænge, snakke med manden om det for det er trods alt ikke kun mig der bor der - men jeg har godt nok også lov til at have en mening i mit eget hjem, eget eller bonusbarn
Hvis der var så meget som et billede af bio så nej så ville jeg ikke have den hængende hvor jeg kunne se på den. Det er en grænse jeg har pga ting der er sket i tidens løb. Bonus må snakke så meget om sin mor som hun vil, og jeg snakker gerne med om hvad hun har at sige, og fortælle. Men jeg skal ikke have et billede af bio i mit hjem. Heldigvis laver bio ikke gaver med bonus mere til sin far fordi det blev hendes måde at træde ind over mine grænser imens hun råbte højt om hvordan jeg skulle respektere hendes. Det ville også være meget mærkeligt at bonus lavede ting til far med bio når hun også laver gaver med mig til far
Og jeg ved at jeg får nogle høvl for det her, men jeg holder stadig på den ret jeg har til at sige hvad jeg mener, min mening om alt er lige så vigtigt som min mands uanset hvordan man vender og drejer det også selvom det er andres børn.. Og alle dem som siger andet.. Ja jeg skal finde mig i lige så lidt som bio forælderne..
Fandt bio forældre sig i lige så meget som det forventes af bonusforældre at gøre, så fandtes der ikke skilsmisse børn.. Kunne de ikke selv ofre det skal de heller ikke forvente andre kan
Man er nød til at sige sin mening og have en holdning og stå ved nogle af sine holdninger for ikke at miste sig selv i forløbet. Hermed mener jeg at man skal finde sig i lige så meget som man ville have gjort hvis det var ens eget barn..
Jeg ser min bonus som mit barn også, og derfor acceptere jeg intet mindre end at jeg også bliver hørt. Så vel som jeg er med til opdragelse og alt muligt andet. Jeg er forælder på lige fod med min mand når bonus er her, og det har givet bonus så meget mere respekt for mig end en der står på side linjen for det kan barnet se med det samme og så ender man ud i at de køre på en.
Det vigtigste er at man danner bånd med bonus, at man har det godt med hinanden. Er åben for at bonus har en biomor og ikke være bange for at snakke med bonus om det, men ikke finde sig i alt bare fordi barnet er skilsmisse barn, for det er at gøre barnet en bjørnetjeneste. Hvis man først hader bonus (som jeg ved nogen gør) så er det at det bliver et problem, for så er det alt der er i vejen og så går man over grænsen, for så går ting ud over det her barn, som måske ikke er tænkt helt igennem men kun ligger i hadet og vreden.
Selvsagt skal ingen køres over osv...
Men du siger egentlig det som for mig er det essentielle: du har lige så meget ret til din mening som din mand har. Og det gælder jo så også den anden vej, så ønsker TSs mand at have kalenderen fremme så gælder hans mening jo også og så må man tage en generel snak om hvordan og hvorledes med børns produktioner, hjemmet og det æstetiske udtryk er jo ikke kun kvindens domæne.
Der skal også lyttes til følelser, men der skal lyttes til begges følelser. Og når de voksne så tager den snak, skal de huske børnene også bor i hjemmet og måske også har noget at skulle have sagt om det æstetiske udtryk og måske også har følelser.
Jeg synes det er fair du har meldt klart ud om gaver som biomor haf været involveret i og du har så valgt at hjælpe barnet med at lave gave som du kan rumme - skønt, og du har taget din kamp som rummer barnet også, fantastisk. Endnu mere fantastisk havde det jo selvsagt været om du og bio kunne have et godt forhold, men når nu det ikke kunne være,..
jeg læstd egentlig mest ts som, den er for grim og jeg vil have ret ti, at bestemme over MIT hjem (måske mest fordi hun fik flettet ind hun selv tog billeder), og der står jeg ved: det er også mandens hjem, og børnenes og måske de skulle tage en snak om balance gangen mellem den fine indretning og det at det er et hjem med børn og mand - i et forhold både med og uden børn må man gå på kompromis også med sin indretningsstil
