DET Poulsen skriver:
OMG det bliver det sidste i hører fra mig.. Det kan tælles på en hånd, hvor mange der har forstået problematikken her.. Ingen forskelsbehandling..
Bonus barnet er fire og min egen knægt er to.. I kalenderen er der i hvert fald et billede af biomor, men også af lillebroren og bonusbarnet.. Hun har det liv hjemme hos hendes mor og her et andet.. Hun må snakke lige så meget om hendes liv derhjemme som hun lyster, trods jeg bliver træt i hovedet af at høre min mor gør sådan og sådan, min mor siger, jeg må det og det med min lillebror - men sådan er det.. Jeg kan sætte tusindvis af billeder op af bonus og min søn - men jeg er noget træt af at sku se på biomoderens happy/pround moments - vi har jo vores egne her i vores lille familie..
At jeg ikke udstiller børnenes kreationer, betyder ikke de ikke bliver rost og anerkendt for deres indsats og udviser taknemlighed for gaven.. Men igen når hjemmet ikke eroverpyntet i forvejen og de fra start af har deres ting udstillet på deres værelse - så oplever de altså ingen nederlag ved det.. Men er stolte af at have det på deres værelse - os en kalender de kan bladre i..
Kalenderen passer ikke ind, kan ikke stå i køkkenet, ingen reoler i stuen og det er grim i mine øjne - bare fordi det er biomoderens stil behøver det jo ikke være min eller vores.. Heldigvis føler faren også at det er lettere invaderende i vores liv at biomoderens vælger denne typegave gave - men ville aldrig i tale sætte der for roensskyld.. En tegning havde givet mere lykke og kunne med lidt god vilje have kunnet blive proppet i en ramme og blevet formet til at passe ind..
Ja, jeg har valgt at leve med en mand med barn - men han har os valgt at leve med mig og min ocd.. Jeg har aldrig lagt skjul på at jeg ikke kan tåle at se på børnekreationer og måske Max kan acceptere et par tegninger der kan udskiftes efter ønske på køleskabet..
Heldigvis er han mere forstående end størstedelen her.. Ville ønske han havde et arbejde hvor det kunne stå - jeg er ikke uden at fratage ham noget - men det er os mit hjem hvor jeg er medbestemmende om hvad står hvor.. Havde jeg fået en designer vase eller kalender for den sagsskyld jeg ikke brød mig om udseendet på - var den jo blevet byttet.. Så det er en blanding her..
Nogle af jer, kunne have gavn af at læse om de nye syn på børneopdragelse.. Hvor børn skal kende deres plads i hierarkiet og ikke opleve gudestatus.. Mine 'børn' skal ikke gemmes væk - værelsernecer deres resten af huset er vores og der er plads til fælles hygge og leg - men legetøj skal altid tilbage på dets plads på værelset.. Værelset er et dejligt sted, ikke et grumt hjørne..
Plus jeg altså ikke har taget skade af ikke at få udstillet mine kreationer som barn og at det faktisk os prydede mit værelse - særligt det hjemmelavede julepynt..
Dårlig mor.. Måske mine'børn' får noget med i bagagen andre ikke gør.. En ting er sikkert kærlighed mangler de ikke og det finder du ikke i ting uanset hvor de står..
Børn får altså ikke gudestatus bare fordi deres kreaktioner står fremme i DERES hjem, for det er vel også deres hjem, eller er det kun din og din kæreste, eller mest dit? Nå ja det er det jo. Børnene er der bare. De har et værelse.
Men du kan også se på hvordan andre ser, den måde du behandler dine børn og deres kreativitet på. Ät du ligefrem siger at de ting de laver, er grimme. Du siger at du ikke har taget skade, men det har du jo alligevel, uden at du faktisk kan se det. For du gør præcis det samme som din mor gjorde, og din søn(og måske bonus) vil blive på samme måde, at børns ting kun høre til på deres værelse.
Hvad vil du sige, hvis de en dag kommer hjem med en ting, og spørg om det må stå i stuen eller køkkenet? Sig nej, det passer ikke ind i MIT hjem..
Nej, I har ikke samme stil, men de har sku nok lavet den i en god tro, ikke for at irritere dig. Men du kan jo ikke undgå at biomor og bonuslillebror vil være på et enkelt billede eller to, og du behøver ikke at hænge dem op i stuen, men at billedet hænger der en måned(for så skifter man jo). Men det er jo JERES valg. Jeg forstår jer bare ikke, for som en sagde, hvis jeg giver en gave, tager jeg den jo ikke med hjem igen..
Men hvis han er forstående, hvorfor spørg du så?
Du siger at du har OCD, hvad er det du er bange for at der sker, hvis der kommer nogle børn ting ind?
Jeg gætter på at du er sådan en der skal have et fuldstændigt rent hus, alt skal være på det rette sted, perfekt. Og det er ikke sjovt, men det er sku heller ikke sjovt for andre.