Hvor mange maj/ juni mødre har aborteret?

Til jer alle ) Det er så hårdt at miste. Mistede i uge 12. Jeg fik udskrabning for en uge siden. Bløder stadig og har en del ondt i lænden. Sygeplejersken sagde at vi skulle vente til min første mens med at prøve igen. Hun sagde at så kan man bedre holde på graviditeten. Men har godt nok ikke lyst til at vente. Hvornår kom jeres første mens? 

Hej alle

Jeg har lige været til NF i dag, men desværre var fosteret dødt 

Har været helt slået ud efter vi kom hjem - troede aldrig det ville ske for mig. Med min datter gik det hele snorlige efter bogen

Har fået tid i morgen til udskrabning - synes bare det hele er lidt træls lige nu. Selvfølgelig er der en mening med at den ikke skulle overleve, men.... Kunne slet ikke sove i nat, fordi jeg følte der var noget galt - fik jeg så ret i

Hvor lang tid vil I anbefale at vente med at prøve igen? Ved pt ikke lige om jeg har lyst, men samtidig så glædede jeg mig bare så meget

kh

Linkaa skriver:

Hej alle

Jeg har lige været til NF i dag, men desværre var fosteret dødt 

Har været helt slået ud efter vi kom hjem - troede aldrig det ville ske for mig. Med min datter gik det hele snorlige efter bogen

 

Har fået tid i morgen til udskrabning - synes bare det hele er lidt træls lige nu. Selvfølgelig er der en mening med at den ikke skulle overleve, men.... Kunne slet ikke sove i nat, fordi jeg følte der var noget galt - fik jeg så ret i

Hvor lang tid vil I anbefale at vente med at prøve igen? Ved pt ikke lige om jeg har lyst, men samtidig så glædede jeg mig bare så meget

 

kh

Åh, stakkels dig! Det er virkelig min store frygt! Jeg håber du lader dig selv være ked af dit tab og giver dig tid til at komme lidt ovenpå igen.

Og så må I jo i gang igen når du føler dig klar

Linkaa skriver:

Hej alle

Jeg har lige været til NF i dag, men desværre var fosteret dødt 

Har været helt slået ud efter vi kom hjem - troede aldrig det ville ske for mig. Med min datter gik det hele snorlige efter bogen

 

Har fået tid i morgen til udskrabning - synes bare det hele er lidt træls lige nu. Selvfølgelig er der en mening med at den ikke skulle overleve, men.... Kunne slet ikke sove i nat, fordi jeg følte der var noget galt - fik jeg så ret i

Hvor lang tid vil I anbefale at vente med at prøve igen? Ved pt ikke lige om jeg har lyst, men samtidig så glædede jeg mig bare så meget

 

kh

Forstår dig 100%. Det er så forfærdeligt. At komme hele vejen til NF, ligge der og se at fostret ikke lever.   Masser kram til dig. Idag er det 14 dage siden jeg fik udskrabning. idag bløder jeg kraftigt med klumper i. Årh vil bare videre. Forbered dig på ventetid imorgen jeg ventede i 6 t.  

Tak Det er rart at andre har været det samme igennem, for jeg har ikke lyst til at snakke med min kæreste om alle mine tanker... Kan jeg ikke helt overskue, ved ikke rigtig hvorfor... 

Linkaa skriver:

Tak Det er rart at andre har været det samme igennem, for jeg har ikke lyst til at snakke med min kæreste om alle mine tanker... Kan jeg ikke helt overskue, ved ikke rigtig hvorfor... 

Det er vigtigt at du får snakket med nogen om det. Mænd kan heller ikke rigtig sætte sig ind i det. De har jeg ikke mærket noget på deres krop. Det hjalp mig at græde ud, snakke om det, græde meget mere og så fik jeg det lidt bedre. Jeg tænker aldrig tanker, hvad hvis, hvorfor mig. Osv. Det hjælper ikke. Ikke mig i hvertfald

Det er sindssygt hårdt at sku igennem.. Og derfor er det primært ens psyke der bestemmer hvornår man er klar igen.. 

Mht. til andre med hvornår man må gå igang igen, så er der ikk noget fysisk der forhindrer det.. Det med at vente en omgang er fordi det er nemmere at beregne termin, men ellers så sender de der til en tidlig scanning for at finde frem til terminen.. 

Hej alle

Så er det "dagen derpå"! Jeg var helt slået ud i forgårs, efter den triste nyhed til NF Græd skiftevis det meste af onsdagen, og var vågen i over en time natten til i går, hvor jeg også græd igen. Gennem størstedelen af første trimester, har jeg sovet elendigt... Været vågen om natten med dårlige tanker osv. Jeg ved nu hvorfor

I går kom jeg ind på Hillerød til min tid kl 9.30, fastende siden 19 aftenen før, og håbede på at det hele bare ville tage nogle timer. Men.... efter undersøgelse og udfyldning af formularer, fik jeg først besked om, at jeg ikke kunne få udskrabning før tidligst dagen efter, måske først næste uge Så fik jeg besked om, at jeg alligevel kunne på en planlagt til middag, som derefter blev lavet om til akutlisten alligevel Jeg satte mig ind og ventede på min journal, hvorefter jeg blev sendt til anæstesilægen til samtale og udfyldelse af flere papirer.

Efter anæstesilægen, kom jeg på på gynækologisk sengeafsnit, hvor jeg fik en seng. Her var klokken 12, og de kunne ikke sige noget om hvornår jeg kunne komme til. Jeg måtte hverken drikke eller spise selvfølgelig, så kæresten gik ned og spiste i kiosken. Jeg fik købt et par blade som underholdning, og så satte vi os til at vente...

Der var mandefald og en masse akutte ting, så da klokken var 16.30 fik jeg besked om, at der nok kun gik en time. Fik nogle stikpiller til at modne livmoderhalsen,og klædte om til hospitalstøj. 

De piller fik gang i "menssmerter" og jeg glædede mig til at komme ned på OP. Men... der kom lige et kejsersnit i vejen Først kl. 18.20 blev jeg hentet af portøren, og endelig skete der noget... Jeg kom på OP og de gjorde mig klar. De måtte dog opgive at give mig venflon i hånden, da jeg var for dehydreret, så fik en i armen i stedet. De var alle virkelig søde, og havde dårlig samvittighed over min lange ventetid. Men endelig fik jeg lov at sove 

Da de vækkede mig, have jeg sovet skønt, og ville gerne have fortsat Jeg kan ikke huske særlig meget fra de første fem minutter, andet end jeg takkede dem alle for hjælpen... Og så kom jeg på opvågning, drak 2 glas saft og fik et par panodiler.

Da jeg kom op på sengeafsnittet, fik jeg endelig mad! Efter 25 timers faste - det var skønt  

Jeg fik tjekket blodtryk, temperatur og fik tisset. Det blødte lidt igennem, men ikke for meget. Havde lidt ondt, men ikke mere end lidt slemme menssmerter. Og endelig, "kun" 12 1/2 time efter kunne jeg køre hjem. Dødtræt og udmattet...

I nat har jeg sovet ordentligt, for første gang i over en måned... Det er virkelig en lettelse - jeg ved hvorfor jeg har sovet dårligt, og glæder mig nu til at alle symptomer er nok er væk om en til to uger... 

Selvom det er rigtig svært at forstå, og jeg stadig ikke kan tro jeg er en af dem der har haft en MA, så er jeg lettet og vil bare gerne videre med mit liv.

Jeg har lidt svært ved at overskue andre end mig selv i dag, så det er nok klogt af kæresten at køre ned og arbejde på vores gård. Lige nu synes jeg bare jeg vil være mig selv.

Havde bare brug for at komme ud med det

Linkaa skriver:

Hej alle

Så er det "dagen derpå"! Jeg var helt slået ud i forgårs, efter den triste nyhed til NF Græd skiftevis det meste af onsdagen, og var vågen i over en time natten til i går, hvor jeg også græd igen. Gennem størstedelen af første trimester, har jeg sovet elendigt... Været vågen om natten med dårlige tanker osv. Jeg ved nu hvorfor

I går kom jeg ind på Hillerød til min tid kl 9.30, fastende siden 19 aftenen før, og håbede på at det hele bare ville tage nogle timer. Men.... efter undersøgelse og udfyldning af formularer, fik jeg først besked om, at jeg ikke kunne få udskrabning før tidligst dagen efter, måske først næste uge Så fik jeg besked om, at jeg alligevel kunne på en planlagt til middag, som derefter blev lavet om til akutlisten alligevel Jeg satte mig ind og ventede på min journal, hvorefter jeg blev sendt til anæstesilægen til samtale og udfyldelse af flere papirer.

Efter anæstesilægen, kom jeg på på gynækologisk sengeafsnit, hvor jeg fik en seng. Her var klokken 12, og de kunne ikke sige noget om hvornår jeg kunne komme til. Jeg måtte hverken drikke eller spise selvfølgelig, så kæresten gik ned og spiste i kiosken. Jeg fik købt et par blade som underholdning, og så satte vi os til at vente...

Der var mandefald og en masse akutte ting, så da klokken var 16.30 fik jeg besked om, at der nok kun gik en time. Fik nogle stikpiller til at modne livmoderhalsen,og klædte om til hospitalstøj. 

De piller fik gang i "menssmerter" og jeg glædede mig til at komme ned på OP. Men... der kom lige et kejsersnit i vejen Først kl. 18.20 blev jeg hentet af portøren, og endelig skete der noget... Jeg kom på OP og de gjorde mig klar. De måtte dog opgive at give mig venflon i hånden, da jeg var for dehydreret, så fik en i armen i stedet. De var alle virkelig søde, og havde dårlig samvittighed over min lange ventetid. Men endelig fik jeg lov at sove 

Da de vækkede mig, have jeg sovet skønt, og ville gerne have fortsat Jeg kan ikke huske særlig meget fra de første fem minutter, andet end jeg takkede dem alle for hjælpen... Og så kom jeg på opvågning, drak 2 glas saft og fik et par panodiler.

Da jeg kom op på sengeafsnittet, fik jeg endelig mad! Efter 25 timers faste - det var skønt  

Jeg fik tjekket blodtryk, temperatur og fik tisset. Det blødte lidt igennem, men ikke for meget. Havde lidt ondt, men ikke mere end lidt slemme menssmerter. Og endelig, "kun" 12 1/2 time efter kunne jeg køre hjem. Dødtræt og udmattet...

I nat har jeg sovet ordentligt, for første gang i over en måned... Det er virkelig en lettelse - jeg ved hvorfor jeg har sovet dårligt, og glæder mig nu til at alle symptomer er nok er væk om en til to uger... 

Selvom det er rigtig svært at forstå, og jeg stadig ikke kan tro jeg er en af dem der har haft en MA, så er jeg lettet og vil bare gerne videre med mit liv.

Jeg har lidt svært ved at overskue andre end mig selv i dag, så det er nok klogt af kæresten at køre ned og arbejde på vores gård. Lige nu synes jeg bare jeg vil være mig selv.

 

Havde bare brug for at komme ud med det

Puha. Godt at det er overstået jeg havde også bare lyst til at være mig selv efter udskrabningen. Men husk at snakke med nogen om det held og lykke. 

Linkaa skriver:

Hej alle

Så er det "dagen derpå"! Jeg var helt slået ud i forgårs, efter den triste nyhed til NF Græd skiftevis det meste af onsdagen, og var vågen i over en time natten til i går, hvor jeg også græd igen. Gennem størstedelen af første trimester, har jeg sovet elendigt... Været vågen om natten med dårlige tanker osv. Jeg ved nu hvorfor

I går kom jeg ind på Hillerød til min tid kl 9.30, fastende siden 19 aftenen før, og håbede på at det hele bare ville tage nogle timer. Men.... efter undersøgelse og udfyldning af formularer, fik jeg først besked om, at jeg ikke kunne få udskrabning før tidligst dagen efter, måske først næste uge Så fik jeg besked om, at jeg alligevel kunne på en planlagt til middag, som derefter blev lavet om til akutlisten alligevel Jeg satte mig ind og ventede på min journal, hvorefter jeg blev sendt til anæstesilægen til samtale og udfyldelse af flere papirer.

Efter anæstesilægen, kom jeg på på gynækologisk sengeafsnit, hvor jeg fik en seng. Her var klokken 12, og de kunne ikke sige noget om hvornår jeg kunne komme til. Jeg måtte hverken drikke eller spise selvfølgelig, så kæresten gik ned og spiste i kiosken. Jeg fik købt et par blade som underholdning, og så satte vi os til at vente...

Der var mandefald og en masse akutte ting, så da klokken var 16.30 fik jeg besked om, at der nok kun gik en time. Fik nogle stikpiller til at modne livmoderhalsen,og klædte om til hospitalstøj. 

De piller fik gang i "menssmerter" og jeg glædede mig til at komme ned på OP. Men... der kom lige et kejsersnit i vejen Først kl. 18.20 blev jeg hentet af portøren, og endelig skete der noget... Jeg kom på OP og de gjorde mig klar. De måtte dog opgive at give mig venflon i hånden, da jeg var for dehydreret, så fik en i armen i stedet. De var alle virkelig søde, og havde dårlig samvittighed over min lange ventetid. Men endelig fik jeg lov at sove 

Da de vækkede mig, have jeg sovet skønt, og ville gerne have fortsat Jeg kan ikke huske særlig meget fra de første fem minutter, andet end jeg takkede dem alle for hjælpen... Og så kom jeg på opvågning, drak 2 glas saft og fik et par panodiler.

Da jeg kom op på sengeafsnittet, fik jeg endelig mad! Efter 25 timers faste - det var skønt  

Jeg fik tjekket blodtryk, temperatur og fik tisset. Det blødte lidt igennem, men ikke for meget. Havde lidt ondt, men ikke mere end lidt slemme menssmerter. Og endelig, "kun" 12 1/2 time efter kunne jeg køre hjem. Dødtræt og udmattet...

I nat har jeg sovet ordentligt, for første gang i over en måned... Det er virkelig en lettelse - jeg ved hvorfor jeg har sovet dårligt, og glæder mig nu til at alle symptomer er nok er væk om en til to uger... 

Selvom det er rigtig svært at forstå, og jeg stadig ikke kan tro jeg er en af dem der har haft en MA, så er jeg lettet og vil bare gerne videre med mit liv.

Jeg har lidt svært ved at overskue andre end mig selv i dag, så det er nok klogt af kæresten at køre ned og arbejde på vores gård. Lige nu synes jeg bare jeg vil være mig selv.

 

Havde bare brug for at komme ud med det

Hej med dig

Tak fordi du deler din fortælling. Jeg vil blot sende dig en tanke og ønske dig held og lykke. 

Kh /S