Jul uden mine forældre..

Anonym skriver:

Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 

Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..

Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur". 

Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..

Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..  Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.

Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie  juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie. 

Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.

Hvad skal jeg gøre? 

Bide det i mig og holde jul med svigerne?

Bede min kæreste om at holde jul med min familie?

Holde jul uden nogen af dem?

Noget helt andet?

Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 

Puha, ved nøjagtigt hvordan du har det, med hensyn til ikke at holde jul med sin "egen" familie..

nu har jeg holdt jul med kæresten og hans familie i 2 år, og det er for min side ikke blevet nemmere! Desværre.. Men det er man simpelthen bare nødt til at gøre, for ens kærestes skyld 

I år skal vi så holde jul med min familie, og jeg har termin i november! Og  hvis jeg stod i din situation, ville jeg have det nøjagtigt ligesom dig, mit bånd til min mor er også meget tæt!

Men hvis jeg var dig, ville jeg aftale at holde enten 1 eller 2 juledag med dine forældre! Også bare råhygge med dine forældre der  Det har vi gjort de år, hvor vi har holdt med svigerforældrene!

- 

EnGodMor skriver:

Men jeres familier kan jo hellere ikke lære og kende hinanden, og hinandens forskelligheder, hvis de aldrig får chancen til at være sammen

Her er hver familie os fuldstændige forskellige, men alle bliver inviteret på en gang, og bliver der bare det mindste, så får folk vist hvor døren er. 

Men der har aldrig Været nogle problemer overhovedet.

Vi har forsøgt flere gange, men det fungerer bare ikke. Der er pinlig tavshed og det er akavet. Og det gider hverken min kæreste eller jeg.

I har skabt jeres egen familie nu, så i må dermed også skabe nogle nye traditioner hvis i ikke synes om dem der er..

Jeg kan godt forstå at du vil holde jul med din familie, men nu var det jo hans families tur..

Her har vi skiftes til at holde jul, dog har jeg ikke min datter hver anden jul, og jeg har valgt julen fra de år hun ikke er ved mig..

Vi venter fælles barn til januar, og næste år er det så nemt, for der bliver begge hold inviteret, for der holdes det herhjemme... og så må folk jo komme hvis de har lyst...og hvis ikke så er det bare ærgeligt....

Sitrani skriver:

Hmm inden du selv skrev det, tænkte jeg "slå det sammen og hold juleaften alle sammen".. det gjorde vi, siden vi fik barn, da begge familier jo gerne ville holde med den lille.... det var intet problem, tværtimod bidragede alle med mad osv. Så min mor ikke stod med det hele (som hun ellers gjorde altid)...

Desværre bliver julen bare slet ikke det samme i år, da min mor desværre er død meget pludseligt... så er i syv sind... skal vi holde jul som vi plejer hjemme i mine forældres hus, eller holde det hos os selv (hvor der er mindre plads).... følelsesmæssigt bliver det noget af det hårdeste. ... men kan desværre ikke ændre det...

Hvis jeg var jer, ville jeg slå det sammen, trods pladsmangel... man sidder måske lidt tæt eller spredt, men erfaring siger mig, at det alligevel kan blive en hyggelig aften ☺ mht. at jeres forældre ikke ville kunne sammen, tænker jeg I skal give en chance? De har jo aldrig holdt jul sammen før.. så hvem ved....

Synes i øvrigt det er super underligt at din svoger har inviteret deres mor hjem til dem, og moren siger ja tak, velvidende at I faktisk allerede har sagt ja til at komme hos hende juleaften... det kan hun da ikke bare ændre i, selvom broren også har inviteret jer..... det er jo ikke sikkert man har lyst til det.... men det er måske bare mig.....

Håber I finder en løsning. ....

Åh, jeg kondolerer. Det må være rigtig hårdt  

Vi har bare forsøgt mange gange, men uden held. Og vi vil jo begge gerne have en god juleaften og ikke en akavet aften, hvor vi ikke kan slappe af.. 

Nej, og jeg synes også det er lidt tarveligt gjort, at hun bare siger ja tak. For hvad nu hvis vi ikke vil holde jul med svoger og dem? Det vil vi nu gerne, men hun kunne da have hørt os først. Når nu vi havde en aftale. Bliver lidt ked af det og føler ikke, at der bliver taget hensyn..  Det er nok også derfor, det stritter sådan imod på mig at skulle holde jul med dem.

Synes også det må være din kærestes tur til at holde jul med sin familie 

Anonym skriver:

Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 

Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..

Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur". 

Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..

Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..  Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.

Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie  juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie. 

Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.

Hvad skal jeg gøre? 

Bide det i mig og holde jul med svigerne?

Bede min kæreste om at holde jul med min familie?

Holde jul uden nogen af dem?

Noget helt andet?

Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 

Jeg synes faktisk det er unfair over for din kæreste at du vil holde med din egen bare på grund af den lille, så han kommer til at misse jul med sin mor to år i træk. Tænk hvis  du skulle undvære dine forældre to år i træk? Sådan er det jo når man starter en familie med forældre på begge sider, og sådan vil det altid være. 

Man ændre ikke barr på planer der er planlagt som de er.

Anonym skriver:

Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 

Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..

Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur". 

Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..

Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..  Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.

Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie  juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie. 

Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.

Hvad skal jeg gøre? 

Bide det i mig og holde jul med svigerne?

Bede min kæreste om at holde jul med min familie?

Holde jul uden nogen af dem?

Noget helt andet?

Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 

jeg ville holde med kæresten og så kunne i evt tage til dine forældre den 23 og holde jul.

Ellers må i jo invitere både din og hans familie til juleaften så kan i være sammen alle sammen.

Det er kun fair at skiftes..

Det tog mig tre år at acceptere  

Som andre skriver, så er det jo aldrig det samme med en andens familie, men sådan har din kæreste det jo også.

Og dine forældre er vel også så fornuftige at det godt kan se det er fair at i skifte. Også selvom det  betyder de skal lægge deres egne følelser til side.

og btw barnets første jul, får det ikke ret meget ud af i forhold til jul nr.2 og 3 osv...

Anonym skriver:

Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 

Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..

Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur". 

Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..

Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..  Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.

Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie  juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie. 

Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.

Hvad skal jeg gøre? 

Bide det i mig og holde jul med svigerne?

Bede min kæreste om at holde jul med min familie?

Holde jul uden nogen af dem?

Noget helt andet?

Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 

første hjul væk hjemme fra er den værste... men det er noget der høre med til at blive voksen... 

hadede den første jul med mine svigerforældre... de gør det slet ikke på den rigtige måde!!  

vi startede med at holde jul med svigerfamilien... og der efter med mine og det gik sådan at den første jul med elna var med min familie... og det var min svigermor meget ked af... og kom med stikpiller omkring... og nu er det gået sådan at lillesøsters første jul også bliver med min familie... 

nå men jeg valgte efter første jul hos svigerfamilien... uden juletræ, uden julegaver, men med volds dvd film i sofaen... ja på jule aften!!!!

at jul blev holdt hjemme hos os, når det er sammen med svigerfamilien... og selvom vi kun har haft 54 kvm. har det været her... og med juletræ!!

så er elna også hjemme... når hun skal puttes 

min ide til dig kunne være at i aftalte at tage hjem til dine forældre om formiddagen jule aften... eller til lillejule aften dagen før, for at du også kan få rigtig jul!

og et andet råd er at i får talt ud med dine forældre om din kærestes følelser omkring dem! da sådanne følelser ikke er ubegrunnede, og ikke bare skal gemmes væk! har haft ca de samme med mine svigerforældre... og det hjælper at så snakket om tingene!!  det bliver kun værer at gemme det væk 

KatjaBN skriver:

Puha, ved nøjagtigt hvordan du har det, med hensyn til ikke at holde jul med sin "egen" familie..

nu har jeg holdt jul med kæresten og hans familie i 2 år, og det er for min side ikke blevet nemmere! Desværre.. Men det er man simpelthen bare nødt til at gøre, for ens kærestes skyld 

I år skal vi så holde jul med min familie, og jeg har termin i november! Og  hvis jeg stod i din situation, ville jeg have det nøjagtigt ligesom dig, mit bånd til min mor er også meget tæt!

Men hvis jeg var dig, ville jeg aftale at holde enten 1 eller 2 juledag med dine forældre! Også bare råhygge med dine forældre der  Det har vi gjort de år, hvor vi har holdt med svigerforældrene!

 

- 

Jeg har også termin i november.. Og som sagt, er det mine forældres første barnebarn. Sviger har jo børnebørn i forvejen. Det gør det bestemt ikke nemmere