Jul uden mine forældre..

Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 

Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..

Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur". 

Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..

Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..  Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.

Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie  juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie. 

Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.

Hvad skal jeg gøre? 

Bide det i mig og holde jul med svigerne?

Bede min kæreste om at holde jul med min familie?

Holde jul uden nogen af dem?

Noget helt andet?

Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 

Der findes kun EN rigtig måde at holde jul på, og det er den måde man havde jul som barn. Ofte glemmer vi bare, at vores barndomsjul netop er en sammensmeltningen af 2 typer jul, nemlig mors og fars barnsdomsjul 

I har begge ret til at holde jeres jul, men I må også gå på kompromis  og glæde den anden ved at holde deres rigtige jul

Anonym skriver:

Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 

Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..

Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur". 

Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..

Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..  Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.

Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie  juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie. 

Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.

Hvad skal jeg gøre? 

Bide det i mig og holde jul med svigerne?

Bede min kæreste om at holde jul med min familie?

Holde jul uden nogen af dem?

Noget helt andet?

Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 

Jeg synes, at I skal holde jul med kærestens familie i år, når nu det er det, I har aftalt. For hans familie handler det jo ikke kun om at holde jul med deres nye barnebarn men også om at holde jul med deres søn og dig selvfølgelig. 

Jeg ville bide den i mig og huske at der nærmest er en hel måned, hvor det er jul, og hvor I har mulighed for at hygge jer med din familie. 

Desuden er det sjovere for familien at holde jul med barnet, når det bliver lidt større og rigtig kan jule-forkæles og ikke bare ligger og sover hele aftenen. 

Det er jo hans "tur" så jeg havde da holdt med hans familie - du kan jo ikke holde med din familie hvert år - sådan er det jo at blive en familie. 

Se det fra den positive side når det er din familie næste år så er jeres barn større og forstår mere af det hele

Mumto3 skriver:

Der findes kun EN rigtig måde at holde jul på, og det er den måde man havde jul som barn. Ofte glemmer vi bare, at vores barndomsjul netop er en sammensmeltningen af 2 typer jul, nemlig mors og fars barnsdomsjul 

I har begge ret til at holde jeres jul, men I må også gå på kompromis  og glæde den anden ved at holde deres rigtige jul

 

Så du synes, at jeg skal bide det i mig og holde jul med hans familie? 

Er også indstillet på at jeg må gøre det, hvis det bliver den løsning. Ved bare ikke hvordan jeg får det sagt til min mor. Det bliver rigtig svært 

naj88 skriver:

Jeg synes, at I skal holde jul med kærestens familie i år, når nu det er det, I har aftalt. For hans familie handler det jo ikke kun om at holde jul med deres nye barnebarn men også om at holde jul med deres søn og dig selvfølgelig. 

Jeg ville bide den i mig og huske at der nærmest er en hel måned, hvor det er jul, og hvor I har mulighed for at hygge jer med din familie. 

Desuden er det sjovere for familien at holde jul med barnet, når det bliver lidt større og rigtig kan jule-forkæles og ikke bare ligger og sover hele aftenen. 

Det virker bare som om, at det betyder mere for mig end det gør for ham. Men selvfølgelig vil jeg gøre hvad jeg kan for, at han også er glad. Han er jo min familie nu. Og som du også skriver, så har vi jo allerede aftalt at skulle være sammen med hans mor. 

Jeg er bare vant til en lidt mere intim jul med god mad og hygge. Hvor vi med svigerfamilien bliver 10 personer og de drikker sig helt sikkert totalt i hegnet. Det er bare ikke julehygge for mig. Men det er jo nok bare forskelligt fra familie til familie... 

Det må jeg trøste mig selv og min mor med. At den lille får mere ud af det næste år 

Det er jo hans "tur" så jeg havde da holdt med hans familie - du kan jo ikke holde med din familie hvert år - sådan er det jo at blive en familie. 

Se det fra den positive side når det er din familie næste år så er jeres barn større og forstår mere af det hele

Det bliver bare hårdt at skulle undvære min egen familie. Der er os 4 og sådan har det bare altid været. Tanken om at de sidder der ved bordet og min plads så er tom. Får så dårlig samvittighed  Men ja, må nok bare bide det i mig. Svigermor vil jo lige så gerne se hendes søn.

Anonym skriver:

Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 

Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..

Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur". 

Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..

Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..  Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.

Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie  juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie. 

Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.

Hvad skal jeg gøre? 

Bide det i mig og holde jul med svigerne?

Bede min kæreste om at holde jul med min familie?

Holde jul uden nogen af dem?

Noget helt andet?

Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 

Tror altid den første jul i nye omgivelser er lidt svær da man jo er vant til visse traditioner.

Husk at din datter er så lille at hun nok bare sover det meste af tiden og ikke får så meget ud af det alligevel. Næste jul er nok mere spændende for hende.

Hvad med at fejre lillejuleaften med din familie i år og så gøre det omvendt næste år?

sådan gør vi her og det er ganske hyggeligt.

Synes du skal overholde jeres aftale og holde med svigerfamilien, det er mest fair.

Isabell  (Nov. 2009) ��

Elina (Sep. 2012) ��

Adrien (Juni 2020) ��

Chrizta skriver:

 

Tror altid den første jul i nye omgivelser er lidt svær da man jo er vant til visse traditioner.

Husk at din datter er så lille at hun nok bare sover det meste af tiden og ikke får så meget ud af det alligevel. Næste jul er nok mere spændende for hende.

Hvad med at fejre lillejuleaften med din familie i år og så gøre det omvendt næste år?

sådan gør vi her og det er ganske hyggeligt.

Synes du skal overholde jeres aftale og holde med svigerfamilien, det er mest fair.

 

Ja, det er helt sikkert også alle de traditioner vi har i min familie, der bliver underligt at skulle skifte ud med nogle helt andre.. Og det er alligevel næsten 30 år med de samme ting, den samme jule hygge, der pludselig skal skiftes ud.. 

Det kunne godt være en mulighed, tror bare stadig at det bliver svært den 24. uden min egen familie. Men det kan være, at man vænner dig til det med årene? 

Du må bide det i dig, et eller andet sted vil det jo altid være svært. 

Så må i hygge med din familie dagen før.