Anonym skriver:
Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 
Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..
Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur".
Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..
Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..
Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.
Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie.
Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.
Hvad skal jeg gøre? 
Bide det i mig og holde jul med svigerne?
Bede min kæreste om at holde jul med min familie?
Holde jul uden nogen af dem?
Noget helt andet?
Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 
Hmm inden du selv skrev det, tænkte jeg "slå det sammen og hold juleaften alle sammen".. det gjorde vi, siden vi fik barn, da begge familier jo gerne ville holde med den lille.... det var intet problem, tværtimod bidragede alle med mad osv. Så min mor ikke stod med det hele (som hun ellers gjorde altid)...
Desværre bliver julen bare slet ikke det samme i år, da min mor desværre er død meget pludseligt... så er i syv sind... skal vi holde jul som vi plejer hjemme i mine forældres hus, eller holde det hos os selv (hvor der er mindre plads).... følelsesmæssigt bliver det noget af det hårdeste. ... men kan desværre ikke ændre det...
Hvis jeg var jer, ville jeg slå det sammen, trods pladsmangel... man sidder måske lidt tæt eller spredt, men erfaring siger mig, at det alligevel kan blive en hyggelig aften ☺ mht. at jeres forældre ikke ville kunne sammen, tænker jeg I skal give en chance? De har jo aldrig holdt jul sammen før.. så hvem ved....
Synes i øvrigt det er super underligt at din svoger har inviteret deres mor hjem til dem, og moren siger ja tak, velvidende at I faktisk allerede har sagt ja til at komme hos hende juleaften... det kan hun da ikke bare ændre i, selvom broren også har inviteret jer..... det er jo ikke sikkert man har lyst til det.... men det er måske bare mig.....
Håber I finder en løsning. ....