Jul uden mine forældre..

Hvorfor kan i ikke bare invitere hans familien og din familien på en gang??? 

Stolt Mor skriver:

Hvorfor kan i ikke bare invitere hans familien og din familien på en gang??? 

Fordi de er alt for forskellige og det ville blive en rigtig lang, akavet og ikke særlig hyggelig aften.. Vi har før holdt fødselsdag, hvor de har været her allesammen på en gang. Og det fungerede overhovedet ikke 

Jeg er 29 år gammel og for første gang nogensinde skal jeg ikke holde juleaften med min familie, så jeg forstår godt nogle af dine følelser omkring det! 

Men sådan er det når man bliver en familie. Jeg synes bestemt at i skal være sammen med din kærestes familie som i har aftalt! Så må du prøve at fokusere positivt i stedet for allerede nu - flere måneder før at spekulere over om de måske drikker sig i hegnet og lignende! Ja det bliver anderledes end det plejer men det må man tage med! Og jeg er sikker på at din mor sagtens kan forstå at det er sådan det er! 

Vi besluttet at de år vi holder jul med min familie er der 2. Juledag ved kærestens og omvendt. Måske i også kan lave sådan en tradition så i i år holder lille juleaften eller anden juledag hos dem i ikke er sammen med selve juleaften  

Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 

Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..

Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur". 

Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..

Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..  Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.

Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie  juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie. 

Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.

Hvad skal jeg gøre? 

Bide det i mig og holde jul med svigerne?

Bede min kæreste om at holde jul med min familie?

Holde jul uden nogen af dem?

Noget helt andet?

Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 

I år er det kun jer tre, jeres første jul med baby, første julekort, første juletræ, første pebernøddebagning, første pyntning med træ - bare jer tre i år - babys første jul hjemme  så er der ikke noget at rafle om næste år og årene efter. Sådan gjorde vi - det var ikke nemt - blev også rørt over ikke at holde jul med mine da jeg altid har været sammen med dem og vores traditioner - og sådan gjaldt det også min daværende kæreste. Så nu i år eksempelvis er det min dejlige svigerforældres tur til at have os på besøg - næste år er det mine forældre - næste år igen igen er det vores egen tur (sidste jul inviterede vi mine søskende, mormor og far til jul og var så heldig at min mor også fik sneget sig med så vi alle var samlet) Håber vi en dag får samlet begge familier, huset er stort nok  Kunne være hyggeligt. Men første jul var der altså kun os tre, det var VORES juleaften og ingen blev forfordelt eller "snydt". 

I skal helt klart overholde den aftale i selv har lavet. 

Det var at i skulle holde jul med hans familie i år. 

Du ville jo nok os selv blive sur hvis det var omvendt. Så se det os fra din kærestes side af. 

Dine forældre må os acceptere at du er voksen og har en "familie" på kærestens side os. 

Sådan er det jo sidste år var i hos dine forældre, og i aftaler så at holde med hans familie i år, og så syntes jeg da os det er det i stadig skal Gøre. 

Det må dine forældre da os sagens kunne forstå, de har haft et helt år at vide det i

Og i har da os jeres barn til næste år går jeg ud fra

Ellers er der sidste metode, du siger i er din mor far og bror på din side og kærestens mor og hendes mand? 

Så er det vel hellere ikke noget problem at i inviterer til jul i år Hvis det var? 

Anonym skriver:

Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 

Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..

Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur". 

Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..

Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..  Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.

Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie  juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie. 

Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.

Hvad skal jeg gøre? 

Bide det i mig og holde jul med svigerne?

Bede min kæreste om at holde jul med min familie?

Holde jul uden nogen af dem?

Noget helt andet?

Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 

Hmm inden du selv skrev det, tænkte jeg "slå det sammen og hold juleaften alle sammen".. det gjorde vi, siden vi fik barn, da begge familier jo gerne ville holde med den lille.... det var intet problem, tværtimod bidragede alle med mad osv. Så min mor ikke stod med det hele (som hun ellers gjorde altid)...

Desværre bliver julen bare slet ikke det samme i år, da min mor desværre er død meget pludseligt... så er i syv sind... skal vi holde jul som vi plejer hjemme i mine forældres hus, eller holde det hos os selv (hvor der er mindre plads).... følelsesmæssigt bliver det noget af det hårdeste. ... men kan desværre ikke ændre det...

Hvis jeg var jer, ville jeg slå det sammen, trods pladsmangel... man sidder måske lidt tæt eller spredt, men erfaring siger mig, at det alligevel kan blive en hyggelig aften ☺ mht. at jeres forældre ikke ville kunne sammen, tænker jeg I skal give en chance? De har jo aldrig holdt jul sammen før.. så hvem ved....

Synes i øvrigt det er super underligt at din svoger har inviteret deres mor hjem til dem, og moren siger ja tak, velvidende at I faktisk allerede har sagt ja til at komme hos hende juleaften... det kan hun da ikke bare ændre i, selvom broren også har inviteret jer..... det er jo ikke sikkert man har lyst til det.... men det er måske bare mig.....

Håber I finder en løsning. ....

Den første jul uden sin egen familie er altid lidt "vemodig"

men det er jo en del af det at være i et parforhold - at man skiftedes. Er helt sikker på at julen nok skal blive fantastisk alligevel 

Anonym skriver:

Fordi de er alt for forskellige og det ville blive en rigtig lang, akavet og ikke særlig hyggelig aften.. Vi har før holdt fødselsdag, hvor de har været her allesammen på en gang. Og det fungerede overhovedet ikke 

Men jeres familier kan jo hellere ikke lære og kende hinanden, og hinandens forskelligheder, hvis de aldrig får chancen til at være sammen

Her er hver familie os fuldstændige forskellige, men alle bliver inviteret på en gang, og bliver der bare det mindste, så får folk vist hvor døren er. 

Men der har aldrig Været nogle problemer overhovedet.

EnGodMor skriver:

I skal helt klart overholde den aftale i selv har lavet. 

Det var at i skulle holde jul med hans familie i år. 

Du ville jo nok os selv blive sur hvis det var omvendt. Så se det os fra din kærestes side af. 

Dine forældre må os acceptere at du er voksen og har en "familie" på kærestens side os. 

Sådan er det jo sidste år var i hos dine forældre, og i aftaler så at holde med hans familie i år, og så syntes jeg da os det er det i stadig skal Gøre. 

Det må dine forældre da os sagens kunne forstå, de har haft et helt år at vide det i

Og i har da os jeres barn til næste år går jeg ud fra

Ellers er der sidste metode, du siger i er din mor far og bror på din side og kærestens mor og hendes mand? 

Så er det vel hellere ikke noget problem at i inviterer til jul i år Hvis det var? 

Det er lige så meget fordi det er vores første jul med baby. Og mine forældres første barnebarn. Så jeg synes, at vilkårene har ændret sig lidt.. Men kan godt mærke, at jeg synes det ville være tarveligt at bryde den aftale..

Vores familier kan desværre ikke sammen, de er for forskellige. De har intet at tale om og hver gang, de har været sammen - altså svigermor plus mand og min familie, har det været akavet. Det er bedre med svigerfar og hans kone, men det er jo svigermors tur i år.. 

Natteravnen skriver:

I år er det kun jer tre, jeres første jul med baby, første julekort, første juletræ, første pebernøddebagning, første pyntning med træ - bare jer tre i år - babys første jul hjemme  så er der ikke noget at rafle om næste år og årene efter. Sådan gjorde vi - det var ikke nemt - blev også rørt over ikke at holde jul med mine da jeg altid har været sammen med dem og vores traditioner - og sådan gjaldt det også min daværende kæreste. Så nu i år eksempelvis er det min dejlige svigerforældres tur til at have os på besøg - næste år er det mine forældre - næste år igen igen er det vores egen tur (sidste jul inviterede vi mine søskende, mormor og far til jul og var så heldig at min mor også fik sneget sig med så vi alle var samlet) Håber vi en dag får samlet begge familier, huset er stort nok  Kunne være hyggeligt. Men første jul var der altså kun os tre, det var VORES juleaften og ingen blev forfordelt eller "snydt". 

Det var også en mulighed. Men som andre også skriver, så er baby så lille i år, at h*n ikke får så meget ud af det. H*n bliver ammet og sover nok fra det meste..