Jul uden mine forældre..

Når jeg læser hele tråden, så lyder det altså som om du kommer med undskyldninger for at kunne melde fra til svigermor (+ svoger mv.). Det synes jeg faktisk ikke, du kan være bekendt overfor din kæreste!

det lyder lidt hårdt, men hvad med om du tænkte lidt mere på din kæreste end på dig selv og din mor? Måske glæder han sig vanvittig meget til at holde jul med sin mor og bror + dig og jeres baby... 

Jeg synes, du skal stramme ballerne og holde jul med svigerfamilien - uanset hvordan din egen mor reagerer. Mon ikke hun godt kan forstå, at du er blevet voksen og derfor må træffe nogle valg, hun ikke altid vil synes godt om. 

Så kan du jo bare glæde dig til næste år, hvor jeres baby får så meget mere ud af julen, og hvor dine forældre også får. Mere ud af anholde jul med deres barnebarn.

vil os sige hold jul som planlagt hos hans familie.

som det lyder er baby ikke født endnu. Så vend det til noget positivt så får dine forældre den sjove jul hvor baby selv kan pakke gaver op.

Anonym skriver:

Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 

Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..

Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur". 

Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..

Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..  Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.

Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie  juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie. 

Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.

Hvad skal jeg gøre? 

Bide det i mig og holde jul med svigerne?

Bede min kæreste om at holde jul med min familie?

Holde jul uden nogen af dem?

Noget helt andet?

Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 

Nu har jeg læst nogle af de svar, der er kommet, men ikke alle. 

Du har lovet din kæreste en jul hos hans forældre i år, og den skal du overholde. 

Min ide er fremadrettet at i holder jul selv. Det har vi gjort før vi fik barn, så i 3 år bestod julen af mig og min kæreste. Familien var velkommen, men de blev ikke sådan rigtig inviteret. Det gør de stadig ikke. Vi holder hul hjemme, og hvis de vil se os i julen er de velkommen her. Så vi har lavet vores jul med vores traditioner på vores måde 

Men vi tager ingen steder, for vi gider ikke alt det bøvl med hvis famile vi nu skal være sammen med. Begge vores forældre er nemlig skilt. 

lineog4 skriver:

Jeg ville overholde aftalen i år af den simple grund jeg synes det er for kort tid til at lave hele proceduren om og jeg ville ikke ønske at putte min kæreste i den akavede situation at han skulle forklare sin mor, at I pludselig ikke ville komme alligevel.

Men så ville jeg sætte mig ned en rolig og dejlig aften med min kæreste og tale om fremtidige jule. Jeg ved godt du skriver de ikke kan sammen og så videre, men der ville jeg nok være lidt kold, og sige det er deres problem. Jeg ønsker at starte en juletradition for min familie, og hvis det er at vi samler familien her, hveranden år hos den, eller hvad I finder på det er op til jer - og det må de respektive familiemedlemmer respektere og så må de indgå som de lyster og overskud til.

Personligt ville jeg vælge at holde hjemme, men har heller ikke nogen søskende at tage hensyn til. Grunden er den simple det bare er så super skønt for ungerne at være hjemme, og de kan trille ind i seng når tid er og de voksne kan fortsætte. Og ja så hos os er der intet med fint tøj osv men bare råhygge og maden er færdig når den nu en gang er osv. Men du og din kæreste skal finde jeres måde, den måde som I ønsker jeres barn vil se som den "rigtige" jul.

Tror også jeg overholder aftalen i år og så må vi sætte os ned og tale om hvad vi ønsker fremover. Jeg ved ihvertfald, at det betyder meget for mig at min familie er en del af julen. Det føles forkert uden dem. Og min kæreste tager det ikke "så tungt" som mig.

Men helt enig i, at vi skal have fundet vores måde at holde jul på. Om det så bliver herhjemme med alle 14-15 familiemedlemmer inviteret eller om det bliver forskelligt fra år til år, må vi jo se til.. Tak for svar.. 

Jeanne skriver:

Nu har jeg læst nogle af de svar, der er kommet, men ikke alle. 

Du har lovet din kæreste en jul hos hans forældre i år, og den skal du overholde. 

Min ide er fremadrettet at i holder jul selv. Det har vi gjort før vi fik barn, så i 3 år bestod julen af mig og min kæreste. Familien var velkommen, men de blev ikke sådan rigtig inviteret. Det gør de stadig ikke. Vi holder hul hjemme, og hvis de vil se os i julen er de velkommen her. Så vi har lavet vores jul med vores traditioner på vores måde 

Men vi tager ingen steder, for vi gider ikke alt det bøvl med hvis famile vi nu skal være sammen med. Begge vores forældre er nemlig skilt. 

Ja og det giver altså bare mere "bøvl", når der også er skilsmisse og nye kærester at tage hensyn til.. 

Dit forslag er også den løsning, jeg selv hælder til.. Jeg synes bare jul uden mine forældre virker så forkert. Så at give dem muligheden for at komme til os, ville være dejlig. Så har jeg ikke noget at have dårlig samvittighed over, hvis de nu vælger noget andet...

Anonym skriver:

Ja og det giver altså bare mere "bøvl", når der også er skilsmisse og nye kærester at tage hensyn til.. 

Dit forslag er også den løsning, jeg selv hælder til.. Jeg synes bare jul uden mine forældre virker så forkert. Så at give dem muligheden for at komme til os, ville være dejlig. Så har jeg ikke noget at have dårlig samvittighed over, hvis de nu vælger noget andet...

Nemlig - når i siger at dem som har lyst er velkommen her, så er det deres valg. 

Jeg plejer at sige vi skal bare vide det 20/12 hvem, det kommer, så er der husrum og hjerterum til alle. Og så kan kamphanerne blive hjemme!!! Det er nemlig min hjemmebane og MIG der bestemmer. 

Hvad med at holde lille juleaften sammen med din mor, og selve juleaften hos svigermor? .. På den måde får din mor også lov til at holde jul med den lille..

Ved godt det ikke helt er det samme, men ja..

Anonym skriver:

Nej, det skal jeg nok bare minde mig selv om.. Synes bare det er hårdt 

Forstår jeg godt. Havde det selv sådan. Men det var slet ikke så slemt.

Og du skal tænke på når jeres barn bare bliver et 4-5 år vil det helt sikkert også både ønske og nyde godt af at holde jul med begge bedsteforældre...

Det er vel noget, næsten hver eneste, der stifter familie står i - at julen fremadrettet skal holdes hos partnerens familie hvert andet år, og at ens egen forældre dermed vil holde jul uden én selv hvert andet år. Det kommer vi også selv til at stå i, når vores børn bliver voksne, og det har vores forældre stået i før os. Det er ikke jordens undergang eller noget enestående - det er bare anderledes. 

I min verden holder man jul hos den familie, hvis "tur" det er, og det er så op til dem at bestemme, hvem den iøvrigt holdes med - fx deres andre børn. Og jeg kan ikke se, at antallet af børnebørn hos hhv. farmor og mormor ændrer noget. Så skulle vi aldrig have holdt jul hos min mor, eftersom hun har andre børnebørn, mens min mand er enebarn, men det ændrer da ikke det fjerneste på, at min mor også gerne ville være sammen med mine unger i julen. 

Det er synd for folk, der sidder helt alene juleaften, men din mor har både din far og din bror eller søster, hvis jeg har forstået det rigtigt. Og dine forældre har vidst i snart et år, at de bliver tre i år - og så er det da underordnet, om I bliver fire eller ti hos din svigerfamilie. 

Pinkypie skriver:

Hvad med at holde lille juleaften sammen med din mor, og selve juleaften hos svigermor? .. På den måde får din mor også lov til at holde jul med den lille..

Ved godt det ikke helt er det samme, men ja..

Det vil jeg foreslå for min mor. Altså min mand er med på den plan, det ved jeg. Og det vil hjælpe mig meget.. Og forhåbentlig er min mor så forstående, at hun siger ok til det. Så er det bare om min samvittighed kommer til at bage hele den 24...