Anonym skriver:
Jeg prøver at gøre en meget lang forklaring kort.. 
Kæresten og jeg har været sammen i snart 3 år, vi har boet sammen i snart 2.. Hans forældre er skilt og han har altid holdt jul med enten hans far eller hans mor, på skift fra år til år. Jeg har altid holdt det hjemme ved mine forældre - bare mig, min bror, min far og min mor..
Sidste år besluttede vi os så for, at vi ville holde jul sammen og min kæreste var med hjemme hos mine forældre juleaften og vi havde så planlagt, at vi i år skulle være sammen med hans mor, da det er "hendes tur".
Jeg er så blevet gravid i mellemtiden og vi vil jo så derfor have den lille til jul i år. Vi var sammen med mine forældre i weekenden og min kæreste nævnte, at hans mor havde besluttet sig for at komme her til byen (hun bor ellers 45 minutters kørsel væk) og holde jul hjemme hos hans bror, kone og deres børn, som bor lige i nærheden af os. Da han så fortalte, at hans bror jo selvfølgelig havde inviteret os, da han vidste, at vi jo skulle være sammen med deres mor, kunne jeg bare se, at det gjorde min mor rigtig rigtig ked af det..
Jeg får da også selv helt en klump i halsen og kan mærke tårerne presser sig på, når jeg tænker på at skulle undvære mine forældre juleaften. På trods af, at jeg er "voksen". Og at skulle fratage mine forældre muligheden for at være sammen med deres første barnebarn hendes allerførste juleaften..
Selvfølgelig har svigermor lige så meget "ret", men hun har bare allerede to børnebørn og dem skal hun i forvejen være sammen med. Det her er mine forældres første barnebarn.
Min kæreste vil selvfølgelig gerne være sammen med sin egen familie juleaften, han siger det ikke ligeud - men det kan jeg sagtens mærke på ham og jeg vil også gerne gøre det, men kun for at gøre ham glad. Men det skærer mig sådan i hjertet at tænke på, at jeg gør min egen mor så ked af det ved at holde jul med svigerfamilien frem for dem.. Og jeg ved da heller ikke hvordan jeg selv skal klare en juleaften uden min egen familie.
Har det ikke helt optimalt med svigermor og hendes kæreste. Det handler næsten altid kun om druk, spil om penge og så ryger de altid i skænderi - uden at vise det mindste hensyn. Min kæreste har det så også lidt svært med mine forældre, han føler ikke de accepterer ham og de "hakker" på ham, fordi de efter hans mening ikke giver udtryk for, at han er god nok. Og det er ikke en mulighed for os at holde jul med begge familier, både på grund af pladsmangel og fordi de er så forskellige, at det bare ville blive en lang og akavet aften.
Hvad skal jeg gøre? 
Bide det i mig og holde jul med svigerne?
Bede min kæreste om at holde jul med min familie?
Holde jul uden nogen af dem?
Noget helt andet?
Er virkelig på bar bund og er faktisk rigtig ked af det, men kan jo ikke gøre alle glade 
Du har lovet din kæreste en jul hos hans forældre i år, og den skal du overholde.
Min ide er fremadrettet at i holder jul selv. Det har vi gjort før vi fik barn, så i 3 år bestod julen af mig og min kæreste. Familien var velkommen, men de blev ikke sådan rigtig inviteret. Det gør de stadig ikke. Vi holder hul hjemme, og hvis de vil se os i julen er de velkommen her. Så vi har lavet vores jul med vores traditioner på vores måde
Men vi tager ingen steder, for vi gider ikke alt det bøvl med hvis famile vi nu skal være sammen med. Begge vores forældre er nemlig skilt. 