Da den ældste var ca halvandet år måtte jeg være hjemmefra 10 dage sammenhængende pga arbejdet. Det var helt grusomt, selv om jeg vidste, at hun havde det godt hjemme sammen med sin far.
Ud over det har jeg kun haft enkelte 2/3-dages perioder, hvor jeg pga af arbejde har været vækrejst.
Nu er jeg og faren separeret, så nu må jeg vende mig til at være væk fra ungerne jævnligt - og jeg hader det af et godt hjerte!
Jeg har aldrig haft trang til at rejse på ferie uden ungerne. Det er noget, som ligger mig meget fjernt.
Nu da de er større - og vel særlig, når den yngste om et par år også går i skole - så kunne jeg muligvis efterhånden finde på at tage en weekendtur et sted med en veninde, hvis der er en særlig anledning. Men i udgangspunktet har jeg bare lyst til at leve mit liv sammen med mine dejlige, trættende, kærlige, larmende, fantastiske unger. Noget af det aller bedste med en ferie er jo at have tid sammen med dem, og kunne give dem oplevelser, de ikke får ellers i året...
Det betyder ikke, at jeg løfter pegefingeren overfor forældrer som rejser på ferie uden siden børn. Jeg har bare ikke trang til at gøre det selv.
Anmeld
