Mor og meget mere skriver:
Jeg er bestemt ikke katteelsker, foretrækker i den grad hunde, og har bandet katte langt væk, efter at både sønnens zebrafinker og guldfisk er blevet spist af fremmede katte på besøg i vores have. Alligevel synes jeg, det virker helt forkert at gøre katte til indekatte - på mig virker det helt naturstridigt at holde dem inde. Er det noget, der er "officielle" holdninger til fra dyreeksperter, eller er det bare en misforstået, romantisk ide om kattens natur og væsen, jeg har? Jeg synes, det virker så begrænsende for deres strejfer-instinkt at installere dem indendøre - men på den anden side har vi selv haft fx fugle i voliére, og vores hunde lever jo heller ikke, som de ville gøre i naturen, men er afhængige af, at vi lukker dem ud i haven og går med dem.
Jeg ved ikke om der er "officielle" holdninger til det fra dyreeksperter, men jeg er rimelig overbevist om, at hvis man spørger en dyrlæge, så er det også hans/hendes holdning. Der lever jo vilde katte som kan klare sig selv. Hunde nu om dage er blevet fremavlet til at være husdyr igennem mange hundrede år, så de hunde der findes nu vil slet ikke være i stand til at klare sig selv. Hjemløse hunde i udlandet f.eks. lever jo af menneskenes affald og er nogle sørgelige skæbner, fordi der ikke er nogle der passer dem. Til gengæld kan ulven jo godt leve i naturen, for der har menneskene ikke avlet deres naturlige instinkter væk.
Jeg kan også godt synes at fremmede katte er irriterende når de går ind i mit hus eller de slås med min egen kat. Og jeg kan også godt helt mor-agtig løbe efter den anden kat, selvom de selv skal finde ud af det
Men mest af alt synes jeg at katte er hyggelige og jeg bliver glad når jeg ser katte tuller rundt udenfor (også selvom det er i min have, og det ikke er min kat).
Jeg synes ikke dit syn er romantiseret, i mine øjne er det fuldstændig sådan katte er.
Anmeld