Er enlige mødre sejere end mødre i forhold?

Mom skriver:

Halløj

Nu har jeg efterhånden læst med herinde i en rum tid, og er mere end et par gange stødt på sætningerne, som "når man er alene, så SKAL man bare", "når man er alene, så kan man bare" osv...

Hver gang jeg har læst sådan en sætning, så kommer jeg til, at tænke på, om enlige mødre ser sig selv som værende mere sej, hårdfør mm end mødre der lever i et parforhold.?

Er der en eller anden form for status i, at klare det hele selv? Er det ikke ok, at bede sin partner om hjælp ved fx. sygdom?

Jeg tænker, som jeg også skrev i en anden tråd - der er ingen grund til at leve som om, man er enlig, når man nu ikke er det. Og min mening er, at når man nu en gang er 2, så er man også 2 om at dele ansvaret, og man er 2 om at tage vare på familien og hinanden.



Kh Mom

Nej, jeg synes ikke enlige mødre er sejere, nødvendigvis... De har bare "en anden" slags familie, som de får til at fungere, lige som jeg har en familie jeg får til at fungerer.. Det er bare med forskellige udfordringer -om du er alene eller ej...

enlige mødre har ikke én, der lige kan tage over i hverdagen, når de har behov for 5 minutters fred... De står alene med alt det praktiske i hverdagen....

enlige mødre skal få alt til at hænge sammen økonomisk alene, med kun én indkomst, og én til at finde en løsning, og ingen til at dele sorger og glæder i de små øjeblikke, hvor mødre i parforhold kigger på deres mand og enten ser opgivende ud eller glædes over deres fælles barn.... De enlige mødre deler ikke disse øjeblikke med andre i hverdagen....

Mødre i parforhold har (ofte) aldrig en hel weekend alene hvor der er tid til at være sig selv og gøre hvad man vil.... (Her tænker jeg på de enlige mødre, som har barnets far inde i billedet fx hver 14. dag.... ) til gengæld har de (for det meste) én i hverdagen...

mødre i (nogle) parforhold laver de samme ting derhjemme som enlige mødre.... Bader, putter, afleverer, henter, ordner tøjvask, rengøring, opvask osv. Uden så meget hjælp fra manden... Desuden er der dobbelt op på tøjvask, opvask og lign., samt én man skal være enig med.....

om du er enlig eller sammen med nogen, så er det stadig mor der skal op om natten og amme, det kan manden jo ikke... Medmindre baby får flaske... Desuden er det oftest kun mor der dur.......

jeg synes det er SEJT at være MOR! Uanset om du er enlig eller i parforhold.... Det er bare på forskellige områder! Tror ikke man kan gøre det så sort hvidt, hverken det ene ellerret andet... Folks liv og forhold/ikke forhold er meget forskellige...

Jeg synes det må være hårdt at være alene med fx tre børn, men tror også det er hårdt at være mor til tre unger, selvom man har en mand... En familie skal fungerer, uanset hvor mange man er

EnSødMor skriver:

Der er INGEN mødre der er sejere/bedre end andre, slet ikke en eneste! 

Desværre findes der nogle derude enlige som samlevende som føler sig hårdere ramt end andre, eller modsat bedre/sejere end andre, hvilket er en forkert holdning at have! 

Vi har alle vores kampe med vores børn, ingen kampe er ens, og ingen mødre er ens, nogle kan føle sig utrolig hårdt ramt af et lille bitte tigerspring som holder dem vågne om natten i 2 dage, hvor imod andre mødre først føler sig hårdt ramt når de ikke har fået søvn i 1 år!  

Det er så forskelligt, og der er ingen defination på "Bedre mor end andre" - 

Ja, nogle enlige føler sig måske hårdere ramt end samlevende, netop fordi de ikk har de ekstra hænder i hjemmet, men har de fleste ikke selv valgt det?

Og det er sku også hårdt at være samlevende som mor, der er så mange ting der skal spille ind i en god rytme, at det kan sætte parforholdet på prøve!

Syntes det er en fin debat at starte, for der er så mange fordomme, og jeg selv møder tit især enlige som føler sig hårdere ramt end andre, og det passer bare IKKE! 

 

 Så god karma til alle, vi er sku alle skide seje mødre altså!

Du har ret! Vi er seje alle sammen hver og een

Jeg synes, at jeg er en top sej mor! Men om jeg er sejere end andre går jeg ikke op i

Mom skriver:

Vi læser det nok bare forskelligt

Jeg syntes du skriver i absolutter, imens jeg syntes jeg anerkender at det selvfølgelig kan være rockerhårdt at være enlig mor..

Måske jeg blot har misforstået dit indlæg, så?

Iøvrigt så virker det (og nu tolker jeg, ret mig endelig hvis jeg tager helt fejl), som om du bliver personligt rørt og irriteret over debatten, hvorfor? Det er jo netop kun en debat.

Jeg bliver ikke personligt rørt, jeg formulerer mig nok bare lidt firkantet. 

Jeg opfatter det til gengæld ret hmmm, barnligt faktisk, at du tager det så nært at nogle enlige mødre har en lidt unuanceret holdning til sygedage, sandsynligvis grundet en mild jalousi over ikke selv at have samme muligheder som folk i parforhold, at du vil oprette sådan en debat her, for at få ret i at du selv er lige så sej som dem. Jeg tænker at du burde have lidt mere overskud, trække på skuldrene og tænke nå ja. Det var i hvert fald hvad jeg gjorde da jeg læste de svar i den anden debat. Så hvis jeg virker lidt irriteret, er det nok derfor.

 

modesty skriver:

Jeg bliver ikke personligt rørt, jeg formulerer mig nok bare lidt firkantet. 

Jeg opfatter det til gengæld ret hmmm, barnligt faktisk, at du tager det så nært at nogle enlige mødre har en lidt unuanceret holdning til sygedage, sandsynligvis grundet en mild jalousi over ikke selv at have samme muligheder som folk i parforhold, at du vil oprette sådan en debat her, for at få ret i at du selv er lige så sej som dem. Jeg tænker at du burde have lidt mere overskud, trække på skuldrene og tænke nå ja. Det var i hvert fald hvad jeg gjorde da jeg læste de svar i den anden debat. Så hvis jeg virker lidt irriteret, er det nok derfor.

 

Jeg er ked af, hvis du har opfattet det barnligt, det kan jeg ikke gøre noget ved, jeg oprettede debatten fordi jeg er stødt på de sætninger jeg skrev i mit oprindelige indlæg flere gange herinde, og så tænkte jeg det kunne blive en spændene debat. For det er jo derfor vi er herinde, for at debattere alt mellem himmel og jord

Jeg har ikke brug for bekræftigelse, det var slet ikke mine bevægegrunde, jeg syntes alle mødre er seje. Men derfor kunne jeg jo godt spørge ind til alle jeres meninger.

Hvis vi alle sammen blot skulle trække på skulderne herinde, hvad skulle vi så lave herinde, bytte opskrifter?

( og den er ikke ironisk, men udtryk for at jeg sætter pris på din mening)

Mom skriver:

Er det ikke svært med din omgangskreds, hvis dem som er i forhold slet ik må tale om det til dig, når de har det hårdt?

Det er svært at forklare hele min livssituation, når man ikke er en del af den...

Derfor lyder det måske "vredt" i dine øre at læse...

Det er bare skrevet uden indpakning...

Men nej, det er ikke svært...

Jeg lægger også øre til mine veninders parforholds problemer, uden problemer...

Jeg vil bare ikke sidestilles med en mor, hvis mand er rejst på forretningsrejse i 2 uger og skal tage sig af deres fælles barn i den periode...

Ikke at jeg sagtens kan forstå det kan være hårdt, jeg vil bare ikke samlinges...

Men man kan ikke platte 5 linier ned og forvente at hele Baby.dk forstår hvad der er de bagved liggende grunde

Tror grunden til jeg vender tilbage til tråden og faktisk føler jeg ikke kan svare er jeg simpelthen ikke synes man er sej fordi man er mor. Jeg synes man er sej hvis man bestiger Mount Everest, men at være mor er kræver da ikke samme styrke, indsats osv. At være mor for mig er da "bare" en hverdag som for det meste er skøn, men kræver planlægning, struktur og som før jeg må tilsidesætte egne behov meget af tiden.

Fordi jeg er mor føler jeg mig på ingen måde mere sej end den kvinde der ikke har børn, men jeg ved vores livsvilkår er forskellige. På samme måde med en enlig mor, vores livsvilkår er forskellige og jeg er ikke i tvivl om der er øjeblikke som er pisse hårde for en enlig mor, hvor de for mig er nemme. Og omvendt garanteret. Det er jo det samme med antal af børn, så skulle jeg være mere sej fordi jeg har 3 frem for den med 1? Overhovedet ikke, men det kræver nogen andre strukturer, rutiner og der er øjeblikke hvor det er hårdere men også andre hvor det er nemmere.

Det jeg egentlig ville skrive og som er modsat de fleste andre kan jeg læse, er jeg ikke er sej qua jeg er mor. Jeg synes ikke morrollen kræver sejhed - ja egentlig er jeg nok slet ikke sej.

Og når jeg trods parforhold ville gå på arbejde hvis min mand syg og han det samme, så handler det ikke om sejhed men om en arbejdsmoral. Når jeg kan skrive, jeg har klaret mange dage og morgener alene med børnene mens jeg var syg, så er det pga min mands arbejdsmoral. Og ikke fordi vinder seje, men fordi sådan tænker vi og gør vi....

chael skriver:

Det er svært at forklare hele min livssituation, når man ikke er en del af den...

Derfor lyder det måske "vredt" i dine øre at læse...

Det er bare skrevet uden indpakning...

Men nej, det er ikke svært...

Jeg lægger også øre til mine veninders parforholds problemer, uden problemer...

Jeg vil bare ikke sidestilles med en mor, hvis mand er rejst på forretningsrejse i 2 uger og skal tage sig af deres fælles barn i den periode...

Ikke at jeg sagtens kan forstå det kan være hårdt, jeg vil bare ikke samlinges...

Men man kan ikke platte 5 linier ned og forvente at hele Baby.dk forstår hvad der er de bagved liggende grunde

Uden at forstå dine livsforhold forstår jeg (tror jeg).

Jeg hører meget gerne på problemer om børn, men da jeg fx lige havde mistet var jeg ikke den der man brækkede spover søvnløse nætter til fordi baby bare ikke ville sove igennem. Det kan jeg sagtens nu, men kan fx ikke når en bekendt begynder med: nu forstår jeg helt hvordan du har haft det for min mor på 78 er død....

Synes det er fair at sætte en grænse og ikke bare være den søde som altid rummer (har jeg været hele mit liv og er stadig fordi jeg ikke får sat grænsen)

Jeg har været samlevende og enlig og nu er jeg enlig men kærester med min søns far, vi bor 1 time fra hinanden og jeg har hverken friweekend, aflastning fra familie eller lign og oveni har jeg selv valgt at passe mit barn hjemme til skolealderen.
Jeg syntes ikke at hverken enlige eller samlevende mødre er seje.

Men man kan nogen gange være mere presset, som enlig og det hele kan nogen gange godt ramle sammen sådan at jeg synes der er lidt synd for mig.

Men forstår ikke ordvalget sej?
Hvis et stykke kød er sejt er det jo negativt eller fx når man omtale ukrudt kan det være sejlivet osv.

Jeg ville ikke have lyst til at blive omtalt som sej.

Jeg synes livet som samlevende bringer en del udfordringer og jeg synes livet som enlig kan gøre det samme.
Det kan ikke samlignes.

Da jeg boede sammen med mine kæreste måtte jeg stadig tage mig af min søn når jeg var syg da han ikke bare kunne tage fri og det synes jeg var ekstra svært når nu vi var 2.
Nu hvor jeg bor alene synes jeg stadig det er skide svært men nemmer at acceptere fordi jeg ER alene i hverdagen. Men der er da dage hvor jeg synes det er hårdt at være mig

Vi er alle forskellige og vores overskud, rumlighed, temperament osv er forskelligt og vi kan ikke holde til det samme,men der er i mine øjne ikke nogen der er sejer end andre.

Sitrani skriver:

Nej, jeg synes ikke enlige mødre er sejere, nødvendigvis... De har bare "en anden" slags familie, som de får til at fungere, lige som jeg har en familie jeg får til at fungerer.. Det er bare med forskellige udfordringer -om du er alene eller ej...

enlige mødre har ikke én, der lige kan tage over i hverdagen, når de har behov for 5 minutters fred... De står alene med alt det praktiske i hverdagen....

enlige mødre skal få alt til at hænge sammen økonomisk alene, med kun én indkomst, og én til at finde en løsning, og ingen til at dele sorger og glæder i de små øjeblikke, hvor mødre i parforhold kigger på deres mand og enten ser opgivende ud eller glædes over deres fælles barn.... De enlige mødre deler ikke disse øjeblikke med andre i hverdagen....

Mødre i parforhold har (ofte) aldrig en hel weekend alene hvor der er tid til at være sig selv og gøre hvad man vil.... (Her tænker jeg på de enlige mødre, som har barnets far inde i billedet fx hver 14. dag.... ) til gengæld har de (for det meste) én i hverdagen...

mødre i (nogle) parforhold laver de samme ting derhjemme som enlige mødre.... Bader, putter, afleverer, henter, ordner tøjvask, rengøring, opvask osv. Uden så meget hjælp fra manden... Desuden er der dobbelt op på tøjvask, opvask og lign., samt én man skal være enig med.....

om du er enlig eller sammen med nogen, så er det stadig mor der skal op om natten og amme, det kan manden jo ikke... Medmindre baby får flaske... Desuden er det oftest kun mor der dur.......

jeg synes det er SEJT at være MOR! Uanset om du er enlig eller i parforhold.... Det er bare på forskellige områder! Tror ikke man kan gøre det så sort hvidt, hverken det ene ellerret andet... Folks liv og forhold/ikke forhold er meget forskellige...

Jeg synes det må være hårdt at være alene med fx tre børn, men tror også det er hårdt at være mor til tre unger, selvom man har en mand... En familie skal fungerer, uanset hvor mange man er

Jeg synes enlige mødre er seje, at de får det til at fungere. Ville godt nok selv nødigt undvære min mand. Men altså jeg tænker, at det er naturligt, når man er et par, at man fordeler arbejdet, hvorfor skulle man ikke det?