Min mor er gravid!

Sandratoft skriver:

Hun får netop ikke lov til at have et forhold til ham, hun siger jo at ingen får lov til at passe ham, og når de er på besøg, skal han nærmest altid sidde på hans forældres skød. Det er svært at få et forhold til en man kun har lov til at kigge på, fordi forældrene synes barnet er lavet af så skrøbeligt glas at det kun er dem der må røre ved det. TS svigter ikke sin bror, moderen lader hende jo ikke få et forhold til ham. 

det kan jo være der en grund til det. Siden ingen må larme, når han sover. Overbeskyttende.

Men ja jeg ved det, men hun lyder heller ikke som om hun har lyst.. Fordi der er så mange år i mellem, at hun ikke mener hun kan få et godt forhold til ham.

Yurie skriver:

Nej jeg synes ikke man kan være vred, over noget man ikke selv er herre over..

Ja hun er gravid igen, men det er ligesom ikke dig der bestemmer det. Hun er voksen, du er voksen.. og du så sidder og forventer; Jeg har fået børn, så skal hun bare være bedste og ikke få børn.
Skal hun så også være vred over at du har fået børn nu?

Du kan være chokeret og måske lidt ked af at det ramler sammen igen, men jeg tror ikke ligefrem at hun satser på at blive gravid sammentidig med dig, da det ikke ligefrem er let..

Men det er jeg så, det kan jeg ikke gøre så meget ved, jeg er vred over det. Og jeg har da mange gange været vred over noget jeg eller andre ikke var herre over... sådan er det jo med følelser?? 

Anonym skriver:

Det er svært at svarer på da jeg ved at de ikke havde planer om flere børn. 

Og egentlig ved du vel faktisk slet ikke om hun er gravid? Du har en mistanke som er begrundet, men du ved jo ikke om hun er det og hvis hun er om hun vil beholde barnet - kunne være en storm i et glas vand...

puha det er altså ikke fordi jeg ikke kan forstå din øv følelse, dine idealbilleder af familien som bliver smadret og så videre. Men jeg synes bare idealbilleder er jo netop bare idealbilleder og virkeligheden kan justere dem og lader man virkeligheden få lov kan den vise sig at være mere fantastisk en idealerne.

mit liv er fyldt med tabte idealer. Jeg gad da godt mine børn havde et hav af bedsteforældre men de har kun min mor, jeg gad godt de havde fætre og kusiner men de har kun nogen voksne i Italien, jeg gad godt.... Men sådan er livet faldet ud for mig og mine, og i stedet for øv, vrede og bitterhed så prøver jeg at finde plussiderne. Der er jo også plussider i din situation, jeg kunne i hvert fald liste nogen stykker op som jeg gerne ville for mine børn 

Anonym skriver:

Siger du jeg ikke er god til andre børn end mine egne???! 

Jeg har aldrig sagt jeg ikke prøver at få er forhold til min bror. han er på skødet af min mor eller far når man er der, jeg har ikke boet sammen med ham, jeg havde en spæd da han blev født, jeg har min egen familie Og mit eget liv . Det er sku begrænset hvor meget energi jeg kan bruge på at komme igennem til ham, når min mor og far samtidig står i vejen pga deres overbeskyttende adfærd.... 

Nej jeg snakkede om din mor.

Har du spurgt din mor, hvorfor de er sådan med din bror? Beskyttende, og ingen larm??

Yurie skriver:

det kan jo være der en grund til det. Siden ingen må larme, når han sover. Overbeskyttende.

Men ja jeg ved det, men hun lyder heller ikke som om hun har lyst.. Fordi der er så mange år i mellem, at hun ikke mener hun kan få et godt forhold til ham.

Det er mine forældres valg at få børn, jeg kan ikke sætte mit liv på standby for at trodse deres overbeskynde adfærd (det har jeg forresten prøvet, det endte i en meget dårlig ferie i Lalandia) så jeg kan ikke gøre for at jeg ikke får noget forhold til ham, jeg har mange søskende (på min bio fars side) som jeg ser 1-2 gange årligt, og nej, jeg elsker ingen af dem på plan med mine 2 brødre på 15 og 12. Ved de det? Nej ! Men sådan er det, og det tror jeg nu er meget menneskeligt. Man kan ikke elske hele verden pga samme forældre eller lign, når man intet forhold har til dem. Kærlighed er ikke noget man selv er herre over. 

Anonym skriver:

Men det er den følelse jeg får når jeg tænker på den fremtid der nu venter. At jeg ville ønske jeg kunne cutte dem af, måske bare for en periode..... Det kan jeg ikke, og gør jeg ikke, men det ville jeg gerne. 

Så er det måske bare jeg ikke forstår, jamen hvorfor så ikke drosle lidt ned i en periode? Man skal jo ikke have sin mor med til alt - og netop når man har hende med til alt så får man alle de "gode" råd man ikke ønsker sig.

når jeg læser nogen af dine indlæg, læser jeg en ung kvinde som stadig har meget brug for mor, stoler på mor, lader sig påvirke af mors råd osv. Kan jo være super godt hvis mor er sådan en skøn mor man aldrig bliver sur på, men det er jo ikke tilfældet lige nu.

Jeg elsker min mor, hun er den skønneste mor man kan få. Men jeg skal da sørme heller ikke involvere hende for meget, både for hende og min egen skyld. Hun skal ikke vide hvad jeg bruger af penge på børnene, hun skal ikke debattere mit indkøb af høj stol eller autosæde, og hun skal ikke køre mig rundt for at købe det for så kunne vi garanteret også blive uvenner.

Du står der hvor du er fyldt af øv følelse hvorfor så ikke lige trække følehornene tilbage og nyde din lille familie og lade din mor være lidt i periferien et stykke tid uden at cutte hende?

Anonym skriver:

Men det er jeg så, det kan jeg ikke gøre så meget ved, jeg er vred over det. Og jeg har da mange gange været vred over noget jeg eller andre ikke var herre over... sådan er det jo med følelser?? 

Men du tager frygten på forhånd?
Du ved ikke om hun er gravid, om hun vil beholde det. Og hvis hun ikke beholder det, går hun en meget meget svær tid i møde.

Min tanke er der ligger mere bagved. Som i bør snakke under fire øjne, og så skal du lade vær med at have det der billede og den perfekte familie, med bedster, forældre og børnebørn. vær glad for at i har dem, og prøv at få det bedste ud af det..

skriv et brev og læs det op for hende, med din følelser..

Du siger at du gør det for din datter, jamen så gør noget mere, så hun ikke mister sin bedste, og hvem ved hvordan jeres liv ser ud om nogle år.

Yurie skriver:

Nej jeg snakkede om din mor.

Har du spurgt din mor, hvorfor de er sådan med din bror? Beskyttende, og ingen larm??

Har jeg spurgt om det.... Nej det tror jeg ikke, direkte. Som sagt, min mor kan man ikke bare spørge om sådanne ting. Hun vil lukke den af med at hun er ældst og har mest erfarring og er pædagog, så sådan er det. Og ellers vil det ende i en diskusion, for man kan ikke snakke med min mor om ting hun er uenig i . Men om der er en speciel grund til at han kunne have specielle behov? Nej overhovedet ikke. 

Anonym skriver:

Jamen der er mange ting indeover ja .. Jeg glædede mig på deres vegne, indtil virkeligheden viste sig. Og derfor kan jeg simpelthen ikke glæde mig denne gang

Så må du jo finde ud af hvad du kan leve med..
.

Yurie skriver:

Men du tager frygten på forhånd?
Du ved ikke om hun er gravid, om hun vil beholde det. Og hvis hun ikke beholder det, går hun en meget meget svær tid i møde.

Min tanke er der ligger mere bagved. Som i bør snakke under fire øjne, og så skal du lade vær med at have det der billede og den perfekte familie, med bedster, forældre og børnebørn. vær glad for at i har dem, og prøv at få det bedste ud af det..

skriv et brev og læs det op for hende, med din følelser..

Du siger at du gør det for din datter, jamen så gør noget mere, så hun ikke mister sin bedste, og hvem ved hvordan jeres liv ser ud om nogle år.

Jeg ved hun er gravid, og jeg ved hun er imod abort. Som i IMOD abort.