Chris86 skriver:
Ja ved du hvad, spørger da den næste jeg ser!
min dreng er godt nok ikk 3-4år. Blot 2,3. Men han er en af dem der altid har haft en prop i munden. Ikke fordi vi har gået og stoppet den ind, men fordi han selv har taget den og blev hamrende sur hvis vi ville tage den. Hvis han ikk kunne finde en sut herhjemme fx, blev han meget oprevet. Det er først nu, at vi har kunne overbevise ham om at verden ikk går under uden sutten
nu kan han gladeligt giv mig den når jeg beder om den, hvor førhen har han holdt fast med både tænder og hænder hvis vi ville tage den. Så, ja, han har bare været enormt glad for den sut, og vi har aldrig haft et problem med det.
Nu får han den kun når han er træt eller meget ked, og til puttetid. Men, "når han er træt" betyder faktisk også når han bliver hentet i dP for tiden. Så ja, han får sutten når han bliver hentet, for ellers klare han ikke busturen hjem uden at blive meget ked, for det er sgu hårdt at være i dp,
når han kommer hjem har han den i en halv time ca, hvor han får ro på, og så får vi den indtil sengetid.
Når vi er ude på besøg, spørger han også meget efter sutten, simpelthen fordi den er = tryghed for ham. vi øver at han ikk skal have den, og det resulterer pt i en meget asocial dreng der kun vil sidde på skødet af os og kramme den første time. Hvor han ellers altid har vadet frisk og frejdig ind og følt sig "hjemme" og bare leget og tullet rundt fra første sekund 
så, alt i alt føler vi bare at vi har prøvet at se på hvor HAN har været i "processen", fremfor at tænke på hvor vi selv synes han skulle være. Også derfor vi ikke giver ham en kold tyrker med afvænning, for det tror jeg han ville blive rigtig ked a. 
hold nu op en roman! Håber det er til at forstå 
Anmeld