min søn har fået det svært i skole. håber nogen kan hjælpe

TbCp skriver:

Det er en min mand selv har udviklet, men som endnu ikke sælges i den danske AppStore kun ude af landet. Men det er muligt at blive oprettet som testbruger. 

Åh for Søren  Vi har nemlig brugt piktogram til den store men en app er jo super. Fys har anbefalet piktogram til mindstemanden også. Er der udsigt til det kommer ?

testbruger  ? Dvs ?

bøllen skriver:

Åh for Søren  Vi har nemlig brugt piktogram til den store men en app er jo super. Fys har anbefalet piktogram til mindstemanden også. Er der udsigt til det kommer ?

testbruger  ? Dvs ?

Dvs man kan få den gratis og afprøve, komme med feedback mv inden den kommer på den danske AppStore 

Jeg synes, I skal sørge for at inddrage PPR - det er dem, der har ansvaret for det rette skoletilbud, om det så findes i kommunen eller ej.

Og så vil det være en rigtig god idé at kontakte VISO og bede dem om vejledning i forhold til jeres situation. De må ikke komme med konkrete anbefalinger i forhold til valg af skole, men de kommer med anbefalinger i forhold til hans handicap/diagnose.

Jeg ved jo ikke, hvordan I tidligere har tacklet forholdet til kommunen, men jeres sagsbehandler har vejledningspligt om jeres muligheder/rettigheder - den del overholdes sjældent, desværre.

Jeg synes, det er vigtigt for jer, at I begynder at benytte netværk; f.eks. en forening for børn med selektiv mutisme og/eller retardering. Og så er det en god idé at kontakte det sted, hvor han er blevet udredt, og bede om vejledning - måske jeres egen læge skal genhenvise.

Som forælder til et barn med et handicap, det være sig let eller svært, er man virkelig nødt til at holde sig på dupperne - dermed ikke sagt, at man skal erklære "krig mod systemet" eller gå til møder med den antagelse, at det offentlige ikke vil/kan hjælpe (det har jeg oplevet en del, der desværre gør). Men en erkendelse af, at vores børn er vores eget ansvar og at den enkelte kommune ikke altid kan leve op til det lovpligtige ansvar (enten pga ressourcer, kompetence osv) er god at have i baghovedet, så man kan være forberedt.

Nej, jeg arbejder ikke med børn, men har selv en 8 årig med en meget ressourcekrævende diagnose )

 

helle85 skriver:

har lige været til møde i skolen idag, og har fået af vide at lucas slet ikke har det godt i skolen mere

han startede i skole i august, og har altid været en stille dreng og haft det svært med nye ting.

i starten var han glad i skolen, og glædet sig til at lave de ting han skulle, han snakkede ikke til lærene, men tog dem i hånden, og viste dem hvad han ville have og drillede dem, den ene lære har hele tiden siddet ved siden af ham for at hjælpe ham, da han ikke helt kan finde ud af opgaverne.

men idag fik vi afvide at han hele tiden sidder på sin stol (hvis den ene lære ikke sad der, ville man let overse ham, da han bare sidder og kigger, sagde hun) og leger ikke nå de har fri leg, han tager heller ikke lærene i hånden for at vise hvad han vil have mere (kun hvis de skal vaske hænder og han vil have de skal hjælpe dem) han siger stadig ikke til nå han skal på toilet der henne, og gør det heller ikke i sfoen mere(han har altid haft problemmer med selv at gå på toilettet nå der sker noget nyt)
de har også en studerene (som han også er meget glad for) som både er i skolen og i sfo, og hun fik ham til at være med til gynmastik (han har heller aldrig deltaget i aktviteter med de andre børn) men hun kan heller ikke få ham til at lege med noget mere, men i sfo er han som han plejer og er glad og kontakter de voksne som han altid har gjort.

her hjemme har han ikke givet udtryg for at der var noget galt, som han normalt gør

hverken lærene eller jeg ved hvad vi skal gøre og de vil have en psykolog på ham som han har haft før, men jeg kan ikke se havd hun skal kunne gøre da han aldrig vil lave de ting de vil lave med ham

jeg snakkede med ham da jeg hentedet ham.

jeg spørg: lucas er du glad for skolen
han svare: jeg er glad; men det (han bliver optaget af en mejtærsker)
jeg spørg: men hvad.
han siger: opgaverne er svære
jeg spørg:: kan du ikke finde ud af dem?
han siger: nej
jeg spørg: men sidder læren ikke og hjælper dig
han sige: jo( han gider så ikke at snakke mere så jeg siger bare til ham at det er iorden)

senere spøg jeg ham om hvordan det kan være at han ikke vil lege mere, hvor han bare siger at han bare vil lege med farve blyanterne(han har en bøtte med farve blyanter på sit bord)
jeg spørg så hvorfor han ikke vil lege med bilerne mere(han elsker biler)
hvor han siger at han bliver nervøs nå de skal lege

jeg håber virkelig at der er nogen der kan hjælpe os eller har prøvet noget ligene så jeg ved det nok skal komme til at gå

undskyld det blev lidt langt
hvis du er nået her til må jeg lige oplyse at han er 7 år og letter mental retarderet og lider af selektiv mutisme(i letter grad)

Har ikke læst tråden, så sorry hvis det er en gentagelse. Jeg er uddannet lærer og det første der umiddelbart slår mig, er hvad der har udløst tingenes ændring. Har der været en episode eller hvad er der sket? Har lærerne snakket om, om det er sket gradvist eller kommet pludseligt?
Uden at få svar på en masse spørgsmål er det umiddelbart svært at komme med et bud på hvad der lige foregår, men var det min elev ville jeg i samarbejde med det resterende lærerteam, SFO og jer forældre i første omgang være ekstra opmærksom på hvad er det lige der foregår, og hvordan man bedst muligt kan sætte ind ifht til det. Føler han sig overset og magter måske ikke selv at gå i gang med opgaven skal han måske have lidt ekstra støtte og måske nogle lettere opgaver. Tit kan succes og følelsen af at kunne noget og være dygtig udløse et selvtillidsboost.
Ifht det at have svært ved at lege med andre kan det være samme formular man skal følge. Ekstra støtte i pauserne, hjælp til at tage kontakt til andre børn og hjælp til at komme i gang med at lege.
Men inden man kan sætte ind med ekstra støtte ville jeg måske gå lidt mere grundigt til værks for at finde ud af om noget har udløst ændringerne.

Du skal ikke tænke der er noget galt med jeres barn. Du skal nærmere tænke i retning af omgivelserne og hvordan I kan tilpasse dem, så han igen kan blive glad for at gå i skole.

Men igen er det svært at svare på, for du skriver heller ikke så meget om hans adfærd i hjemmet, har den ændret sig? Er der sket noget i jeres familie(en død bedstemor, en stresset forælder el lign)?

Men snak med lærerteamet igen, igen og igen. Kommunikation kan være nøglen!

MEAK skriver:

Jeg synes, I skal sørge for at inddrage PPR - det er dem, der har ansvaret for det rette skoletilbud, om det så findes i kommunen eller ej.

Og så vil det være en rigtig god idé at kontakte VISO og bede dem om vejledning i forhold til jeres situation. De må ikke komme med konkrete anbefalinger i forhold til valg af skole, men de kommer med anbefalinger i forhold til hans handicap/diagnose.

Jeg ved jo ikke, hvordan I tidligere har tacklet forholdet til kommunen, men jeres sagsbehandler har vejledningspligt om jeres muligheder/rettigheder - den del overholdes sjældent, desværre.

Jeg synes, det er vigtigt for jer, at I begynder at benytte netværk; f.eks. en forening for børn med selektiv mutisme og/eller retardering. Og så er det en god idé at kontakte det sted, hvor han er blevet udredt, og bede om vejledning - måske jeres egen læge skal genhenvise.

Som forælder til et barn med et handicap, det være sig let eller svært, er man virkelig nødt til at holde sig på dupperne - dermed ikke sagt, at man skal erklære "krig mod systemet" eller gå til møder med den antagelse, at det offentlige ikke vil/kan hjælpe (det har jeg oplevet en del, der desværre gør). Men en erkendelse af, at vores børn er vores eget ansvar og at den enkelte kommune ikke altid kan leve op til det lovpligtige ansvar (enten pga ressourcer, kompetence osv) er god at have i baghovedet, så man kan være forberedt.

Nej, jeg arbejder ikke med børn, men har selv en 8 årig med en meget ressourcekrævende diagnose )

 

jeg kontakter viso på mandag. jeg har været inde på deres hjemme side og kigge lidt, men syntes ikke der stå så meget

jeg har ledt efter foreninger for letter mental retaderet men syntes ikke rigtig jeg kan finde nogen.

jeg har ikke ledt efter nogen med selektiv mutisme for børn med selektiv mutisme og som regl velfungerne

der er kun en forening her nede og med alle dem som har handicappet børn(vi har været med) men der syntes jeg ikke rigtig vi passer ind, da vores ikke er så slemt som de andre.

han fik diagnosen på børnepsyk og de fortalte os at de ikke er der til at vejlede os, at det skulle kommunen gøre, men jeg fik så af vide i den gruppe jeg har nævnt længer oppe, at de bliver fulgt på børne ambuatoriet så derfor har jeg bedt lægen om en hendvisning der til, både sådan så vi kan få noget hjælp ang rådgivning også fordi kommunen lytter mere til dem.

som regl så tænker jeg, at nu er det endnu en kamp vi skal igennem med systemet, da jeg i 7 år allerede har måtte kæmpe en del. nu har vi feks. søgt aflastning til lucas, sådan så vi også kan bruge noget tid med freja, da hun bliver meget til side sat, og så vi også kan få noget mere overskud da jeg har en deprisson (staves) og det har forløbig taget 1,5 år og det til trods for at børnehave, støttepædagog og familie konsulent siger det, men i stedet fik vi en familie konsulent og det var begrænset hvor meget hun kunne rådgive os da jeg har arbejdet i en børnehave og ved en del ting derfra og nu har de så sagt at vi kan få en handicap hjælper så det virker bare som om de trækker tiden ud.

men til det her møde tog jeg det ikke som en kamp da jeg troede jeg kun skulle have positiv ting afvide(selom det var det modsatte) men jeg kunne høre at læren meget gerne ville hjælpe min dreng så til næste møde er jeg forberedt på at det bliver holdt for at hjælpe min dreng og ikke for endnu en kamp

okay jeg er glad for at du kan hjælpe os, selv om du selv har en del at se til

håber ikke det er alt for rodet det jeg har skrevet. jeg er ikke så god til at sætte tingene ned på skrift

Julie F skriver:

Har ikke læst tråden, så sorry hvis det er en gentagelse. Jeg er uddannet lærer og det første der umiddelbart slår mig, er hvad der har udløst tingenes ændring. Har der været en episode eller hvad er der sket? Har lærerne snakket om, om det er sket gradvist eller kommet pludseligt?
Uden at få svar på en masse spørgsmål er det umiddelbart svært at komme med et bud på hvad der lige foregår, men var det min elev ville jeg i samarbejde med det resterende lærerteam, SFO og jer forældre i første omgang være ekstra opmærksom på hvad er det lige der foregår, og hvordan man bedst muligt kan sætte ind ifht til det. Føler han sig overset og magter måske ikke selv at gå i gang med opgaven skal han måske have lidt ekstra støtte og måske nogle lettere opgaver. Tit kan succes og følelsen af at kunne noget og være dygtig udløse et selvtillidsboost.
Ifht det at have svært ved at lege med andre kan det være samme formular man skal følge. Ekstra støtte i pauserne, hjælp til at tage kontakt til andre børn og hjælp til at komme i gang med at lege.
Men inden man kan sætte ind med ekstra støtte ville jeg måske gå lidt mere grundigt til værks for at finde ud af om noget har udløst ændringerne.

Du skal ikke tænke der er noget galt med jeres barn. Du skal nærmere tænke i retning af omgivelserne og hvordan I kan tilpasse dem, så han igen kan blive glad for at gå i skole.

Men igen er det svært at svare på, for du skriver heller ikke så meget om hans adfærd i hjemmet, har den ændret sig? Er der sket noget i jeres familie(en død bedstemor, en stresset forælder el lign)?

Men snak med lærerteamet igen, igen og igen. Kommunikation kan være nøglen!

der er ikke sket noget nyt i skolen ud over at jeg kunne forstille mig at opgaverne nok bliver en smule svære for hvergang

det eneste der er sket her hjemme det er at han har holdt fødselsdag for drengene i klassen,og det reagere han normal meget på her hjemme men det har ikke været så slemt som det plejer ud over det har vi ikke kunne mærke noget, for han vil gerne i skole(så derfor kom det som en overraskels at det var blevet så slemt. jeg bliver tit stresset over små ting men det plejer han ikke at reagere på,

han har aldrig leget sammen med de andre børn men kun ved siden af. og det er også selvom han havde støtte på i børnehaven og i starten af sfo og lige meget hvad hun gjorde på det område så virkede det ikke han vil kun lege med sin søster nå han er ude.

de har haft snakket med sfo om det for der var en med fra sfoen med til mødet og han har heller ikke ændret adfærd der, det er kun i skolen.

mig og læren blev også enig om at vi lige snakker omkring hvordan det er gået nå jeg henter ham i skole det gør jeg min 2 gange om ugen

han føler sig ikke over set der er 2 lære i børnehave klassen den ene er hjælpe lære og den anden er klasse læren og hjælpe læren sidder ved siden af ham hele tiden for at hjælpe ham så han kan jo næsten ikke få mere støtte end det.

jeg snakkede også med læren fredag formiddag og fortalte hende hvad lucas havde sagt, og spurgte hende om han ind imellem kunne få nogen letter opgaver for at give ham lidt selvtilid og det ville hun snakke med læse vejlederen om da hun ikke selv har nogen der er letter for så skal de ned på børnehave niveau men det lød som om hun gerne ville gøre det, også spurgte jeg om hjælpe læren måske kunne tage ham med uden for 5 min engang imellem da han sagde til mig på et tidspunkt at de andre skal være inden for og han ville være uden for, men de er også 23 elever

håber du kan læse det jeg har skrevt hvis det evt kan hjælpe dig så du bedre kan give nogen råd så kan jeg godt skrive en pb med hvordan han normalt er osv men det bliver nok meget langt

Har ikke læst tråden igennem, så ved ikke, hvad der er blevet skrevet.

Men jeg tænker, I skal have kontakt til skolepsykologen og evt PPR (ved godt skolepsykologen er en del af PPR). Vedkommende kan sikkert komme med nogle råd til, hvordan din dreng hjælpes bedst. Og kan sikkert også hjælpe hans støttelærer.

Måske I også skulle overveje om folkeskolen er det bedste for ham? Jeg ved godt, der er inklusion, og jeg siger ikke, at han ikke hører til i en folkeskole. Men I kunne (eller måske har I allerede overvejet det?) jo overveje det. Måske det er for stort et nederlag for ham? Men på den anden side kan det være, han kan støttes på en bedre måde.

 

helle85 skriver:

der er ikke sket noget nyt i skolen ud over at jeg kunne forstille mig at opgaverne nok bliver en smule svære for hvergang

det eneste der er sket her hjemme det er at han har holdt fødselsdag for drengene i klassen,og det reagere han normal meget på her hjemme men det har ikke været så slemt som det plejer ud over det har vi ikke kunne mærke noget, for han vil gerne i skole(så derfor kom det som en overraskels at det var blevet så slemt. jeg bliver tit stresset over små ting men det plejer han ikke at reagere på,

han har aldrig leget sammen med de andre børn men kun ved siden af. og det er også selvom han havde støtte på i børnehaven og i starten af sfo og lige meget hvad hun gjorde på det område så virkede det ikke han vil kun lege med sin søster nå han er ude.

de har haft snakket med sfo om det for der var en med fra sfoen med til mødet og han har heller ikke ændret adfærd der, det er kun i skolen.

mig og læren blev også enig om at vi lige snakker omkring hvordan det er gået nå jeg henter ham i skole det gør jeg min 2 gange om ugen

han føler sig ikke over set der er 2 lære i børnehave klassen den ene er hjælpe lære og den anden er klasse læren og hjælpe læren sidder ved siden af ham hele tiden for at hjælpe ham så han kan jo næsten ikke få mere støtte end det.

jeg snakkede også med læren fredag formiddag og fortalte hende hvad lucas havde sagt, og spurgte hende om han ind imellem kunne få nogen letter opgaver for at give ham lidt selvtilid og det ville hun snakke med læse vejlederen om da hun ikke selv har nogen der er letter for så skal de ned på børnehave niveau men det lød som om hun gerne ville gøre det, også spurgte jeg om hjælpe læren måske kunne tage ham med uden for 5 min engang imellem da han sagde til mig på et tidspunkt at de andre skal være inden for og han ville være uden for, men de er også 23 elever

håber du kan læse det jeg har skrevt hvis det evt kan hjælpe dig så du bedre kan give nogen råd så kan jeg godt skrive en pb med hvordan han normalt er osv men det bliver nok meget langt

Der er flere ting jeg lige tænker over. Har bla fundet nogle opgaver fra nogle af mine specialklasser jeg kan anbefale. Men jeg skriver en pb til dig senest imorgen. Det er lidt nemmere at kunne skrive et længere, mere uddybende og privat svar.

helle85 skriver:

det er bare iorden

men jeg ville gerne høre om du kunne fortalle hvad der har hjulpet det andet barn til at falde godt til?? i håb om at vi måske kan bruge noget af det eller om du mener at vi førsøger det rigtige.

hvis du vil fortælle det, for jeg ved godt at du har tavshedspligt så det er helt iorden hvis du ikke kan

Der er nogle markante forhold, der gør din dreng og min elevs situationer helt forskellige. Jeg fik eleven ind, da han var 15 år. Han kom fra en belastet familie med ret dårlige ressourcer. 

Lærere havde givet op, og forældrene, særligt moren, var ikke samarbejdsvillige. Moren havde pakket ham ind i vat, skånet ham fra alt svært og krævede aldrig noget af ham. Det var jeg slet ikke enig i. 

Mine elever var alle sammen specialelever, så undervisningen og kravene var naturligvis formet efter deres forudsætninger. De fik tydelige og kort beskrevne opgaver, med tre led ad gangen - fx find papir, blyant og slå op på side 13. De opgaver krævede jeg at han løste, også selv om at det tog en hel dag for ham. Jeg gjorde det aldrig for ham, men gentog opgaven lige så mange gange, han havde brug for det. Jeg gav ham taletid hver eneste dag, på lige fod med de andre elever. I de første fem mdr. sagde han intet, men han fik muligheden. Jeg blev ALDRIG sur på ham, og var meget opmærksom på aldrig at lade ham mærke min irritation eller frustration. Til gengæld anerkendte jeg ham for de ting, han gjorde godt. Flere gange om ugen, og helst hver dag, tog jeg snakke på tomandshånd med ham. Dvs. at jeg talte og afkodede hans ansigtsudtryk. Jeg forsøgte at være hans talerør og forsøgte at finde frem til der, hvor det gjorde ondt. For det gjorde uden tvivl ondt i ham, og det handlede især om at han følte sig ensom og manglede venner. Disse snakke var rigtig vigtige for ham, og selv om han ikke talte, lærte vi hinanden at kende og han fik tillid til mig. Lige pludselig en dag skete det utrolige; han havde hentet lærred, pensler og maling med kun én opfordring, og han sagde højlydt, hvad han ville male. De andre elever hujede og klappede ( de troede jo, han var stum) og jeg roste ham, måske overdrevent, men jeg var så stolt af ham, at jeg var lige ved at tude. Da han havde oplevet at kunne løse en opgave, lige så nemt som de andre, fik han selvtillid til at tale. Og så gik det stærkt. Han fik et par kammerater i løbet af en uge, og svarede - endda nogle gange i hele sætninger - når han blev spurgt om noget. 

Han fik det bedre og bedre, og de andre elever fandt ud af at han faktisk var en rigtig sød og sjov fyr. 

Jeg vil anbefale dig at tage imod tilbud om psykolog, det tager tid, men hav tålmodighed. Og hvis I ikke allerede har været hos PPR, så pres på og bliv ved med at presse på. Som lærer har jeg virkelig oplevet, at det nytter at presse på og ikke give op. 

Moma skriver:

Har ikke læst tråden igennem, så ved ikke, hvad der er blevet skrevet.

Men jeg tænker, I skal have kontakt til skolepsykologen og evt PPR (ved godt skolepsykologen er en del af PPR). Vedkommende kan sikkert komme med nogle råd til, hvordan din dreng hjælpes bedst. Og kan sikkert også hjælpe hans støttelærer.

Måske I også skulle overveje om folkeskolen er det bedste for ham? Jeg ved godt, der er inklusion, og jeg siger ikke, at han ikke hører til i en folkeskole. Men I kunne (eller måske har I allerede overvejet det?) jo overveje det. Måske det er for stort et nederlag for ham? Men på den anden side kan det være, han kan støttes på en bedre måde.

 

ppr har været inde overfør han startede i skole og kommer også med til næste møde

ja eg ved ikke om det er det rigtig med en almindelig folkeskole men der er ikke rigtig så mange andre tilbud hernede det er der først fra 3 kl

men tak for svaret