min søn har fået det svært i skole. håber nogen kan hjælpe

Det lyder rigtig svært for både din søn og jer som familie.

Først og fremmest er det tydeligt, at din dreng er stresset i det miljø han er i lige nu. symptomerne er jo typisk tiltagende ved stress og usikkerhed, og han fortæller dig faktisk, at den er gal både med ord "opgaverne er svære" og "jeg bliver nervøs når vi skal lege", ligesom han har sværere ved toiletbesøg.

Det er muligt, at ingen kan sætte en finger på, hvad der er sket af evt. forandringer, men noget er sket - det kan også meget vel være, at han bare ikke længere er i stand til at holde sammen på sig selv. Fuldstændig som vi voksne kan bide tænderne sammen i en periode, så kan og gør børn det også, men det holder ikke og de får stressymptomer, som får deres diagnose til at blomstre op.

Først og fremmest skal du være klar på, at når du har et barn med diagnose, så har kommunen nogle pligter og du har nogle rettigheder jf. serviceloven, bla til specialtilbud. 

Jeg undrer mig over, at din søns klasselærer ikke har drøftet det her med PPR ( det kan selvfølgelig godt være sket), så du skal i første omgang bede dem om at lave en underrretning til PPR om hans mistrivsel i den nuværende klassestruktur. Det har de pligt til, når de kan se, at han tydeligvis har fået det dårligere over en periode (ikke, hvis det blot er nogle dårlige dage, så skal det bare skrives i en statusrapport og handlingsplan, men når det som her observeres over en lidt længere periode).

Dernæst skal du bede om et netværksmøde med de involverede parter, herunder skole, PPR, sagsbehandler og speciallæge (evt udredningsstedet). Du kan også bede din kommune om at kontakte VISO, som er statens videnscentral, og som stiller specialfaglig bistand til rådighed omkring lige netop dit barns diagnose og problematikker.

Du kan også selv kontakte VISO www.viso.dk og bede om vejledning.

Din søn er ikke så gammel, men der findes redskaber hos psykologer, som kognitivt kan arbejde med din søns angst - evt vha legeterapi. Du kan google og se om du kan finde noget i dit område, og dernæst kan du søge om hjælp til betaling hos din kommune - igen jf Servicelovens paragraffer. Hvis du har brug for hjælp til det, kan du altid søge råd hos DUKH, som er Den Uvildige Konsulentbistand på Handicapområdet. Du kan finde telefonnumre her www.dukh.dk

Det er vigtigt, at du handler nu, for din søn sender nogle ret klare signaler til jer, om at han ikke magter det her. Og nogle kommuner er bare ikke særlig vakse ved havelågen, dels pga økonomi men ofte også hvis de simpelthen ikke kender nok til diagnose og konsekvensen for børn, der skal inkluderes for enhver pris. Nu har inklusionsforsøget haft sin prøvetid, det fungerer ikke for ham - ergo må der noget andet til.

Held og lykke med det hele!

:-) Mette

 

 

 

helle85 skriver:

han har en form for angst selektiv mutisme er angst sætter lige et link

http://www.angstforeningen.dk/?page=elektiv-mutism e

lucas har det bare i mindre grad. han har det mest over for andre børn, og nå der stilles for store krav til ham. han har altid kun leget med sin søster.
han har aldrig leget med andre børn i børnehave/skole og i starten af børnehave kunne han heller ikke sidde ved siden af dem og lege der gik han væk. men han var nået så lang,t at han var lige glad med om de legede ved siden af ham. men nu vil han jo slet ikke lege ved siden af dem, han sidder bare på sin stol i frikvateret skal de ud så der gå han selvfølgelig også ud.

men jeg har slet ikke tænkt på at det var det, der måske var blevet være igen, da vi ikke rigtig mærker til det her hjemme (kun hvis vi skal noget som vi ikke plejer i bonbonland osv)

han har det fint i sfo der er han som han hele tiden har været(ud over han har flere uheld igen, men det er nok pga. det i skolen)
den studerene der både er i skolen og i sfo, oplever også at han er 1 lucas i skole hvor han ikke er så glad som i starten og anden lucas i sfo som er glad og fræk, hvor han stadig kan drille personalet og lege selv som han plejer.

han er en meget tænksom dreng og han studere meget hvad andre gør, det er den måde han har lært mange ting af

men jeg har tænkt mig at snakke med læren og fortælle hvad han har fortalt mig også evt høre om de har nogen andre opgaver som passer til ham(hvis man kan det) også snakke med hende om at det nok er angsten der er blevet være igen.

vi har for resten fået lov til at han må tage legetøj med hjemme fra og se om det kan hjælpe ham på rette vej så han ikke skal fortælle hvad de andre skal tage ned til ham

og det lød slet ikke grimt jeg havde selv tænkt at det kunne være at han ikke kunne klare en normal klasse fra start af, men de har bare ikke rigtig nogen tilbud herned men da det gik godt i starten så tænkte jeg at det nok var den rigtige beslutning, men vi vil lige kæmpe for at se om vi kan finde ud af og hjælpe ham her og nu (da det "kun" har været de sidste 14 dage og der har han også holdt fødselsdag som der også er reaktion fra)

og hvis det bliver ved må vi ende med at flytte kommune hvis der er andre der kan tilbyde noget bedre
men jeg har jo også en datter jeg skal tænke på samtidig og hun har det rigtig godt hvor hun er

og det er det der gør sådan en beslutning rigtig svær da begge børn skal fungere

og hun er endelig begyndt at tænke på sig selv og lege med sine venner(som hun altid har ville) i stedet for kun lucas

det blev lidt langt og måske lidt rodet men håber du kan læse det

Jeg kunne sagtens forstå hvad du skriver

Jeg kom bare til at tænke på mig selv da du beskrev hvordan han sidder stille og slet ikke leger i skolen. 

Jeg har ikke nogen diagnoser, men jeg kan tydeligt huske hvordan jeg følte mig udenfor i klassen, selvom jeg kun ganske få gange er blevet drillet/mobbet direkte. Og det drejede sig meget om at jeg simpelthen ikke duede rent socialt. Jeg var en gammel sjæl, og jeg vidste ikke hvordan man legede fantasilege, som det kræves med for eksempel dukker og biler.

Det endte med at jeg blev god til at læse, og så var det det eneste jeg gjorde. Så på den måde kan man sige at jeg hele tiden forstærkede mig selv i at jeg slet ikke kunne finde ud af de ting de andre gjorde. Og til sidst kunne jeg slet ikke følge med, selv når jeg blev opfordret. 

Så jeg skabte mig min egen verden, og den var ikke større end min stol og mit bord. 

Jeg kan sagtens forstå at det må være svært bare at skulle finde sig i at der simpelthen ikke er andre muligheder i jeres kommune. Det må virkelig være frustrerende. 

Jeg synes også det er virkelig dumt, ufølsomt, og dårlig menneskelig indsigt, fuldstændig at lukke ned for special skoler og andre specielle pasningstilbud. For i bund og grund lyder det til at din søn trods alt er kvik nok og faktisk klarer sig okay (om ikke andet så i de gode perioder), og jeg kan derfor ikke lade være med at tænke på at der da må være andre børn i jeres kommune som er langt dårligere stillet rent mentalt, end din søn er, og som virkelig slet ikke ville kunne indgå i andet end særlige pasningstilbud. Det lyder helt forrykt at der vitterligt ikke er andre muligheder. 

Jeg studsede over at han fungerer fint i SFO men ikke i skolen.
Så jeg tænker om løsningen med en lærer ved siden ag ham skal ændres. Kan det være han ikke bryder sig om at virke "anderledes" så synligt for de andre i klassen. Er der andre muligheder end lærer som siddekammerat?
En anden ting: Hvis han føler at det er rigtig svært at følge med i skolen, kunne man måske finde en anden undervisningsmetode så han kan få nogle succeesoplevelser så han får mod på læring igen?
Her må lærene kende til andre undervisningsmetoder end lige tavleundervisning.

Du har nok selv tænkt over disse ting, men ville lige skrive mine tanker alligevel og samtidig vil jeg ønske dit barn held og lykke. Jeg håber I og lærene finder på noget der fungerer for din dreng.

MEAK skriver:

Det lyder rigtig svært for både din søn og jer som familie.

Først og fremmest er det tydeligt, at din dreng er stresset i det miljø han er i lige nu. symptomerne er jo typisk tiltagende ved stress og usikkerhed, og han fortæller dig faktisk, at den er gal både med ord "opgaverne er svære" og "jeg bliver nervøs når vi skal lege", ligesom han har sværere ved toiletbesøg.

Det er muligt, at ingen kan sætte en finger på, hvad der er sket af evt. forandringer, men noget er sket - det kan også meget vel være, at han bare ikke længere er i stand til at holde sammen på sig selv. Fuldstændig som vi voksne kan bide tænderne sammen i en periode, så kan og gør børn det også, men det holder ikke og de får stressymptomer, som får deres diagnose til at blomstre op.

Først og fremmest skal du være klar på, at når du har et barn med diagnose, så har kommunen nogle pligter og du har nogle rettigheder jf. serviceloven, bla til specialtilbud. 

Jeg undrer mig over, at din søns klasselærer ikke har drøftet det her med PPR ( det kan selvfølgelig godt være sket), så du skal i første omgang bede dem om at lave en underrretning til PPR om hans mistrivsel i den nuværende klassestruktur. Det har de pligt til, når de kan se, at han tydeligvis har fået det dårligere over en periode (ikke, hvis det blot er nogle dårlige dage, så skal det bare skrives i en statusrapport og handlingsplan, men når det som her observeres over en lidt længere periode).

Dernæst skal du bede om et netværksmøde med de involverede parter, herunder skole, PPR, sagsbehandler og speciallæge (evt udredningsstedet). Du kan også bede din kommune om at kontakte VISO, som er statens videnscentral, og som stiller specialfaglig bistand til rådighed omkring lige netop dit barns diagnose og problematikker.

Du kan også selv kontakte VISO www.viso.dk og bede om vejledning.

Din søn er ikke så gammel, men der findes redskaber hos psykologer, som kognitivt kan arbejde med din søns angst - evt vha legeterapi. Du kan google og se om du kan finde noget i dit område, og dernæst kan du søge om hjælp til betaling hos din kommune - igen jf Servicelovens paragraffer. Hvis du har brug for hjælp til det, kan du altid søge råd hos DUKH, som er Den Uvildige Konsulentbistand på Handicapområdet. Du kan finde telefonnumre her www.dukh.dk

Det er vigtigt, at du handler nu, for din søn sender nogle ret klare signaler til jer, om at han ikke magter det her. Og nogle kommuner er bare ikke særlig vakse ved havelågen, dels pga økonomi men ofte også hvis de simpelthen ikke kender nok til diagnose og konsekvensen for børn, der skal inkluderes for enhver pris. Nu har inklusionsforsøget haft sin prøvetid, det fungerer ikke for ham - ergo må der noget andet til.

Held og lykke med det hele!

:-) Mette

 

 

 

jeg vil lige sige at jeg har set dit inlæg men at jeg endten svare tilbage i aften eller imorgen da vi snart skal ud af døren

mariamiss6 skriver:

Jeg kunne sagtens forstå hvad du skriver

Jeg kom bare til at tænke på mig selv da du beskrev hvordan han sidder stille og slet ikke leger i skolen. 

Jeg har ikke nogen diagnoser, men jeg kan tydeligt huske hvordan jeg følte mig udenfor i klassen, selvom jeg kun ganske få gange er blevet drillet/mobbet direkte. Og det drejede sig meget om at jeg simpelthen ikke duede rent socialt. Jeg var en gammel sjæl, og jeg vidste ikke hvordan man legede fantasilege, som det kræves med for eksempel dukker og biler.

Det endte med at jeg blev god til at læse, og så var det det eneste jeg gjorde. Så på den måde kan man sige at jeg hele tiden forstærkede mig selv i at jeg slet ikke kunne finde ud af de ting de andre gjorde. Og til sidst kunne jeg slet ikke følge med, selv når jeg blev opfordret. 

Så jeg skabte mig min egen verden, og den var ikke større end min stol og mit bord. 

Jeg kan sagtens forstå at det må være svært bare at skulle finde sig i at der simpelthen ikke er andre muligheder i jeres kommune. Det må virkelig være frustrerende. 

Jeg synes også det er virkelig dumt, ufølsomt, og dårlig menneskelig indsigt, fuldstændig at lukke ned for special skoler og andre specielle pasningstilbud. For i bund og grund lyder det til at din søn trods alt er kvik nok og faktisk klarer sig okay (om ikke andet så i de gode perioder), og jeg kan derfor ikke lade være med at tænke på at der da må være andre børn i jeres kommune som er langt dårligere stillet rent mentalt, end din søn er, og som virkelig slet ikke ville kunne indgå i andet end særlige pasningstilbud. Det lyder helt forrykt at der vitterligt ikke er andre muligheder. 

jeg vil lige sige at jeg har set dit inlæg men at jeg endten svare tilbage i aften eller imorgen da vi snart skal ud af døren

mor:) skriver:

Jeg studsede over at han fungerer fint i SFO men ikke i skolen.
Så jeg tænker om løsningen med en lærer ved siden ag ham skal ændres. Kan det være han ikke bryder sig om at virke "anderledes" så synligt for de andre i klassen. Er der andre muligheder end lærer som siddekammerat?
En anden ting: Hvis han føler at det er rigtig svært at følge med i skolen, kunne man måske finde en anden undervisningsmetode så han kan få nogle succeesoplevelser så han får mod på læring igen?
Her må lærene kende til andre undervisningsmetoder end lige tavleundervisning.

Du har nok selv tænkt over disse ting, men ville lige skrive mine tanker alligevel og samtidig vil jeg ønske dit barn held og lykke. Jeg håber I og lærene finder på noget der fungerer for din dreng.

jeg vil lige sige at jeg har set dit inlæg men at jeg endten svare tilbage i aften eller imorgen da vi snart skal ud af døren

helle85 skriver:

jeg vil lige sige at jeg har set dit inlæg men at jeg endten svare tilbage i aften eller imorgen da vi snart skal ud af døren

Det er okay. du behøver heller ikke svare hvis der ikke er så meget at sige til det Der er garanteret andre her inde som er klogere på området end mig

MEAK skriver:

Det lyder rigtig svært for både din søn og jer som familie.

Først og fremmest er det tydeligt, at din dreng er stresset i det miljø han er i lige nu. symptomerne er jo typisk tiltagende ved stress og usikkerhed, og han fortæller dig faktisk, at den er gal både med ord "opgaverne er svære" og "jeg bliver nervøs når vi skal lege", ligesom han har sværere ved toiletbesøg.

Det er muligt, at ingen kan sætte en finger på, hvad der er sket af evt. forandringer, men noget er sket - det kan også meget vel være, at han bare ikke længere er i stand til at holde sammen på sig selv. Fuldstændig som vi voksne kan bide tænderne sammen i en periode, så kan og gør børn det også, men det holder ikke og de får stressymptomer, som får deres diagnose til at blomstre op.

Først og fremmest skal du være klar på, at når du har et barn med diagnose, så har kommunen nogle pligter og du har nogle rettigheder jf. serviceloven, bla til specialtilbud. 

Jeg undrer mig over, at din søns klasselærer ikke har drøftet det her med PPR ( det kan selvfølgelig godt være sket), så du skal i første omgang bede dem om at lave en underrretning til PPR om hans mistrivsel i den nuværende klassestruktur. Det har de pligt til, når de kan se, at han tydeligvis har fået det dårligere over en periode (ikke, hvis det blot er nogle dårlige dage, så skal det bare skrives i en statusrapport og handlingsplan, men når det som her observeres over en lidt længere periode).

Dernæst skal du bede om et netværksmøde med de involverede parter, herunder skole, PPR, sagsbehandler og speciallæge (evt udredningsstedet). Du kan også bede din kommune om at kontakte VISO, som er statens videnscentral, og som stiller specialfaglig bistand til rådighed omkring lige netop dit barns diagnose og problematikker.

Du kan også selv kontakte VISO www.viso.dk og bede om vejledning.

Din søn er ikke så gammel, men der findes redskaber hos psykologer, som kognitivt kan arbejde med din søns angst - evt vha legeterapi. Du kan google og se om du kan finde noget i dit område, og dernæst kan du søge om hjælp til betaling hos din kommune - igen jf Servicelovens paragraffer. Hvis du har brug for hjælp til det, kan du altid søge råd hos DUKH, som er Den Uvildige Konsulentbistand på Handicapområdet. Du kan finde telefonnumre her www.dukh.dk

Det er vigtigt, at du handler nu, for din søn sender nogle ret klare signaler til jer, om at han ikke magter det her. Og nogle kommuner er bare ikke særlig vakse ved havelågen, dels pga økonomi men ofte også hvis de simpelthen ikke kender nok til diagnose og konsekvensen for børn, der skal inkluderes for enhver pris. Nu har inklusionsforsøget haft sin prøvetid, det fungerer ikke for ham - ergo må der noget andet til.

Held og lykke med det hele!

:-) Mette

 

 

 

tak for svar ja det er rigtig svært.

jeg vil lige prøve at finde den lov og kigge på den, for vores kommune er ikke særlige gode til at over holde de ting de skal, desværre

det møde vi holdt det skulle have været et netværksmøde, men sagsbehandleren var blevet syg, og mente vi skulle holde det alligevel, så mig og min mand fik lov til at bestemme om vi skulle holde det alligevel(eller vente til sagsbehandlerne var der også), også sagde jeg at det kun var hvis læren havde noget, også var det kun sagde at der var noget hun var bekrymmret (staves) for, og det ville vi jo gerne høre. vi troede også at ppr var indkaldt da de har været inde over før, men det var de ikke, så vi har aftalt at vi skal holde et møde efter den 7-11 da de er igang med nogen prøver og skolehjem samtaler og sådan noget.

jeg tænker også lidt at han måske havde forventet at det var lidt anderledes at gå i skole, og samtidtig er lille søster(hun gå også i 0 klasse bare i b hvor lucas gå i a) begyndt at ville lege med hendes veninder hvor hun før hen altid har tænkt på lucas og legede med ham.

jeg snakkede med læren igår formiddags, og fortalte hende hvad lucas havde sagt til os, og det er også sådan hun ser det, jeg snakkede med hende om, om de kunne prøve at give ham nogen lettere opgaver for at give ham lidt selvtillid på det område, og det ville hun snakkede med læsevejlederen om, da de jo så skal ned på børnehave niveau og det har hun ikke, men det kunne være læse vejlederen har det.

jeg spurgte også om de kunne tage ham lidt ud, så han kunne få en lille pause indimellem og det ville hun også kigge på, da det er hjælpe læren der skal det

hun er meget villig til at hjælpe ham, og har også spurgt os hvad vi tror de kan gøre da vi jo kender ham bedst, men samtidig skal hun også tage hensyn til de andre børn.

jeg har også kontaktet lægen for at få en henvisning til børne ambulatoret(staves) da jeg har hørt at de følger op på børns diagnoser, og tænker at de også måske kan råd give omkring hvad skolen kan gøre.

jeg vil lige kigge på de sider du har sendt

og tudsin tak for svar og siderne arbejder du selv med børn ed diagnoser??

Jeg vil lige starte med at sige at jeg intet kender til det din søn lider af... 

Men .. Jeg tænkte, du snakker selv om at i har prøvet piktogrammer, på hvilken måde? Kunne det hjælpe hvis det feks var et program på en iPad i stedet, der findes flere. Måske ville han synte det var lidt sejt? Og ville så gerne bruge dem?

blot en lille tanke. Vi er lige selv gået i gang med det herhjemme med vores datter, for at se om det kunne hjælpe hende og der kører vi et piktogram-program på ipaden

Lige sidespring - hvilket piktogramprogram har I på iPad? En app som hedder?

Line

mor:) skriver:

Jeg studsede over at han fungerer fint i SFO men ikke i skolen.
Så jeg tænker om løsningen med en lærer ved siden ag ham skal ændres. Kan det være han ikke bryder sig om at virke "anderledes" så synligt for de andre i klassen. Er der andre muligheder end lærer som siddekammerat?
En anden ting: Hvis han føler at det er rigtig svært at følge med i skolen, kunne man måske finde en anden undervisningsmetode så han kan få nogle succeesoplevelser så han får mod på læring igen?
Her må lærene kende til andre undervisningsmetoder end lige tavleundervisning.

Du har nok selv tænkt over disse ting, men ville lige skrive mine tanker alligevel og samtidig vil jeg ønske dit barn held og lykke. Jeg håber I og lærene finder på noget der fungerer for din dreng.

det kunne godt have været noget af det men jeg har spurgt lucas ad om han gerne vil have læren ved siden af ham og det vil han gerne

hvorfor han fungere i sfo er højst sandsyndlig fordi at der er ikke rigtig nogen krav der, han kan lave det han vil det kan han ikke i skolen der skal de jo sidde og lave opgaver og læren sagde at de har 5 til 10 min pause hver time plus frikvaterne (staves)

du kan se op over hvad jeg har haft af forslag til hvad der måske kan hjælpe ham her og nu