Indlæggelse psyk?

MilleMus1988 skriver:

vil først sige at jeg er ked af dit tab, har læst en del herinde om dig og jeres triste hændelse

MEN den side så sagt, så skal du IKKE indlægge dig!!!

du skal huske du altid vil have det stående på dig, så vælger i at få en lille en i fremtiden vil kommunen højst sandsynligt gå ind og vurdere jer som forældre og om du kan klare det
og det høre man jo desværre ikke altid godt om

jeg syntes i skal snakke, med familie venner og alle der betyder noget for dig

du siger selv du er bange for at møde nogen du kender, mennnn måske det faktisk er det skridt du skal tag

prøv nogen andre ting, lad vær at opgive nu
det tager tid, og det er en kamp der skal slås, men i kan godt

Så fordomsfulde nægter jeg at tro, at socialrådgivere og lignende professionelle er. Der er jo ikke tale om en kronisk sindslidelse, men om en naturlig reaktion på en traumatisk begivenhed. Er man i krise, skal man søge hjælp - at fraråde det er at spille hasard med andres liv.

Det er sjældent hos de nærmeste, man kan få kvalificeret hjælp til at tackle så alvorlige kriser. De er jo selv følelsesmæssigt involverede. Professionel hjælp er noget ganske andet.  

MilleMus1988 skriver:

vil først sige at jeg er ked af dit tab, har læst en del herinde om dig og jeres triste hændelse

MEN den side så sagt, så skal du IKKE indlægge dig!!!

du skal huske du altid vil have det stående på dig, så vælger i at få en lille en i fremtiden vil kommunen højst sandsynligt gå ind og vurdere jer som forældre og om du kan klare det
og det høre man jo desværre ikke altid godt om

jeg syntes i skal snakke, med familie venner og alle der betyder noget for dig

du siger selv du er bange for at møde nogen du kender, mennnn måske det faktisk er det skridt du skal tag

prøv nogen andre ting, lad vær at opgive nu
det tager tid, og det er en kamp der skal slås, men i kan godt

Man bliver da ikke vurderet af kommunen fordi man vælger at indlægge sig for at få hjælp til at komme gennem sorg og følgende depression ?

Tauf skriver:

Jeg håber at jeg læser forkert her???

Skriver du virkelig at hvis man har været indlagt på psyk vil de ikke holde tæt øje med hende når hun forhåbentlig bliver gravid igen ja og muligvis ikke lade dem beholde barnet.

Ej der må du lige ha mig Undskyld! Hun har det skidt fordi hun har mistet et barn og ingen hjælp modtaget. Hun er 100% en god mor og det vil kommunen i tvivle på pga en indlæggelse, når situationen er som den er.

Efter min indlæggelse kunne familie afdeling ikke hjælpe fordi vores søn havde det for godt.
Og som jeg kan læse har de et andet barn ( ved godt det ikke er hendes)


Ej Undskyld blev bare så vred og ked af at læse dit svar.

Til Ts du skal søge den hjælp du har brug for!!!!!

Sagde nej til indlæggelse pga. dette opslag.

Det var lige de rette ord ..

FrkRaarup skriver:

Sagde nej til indlæggelse pga. dette opslag.

Det var lige de rette ord ..

Jeg håber virkelig du kan få noget hjælp. Jeg ved at sundhedsplejersken kan henvise til nogle grupper med ligesindede. Og som andre skriver, din læge er en skovl... Hvis h.n ikke vil hjælpe, så skift... Du har krav på hjælp - og skal også have det. Prøv på facebook. Måske kan dy få lidt hjælp via grupperne for englebørn... Jeg krydser alt hvad jeg kan for at du snart får lidt medgang... 

FrkRaarup skriver:

Sagde nej til indlæggelse pga. dette opslag.

Det var lige de rette ord ..

Du må endelig ikke afvise hjælpen pga sådan en kommentar. Der er ikke hold i det. Så skulle jeg da aldrig have haft min datter.

I skal have hjælp, og det ska. Være professionel. Der er rigtig sød personale på psyk (hvertfald i Kolding ) og de kan give dig de redskaber du har brug for, og lytter selvom du fortæller 200 gange det samme. 

FrkRaarup skriver:

Økonomien er bare ikke til det :O
Ellers tog jeg gerne i mod psykologhjælp...


Tak for

du kan komme i et ambulant forløb på psyk. håber der bliver taget godt hånd om dig og du får hjælp til at få det bedre 

Hej,

Jeg ved godt at der er rigtigt mange indlæg, men jeg er helt påvirket over din historie. Min søster mistede også sin nyfødte datter (få timer efter fødslen) og det er virkeligt hårdt at lære at leve med dette (jeg skriver med vilje ikke 'komme over', for det gør du nok aldrig). Hendes datter døde som årsag af læge-fejl.

Nu - 14 år senere - går hun stadigvæk til psykolog og arbejder med tabet.

Jeg tror ikk man skal undervurdere af et dødfald på den måde (hvilket du heller ikke gør), men det kan kræve lidt overbevisning ift. lægerne at få psykologhjælp/indlæggelse eller hvad det nu skal være. Derfor synes jeg du skal lade din forlovede tage teten på den her projekt, og erkende at du har oplevet den største sorg et menneske kan komme igennem.

Desuden synes jeg du skal kontakte det sygehus hvor Naja var indlagt og evt høre om de vil støtte psykolog-timer, når nu Najas dødsfald var påvirket af den maskine hun var tilkoblet, som sygehuset har ansvaret for. Det kan jo være, at du kan opnå betalt psykologhjælp, når nu sygehuset (sådan om jeg har læst det på din profil, men jeg kan tage fejl) har et medansvar.

lenemor77 skriver:

Jeg håber virkelig du kan få noget hjælp. Jeg ved at sundhedsplejersken kan henvise til nogle grupper med ligesindede. Og som andre skriver, din læge er en skovl... Hvis h.n ikke vil hjælpe, så skift... Du har krav på hjælp - og skal også have det. Prøv på facebook. Måske kan dy få lidt hjælp via grupperne for englebørn... Jeg krydser alt hvad jeg kan for at du snart får lidt medgang... 

Har været i grupper og er det stadig. Har været i sorggruppe, men det er ikke nok.
Har et meget kaotisk og tragisk forløb bag mig, det har jeg brug for at få talt med en prof. om.


Mange tak

VIPpigen skriver:

Du må endelig ikke afvise hjælpen pga sådan en kommentar. Der er ikke hold i det. Så skulle jeg da aldrig have haft min datter.

I skal have hjælp, og det ska. Være professionel. Der er rigtig sød personale på psyk (hvertfald i Kolding ) og de kan give dig de redskaber du har brug for, og lytter selvom du fortæller 200 gange det samme. 

Det er jeg glad for at høre.

Vi kender alle sammen historier med folk hvor kommunen er ind over og deres børn bliver fjernet. Det vil vi alle gerne undgå.

Måske dumt at reagere som jeg gør.. Sket er sket. Vi kontakter lægen i dag.

Mor til Majbørn skriver:

Hej,

Jeg ved godt at der er rigtigt mange indlæg, men jeg er helt påvirket over din historie. Min søster mistede også sin nyfødte datter (få timer efter fødslen) og det er virkeligt hårdt at lære at leve med dette (jeg skriver med vilje ikke 'komme over', for det gør du nok aldrig). Hendes datter døde som årsag af læge-fejl.

Nu - 14 år senere - går hun stadigvæk til psykolog og arbejder med tabet.

Jeg tror ikk man skal undervurdere af et dødfald på den måde (hvilket du heller ikke gør), men det kan kræve lidt overbevisning ift. lægerne at få psykologhjælp/indlæggelse eller hvad det nu skal være. Derfor synes jeg du skal lade din forlovede tage teten på den her projekt, og erkende at du har oplevet den største sorg et menneske kan komme igennem.

Desuden synes jeg du skal kontakte det sygehus hvor Naja var indlagt og evt høre om de vil støtte psykolog-timer, når nu Najas dødsfald var påvirket af den maskine hun var tilkoblet, som sygehuset har ansvaret for. Det kan jo være, at du kan opnå betalt psykologhjælp, når nu sygehuset (sådan om jeg har læst det på din profil, men jeg kan tage fejl) har et medansvar.

Han er heldigvis indover. Han ved godt jeg ikke selv får det gjort.


Jeg har flere gange forsøgt på Skejby at få lov at tale med deres psyk., men det kan ikke lade sig gøre.
Prøvede endda med 'jeg skal nok selv betale, vil bare gerne tale med en jeg har talt med før'...


Jeg troede jeg var på vej! Men fandt ud af at jeg kun havde det ok, fordi det var det folk forventede af mig! De forventede og regnede med at det gik fint og fremad.