Indlæggelse psyk?

Wimmie skriver:

Det er IKKE et nederlag - tværtimod er det stort at du selv kan se at du har brug for hjælpen og der er ikke noget mere vigtigt end at tage imod den hjælp. 
I skal gøre det lige så snart I synes det passer - det behøver ikke at være din kæreste der indlægger dig, du kan sagtens indlægge dig selv, i så fald vil det måske virke mere som DIN beslutning og ikke en form for "tvang".
Pas på dig selv - og pas på hinanden. Dejligt at din kæreste bekymrer sig og er der for dig 

Jeg ved godt det ikke er et nederlag. Ved ikke hvorfor jeg nu tænker sådan.
Jeg tror det vil være noget vi så gør i fællesskab. Jeg håber i hvert fald han står ved min side, ellers får jeg det ikke gjort.

Prøver også, men at miste min datter har bare været mere smertefuldt og ødelæggende end jeg 'troede'...

Troede jeg var på rette vej. Jeg har i 5 måneder fortalt vidt og bredt om at det gik fremad og jeg sagtens kunne selv! Men det kan jeg ikke!


Ja, ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham!

FrkRaarup skriver:

Sidst jeg snakkede med lægen om psykolog sagde hun bare at det måtte jeg selv finde ud af.

Inden jeg blev gravid havde jeg en depression jeg måtte stoppe behandling på. Jeg blev aldrig fulgt op på.

Jeg tror min kæreste vil ringe i morgen og snakke med lægen. Og ellers tror jeg vi på torsdag (om 1 uge) opsøger psyk. skadestue.

Der er bare ikke noget hjælp at få. Har forsøgt både på Skejby, ved SP og egen læge.

Tak for

https://www.sundhed.dk/borger/valg-af-laege-og-syg ehus/sygesikring-og-laegevalg/sundhedskortet-og-hv ad-det-giver-ret-til/psykologhjaelp/

Du har ret til psykologhjælp under punktet • pårørende til dødsfald

Man kan 2 gange i livet gøre brug af en henvisning til 6-12 psykolog timer hvor msn selv betaler delvist



Skal man have fuld betaling skal det gå gennem en sagsbehandler på kommunen, og ville jeg helt sikkert undersøge i dit tilfælde

DianaRJS skriver:

nu spørger jeg nok dumt, men har du slet ikke fået hjælp til at bearbejde det med tabet af din datter???

ingen burde stå alene med det, det er hårdt, og også for hårdt til man kan klare det selv.....

håber du får det bedre

Det er ikke dumt.

Nej, har intet modtaget.

Skejby ville ikke hjælpe da jeg var blevet udskrevet, min SP kan intet gøre og min læge sagde at jeg selv måtte finde ud af noget.

Nej, absolut ingen burde stå selv.

Mange tak

Maja84 skriver:

https://www.sundhed.dk/borger/valg-af-laege-og-syg ehus/sygesikring-og-laegevalg/sundhedskortet-og-hv ad-det-giver-ret-til/psykologhjaelp/

Du har ret til psykologhjælp under punktet • pårørende til dødsfald

Man kan 2 gange i livet gøre brug af en henvisning til 6-12 psykolog timer hvor msn selv betaler delvist



Skal man have fuld betaling skal det gå gennem en sagsbehandler på kommunen, og ville jeg helt sikkert undersøge i dit tilfælde

De psyktimer du skriver om kan kun fåes op til 6 måneder efter barnets død. Og det er vi den tid er gået.

Det ved jeg godt. Men 3-400 flere gange i måneden er økonomien ikke til. Desværre.

Det anede jeg slet ikke man kunne. Men tænker da at kommunen nok er interesseret i at jeg får det bedre, i det jeg er på KH.

Maja84 skriver:

Køre du

Du har oplevet det vi andre frygter allermest, og måske det ikke er skidt at få lidt hjælp
Det handler om at du skal lære st takle din hverdag og kunne minde din datter uden at du ikke kan fungere i en hverdag
Jeg forstår godt din kæreste er bekymret og viser jo bare at han elsker dig

Snak sammen med lægen. Det er jo ikke sikkert indlæggelse er nødvendig men hjælp på anden måde, og måske det hjælpe til at din krop også kan blive gravid

Håber alt det bedste

Har heller intet i mod at han viser han er bekymret. Dejligt at jeg trods alt ikke står midt i det her selv!

Altså, der er heller ikke tale om selvmord, skulle jeg nok have skrevet fra start. Langt fra.
Men jeg har det svært. Alt for svært til at kunne fungere normalt og vende tilbage til en 'normal' hverdag.


Tror min kæreste ringer til min læge i morgen, for han ved jeg ikke får det gjort.

Jeg tror måske indlæggelse er det bedste? Så er jeg da sikret hjælp, trods alt.

Mange mange tak for

Hvis jeg var dig, så ville jeg simpelhen vise ham hvad du har skrevet her til os 

Det er svært at stå frem og indrømme sine svagheder, og det kender jeg alt for godt til...!! 

- står i samme båd som dig.. Bortset fra det ikke har noget med Et barn at gøre. 

 

Du blir SÅ meget lettet hvis du fortæller ham det inden drengen kommer hjem. 

FrkRaarup skriver:

Økonomien er bare ikke til det :O
Ellers tog jeg gerne i mod psykologhjælp...


Tak for

jamen du kan jo gå til din læge og få det via sygsikringen

da jeg gik til pyskolog gav jeg kun 333kr pr gang og hvor det ellers skulle ha kostet 900 og et eller andet

Hvis du er studerende kan du få gratis psykolog. Man kan kontakte Studenterrådgivningen. Ellers så burde du altså kunne få tilskud til psykolog... Jeg er ikke helt sikker på hvad du har været igennem, men  der burde være tilskud ved dødsfald, herunder hvis man mister et barn. Jeg ved ikke om det hjælper, men i så fald så er det lægen der skal henvise dig. De burde kunne rådgive dig! 

Ellers kan du tage til en psykiatrisk skadestue. Jeg mener det skal være akut, men det er jo svært at bedømme hvornår det er. Jeg ville tage derhen, og så se. 

Jeg håber du får noget hjælp! 

 

Snak med din læge, det gjorde jeg da jeg havde en periode i mit liv hvor det hele bare ikke hang sammen på nogen måder ( længere historie) han tilbød mig at blive indlagt - frivillig på psyk. Og jeg tog i mod det, jeg så det ikke som et nederlag og gør det stadig ikke, kan nemt snakke om det med folk, det var en periode i mit liv hvor jeg havde brug for hjælp og jeg tog den da den blev tilbudt.

Der efter blev jeg sygemeldt en laaaang periode og var i et ambulant forløb hvor jeg alt efter behov gik ved en behandler, det var meget forskelligt hvor meget jeg havde brug for det.

Se det ikke som et nederlag, se det som at du er stærk nok til at hjælpe dig selv.  Jeg er i dag raskmeldt, dog obs på signalerne, men ellers raskmeldt og oven på igen. og jeg er sikker på at den tur på psyk var en af årsagerne til at jeg kom den vej i stedet for endte med at tage mit liv.

FrkRaarup skriver:

Har heller intet i mod at han viser han er bekymret. Dejligt at jeg trods alt ikke står midt i det her selv!

Altså, der er heller ikke tale om selvmord, skulle jeg nok have skrevet fra start. Langt fra.
Men jeg har det svært. Alt for svært til at kunne fungere normalt og vende tilbage til en 'normal' hverdag.


Tror min kæreste ringer til min læge i morgen, for han ved jeg ikke får det gjort.

Jeg tror måske indlæggelse er det bedste? Så er jeg da sikret hjælp, trods alt.

Mange mange tak for

Du skal afgjort have hjælp, men jeg er ikke sikker på, det er realistisk at regne med en indlæggelse. Det er meget syge mennesker, der indlægges - Typisk suicidaltruede og/eller patienter med forvrængede virkelighedsopfattelser. spørgsmålet er også, om du ville få ret meget ud af en indlæggelse. Det, du formentlig har mest brug for, er samtaleterapi, og det er der ikke meget af under en indlæggelse.

Psykiatrisk skadestue er alletiders sted at søge hjælp i en akut krisesituation, hvor det hele ramler her og nu. Det er ikke hensigten, at man planlægger at opsøge den flere dage før - præcis, som man ikke udskyder at opsøge en almindelig skadestue. Her vil du kunne få akut krisehjælp, men ikke en langsigtet behandlingsplan. 

Det forarger mig, at du ikke har modtaget hjælp og vejledning fra din læge. Hvor er det sørgeligt at læse! Få din kæreste til at ringe til lægen og banke i bordet! Jeg kan se, du er på KH - det er også en mulig vej til hjælp at få din sagsbehandler på banen. Endelig tror jeg, du kan henvende dig til Foreningen for spædbørnsdød og få vejledning derigennem. 

Du må ikke acceptere at blive fejet af bordet - din reaktion og tilstand er jo naturlig og forventelig, og i mine øjne er du netop ikke sindslidende, men ramt af en livskrise, som du naturligvis skal have hjælp til at komme igennem. 

Om du skal til psykolog eller psykiater er svært at vurdere - det sidste er jo nødvendigt, hvis du skal medicineres. Men noget skal ske, og det er din læges pligt at hjælpe dig videre.