Indlæggelse psyk?

FrkRaarup skriver:

Måske har jeg ikke skrevet det klart nok. Men ikke indlæggelse på sygehuset. Men psyk. skadestue som du også selv har skrevet. Der ved jeg man kan komme, da jeg har været der men en ven en gang. (ham der skulle indlægges)

Jeg ved godt jeg ikke er sindslidende, selvmordstruet eller andre vildt akutte ting, men jeg syntes ikke det er forsvarligt at jeg prøver at fumle mig igennem, for det virker IKKE!
Forsætter det sådan her så er jeg snart hårdere ramt her efter 6 måneder end jeg var i starten.

Jeg ved godt man ikke burde planlægge sådan noget, men det vil jeg altså gerne.

Lægen har før sagt hun ikke kan hjælpe. Det sagde hun sidst jeg spurgte.
Kommunen var heller ikke til meget hjælp sidst jeg sad der og klagede min nød!

Jeg føler mig svigtet og træt af hele tiden at skulle kæmpe for hjælp. Også derfor jeg nu er så langt ude nu.

Ikke for at tage modet fra dig men jeg tvivler på at de vil tage dig ind , her har kæresten været en tur forbi psykiatrisk skadestue da han fik panikangst og depression. Han kunne intet. Tudede, lå i fosterstilling med døde øjne og var helt fra den, fra morgen til aften. Han blev IKKE indlagt. De tog imod ham, talte med ham og henviste ham til et angstforløb med flere samtaler samt gruppeterapi. 

Det er ikk samme situation, men jeg vil mene at han var ligeså hæmmet i sin hverdag som du, og han blev sendt hjem efter den korte samtale. De ville kun tage ham ind hvis han var til fare for sig selv eller andre. Det samme skete da min svigermor kom derind med ambulance efter at have ringet 112 efter et halvhjertet selvmordsforsøg. (Lang historie) hun virkede klar i hovedet ude på skadestuen, så de sendte hende hjem igen. 

Eneste jeg tror de kan gøre for dig er at give dig et forløb med nogen løbende samtaler. Min kæreste fik hele sit forløb gratis (12 måneder med løbende terapi) men det er også MEGET værd 

håber i finder en løsning, for det er da HELT galt at du/i ikk har modtaget hjælp helt automatisk 

Hvad med en psykiater? De er jo ikke ude på KUN at medicinere, man kan også samtale hos sådan en og det er gratis. Få en henvisning af din læge.

Hvor er det forfærdeligt I skal gå igennem det på egen hånd. Det er ikke et nederlag. Det er flot at du kan erkende at du har brug for hjælp.
Nu spørger jeg lidt dumt. Men har du prøvet at tale med din læge om at få psykolog timer...altså betalt. Jeg tænker bare at du kan starte ud med det og se om det hjælper, inden du indlægger dig selv.
Jeg ønsker dig al held og lykke fremover.

MilleMus1988 skriver:

vil først sige at jeg er ked af dit tab, har læst en del herinde om dig og jeres triste hændelse

MEN den side så sagt, så skal du IKKE indlægge dig!!!

du skal huske du altid vil have det stående på dig, så vælger i at få en lille en i fremtiden vil kommunen højst sandsynligt gå ind og vurdere jer som forældre og om du kan klare det
og det høre man jo desværre ikke altid godt om

jeg syntes i skal snakke, med familie venner og alle der betyder noget for dig

du siger selv du er bange for at møde nogen du kender, mennnn måske det faktisk er det skridt du skal tag

prøv nogen andre ting, lad vær at opgive nu
det tager tid, og det er en kamp der skal slås, men i kan godt

Jeg håber at jeg læser forkert her???

Skriver du virkelig at hvis man har været indlagt på psyk vil de ikke holde tæt øje med hende når hun forhåbentlig bliver gravid igen ja og muligvis ikke lade dem beholde barnet.

Ej der må du lige ha mig Undskyld! Hun har det skidt fordi hun har mistet et barn og ingen hjælp modtaget. Hun er 100% en god mor og det vil kommunen i tvivle på pga en indlæggelse, når situationen er som den er.

Efter min indlæggelse kunne familie afdeling ikke hjælpe fordi vores søn havde det for godt.
Og som jeg kan læse har de et andet barn ( ved godt det ikke er hendes)


Ej Undskyld blev bare så vred og ked af at læse dit svar.

Til Ts du skal søge den hjælp du har brug for!!!!!

Jeg håber at jeg læser forkert her???

Skriver du virkelig at hvis man har været indlagt på psyk vil de ikke holde tæt øje med hende når hun forhåbentlig bliver gravid igen ja og muligvis ikke lade dem beholde barnet.

Ej der må du lige ha mig Undskyld! Hun har det skidt fordi hun har mistet et barn og ingen hjælp modtaget. Hun er 100% en god mor og det vil kommunen i tvivle på pga en indlæggelse, når situationen er som den er.

Efter min indlæggelse kunne familie afdeling ikke hjælpe fordi vores søn havde det for godt.
Og som jeg kan læse har de et andet barn ( ved godt det ikke er hendes)


Ej Undskyld blev bare så vred og ked af at læse dit svar.

Til Ts du skal søge den hjælp du har brug for!!!!!

Enig!

Man viser kun man er en stærk person når man beder om hjælp! Jeg skriver ikke her om de ting der skete i min graviditet, men jeg har slet ikke den oplevelse. Vi er også kun blevet rost til skyerne for vores forældreevner og at jeg bad om hjælp.

Hvis jeg var dig, ville jeg tage til egen læge og kræve en henvisning til en psykiater. Det er gratis. Vil din læge ikke, får du bare fat i en anden læge.

Nu har jeg ikke læst alle indlæg, men hvis din læge mener, at det skal du klare selv, så skift læge! Ved ikke om der er andre, der har skrevet det, men det er bare slet ikke ok, at din læge ikke vil hjælpe dig!

Da jeg gik ned med stress (noget mindre voldsomt end det du har været udsat for) gik jeg med jævne mellemrum til samtaler hos min læge. Jeg kunne ikke få hjælp til psykolog, fordi det ikke var depression eller angst, men min læge var super god!

Det lyder ikke til, at din læge er god, og med mindre jeg læser helt forkert, så er det ikke en du er glad for? Hvis du ikke føler du får den rette hjælp, så synes jeg du skal skifte til en anden! Livet er for kort til at lade sig nøje, det gælder i alle livets forhold også hvis man har en læge, der ikke vil tage en seriøst!

Ingen bør skulle bearbejde så voldsomt et tab alene, og hvis l ikke har råd til, at du/l kommer til psykolog, så synes jeg du skal prøve at tage fat i din sagsbehandler.

Der er ingen skam i at bede om hjælp, og vi er nogle, der har bedt om hjælp for meget mindre end det du gennemgår!

Findes der ikke selvhjælpsgrupper for mennekser der har mistet et barn? Jeg prøver lige at lave en søgning, der må være noget, andet kan simpelthen ikke passe!

Masser af til dig

Har jeg ret i, at l bor i nærheden af Kolding? For hvis l gør, så har de her selvhjælpsgrupper også til folk i sorg.

http://frivilligkolding.dk/selvhjaelp/selvhjaelpsg rupper/temaer-i-selvhjaelpsgrupper

I morgen ringer du til lægen, eller din mand gør.

Der skal bankes i bordet nu. Du skal have nogen redskaber fra en professionel som du kan bruge i din sorgbearbejdelse. Jeg ville bede om en psykiater. De koster ikke penge, og kan give mange gode redskaber at arbejde med.

Alle kort skal ligges på bordet, alt om din angst, alt hvad som har fulgt med efter jeres datters død. Selv de mindste ting, søvnløse nætter, evt tvangstanker (skræmmende, vi har dem alle, de udvikles oftest bare først ved ulykker) måske psykoser, angst for andre mennesker, busser, knive, støj, hvad du eller din mand nu kan huske. ALT skal med, for det er noget som der skal handles på.

kan se en skriver du ikke skal vælge indlæggelse fordi der er risiko for at kommunen holder ekstra øje med dig...

Det har jeg ALDRIG oplevet. Jeg var indlagt på psykiatrisk kun 2 1/2 år inden min datter er født. Og jeg har ALDRIG haft kommune, eller sp på nakken. Min sp var faktisk meget chokeret over hvor OBS jeg var på min psyke, og MIT ve og vel efter jeg var blevet mor, og roste mig til højt op over skyerne, netop fordi jeg havde fået så meget at arbejde med efter en indlæggelse på psykiatrisk, og var kommet utrolig langt.

Jeg håber for jer i får noget hjælp, og ellers kommer jeg satme og banker i bordet. Jeg har været nede i det sorte hul at vende, og ønsker ikke for nogen. Men hjælp skal i have nu.

Jeg håber det bedste for jer