Synes i det er småligt?

Du kan jo vise ham den tråd her!
Han er meget smålig synes jeg.

Jeg tjente da også 150000 kr. på  en lejlighed, men dem delte jeg med min kæreste, så vi kunne få nye møbler. Så jeg forstår slet ikke det der. Synes han behandler dig som et barn, der skal lære at holde sin afdragsaftale. Og så for noget som han har ønsket sit. Det er mærkeligt!

Synes absolut det er småligt. Herhjemme er det mig der tjener mest, og da jeg mødte Andreas havde han en gæld, som jeg også betaler af på. vi har fællesøkonomi, så vi er fælles om tingene. Kunne aldrig nogensinde finde på at bede om penge fra Andreas fra før vi fik fællesøkonomi, synes det helt hen i vejret. Og hvis det var mig, havde han absolut ikke set skyggen af de penge.. Også havde han fået en skideballe med i købet.. Tøj til dig? det er i da også fællles om, det skal du da ikke låne penge af ham til.. og det samme med studiebøger. Hvis han har de holdninger. Burde i havde en fælles budget konto i stedet. 

jeg havde også en opsparring da jeg mødte Andreas og de er da brugt, men beder ham heller ikke om halvdelen af beløbet.. 

Anonym skriver:

Jeg ved bare ikke lige hvad jeg skal gøre.
Vi har fællesøkonomi nu, ikke længere 50/50. Det fik jeg nok af til sidst og sagde fra, han kunne slet ikke se det fornuftige i fællesøkonomi i starten og mente, at det jo var hans penge, men jeg ser på det som det er vores penge fordi vi er en familie.

Forstår godt det er svært for dig. Det er jo også sjældent det man taler om når man blir kærester, men jeg mener at det er ligeså vigtigt at forventningsafstemme økonomi som det er at forventningsafstemme om man vil have børn og hvor man skal bo

Jeg er vokset op i en familie hvor min far tjente mest og min mor var på deltid. Min far betalte alle fællesudgifterne såsom husleje, forsikringer og el. Min mor stod for gaver og madbudget. Og i de måneder hvor det var stramt for min mor så spædede han til uden brok så min mor også havde luft i budgettet til lidt sjov.
Sådan skal det være efter min mening. ..alt andet er småligt og uudholdeligt

Anonym skriver:

Vi har været sammen i 4 år.

Men ja. Jeg har også SU-lån, hvilket han stejlede totalt over den anden dag, hvilket er helt hul i hovedet, for han har jo hele tiden vist jeg har haft det, og har været med til at nyde godt af de penge - så er det sgu lidt barnligt at komme bagefter og sige, at det er træls de penge er lånt. Han kunne have sagt fra for 2 år siden.

Han er godt nok mærkelig i mine ører... Han stejler over et su lån, men kommer samtidig hver måned for at kræve penge ind af dig... Det er da dybt dobbeltmoralsk....

jeg kan slet ikke forholde mig til den måde i gør tingene på.... i min verden, når man vælger en fælles familie, et fælles hus/lejlighed, fælles bil, fælles liv generelt, så har man sgu også fælles økonomi!!! 

Selvfølgelig kan man have hver sin konto og betale til tingene hver især, men med fællesøkonomi mener jeg at man hjælper hinanden med de ting der koster penge. Og ja den der tjener mest, giver selvfølgelig også mest... Det er lissom vilkårene for et familieliv, vil man ikke være med på det, skulle man nok have valgt familien fra og levet alene!!!!

og så skal man bare lære at tale om de ting der koster penge, forstået på den måde at man ikke bare går ud og køber hvad man har lyst til... Kunne jo tænkes at pengene var bedre givet ud på en anden måde... Her har vi hver vores konto men ellers 100% fælles økonomi og selvfølgelig bliver der lige spurgt om det er ok man køber det og det inden man gør det, det hører jo lissom til under defiitionen af fællesøkonomi...

du skulle nok have stået lidt mere fast mht at købe en billigere afspiller, men at han kræver pengene tilbage af dig på den måde, er virkelig småligt, især når det trods alt var hans valg at købe en til så mange penge...

hmmm det med fællesøkonomi kan være på forskellige måder. I vores tilfælde, hvor jeg er på SU og min kæreste er tjenestemand, så deler vi alle fællesudgifter, som ville have været der, hvis jeg boede alene og i en mindre lejlighed. Dvs, at husleje, grundpakke tv, licens, internet, vand, el, varm osv er 50/50, men min kæreste vil rigtig gerne se fodbold, så han lægger de ekstra kr det koster at få den store pakke.  Han har lige købt bil, hvor han i starten sagde, at jeg skulle kalde det for hans bil. Dette var jeg meget utilfreds over, da jeg havde/har set den som en investering i VORES fremtid og fik forklaret ham, at hvis det ikke var fordi at jeg var studerende så kunne vi ikke sidde i den billige lejlighed vi har, så jeg på den måde også bidrager til økonomien, desuden sagde at han jo også kaldte det for VORES hjem selvom det er mig der gør at vi kan bo der.  Det gjorde at han åbnede øjene og lige siden har jeg kunne sige og føle, at det er VORES bil og VORES fremtidsinvestering. 

I forhold til det med at låne penge af kæresten og skulle betale tilbage, så låner jeg af min kæreste og betaler ham tilbage når jeg kan. Dette er også rigtig træls når jeg kæmper med økonomien og SKAL tage su-lån for bare at have råd til mad.  Der kunne jeg godt have tænkt mig, at jeg kunne slippe for den gæld og han kunne tage lidt udgifter, så jeg kunne få mad, desuden med hans indtægt er han vand til god mad og dyre bøffer i hverdagen og det har da også gået ud over min økonomi. Meeen dette sagde jeg også til ham ikke gik, så enten levede han på SU mad ellers betalte han det ekstra og nu giver jeg ham 40 kr om dagen og så står han for maden og så har jeg 10 kr af mine madpengene om dagen, som jeg kan spare om til café besøg og sådan. Det fungerer, men jeg ville da ønske jeg kunne slippe for SU-lånet.

Nu fik jeg aldrig skrevet det, som var meningen jeg ville skrive  

Jeg mener det er ok, at man deler grundudgifter 50/50 og har hver sine lommepenge, men i tilfældet med afspilleren, så skulle du bare have betalt de 700 kr og så måtte han selv opgradere det til en playstation og lægge de resterende pengene.

Synes du 'kun' skal give det, som du ville have gjort til udgifter, hvis du boede i en lejlighed for dig selv, ellers må han prøve en måned at leve for det du lever for, så han kan sætte sig ind i tingene. Så kunne man håbe, at han ville ændre holdning til det.

Masig skriver:

Han er godt nok mærkelig i mine ører... Han stejler over et su lån, men kommer samtidig hver måned for at kræve penge ind af dig... Det er da dybt dobbeltmoralsk....

jeg kan slet ikke forholde mig til den måde i gør tingene på.... i min verden, når man vælger en fælles familie, et fælles hus/lejlighed, fælles bil, fælles liv generelt, så har man sgu også fælles økonomi!!! 

Selvfølgelig kan man have hver sin konto og betale til tingene hver især, men med fællesøkonomi mener jeg at man hjælper hinanden med de ting der koster penge. Og ja den der tjener mest, giver selvfølgelig også mest... Det er lissom vilkårene for et familieliv, vil man ikke være med på det, skulle man nok have valgt familien fra og levet alene!!!!

og så skal man bare lære at tale om de ting der koster penge, forstået på den måde at man ikke bare går ud og køber hvad man har lyst til... Kunne jo tænkes at pengene var bedre givet ud på en anden måde... Her har vi hver vores konto men ellers 100% fælles økonomi og selvfølgelig bliver der lige spurgt om det er ok man køber det og det inden man gør det, det hører jo lissom til under defiitionen af fællesøkonomi...

du skulle nok have stået lidt mere fast mht at købe en billigere afspiller, men at han kræver pengene tilbage af dig på den måde, er virkelig småligt, især når det trods alt var hans valg at købe en til så mange penge...

Vi HAR fællesøkonomi men hver vores konto, som du snakker om. Som skrevet stammede det fra før vi fik fælles økonomi. Alle vores penge går ind på en fælles konto, hvorfra der trækkes til vores fælles budgetkonto, fælles opsparing, og så har vi vores fælles mad og husholdningskonto. Hvad der så er til overs deler vi 50/50 i lommepenge som vi har hver vores konto til.

Men ja, ellers er det noget pjat.

Anonym skriver:

I starten af vores parforhold var det sådan, at min kæreste havde en del flere penge end jeg, men alligevel betalte vi 50/50 udgifter. Vi manglede så en afspiller, der kunne spille bluray, og min kæreste ville have nyt TV (som jeg ikke synes var nødvendigt). Han købte så fjernsynet for sin egen penge (han har/havde en enorm opsparing), og så aftalte vi at jeg kunne give afspilleren. Men da jeg havde meget lidt penge lagde han ud, og vi aftalte, at jeg kunne betale af. Han valgte så at det skulle være en playstation, som kostede cirka 3000 kroner.

Nu har vi børn sammen og har fælles økonomi. Han har fortsat en personlig opsparing som har været helt oppe på 80.000, (er nu på cirka 50.000), og jeg har ikke en personlig opsparing, da jeg ikke får nok personlige penge om måneden til at spare op. Vi får 1500 hver i måneden i lommepenge, og mange af mine går til studiebøger. Hans opsparing har han skabt via et firma han havde før vi mødtes.

Anyway, jeg skylder ham stadig de penge, og betaler af sådan lidt on/off, så han får fx 200 kroner af mine lommepenge nogle måneder. Har på et tidspunkt også skulle låne penge af ham igen, jeg tror det var til tøj til barnedåb eller sådan noget, så den ligger stadig på 2500.

Jeg synes bare det er så træls og nedværigende at betale af til min egen kæreste! Men måske er det bare mig. Men hvis det var omvendt og jeg havde 50.000 stående på en opsparing, som ikke var øremærket andet end hygge og shoppebehov, og min kæreste skyldte mig 2500, så ville jeg omgående stryge den gæld, for det er jo ikke penge han MANGLER overhovedet, han kan købe lige hvad der passer ham for sine egne penge, mens jeg kun har de der 1500 om måneden, som jeg ikke når at få så meget glæde af pga studiet. Så er det altså meget at skulle afbetale 200 eller 250, plus træls det skal bringes på banen hele tiden "Hvor meget kan du betale af den her måned?"

Jeg synes bare nu, at nu er vi en familie, vi har fælles økonomi, og det er i øvrigt mig der sørger for budgettet og sådan, så forstår jeg ikke han ikke siger "Lad os bare stryge den gæld". Eller er det bare mig? Det var jo heller ikke mig, der valgte det skulle være en dyr playstation, man kan få en bluray afsipller til 700 kroner..

Hvis din kæreste har valgt en afspiller til 3000kr må han selv betale! Evt. Kan du vælge at give de 500kr det ville koste at købe en i bilka.

Herhjemme tjener manden også meget mere end jeg, men vi betaler på INGEN måde 50/50, det synes vi begge ville være uretfærdigt.
Jeg betaler til mad på en fælles konto, så betaler jeg lidt småting til boligen i ny og næ og har selv lommepenge på 1700kr, hvor jeg vælger at lægge 1000 til opsparing.

Min mand ville ha tv og købte det selv, jeg ville ha en xbox og solgte min wii og betalte, selvom min mand gerne ville give halvdelen.

Anonym skriver:

Vi HAR fællesøkonomi men hver vores konto, som du snakker om. Som skrevet stammede det fra før vi fik fælles økonomi. Alle vores penge går ind på en fælles konto, hvorfra der trækkes til vores fælles budgetkonto, fælles opsparing, og så har vi vores fælles mad og husholdningskonto. Hvad der så er til overs deler vi 50/50 i lommepenge som vi har hver vores konto til.

Men ja, ellers er det noget pjat.

Nå ok.... Men så burde det "lån" jo netop også bare streges... Alt andet er jo fælles... Armen jeg forstår det ikke, synes der er vigtigere ting at gå op i altså.... 

Anonym skriver:

Jamen jeg er helt enig, men han og jeg er bare meget uenige når det kommer til økonomi. At han gik med til fællesøkonomi tog også laaaang tid, og synes han har utrolig lidt tiltro til mig, taget i betragtning at det er mig der har styr på budgettet og får det hele til at løbe rundt.

Men hvorfor har I overhovedet fælles økonomi?
Altså hvis min kæreste vil have et eller andet elektronik gejl, så køber han det for sine egne penge. Og hvis jeg vil have tøj eller på cafe, jamen så betaler jeg selv.