Jeg ved ikke om det er nævnt før, men vær opmærksom på at ShapeUp ikke altid er lige korrekt. Fx med motionsindstillingerne har den det med at overdrive effekten, eksempelvis cykling, gåture etc... Til gengæld er den motiverende med motionen, hvis du er en tal-hunter (det er jeg; jo højere kcal-tal jeg kan spare, desto gladere er jeg, dog uden at spise tilsvarende højere).
På nogle madvarer oplevede jeg, at jeg skulle tjekke efter. Fx sammenlign havregryns kcal i SkapeUp med pakken, der var (da jeg brugte det) næsten 300kcal til forskel på 100g. ShapeUp kan altså også godt snyde der lidt.
Til sidst er det enormt vigtigt at du ikke går på en mangelkur hvor din krop ender med at få et underskud af mineraler, vitaminer etc. Der er mange råd omkring at man bare skal undgå mælk, kulhydrater, fedt etc..... og så bliver du både lykkelig, tynd, smuk og rig. Groft sagt.
Vitaminmangel er katastrofal for din krop og vil kunne påvirke dig helt op i din alderdom. Det samme gælder mineraler. Hvis du går på en "undgå-en-madvarer"-kur, så vær opmærksom på om den pågældende madvarer tilfører din krop noget vitalt, fx mælkeprodukter, som tilfører din krop kalk.
Du kan godt undlade madvarer også i stedet supplere op med kosttilskud, men vær opmærksom på at din kost stadig skal være varieret. Du skal også kunne følge din kur og være glad samtidig; det dur ikke at gå på en dukan eller atkinskur, hvis du har svært ved kød. Desuden skal du være opmærksom på at det er mangelkure, så snart du skærer specifikke grupper af fødevarer totalt fra. Jeg mener at der på et tidspunkt var noget i medierne vedr. atkinskuren, som er usund over en længere periode. Men det er hvad det er.
Personligt har jeg en kraftig aversion imod folk, som blindt anbefaler at skære fødevaregrupper fra. Det er ganske rigtigt rart at blive slank, sundt er det for det meste også, men på hvilken bekostning? Sæt dig ind i din kur, risici og mangler, så du kan være i forkøbet med eventuelle kropslige problemer. Igen, det er så surt at have lidt af kalkmangel når du bliver gammel, da du højt sandsynligt vil blive udsat for et brud på fx hoften før eller siden.
Til sidst skal du være opmærksom på efter kuren. Har du en kostomlægning parat til at vedligeholde dit vægttab og gøre dig glad? Overvej eventuelt om det vil være mere realistisk at gå direkte over på kostomlægningen frem for at have den midlertidige kur først, selvom dit resultat vil udskydes. Det betyder at du kan undgå at vænne dig til flere kostformer, men fra starten kan have den kostform, som er sundest, bedst og allermest passende for lige præcis dig.
Derudover, held og lykke
Kroppen holder nogengange pause i et vægttab, men hvorfor kan jeg ikke svare dig på, det er bare min og andres erfaring.