Spædbørn i institutioner - hvorfor?

Sally-Slingshot skriver:

Ja, isoleret set er det, det bedste for barnet. Men man skal selvfølgelig se på helheden. Ingen børn har godt af deprimerede forældre
Endnu en gang tak

Ved ikke om du kan bruge det til noget, men hvis jeg kunne få det ligesom jeg aller helst ville have det uden omtanke for samfund, økonomi m.m SÅ ville jeg ønske man kunne kombinere institution og arbejdsliv bedre. Så man i barnets første tre år kunne have færre timer(både mor og far) på arbejdet, og give barnet noget kortere dage institution. Synes det er rigtig mange timer de er der, men samtidig tror jeg, at 100% hjemmegående ville være svært for mange...så en kombi med færre timer de første år til både mor og far(så man ikke diskriminerer) også kortere dage i institution, ville for mig være perfekt

Men nu er DK jo i krise, og virksomheder kæmper for at holde hoved over vande og skattekroner skal betales, så helt realistisk er det nok ikke.

Hvilke overvejelser gjorde du/i jer omkring at sende jeres barn i pasning?

Vi ville gerne finde det helt rigtige sted. Der var ingen vej udenom at vores datter skulle i pasning. Vi valgte privat dagpleje og vores datter startede da hun var 6,5 mdr.

Var det helt naturligt at barnet skulle i pasning eller ville du gerne gå hjemme?

Ja - Ville bestemt ikke gå hjemme og det ville min mand i øvrigt heller ikke.

Hvis ja,hvad forhindrede dig i at gå hjemme?

Jeg ønsker ikke at gå hjemme på nogen måde. Jeg er glad for mit job og mener ikke at det vil være bedre for min datter hvis én af gik hjemme.

Synes du at dit barn havde behov for at komme i institution eller var der andre grunde?

Når et barn er 6,5 mdr tror jeg ikke at det direkte har behov for at komme i pasning, men der gik ikke mange måneder - måske to - før hun ville have haft et behov for at se mere end bare den ene forælder. Allerede fra hun var 6,5 mdr. lærte min datter rigtig meget af at være sammen med de andre børn.

Jeg tror på at den tidligere start i dagpleje har hjulpet min datter godt på vej i sin udvikling og været en stor medvirkende faktor i at hun hele tiden har været alderssvarende i sin udvilking selvom hun er for tidligt født.

Her går mine i dagpleje og det gør de, da vi ikke har andet valgt. Vi har ikke råd til at en af os går hjemme, så vi er begge på fuldtid.

Men kunne jeg vælge anderledes så gjorde jeg det.

Jeg tror ikke på institutionslivet som sådan, men nu vi ikke har andet valg priser jeg mig lykkelig for, at der findes så mange sindssyge dygtige, kærlige, engagerede radiatorer, medhjælper, dagplejere osv, der gør et fantastisk arbejde:-)

Sally-Slingshot skriver:

Halløj baby-piger!
Jeg er i gang med mit eksamensprojekt, hvor jeg skal fortælle om hvorfor vi sender vores spædbørn i institution. Jeg tænkte derfor, hvad er mere oplagt end at bruge denne fantastiske side som hjælp?
Jeg kunne derfor godt tænkte mig at spørge om nogle forskellige ting, håber meget at I vil bidrage med jeres tanker..
Det skal lige siges at spædbørn er fra 0-1 1/2år

Hvilke overvejelser gjorde du/i jer omkring at sende jeres barn i pasning?
Var det helt naturligt at barnet skulle i pasning eller ville du gerne gå hjemme?
Hvis ja,hvad forhindrede dig i at gå hjemme?
Hvis nej, hvorfor valgte du at blive hjemmegående?
Synes du at dit barn havde behov for at komme i institution eller var der andre grunde?

Tilføj gerne egne tanker.. På forhånd tak
Mvh Caroline.

Her kom min søn i DP, jeg var så heldig at få job 3 uger før min barsel sluttede og startede så op der, han har været 10 mdr da han startede og han har elsket det siden dag 1 han er blevet en del af hele familien i dagplejen og er 100% tryg ved at aflevere ham hver dag og han har ik engang tid til at sige farvel hver morgen men skynder sig ind og kramme din DP mor og lege så det er skønt, jeg er også enlig mor så mulighederne for at være hjemmegående eksisterer ikke 

Sally-Slingshot skriver:

Interessant med en studerendes tanker Så du føler dig tryg ved at sende ham i institution dels fordi du har en backup i svigerfar og dels fordi du kender institutionen indefra?
Tak for dit svar.

Nemlig, hvis jeg ikke havde svigerfar, og kendte dem, så tror jeg at jeg ville vente til han var ca. 1 år. For det er jo bare en lille bebs når de kun er 6 mrd

Undskyld hvis min svar ikke kan bruges, kunne ikke helt tolke om det kun var dem der ville gå hjemme hvis svar du skulle bruge

Jeg valgte at Isabella skulle i vuggestue som 7,5 måned gammel. Vi var alle klar og det gik over alle forventninger.

Jeg har aldrig kunne tænke mig at være hjemmegående så herhjemme var der slet ingen problematik omkring det

Sally-Slingshot skriver:

Halløj baby-piger!
Jeg er i gang med mit eksamensprojekt, hvor jeg skal fortælle om hvorfor vi sender vores spædbørn i institution. Jeg tænkte derfor, hvad er mere oplagt end at bruge denne fantastiske side som hjælp?
Jeg kunne derfor godt tænkte mig at spørge om nogle forskellige ting, håber meget at I vil bidrage med jeres tanker..
Det skal lige siges at spædbørn er fra 0-1 1/2år

Hvilke overvejelser gjorde du/i jer omkring at sende jeres barn i pasning?
Var det helt naturligt at barnet skulle i pasning eller ville du gerne gå hjemme?
Hvis ja,hvad forhindrede dig i at gå hjemme?
Hvis nej, hvorfor valgte du at blive hjemmegående?
Synes du at dit barn havde behov for at komme i institution eller var der andre grunde?

Tilføj gerne egne tanker.. På forhånd tak
Mvh Caroline.

Min søn kom i Dp da han var 10 mdr. Valgte dagpleje da jeg prioriterer der hjemlige og nære miljø.

Havde ellers haft en forestilling om at jeg ville gå med ham hjemme hele sommeren og at vi rigtig skulle hygge. Desværre var det overhovedet ikke hyggeligt, det var tydeligt at jeg ikke kunne stimulere ham nok hjemme.

Nu venter jeg nr 2 og hun skal starte Dp når hun er ca 8 mdr. Dette valg har jeg truffet da min søn ifht indkøring burde have startet på daværende tidspunkt. Det var der han begyndte at kede sig, og han havde som 10 mdr baby svær seperationsangst. Det vil jeg gerne skåne den næste for.

Drømmescenariet for mig ville være at vinde en masse millioner i lotto og blive hjemmegående. Mine børn skulle stadig i institution, men de ville få kortere dage. Grunden til jeg stadig ville bælge institution er at min søn ELSKER sin dagpleje og at jeg mener at det er vigtigt at børn lærer at interagere med andre børn. Og helt ærligt gider jeg kun mine egne unger, så tanken om at tage i legestue eller lign hvor der er andre børn er ikke tiltalende. Så hellere bruge mine "fritimer" på de kedelige ting hjemme såsom rengøring, tøjvask indkøb osv.

Jeg har netop sendt min søn i vuggestue, 7 måneder gammel - og hold op hvor ville jeg ønske det ikke skulle være sådan

Men både farmand og jeg skal læse færdig.
Jeg tumler stadigvæk med tanken om at gå hjemme med ham. Da det bestemt ikke er hans behov, at komme væk fra sine forældre. Men så vil det udsætte min uddannelse og er det "det rigtige" i sidste ende

Sally-Slingshot skriver:

Det lyder til at I trives med jeres valg og det er det vigtigste. Det er som sagt ikke alle der trives som hjemmegående. Det jeg læser er, at de der har tilvalgt inst. Af lyst ikke gør det af økonomiske grunde, men fordi det passer bedre ind i deres familieliv. Er det rigtigt forstået? tak for dit svar.

Ja, man kan godt sige vi gør det af lyst - men også af (samfundets) behov.. Når jeg som studerende har valgt at få børn kan jeg ikke vælge at gå hjemme de første tre år.. Det rummer uddannelsessystemet ikke - og det synes jeg egentlig heller ikke det bør rumme! Til gengæld har jeg nogle mere fleksible dage end folk der arbejde 8-16, og så snart min datter er færdig med at sove to lurer, kan jeg begynde at hente tidligt og/eller aflevere sent.
Økonomisk er det nok den lidt omvendte verden hos os, for jeg havde flere penge da jeg var på barsel end nu, da min indkomst (SU'en) jo ikke ændrer sig under barsel men udgifterne (til vs) stiger når barslen slutter.
Generelt synes jeg min datter har lært meget af at være sammen med andre børn og voksne - og forventer at hun lærer endnu mere løbende. Selvom jeg ikke er i tvivl om, at hun ville synes det var hyggeligt at "hænge på" mor hele dagen hver dag

Anoanoano skriver:

Jeg går hjemme med min pige på 1 1/2 år, og vi har endnu ingen planer om at hun skal i institution.
I vores familie føles det fuldstændig naturstridigt at overlade pasningen af vores små børn til andre mange timer HVER dag. Min mand og jeg er heldigvis fuldstændig enige på det punkt.
Jeg venter nu nummer 2, som kommer medio august, og så kan jeg kalde mig hjemmegående til 2 krudtugler.
Jeg nyder min tid med min datter, og er så lykkelig for muligheden for at gå hjemme. Pengene er meget små, men til gengæld er vores liv fyldt op af nærhed, ro, overskud og selvfølgelig en hel masse kærlighed!!

Hvor er det dejligt at se, at så mange nyder at gå hjemme med børnene (gør ikke pasning mindre rigtigt) rent personligt ville det være en perfekt løsning for mig... Tak for dit svar